søndag den 15. februar 2015

"Emma" af Jane Austen

"Emma" af Jane Austen, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2011 (org. udgivet i 1815). 3,5/5 stjerner.

Til december er det præcis 200 år siden, at "Emma" udkom. Inden bogens udgivelse forudså Jane Austen en problematisk fremtid for sin nye roman og frygtede, at hun havde produceret en heltinde, som ingen ville kunne lide. I dag er bogen stadig blandt de værker, som Austens roses mest højlydt for.
"Emma" handler om den unge, smukke, rige og intelligente Emma Woodhouse, som lever et privilegeret liv i Englands overklasse. Selvom Emma bor i en mindre landsby, mangler hun aldrig fornøjelser; for Emma underholder sig selv med at lege Amor og opmuntre kærlighedsforhold.
Men Emmas evner sættes på en prøve, da hun møder den naive Harriet Smith. Emma forhindrer et ægteskab mellem Harriet og en upassende bejler, og forsøger i stedet selv at istandsætte en match. Desværre ser Emma kun, hvad hun ønsker at se; og hun er hjælpeløst blind overfor Harriets følelser og sit eget hjerte.

Perfection should not have come quite so soon.

"Emma" er en dannelseshistorie. En fortælling om en ung kvinde, der forsøger at forstå verden og sig selv. En langsom nedbrydning af egoisme, snobberi og blindhed og et lille led i en større social proces om at finde sin rette plads i samfundets klassesystem. Emma Woodhouse er den af Austens heltinder, der udviser den største personlige udvikling, og bogens første linjer præsenterer en helt anden Emma end bogens slutning. 
I modsætning til Austens andre romaner, beskæftiger "Emma" sig med et elegant liv i Englands overklasse. Emma besidder både rigdom og skønhed, hun er ikke afhængig af  et fordelagtigt ægteskab for at sikre sin fremtid, og hun lever et lykkeligt, isoleret liv sammen med sin skrøbelige og overbekymrede far. Emma betragter sit eget liv som fuldendt, og derfor morer hun sig ved at lege med andres. 
For Emma er indbildsk. Hun betragter sine omgivelser som legetøj, fine porcelænsdukker hun kan matche med hinanden og velsigne med et evigt, lykkeligt liv. Officielt ønsker hun  blot at sprede glæde og skabe lykkelige forhold, men i virkeligheden ønsker hun måske i ligeså høj grad at have ret. At opbygge en autoritet som skaber af lykkelige skæbner; at arrangere nabolagets mennesker som hun ønsker dem, og hun manipulerer letsindigt med sine omgivelser for at opnå sit mål. Hun er skruppelløs til ære for, hvad hun betragter som, et ophøjet formål. 
Jeg har brugt langt tid på at rynke på næsen af Emma. Hendes blinde overbevisning om at glæde andres liv dækker over så tydeligt egoistiske motiver, og selvom Austen beskriver sin hovedperson med morsom sympati, har Emma aldrig vundet mit hjerte eller min tålmodighed. Der er en spydighed i Emma, som jeg ikke kan beundre. Og selvom Austen nok snarere forsøger at vække medfølelse end beundring, har bogen aldrig virket på mig, som den skulle.
Set i en større sammenhæng, er Emma Woodhouse prototypen på de overklassesmennesker, Austen så ofte karikerede i sine andre værker. Men selvom Austen kritiserer Emmas medfødte snæversynethed, nuancerer hun den også. Ligesom Mr. Darcy før hende, indser Emma sine fejltagelser og sin stolthed, og gør sig derved fortjent til sin lykkelige skæbne. 

She was one of those, who, having, once begun, would be always in love.

Ved denne genlæsning af "Emma", vandt bogens hovedperson ikke større sympati ved mig, men bogen gjorde. Jeg havde glemt, hvor morsom bogen var. Den højlydt plaprende Miss Bates, den sygeligt skrøbelige Mr. Woodhouse og den hovne Mrs. Weston blender sammen til en smuk symfoni af landsbystemmer og hverdagssensationer. Emma Woodhouse er ironien selv; blottet for selvindsigt og evigt blind for alt lige foran hende. Åbenlyse misforståelser,  dobbeltmotiver og et virvar af mennesker der konstant taler forbi hinanden, præger plottet og gør romanen til et komisk drama med en kraftfuld slutning.
Jeg elsker Mr. Knightley, og jeg elsker hans funktion som fornuftens stemme i en roman, hvor alle har et skjult motiv. Jeg elsker hans evne til at se bag facader og trivielle misforståelser, og jeg elsker ham for at være den eneste, der er i stand til at se og elske Emma for den, hun er. Han er tålmodigheden selv, en ædel helt med et nobelt motiv.
Og dog er jeg alligevel ikke helt sikker på, at jeg elsker romanens slutning. Hvor Austens andre bøger argumenterer for en social optimisme, for sammenføring mellem lavere og højtstående sociale klasser, lader "Emma" til at argumentere for det stik modsatte. Harriet Smith får en lærestreg, fordi Emma overbeviste hende om at stræbe højere, end hun var socialt berettiget til. Emma selv bliver rystet over sammenføringen af et par, som ikke er på samfundsmæssig bølgelængde, og hele romanen gennemsyres af en lektion om sociale spilleregler og hvem, der hører til hvor og hvorfor. Ved at lade sin roman udspille sig i overklassen, underlægges Austen et meget strengt moralkodeks, hvor iskoldt klarsyn vejer tungt. Emma tager den naive Harriet Smith til sig og indvier hende i overklassens livsstil, og Harriet brænder fingrene, fordi hun forsøger at påtage sig en tilværelse, som hun ikke er indfødt i. Selvom det naturligvis er satirisk, forekommer det mig meget stift.
"Emma" er den af Jane Austens seks romaner, som jeg holder mindst af. Delvist fordi jeg aldrig har brudt mig om Emma og delvist fordi, jeg aldrig har brudt mig om den firkantede samfundsmoral, der så tydeligt modstrider Austens andre værker. Og dog synes jeg alligevel, jeg i fortiden har bedømt romanen for hårdt; overset dens muntre øjeblikke, vidunderligt livlige karakterer og uimodståelige skrivestil. "Emma" er en vittig komedie med en usandsynlig heltinde, et nådeløst indblik i 1800-tallets samfundsregler og et enormt dannelsesforløb.

