Tema-tirsdag #92: At læse efter en liste (og hvad det lærte mig)

For efterhånden fem år siden blev startsiden på Facebook hjemsøgt af en liste, som alle mine medstuderende på Litteraturvidenskab kommenterede flittigt på og delte med stor entusiasme. Listen var en afkrydsningsliste med 100 bøger, og den hed 'The Big Read' og var sammensat af BBC. Med fingerkildrende nysgerrighed gennemgik jeg listen af bøger, og det gik op for mig, at jeg kun havde læst et fåtal. Og derved påbegyndte jeg et stort projekt.

Jeg besluttede mig nemlig for, at jeg ville læse alle de 100 bøger på BBC's liste. Der var så meget i verden, jeg gerne ville læse – og jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne bruge listen som min guide i de ulæste bøgers land. At det netop var dén liste, det hele endte med, var mere eller mindre tilfældigt; det var den liste, jeg faldt over, og det var den liste jeg valgte. 

Listen blev mit største og mest ambitiøse læseprojekt, og selvom det startede som et lille tankeeksperiment, udviklede det sig hurtigt til en slags besættelse, og jeg fik nærmest ikke læst andet end bøgerne fra listen i perioden, hvor læseriet stod på. Jeg brugte timer i antikvariater og på biblioteker; på at opspore gamle titler og gennemskue pudsige oversættelser. Jeg printede listen ud flere gange, krydsede bøgerne af, og smed listen væk igen, og jeg havde et kunstfærdig Excel-ark på min computer, der langsomt svandt ind i størrelsen. Min læsning havde altid en retning og et formål, og jeg frydede mig, hver gang jeg kunne krydse en ny bog af listen. Men det bedste var alligevel bøgerne selv.

For jeg læste mig igennem de mærkværdigste ting. Jeg læste en lyserød bog af Rosamund Pilcher, der handlede om en bedstemor og et værdifuldt maleri, jeg læste børnebøger af Jacqueline Wilson, der oprindeligt var beregnet til elleveårige skolebørn, jeg læste den russiske klassiker "Doktor Zhivago", jeg læste en forfærdelig politisk roman ved navn "The Ragged-Trousered Philanthropists" af Robert Tressell, jeg opdagede Roald Dahl, og jeg stiftede bekendtskab med Jeffrey Archer. Bedst af alt, gav BBC's liste mig motivationen til at læse "Middlemarch" af George Eliot, og jeg blev dermed foræret en ny yndlingsbog og en læseoplevelse, der stadig står skinnende klart i min hukommelse. Ligeledes sørgede min listelæsning for, at jeg åbnede "Watership Down" af Richard Adams, "I Capture the Castle" af Dodie Smith og "Rebecca" af Daphne du Maurier. Undervejs opgav jeg også "The Hitchhiker's Guide to the Galaxy", "En passende ung mand" af Vikram Seth, og jeg færdiglæste "Brave New World" af Aldous Huxley, selvom jeg nok burde have opgivet den i stedet. Jeg læste det meste, og jeg læste det blindt.

For sandheden er, at jeg slet ikke anede, hvad jeg gik ind til, når jeg trak bøger ud fra hylderne og tog dem med mig hjem. Jeg foretog ingen research, og jeg læste ingen bagsidetekster. Jeg læste bare bøgerne, fordi det havde jeg bestemt mig for, at jeg skulle. Og derfor var så mange af dem så fuldstændigt overraskende.

I dag tror jeg ikke, jeg ville kunne overskue et så omfattende projekt. Jeg tror heller ikke, jeg ville læse bøger så langt væk fra egne interesser og yndlingsgenrer, bare fordi en liste sagde, at jeg skulle. Lister som den jeg læste efter, er ikke tænkt som retningslinjer og boganbefalinger, og det er aldrig meningen, at samtlige 100 bøger udvalgt med popularitet som eneste kriterie skal kunne tiltale hver eneste person.

Men samtidig tror jeg også, at grunden til jeg i dag er så bevidst om min egen læsesmag er, at jeg har læst så mange ting, der lå uden for min læsemæssige comfortzone. At læse efter en tilfældig popularitetsliste fik mig til at åbne bøger, jeg aldrig ville have ænset før; på halvandet år bevægede jeg mig fra Stephen King til Terry Pratchett, Patrick Süskind, Meg Cabot og Gabriel García Márquez. Jeg læste science fiction og gysere den ene dag, historiske romaner, gotiske klassikere, børnebøger og sødsupperomaner den næste. Og for hver eneste bog, jeg krydsede af listen, lærte jeg lidt mere om mig selv. Mit selvstændige læseprojekt gav mig en større referenceramme, skubbede mig ud i et utal af genrer og lærte mig en livslang lektion om alt det vidunderlige, der kan gemme sig der, hvor man allermindst venter det. 

Sommetider savner jeg at læse med et så skarpt formål, at krydse af og aldrig at vide, hvor den næste bog vil føre mig hen. Men omvendt ved jeg også, at jeg nok aldrig vil kunne læse så blindt, så tilfældigt og så stædigt igen. Derfor er Malene Halds fine læseleg et sjovt projekt, som jeg forsøger at deltage i. Det er ganske enkelt en udprintet liste med læseudfordringer, hvor man selv vælger bogen, der passer til. På den måde skubber man til sine boglige begrænsninger, samtidig med man selv bestemmer udfordringens rammer. Det er så hyggeligt og himmelfint – og du kan finde sedlen til udprintning lige her.

Har du nogensinde prøvet at læse efter en sammensat læseliste eller en anden læseudfordring? I så fald hvilken? Eller bryder du dig ikke om at læse udenfor din comfortzone? Og hvor mange af bøgerne fra BBC's 'The Big Read' har du læst eller drømmer om at læse?