"The Guest Cat" (org. titel "猫の客") af Takashi Hiraide, fra forlaget Picador, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2001). Læst på engelsk - originalsproget er japansk. 4/5 stjerner.
I en lille sidegade til det larmende Tokyo ligger et lille hus. Isoleret og afskåret fra storbyens hektiske tempo er huset et refugium for dets beboere. En mand og en kvinde, der begge arbejder med ord og med skriveri, bor der i stilhed. De har ikke meget at sige til hinanden eller andre, og om aftenen betragter de silhouetterne af de mennesker, der vandrer forbi, som flygtige skygger på husets vægge.
Livet flyder forbi i en vuggende rutine, indtil en kat pludselig dukker op på deres dørtrin. En tøvende, legende og frisindet besøgskat med hvid pels og klare øjne. Og pludselig begynder ægteparret at tale sammen, og de får atter noget at se frem til efter en lang dags stilhed.

“Chibi was a jewel of a cat. Her pure white fur was mottled with several lampblack blotches containing just a bit of light brown. The sort of cat you see just about anywhere in Japan, except she was especially slim and tiny.”
Takashi Hiraide er lyriker. En forfatter af digte, en skaber af fjerlette sætninger med få ord og en væsentlig tyngde. Og hans baggrund sætter sine elegante fodspor overalt i "The Guest Cat", hvis ordlyd har mere til fælles med et digt end med en roman. Simpliciteten er i fokus, fortællerstemmen er konstanterende og aldrig analyserende, og historien der udfolder sig finder den største skønhed i det usagte. Hvad der ved første øjekast kan virke som en fortælling om ingenting kan ved det næste øjekast blive en historie om alverdens ting.
"The Guest Cat" kan læses bogstaveligt. Det kan være en historie om en kat, der hører til et sted og besøger et andet sted og undervejs vinder et forsigtigt ægtepars hjerte. Det kan være en historie for katteelskere og katteejere over hele verden; en afbildning af hvor meget lyd ekkoet af en kats bløde poter kan skabe i et tomt hjem. Det kan være en historie om glæden i det uventede; sammenkoblingen med et væsen hvis ankomst, man aldrig havde forudset.
Men det kan også være noget mere. Noget andet. Det kan være en historie om et begreb, der aldrig optræder direkte i løbet af bogens 130 sider; tilhørsforhold, ejerskab og naturlig frihed. Katten kan være et symbol på de ting, vi ikke kan fastholde; ting vi ikke har magten til at fastholde, og omgivelsernes reaktion på katten kan være en tankestreg til menneskelig og besidderisk kærlighed.
Eller det kan være det hele. På en og samme tid. "The Guest Cat" er en fortælling om en kat og om et ægtepar, et forsøg på at eje og fastholde, at elske og at sørge, at leve og at finde noget at leve for.
“Having played to her heart's content, Chibi would come inside and rest for a while. When she began to sleep on the sofa--like a talisman curled gently in the shape of a comma and dug up from a prehistoric archaeological site--a deep sense of happiness arrived, as if the house itself had dreamed this scene.”
Jeg blev så rørt af denne korte, lille og fuldstændigt forunderlige bog, der på en gang besidder eventyrskvaliteter og samtidig er så brutalt ærlig. Bogens hovedperson, den egenrådige kat Chibi, vandrede direkte ind i mit hjerte og efterlod mig med et vemodigt smil.
For katten Chibi er bogens hovedperson. Selvom det lille væsen ikke taler – og faktisk slet ikke miaver – bliver den, i modsætningen til bogens andre talende karakterer, tildelt et navn. Resten af bogens karakterer blender sammen i en unavngivet masse, hvorimod Chibis identitet bliver formet af et navn. Og dermed vender Takashi Hiraide helt om på et velkendt system.
"The Guest Cat" er sådan en fin og levende bog, som alle burde læse. Den er yndigt skrevet, yndigt fortalt og fyldt med et potentiale, der kan betyde vidt forskellige ting for vidt forskellige mennesker. Det er en bog, man kan debattere i evighed, genlæse og elske en smule højere for hver gang, og jeg er så glad for, at bogen nyder stor anerkendelse i den vestlige verden nu, tretten år siden den originalt udkom. For den fortjener det. Den fortjener at blive anerkendt, og den fortjener at blive læst, for den er et skrøbeligt og intimt mesterværk.

Har regner sådan med at købe den i næste måned - den lyder så evigt fin. Dejlig anmeldelse!
SvarSletTusind tak ;*
SletOg ja! Køb den! Læs den! Den er lige noget for dig, tror jeg. Så god og så fin og så lyrisk.
Det lyder jo bare som den fineste lille historie. Kan nærmest fornemme bogens ynde gennem den smukke indpakning. Tror dog bogen ville gøre mig alt for katteskruk her min i husdyr-ikke-tilladt-lejlighed haha (:
SvarSletwww.moonlitmadness.dk
Åh altså! Ja, katteskrukhed er måske en væsentlig bivirkning :D Suk! Jeg ville også SÅ gerne have en kat herhjemme. Gid jeg måtte.
SletÅh hvor lyder den skøn! Den tror jeg, at jeg skal have fingre i :D
SvarSletDen er SÅ fin. Læs den, læs den, læs den! :D
SletArgh, pokkers! Nu bliver jeg nødt til at skrive den på min to-read-liste :D
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Som katteelsker er du næsten også nødt til det :p
SletÅrh den lyder virkelig god! Ved du om den findes på dansk? Jeg skal nemlig læse et selvvalgt værk og analysere det - måske du har et forslag? Jeg kan godt lide fiktion, men er egentlig også ret glad for biografier :-) Ellers bare en masse gode forslag - helst ikke noget over 500 sider, haha! ;-)
SvarSletDen er SÅ skøn! Jeg tror ikke, den findes på dansk, desværre. Til gengæld er sproget så klokkeklart, at jeg tror, de fleste ville kunne læse den på engelsk uden de store problemer! :)
SletOg puha, sikke en opgave! At anbefale en fiktiv bog under 500 sider! Der er så meget at vælge af! Men lad mig anbefale "The Thirteenth Tale" /"Den trettende fortælling" (er udgået på dansk fra forlaget, men kan findes på bibliotek.dk og bestilles hjem) af Diane Setterfield. Det er en fantastisk bog, fyldt med metafiktion, Jane Eyre-referencer og alt muligt godt. Den er SÅ medrivende. Kan afgjort anbefales, også til analyseformål!
Tak for anbefalingen!
SletI forhold til om denne bog var på dansk, var det mere fordi at vi skal læse en dansk udgave af en bog da det er i faget dansk. Jeg elsker selv at læse på engelsk, og finder visse bøger langt bedre på engelsk end dansk. Kunne for eksempel aldrig finde på at læse "The notebook" på dansk :-) Men måske denne bog skal bestilles hjem til mere privat forbrug så ;-) God weekend!
www.idasteendahl.blogspot.dk