8 kommentarer:

  1. Emma var den første Austen roman jeg læste for mange år siden og jeg husker at den rystede mig lidt, den meget snak om penge
    og ( synes jeg ) alt for lidt snak om kærlighed og følelser.
    Det korrekte sprog mand og kvinde imellem, og så en fornemmelse af hensynsløshed der gennemsyrede hele bogen.
    Senere fik jeg det meget bedre med Jane Austen men Emma har jeg kun læst den ene gang,
    Måske er det tid igen, har jo set at Lindhart og Ringhof har udgivet det smukkeste danske eksemplar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah – ja! Helt sikkert. Austen skriver meget om penge, og oftest er der snarere en diskussion om ægteskab som middel mod økonomisk usikkerhed, end ægteskab som frugten af en smuk, gensidig kærlighed. Det er meget interessant, synes jeg.

      Og jeg synes helt bestemt, du skal give romanen en ny chance. Jeg blev selv positivt overrasket ved denne genlæsning. Og ja, L&R har udgivet en fin udgave af 'Emma', der er vidunderlig smuk i forhold til de fleste andre danske bøger.

      Slet
  2. Jeg er helt på bølgelængde med dig! Og dog, for jeg tror faktisk kun jeg vil give den maks 2,5/5 :D Jeg synes Emma er noget så frygtelig, og det er da kun fordi jeg har været syg i dag (men ikke så syg, at jeg kunne sove dagen væk, suk), at jeg faktisk har fået den læst færdig på "kun" to uger, haha. Heldigvis er de andre personer vældig morsomme og fjollede, og den eneste grund til at jeg har orket at læse den. Jeg er især også vild med miss Bates :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, åååh, den kære Emma ... Hun er ligeså interessant, som hun er problematisk, synes jeg.

      Og ja! Miss Bates! Hun er en vinder :D

      Slet
  3. Jeg er ikke færdig med den endnu (omkring de 300 sider), men jeg kan ikke helt finde ud af, om det er Emma, som jeg har et problem med, eller om det er selve bogen og dens tidsperiode. Som jeg har sagt før, så synes jeg der bliver brugt usigeligt meget plads og energi på ligegyldigheder og jeg ved ikke om det er gennemgående for Austens bøger da de jo netop tager udgangspunkt i hendes tidsperiode. Kan du følge mig?

    Derudover har jeg fået det indtryk, at Emma bliver fremhævet som en af Austens bedste værker, hvordan har du det med det? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm. Det kommer lidt an på, hvad du tænker på mht. ligegyldigheder? Hvis du minder dagligdagsscenarier og dobbeltladede samtaler, så er det ret essentielt for Austen og tidsperioden generelt. Austen var jo realist, så hun søgte at beskrive hverdagen, *som den var*. Det betyder også en gengivelse af almen galantri og sladder. Det er en stor del af det hele, tror jeg.

      Og ja! Det gør den. Man taler ofte om P&P, S&S og så 'Emma' som en del af Austen hellig-treenighed. Jeg er ikke selv enig, overhovedet, og jeg tror ikke på, man kan dele bøgerne sådan op. Men faktum er, at 'Emma' er meget populær, altimens 'Northanger Abbey' og 'Persuasion' som jeg elsker langt højere, er lidt tilsidesat. Det kan godt sommetider irritere mig lidt.

      Slet
  4. Jeg elsker 'Emma'. Det er den første bog, jeg læste, af Jane Austen, så den vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte. Jeg kan stadigvæk huske de følelser, jeg sad med, da jeg læste den. Hele universet var så betagende. Og så er Mr. Knightley jo vidunderlig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Netop sådan har jeg det også med 'Northanger Abbey' <3. Jeg elsker det. Og Mr. Knightley er skøn, ja!

      Slet