Læse-refleksioner #2: De 13 bedste bøger i år 2013

Ifølge min Goodreads-statistik har jeg i år 2013 læst min vej igennem 204 bøger. Året har således været fyldt med magisk fordybelse i bogstavsverdener og papirssider, og på min vej har jeg fundet et væld af nye favoritter og store overraskelser.

Med dybe overvejelser og grublende blikke, vil jeg i dette indlæg opliste og opremse de 13 bedste bøger i mit år 2013. Jeg har valgt kun at beskæftige mig med de titler, jeg har læst for første gang - da listen ellers blot ville blive endnu en forudsigelig kærlighedserklæring til Jane Austen og Dodie Smith. Listen er skrevet med grundig omhu - og i prioriteret rækkefølge fra 13. pladsen til den skinnende 1. plads.

#13 - "Me Before You" af Jojo Moyes. Jeg troede, jeg havde regnet denne bog ud. Jeg troede, den ville være endnu en fjerlet og yndigt sukkerglaseret chick-lit roman. Men jeg tog grueligt fejl. I denne bog fandt jeg en ufatteligt velskrevet fortælling om livsværdier, kærlighed og retten til at vælge selv. Mine tårer flød og mit hjerte blev rørt imens jeg bladrede igennem siderne; og jeg havde aldrig set det komme.

#12 - "My Cousin Rachel" af Daphne du Maurier. I en forvirrende leg af mistanker, anelser og hentydninger vandt Daphne du Maurier mig atter over, og vendte min verden på hovedet. En kombination af et yndigt sprog og et sitrende plot hensatte mig i en læsefeber uden lige. Sider blev vendt med lynets hast, og bogen forsvandt langt hurtigere end jeg ønskede.

#11 - "The Girl Who Fell Beneath Fairyland and Led the Revels There" af Catherynne M. Valente. I årets løb er jeg faldet pladask for Valentes Fairyland-serie, og jeg har med stor fornøjelse læst de tre første bøger i serien, som kombinerer klassiske børneeventyr med nye fænomener, og sammenfatter et levende sprogbrug med en sprudlende fantasi. Jeg har skænket alle tre bøger alverdens ros og fulde stjernerækker, men min absolutte favorit forbliver den anden bog i serien, da den indeholder et næsten melankolsk mørke og rørende erkendelser i Valentes barndomsrige. Dybde i børnehøjde.

#10 - "Love & Misadventure" af Lang Leav. Da jeg i mandags dannede mig et overblik over min lyriske læsning, faldt mit blik atter på den lille digtsamling af Lang Leav - og helt ubevidst samlede jeg den op og læste den forfra, fra ende til anden. Leavs digte er umiddelbart skrevet med en simplistisk naivitet, men rummer hele verdener af komplekse tolkninger og undertoner. I løbet af uhyre få linjer beskriver hun ubegribeligt store følelser, og ikke ét af hendes digte klinger hult. Jeg vandrer endnu rundt med hendes linjer på tungen og ord i sjælen.

#9 - "The Somnambulist" af Essie Fox. Jeg læste en enkelt side, og jeg forsvandt. Essie Fox ledte mig ind i en mørk og viktoriansk verden, fyldt med bedrageriske facader, destruktive følelser og alverdens mysterier. Den lyserøde bog indhyllede mig i et lyserødt silkeslør af vidunderlige sætninger og pulserende stemning. Historisk fiktion på det højeste niveau.

#8 - "Stardust" af Neil Gaiman. "Stardust" er et sandt eventyr, der bestemt ikke mindskes ved at blive fortalt til voksne. Neil Gaiman skriver i klassisk eventyrsstil, samtidig med han kyndigt indarbejder både slang og bandeord og dermed ændrer den velkendte eventyrsgenre til hans helt egen blandingsform. Bogen glitrer af traditionel magi - og defineres dog også af humor og originalitet. "Stardust" formåede at genforene mig med min eventyrskærlighed.

#7 - "Lolita" af Vladimir Nabokov. En genfortælling af Nabokovs "Lolita" lyder både kontroversiel og ubehagelig. Læseoplevelsen er dog det akkurat modsatte; Nabokov forblænder sin læser med et uimodståeligt skrivetalent, og udfører grusomme gerninger i et yndigt lys. Læseren bliver narret ind i en forræderisk smuk verden, og ordenes magt bliver for alvor fremhævet i Nabokovs hænder.

