"The Pearl" af John Steinbeck

"The Pearl" af John Steinbeck, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1947). 5/5 stjerner. 

På bunden af Den mexicanske golf, blandt talrige lukkede østers og flerfarvede fisk, venter en perle. En perfekt perle, skabt i en østers indre – et fremmedlegeme dækket med perlemorssubstans formet til en skinnende kugle gennem flere år. På bundet af havet ligger perlen og synger en lokkende sang om rigdom, om forandring og om magt. Perledykkeren Kino er den eneste, der kan høre sangen, og da han bevæger sig under havets vandoverflade, dukker han op igen, spruttende og gispende med den måneskinsreflekterende perle i håndfladen.

Kino vil bruge perlen til at kurere sin spæde søn fra et skorpionbid. Perlen skal betale for lægen og købe Kino en riffel, og perlen skal også muliggøre det utænkelige; sørge for en uddannelse til Kinos søn og bringe familien ud af deres påtvungne uvidenhed. Men desværre er Kino ikke den eneste, der ser sine drømme spejle sig i perlens skær. 

“A plan is a real thing, and things projected are experienced. A plan once made and visualized becomes reality along with other realities—never to be destroyed but easily to be attacked.”

Det er sjovt. Jeg synes selv, jeg har læst mange af Steinbecks værker (om ikke andet så de mest essentielle af dem), og jeg var overbevist om, at jeg havde fundet en lillebitte kassekategori, der passede til ham. Jeg havde afskrevet hans bøger som amerikansk socialrealisme – velskrevne, lidt tunge, romaner om 1900-tallets fattige USA og ventende nykommere. Jeg havde ikke regnet med, at en lille bog på knap 90 sider kunne vælte det billede, jeg havde opbygget mig af et helt forfatterskab. Men det gjorde den. Bare sådan. Og jeg havde aldrig forventet det. For hvad kan man egentligt forvente af en lille søgrøn bog med et skrumpende sidetal?
Sandheden er, at jeg aldrig i mit liv har læst 90 så perfekte sider. Historien breder sig ud over dem, udfylder dem og efterlader et enormt tomrum derefter. "Hvordan gjorde han det?" spurgte jeg mig selv, da jeg havde vendt den sidste side. "Hvordan opbyggede han i løbet af blot 90 sider en oprigtig interesse i en fisker og en perle?" Jeg aner det stadig ikke. Jeg hoppede ind i historien uden baggrundsviden og uden forventning, og jeg endte med at gispe efter vejret.
"The Pearl" er, så vidt jeg har forstået, bygget på en ældre mexicansk fabel. Steinbeck genfortæller denne fabel uden et gran af overnaturlighed, og alligevel lurer følelsen af oldgammel magi hele tiden under overfladen. Sproget er rytmisk, bogen føles allegorisk, og selve handlingen skvulper langsomt frem mod den ventende katastrofe som en formularisk slutning på et velkendt eventyr. Det føles som et drømmeagtigt fatamorgana, og dog er det hele så brutalt realistisk alligevel.

“Luck, you see, brings bitter friends.” 

For i denne lille bog fortæller Steinbeck ikke kun om en perlefisker, der finder en stor perle. Han fortæller også om en læge, der nægter at hjælpe et døende barn, fordi han "ikke er en dyrlæge, der beskæftiger sig med insektbid", for derefter at vende på en tallerken og tale om indbildte sygdomme, ligeså snart skæret fra gigantperlen rammer ham. Kino bliver forfulgt af grådige øjne, overalt hvor han færdes; i nattens mørke bliver hans hus bliver besøgt af larmende tyve, og i middagens solskin bliver han snydt af perlehandlere, der bilder ham ind at hans perle er uden værdi. En hel landsby samarbejder for at nedbryde ham, for at holde ham på plads i det samfundslag han tilhører. Og hvad har han at forsvare sig med? Han har ikke viden, han har ikke magt, og han har ingen indflydelse. Selv med sin dyrebare perle har han ikke råd til at modstå tvivlen om de dødelige sygdomme, lægen prædiker om vil ramme ham, og selv med sin fornuftige sans kan han ikke vide, præcist hvad hans perle er værd. Det er en ond cirkel, og den har ingen ende.
Kino er farlig, fordi han vover at drømme. Han udtænker en flugtvej ud af det samfund, han er et produkt af, og han truer med at knuse hele landsbyens økosystem ved at håbe på at blive mere, end hvad han er. Og derfor sætter alle deres kræfter ind på at stoppe ham, på at vriste perlen og dermed håbet fra ham. Han er en trussel for systemet, som de alle kender det, og derfor må han stoppes.
"The Pearl" er næsten isnende læsning. Men det er også en smuk og præcis historie om den menneskelige natur; om grådighed, uvidenhed, drømme og besættelse. Ligesom perlen der lå gemt i en østers, gemmer denne bog på en langt større historie, end dens sideantal antyder. Det er den bedste bog, jeg har læst i meget lang tid, og jeg har stadig ikke rystet den helt af mig.