søndag den 20. september 2015

Teselskaber, foredrag og novemberglæde

November bliver en fantastisk måned. En måned med BogForum og efterårsvejr, læsning med benene oppe i sofaen og en ventende julemåned, der kommer tættere og tættere på. I november afholdes desuden et ganske særligt arrangement, som jeg længe har glædet mig til at fortælle jer om.
Odense Centralbibliotek inviterede mig nemlig i sommers forbi til en snak om Jane Austen, te og eventuelle eventmuligheder. Sammen blev vi enige om, at jeg skulle holde et foredrag om Jane Austens romaner og den måde, Jane Austens succes har udviklet sig på i løbet af de seneste 200 år. Fankulturen der omgiver Jane Austen var, som mange af jer sikkert allerede ved, også emnet for mit speciale, som jeg afleverede i sidste måned. Jeg skulle ikke forsvare specialet mundtligt, så jeg glæder mig til at få mulighed for at dele den viden og de tanker jeg har gjort mig med andre Austen-fans. Sandheden er nemlig, at jeg aldrig nogensinde bliver træt af at tale om Jane Austen. Eller læse hende. Eller læse om hende. Jeg er en ægte Austen-nørd af hjerte og sjæl, og jeg er så taknemmelig for, at Odense Centralbibliotek har givet mig muligheden for at komme ud blandt folk, der gerne vil lytte til ægte Austen-nørderi.
Desuden vil arrangementet også involvere en af mine andre store passioner – nemlig te og scones, som vil blive serveret under foredraget. 

Kunne du tænke dig at komme med og tilbringe en aften med mig og Jane Austen? Arrangementet finder sted d. 2. november fra kl. 17 til kl. 19, og du kan læse mere om det samt købe billetter lige her.

26 kommentarer:

  1. Kan det virkelig passe, at billetterne er udsolgt? Der står "Ikke åbent for billetsalg", når man trykker ind på linket :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre er de allerede udsolgt, ja. Æv!

      Slet
  2. Hvornår er der åben for billetbestilling?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der har som sådan været åbent hele tiden, tror jeg. Billetterne er dog blevet udsolgt i mellemtiden.

      Slet
  3. Sikke et fint og hyggeligt arrangement! Jeg vil virkelig gerne høre dig fortælle om Jane Austen, så jeg håber, jeg kan få planlagt en tur til Odense :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, det bliver smadderfint! Desværre er det allerede udsolgt – men hvis du kommer forbi Odense snart, er du altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe :)

      Slet
    2. Det bliver sikkert et helt fantastisk arrangement :-)

      Tak, hvor er du sød! Det vil jeg huske. Og du er selvfølgelig også velkommen i Aarhus :-)

      Slet
  4. Har købt billet og ser meget frem til teselskab og Austen-nørderi! Skal selv læse "Emma" til min undervisning i engelsk litteratur på dette semester, så det er super fin timing :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor herligt! God fornøjelse med 'Emma' – og jeg glæder mig til at se dig i november :)

      Slet
  5. Ej, hvor et rigtig fint arrangement. Hvis ikke det lige var fordi det er i Odense, så havde jeg nok tilmeldt mig med det samme. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Michelle! Jeg glæder mig også meget :)

      Slet
  6. Åhh, jeg har længe kigget på det og ville så gerne med.. Desværre ramler det sammen med min ene forelæsning, og da vi jo ikke rigtigt kan undlade at dukke op, så ved jeg ikke om jeg kan komme med! Men ellers må du have en rigtig god aften <3 Det lyder i hvert fald vanvittigt hyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, sikke en skam! Det kunne ellers have været hyggeligt – men ellers må jeg servere virtuelle scones og lave speciale-indlæg her på bloggen snart :)

      Slet
  7. Sikke et lækkert arrangement! :)

    SvarSlet
  8. Jeg glæder mig så meget til at høre dig fortælle! <3 Jeg er med i en Austen-bogklub på Centralbiblioteket, hvilket giver mig adgang til arrangementet - lucky girl, me :) Og så har jeg købt en billet til min kære mor, som i sin tid introducerede mig til Jane Austen <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også helt vildt til at fortælle – for dig og de andre <3 Og jeg vil så gerne høre mere om den bogklub – snart!

      Slet
  9. Hej Rikke. Jeg kan heller ikke købe billetter. Ved du, om de er udsolgt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har netop fået en mail om, at de desværre er udsolgt. Æv!

      Slet
  10. Hold op hvor fint, nørderi på allerbedste højniveau - er sikker på, at det bliver en skøn aften for de fremmødte! God fornøjelse :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg glæder mig også meget!

      Slet
  11. Jeg ville så gerne have været med, men da jeg kiggede i morges, stod der "Billetter endnu ikke til salg", og nu står der "Udsolgt" :( Jeg må håbe, du holder noget lignende en anden gang ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja. Jeg har lige fået en mail fra Centralbiblioteket om, at der er blevet udsolgt! Æv. Måske dukker noget lignende op igen, og ellers må jeg snart lave en opsamlende speciale-videoblog :)

      Slet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Åh, hvor lyder det bare spændende! Jeg håber, at du laver et indlæg om det her på bloggen, så vi der ikke er med, alligevel kan få lidt med. :) Jeg håber, at du får en god aften!

    SvarSlet
  14. Ej, hvor lyder det skønt! Gid jeg boede i nærheden! Jeg glæder mig til at høre mere om det :-)

    SvarSlet