Læse-refleksioner #1: Min eneste bogudfordring i 2013

Læse-udfordringer er en uhyre sjælden ting i min verden. I samme øjeblik jeg opstiller mål og oplister bøger, mister jeg lysten til at læse dem. I min ellers så nøje planlagte hverdag, fungerer læsevalg som små stjerneskud af spontanitet. Jeg vælger bøger ud fra øjeblikkelige indskydelser og tilfældige rækkefølger.

Naturligvis nærmest påbyder Goodreads en til at sætte og stræbe efter et læsemål, men oftest har jeg glemt at holde øje med tallet derinde. Det har aldrig været en ubøjelig målsætning i mine øjne. Derfor har den eneste reelle bogudfordring i 2013 for mit vedkommende været et ønske om at læse mere lyrik. Jeg startede 2013 med en beslutning om at læse én digtsamling i måneden - og undervejs er jeg blevet introduceret til en helt ny måde at bruge, læse og forstå ord på. Det har været en succes, og med akkurat 12 digtsamlinger, er ethvert mål opnået. (På billedet mangler "The Essential Rumi" af Rumi, samt "The People Look Like Flowers at Last" af Charles Bukowski, som jeg begge lånte på biblioteket.)

Januars stilfærdige snevejr blev tilbragt med "Penguin's Poems for Life" og "Penguin's Poems for Love", som er digtsamlinger med stor variation i emner, forfattere og tidsaldre, og den perfekte introduktion til enhver lyrisk begyndelse. I februar stiftede jeg bekendtskab med E. E. Cummings og hans komplicerede modernisme, der opfordrede til nærlæsning af hvert eneste ord. Marts blev fortryllet af W. B. Yeats og hans eventyrlige tilgangsvinkel. April forsvandt til ordlyden af Shakespeare klassiske sonetter, og i maj fandt jeg vejen ind i Emily Dickinsons skrøbelige univers. Under junis sommersol lod jeg mig forføre og beruse af John Keats' sensuelle og fuldendte digte, og i julis hede lånte jeg Bukowski med mig hjem fra biblioteket. Lewis Carrolls digte og nonsens blev læst i en rolig feriestund, og Rumis kærlighedsdigte forgyldte de dage, hvor det hektiske skoleliv atter vendte tilbage. I november kildrede Yahya Hassan min nysgerrighed, og sammen med resten af Danmark læste jeg med stor fascination de vrede og store bogstaver, han er så kyndig til at arrangere. November bød ligeledes på en introduktion til Lang Leavs naive og dog så komplekse digte med tilhørende illustrationer. I december læste jeg desuden også et par traditionelle juledigte - men dog ikke hele samlinger.

Dette år har jeg forvildet mig dybere ind i lyrikkens verden end nogensinde før; og på min vej har jeg fundet alskens perler og skatte. Forfatternavne jeg hidtil har betragtet med spørgsmålstegn på læben, har ændret sig til lovprisninger efterfulgt af en flok udråbstegn. Jeg har læst digte, der med fem simple ord, har udtrykt mere og ramt mig dybere end hele Tolstojs kæmpemæssige "Krig og fred". Jeg har stødt på lyrik, der nærmest grænsede til volapyk og indforståede koder, som jeg har måtte dechifrere med den største koncentration. Og undervejs er min glødende beundring for den komprimerede udtryksform vokset og vokset. Jeg vil for evigt være målløs og ordløs overfor lyrikkens metode til at udtrykke så meget med så få ord.
Jeg tror, jeg gerne vil gentage princippet om en månedlig lyriklæsning til næste år; og til den ventende januar har jeg allerede fundet Inger Christensen frem. 

Har I gennemført en form for bogudfordring i år? I så fald - hvilken? Og har I også fået læst en smule lyrik på vejen?