"The Bell Family" af Noel Streatfeild

"The Bell Family" af Noel Streatfeild, fra forlaget Random House, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1954). 3/5 stjerner.

Noel Streatfeild er i dag mest kendt for at have skrevet børneklassikeren "Ballet Shoes", der fortæller historien om tre piger, der hver stræber efter deres egen lykkedrøm. Selvom "The Bell Family" har en hel anden struktur, er det også en lignende fortælling om fire søskende, der higer efter forgyldte karrierehåb.

I den ærkeengelske Bell-familie arbejder faderen som præst, og moderen leder dagligt efter praktiske løsninger til at få økonomien til at gå op. De fire søskende – Paul, Jane, Ginnie og Angus – kommer ud for alverdens eventyr sammen med familiehunden Esau. 

“Angus had a passion for long words, though he did not always get them quite right.”

"The Bell Family" er en løjerlig bog udgjort af gammeldags sødme, engelsk charme og store barndomsdrømme. En stor del af historieforløbet beskæftiger sig med Bell-familiens ældste barn, Paul, der inderligt ønsker sig en lægeuddannelse. Hans næreste familie har dog ikke penge til at finansiere hans uddannelse; og hans fjerne familie forsøger konstant at trække ham i andre retninger ved at love ham en formue, hvis han vælger en anden karriere. Som resultat deraf er han lige ved at lægge sin største drøm på hylden.

Samtidig drømmer Jane Bell om at danse ballet, og den lille tumling Angus opdager, at han er meget god til at synge, selvom han meget hellere vil starte sin egen zoologiske have. Ginnie hverken drømmer om en fremtid eller gør sig store opdagelser; i stedet laver hun blot ulykker og løjer for at påkalde sig en smule opmærksomhed i en larmende familie, hvor lle har et talent.

Hele bogen er selvfølgelig en vidunderligt kaotisk affære, en voksende komedie hvor hvert kapitel fungerer som en lille episode i en større perlerække af uheldigheder. Fra hverdagslige problemer som karrierekvaler og pengeproblemer til en uhyrlig kamp for at få familiehunden Esau kåret som Englands smukkeste hund og den betuttede Angus, der starter en zoologisk have med sine kasser fyldt med sommerfuglelarver. Det er en farce. En barnlig, hjertevarm, larmende og munter farce.

“The rules about tale-telling were very strong in the Bell family, it was one of the things it was impossible to do.”

"The Bell Family" er en typisk engelsk børneklassiker. Den er sød som sukker, en anelse moraliserende, fyldt med sløjfer og krummelurer, og den er gennemført fornøjelig læsning. Selvom jeg hverken er efterladt imponeret eller overvældet, så nød jeg at læse den lille bog. Den gjorde, hvad den skulle, og den gjorde det på en måde, der føltes tilpas hjemlig og velkendt. Uden at være nær så gennemført i dens persongalleri som "Ballet Shoes", endte jeg alligevel at holde af den støjende Bell-familie. 

Halvvejs i bogen opdagede jeg, at jeg virkelig ønskede at Jane ville få danseundervisning, jeg krydsede fingre for Pauls uddannelse, og jeg håbede på hele Bell-familiens vegne, at den kedelige sommer ville trylles om til noget helt vidunderligt. Penge og manglen på dem er et stort tema gennem hele bogen, og Streatfeild benytter sig af et smart – og måske lidt billigt – trick, der gør at alle bogens rige familier fremstår usympatiske, mens den økonomisk udfordrede Bell-familie er godheden selv. Således understreges den evigt gyldne pointe om pengene, der ikke kan købe lykke eller kærlighed. Bell-familien sejrer, fordi de er gode mennesker, der elsker hinanden – og selvom pengene fylder meget, bliver de i sidste ende overflødige. Det er vældig sødt, og akkurat så opmuntrende som en børnebog på daværende tidspunkt skulle være. 

Hvis du har brug for en kildrende fin fortælling om et støjende familieliv med alle dets sorger og glæder, så er "The Bell Family" et fint bud. Den er alt, hvad dens forside lover.