#6 - "The Fault in Our Stars" af John Green. John Green er uendelig hypet, på grænsen til en næsten kvalmende tilbedelse. Overraskende nok, holder ethvert ord dog stik. Jeg læste "The Fault in Our Stars" på få timer og blev reduceret til tårer undervejs. Ikke alene gemmer bogen på en rørende fortælling om ung kærlighed, sygdom og flygtighed - den er også ufatteligt velskrevet, og Greens blanding af humor og poesi placerer bogen højt på min liste. 

#5 - "The Princess Bride" af William Goldman. Anne Nikoline lånte mig denne bog, og jeg påbegyndte den i juleferiens dovne dage. Og lige dér, inden året for alvor forsvandt og randt ud, fandt jeg en af mine nye yndlingsbøger. Goldmans bog er helt ulig noget, jeg nogensinde har læst før, og ved hjælp af et væld af rammefortællinger, metafiktion og intertekstualitet, indeholder bogen flere historier på samme tid. Til dels er "The Princess Bride" et medrivende eventyr i stil med Gaimans "Stardust", og til dels er det en historie om historier, og den indflydelse de kan udøve på deres læsere. Bogen indeholder langt mere end det blotte øje kan skue, og den er en litterær leg, en medrivende eventyrsfærd og en læsemæssig fryd. På et splitsekund kæmpede den sig op på side med mine evige favoritter; og der vil den forblive, for evigt.

#4 - "The Night Circus" af Erin Morgenstern. Jeg misunder Erin Morgenstern. Jeg misunder hendes fantasi, hendes detaljesans og hendes geniale konstruktioner. Jeg misunder hendes karakterer for deres liv, oplevelser og kærlighed. Og mest af alt, misunder jeg hendes skrivestil. "The Night Circus" er skrevet så inddragende, så deskriptivt, så stemningsfuldt og så åndedragsstoppende malerisk, at den efterlod mig helt låmslået. Jeg troede slet ikke, det var muligt at skrive så overjordisk smukt, at skabe så fuldendte verdener ved brug af enkle adjektiver. Bogen imponerede mig på en måde, jeg aldrig havde forventet eller forudset.

#3 - "North and South" af Elizabeth Gaskell. "North and South" stjal min nattesøvn, John Thornton stjal mit hjerte, og Elizabeth Gaskell vandt min opmærksomhed. På sin vis forbinder jeg Gaskells "North and South" med Austens "Pride and Prejudice", selvom de to kvinder er adskilt af tidsaldre og litterære retninger. Det er som om, Gaskell benytter sig af Austens ikoniske karakterer, og camouflerer dem i en tung samfundskritik, diskussioner om industrialisering og et svælgende viktoriansk sprogbrug. Og det fungerer. Bogen er et klassisk mesterværk.

#2 - "Les Misérables" af Victor Hugo. "Les Misérables" af Victor Hugo er en murstenstung bog, som jeg længe har kredset om, overvejet og undgået. Jeg har været tøvende og skræmt på forhånd af dens omfang, vigtighed og indflydelse; men da jeg endelig samlede den op, opdagede jeg at al min frygt havde været forgæves, og bogen forvandlede sig næsten til en sand pageturner. Bogen følger et væld af skæbner, skiftende perspektiver og repræsenterer ethvert samfundslag. Hugo diskuterer livsideologier, historiske hændelser og store personligheder, samtidig med han skildrer enkelte menneskeliv, familier og forelskelser. "Les Misérables" favner umådeligt bredt, og indkapsler samtidig en hel tidsånd, et helt land, og en hel storby. Victor Hugos elskede Paris vækkes så tydeligt til live under læsningen - med både elendighed og storhed.

#1 - "The Ocean at the End of the Lane" af Neil Gaiman. Bøger betyder forskellige ting for forskellige mennesker, og denne betyder noget helt særligt for mig. "The Ocean at the End of the Lane" mindede mig om noget, jeg troede, jeg havde glemt, og den gjorde det så fint, så skrøbeligt og så dybt, at jeg endnu er helt overvældet ved tanken. Gaiman skriver om barndom, hukommelse og erindringer, og undersøger hvordan vores verdenssyn ændres af opvækst og afstand. Til dels kan "The Ocean at the End of the Lane" betegnes som en mærkværdig fantasy-roman, men for mig er den langt mere end dét. For mig er den et levende minde, en intim oplevelse og en rammende pil, lige midt i hjertet. 

Hvilke store læse-oplevelse har I haft i år 2013? Deler vi nogle favoritter - eller ser jeres lister helt anderledes ud?