"Salernos sol" af Anne-Marie Vedsø Olesen

"Salernos sol" af Anne-Marie Vedsø Olesen, fra Politikens Forlag, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2000). Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 3/5 stjerner.

"Salernos sol" er Olesens debutroman, som kom på andenpladsen i Gyldendal og Det Kongelige Biblioteks konkurrence om en middelalderroman.
Bogen udspiller sig i 1100-tallets solrige Italien, hvor den engelske Edgar studerer for at blive læge. Hans liv på lægeskolen er præget af en simpel lykke, lige indtil korstogenes fakler brænder gennem Europa, og hele hans verden med ét bliver vendt på hovedet. Edgar tilslutter sig den franske Kong Ludvig d. 7., som livlæge for Dronning Eleonora. Edgar vikles hurtigt ind i det komplicerede forhold mellem kongen og dronningen, og må træde varsomt mellem svimlende intriger, ideologier og taktikker.

“På en måde føltes mine år ved lægeskolen i Salerno som de lykkeligste i mit liv. I hvert tilfælde dengang. Dengang, da jeg endnu ikke kendte den lykke, der brænder og fortærer, og som, hvor kortvarigt flammen end måtte brænde, udfylder livet så fuldstændigt.”

Salernos sol lægger ikke alene navn til titlen, men brænder også gennem hver en side i Olesens debutroman. I tykke lag af detaljerede naturbeskrivelser og sanseindtryk, vækkes en middelalderlig hverdag til live på et enkelt øjeblik. Duften fra planterne i lægeskolens have kildrer i næsen, havet glitrer og bruser ubekymret i det fjerne, og lange skygger bevæger sig i middagsheden. Fortalt med Edgars stemme og med Olesens ord er "Salernos sol" en atmosfærisk sprogleg.
Det er beklageligt sjældent, jeg læser danske bøger af danske forfattere, men ikke desto mindre, mindede "Salernos sol" mig et øjeblik om, hvad det er, jeg går glip af. For i de rigtige hænder og med de rigtige ordsammensætninger, kan det danske sprog skabe usammenlignelig, solid og gammeldags magi. Og det er netop dét, Olesen kan og gør.
Bogen er fortalt fra Edgars synsvinkel, og iscenesat som et fortrydende tilbageblik. Edgar gør hurtigt læseren opmærksom på, at han nu befinder sig i beklagelige omstændigheder, og længdes tilbage til en simplere og lykkeligere tid. Hver af bogens fire dele indledes med ordet "ak" og en allestedsnærværende fortrydelse. Som resultat er tonen en anelse melankolsk - altimens Edgars selvmedlidenhed er sørgeligt gentagende.
Edgar er en problematisk karakterer, da han hverken inspirerer til foragt eller sympati. Han forholder sig uudholdeligt passivt til sine omstændigheder og lader sig styre af andre. På sin vis fremstiller Olesen i ham en mand, der narres af de, der er klogere end ham. Edgar er håbløst naiv og uden tanke for konsekvenserne af hans handlingerne. Han vandrer rundt i en døsig tåge af lyst og begær, forblændet af sin seksualitet frem for sin forstand.

“Men stilheden er fyldt af noget andet, noget mere. Den er så intens, så fortættet, som rosenbuskenes dufte, som det stærke sollys, der tegner skarpe skygger. Den er fyldt med århundredets viden, der gives videre, skrifter der studeres og oversættes og afskrives.”

I en kombination af faktiske historiske begivenheder og fiktive spændingsingredienser, formår bogen at male et troværdigt portræt af middelalderens korstog, trosforhold og levevilkår, samtidig med den fortæller en historie om forbudt kærlighed, hovedkuldse beslutninger og snigende mistanker. Anne-Marie Vedsø Olesen er selv uddannet læge, og hendes grundige viden om lægekunsten afspejler sig direkte i Edgar.
Ofte finder jeg romaner om middelalderen til at være plaget af tunge praktikaliteter og informationsmæssige bombesprængninger. Forfattere fortaber sig så dybt i deres ønske om historisk korrekt fiktion, at de næsten glemmer fiktions-delen i al historie-virvarret. Lykkeligvis er det ikke tilfældet her; Olesen bevarer den middelalderlige tyngde og dysterhed, uden at formindske den sensuelle atmosfære.
"Salernos sol" er en fortælling af den slags, som er let at træde ud og ind af på et splitsekund.  Den spøger ikke i bevidstheden, når den lægges til side, og den kræver ingen dyb koncentration for at blive åbnet op igen. Det er en nem bog at læse, en nem bog at forstå - en form for fuldstændig uforpligtigende underholdning. Selvom Edgars personlighed hurtigt blegner og svinder ind under læsningen, bliver Salernos sol ved med at stråle. Blændende, betagende og nådesløst.