"84 Charing Cross Road" er en brevudveksling, en samling af virkelige breve skrevet af skribenten Helene Hanff til antikvarboghandleren Frank Doel og de andre ansatte i boghandlen. Brevene blev virkelig sendt, og bogen er et nøglehulskig ind i bogsnak og bogsamleri, blomstrende venskaber og hverdagslivet i henholdsvis England og New York i 1949.
Helene Hanff begyndte at skrive til Marks & Co, et ankvariat på 84 Charing Cross Road i London, fordi hun ikke kunne opspore de bøger, hun manglede i New York. I årevis skrev hun med den ansatte Frank Doel for at bestille bøger, og langsomt ændrede hendes korrespondance med Frank sig fra forretning til en fornøjelse.
“It's against my principles to buy a book I haven't read, it's like buying a dress you haven't tried on.”
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne overse det, men da jeg begyndte "84 Charing Cross Road" var det i troen om, at jeg var ved at læse en brevroman. Manglende research overbeviste mig om, at historien var fiktiv, og derfor troede jeg, at jeg havde regnet bogen ud for længst, men jeg blev overrasket undervejs. For virkeligheden er ikke sådan til at regne ud.
Korrespondancen mellem Helene Hanff og Frank Doel er dog af sådan art, at den hurtig kan virke fiktiv. Frank Doel er den perfekte engelske bogsælger, hvis breve er komponeret med kølig høflighed, og Helene Hanff er den frembrusende amerikaner, hvis breve indeholder massevis af udråbstegn, sludderi og trusler om bål og brand, hvis bøgerne ikke når frem til hende i sikkerhed – skrevet i charmerende vendinger og med et glimt i øjet, selvfølgelig. Akkurat som var det en roman, tør Frank langsomt op for Hanffs varme tone, og et venskab blomstrer mellem dem. Et tyve år langt venskab sammensmedet af bøger, bogsamleri og firkantede forsendelser.
Langsomt begynder Helene Hanff også at udveksle breve og gaver med andre ansatte i boghandlen. Hun sender kurve til jul, der bliver mødt med stor begejstring og lykkelige takkebreve, og hun kommunikerer endda med Franks kone om strømpebukser og hverdagssysler. Altimens vokser en drøm i hendes indre om at tage til England en dag for at møde boghandlerfolket hun holder så meget af, og for at se det land, hun så ofte har læst om.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne overse det, men da jeg begyndte "84 Charing Cross Road" var det i troen om, at jeg var ved at læse en brevroman. Manglende research overbeviste mig om, at historien var fiktiv, og derfor troede jeg, at jeg havde regnet bogen ud for længst, men jeg blev overrasket undervejs. For virkeligheden er ikke sådan til at regne ud.
Korrespondancen mellem Helene Hanff og Frank Doel er dog af sådan art, at den hurtig kan virke fiktiv. Frank Doel er den perfekte engelske bogsælger, hvis breve er komponeret med kølig høflighed, og Helene Hanff er den frembrusende amerikaner, hvis breve indeholder massevis af udråbstegn, sludderi og trusler om bål og brand, hvis bøgerne ikke når frem til hende i sikkerhed – skrevet i charmerende vendinger og med et glimt i øjet, selvfølgelig. Akkurat som var det en roman, tør Frank langsomt op for Hanffs varme tone, og et venskab blomstrer mellem dem. Et tyve år langt venskab sammensmedet af bøger, bogsamleri og firkantede forsendelser.
Langsomt begynder Helene Hanff også at udveksle breve og gaver med andre ansatte i boghandlen. Hun sender kurve til jul, der bliver mødt med stor begejstring og lykkelige takkebreve, og hun kommunikerer endda med Franks kone om strømpebukser og hverdagssysler. Altimens vokser en drøm i hendes indre om at tage til England en dag for at møde boghandlerfolket hun holder så meget af, og for at se det land, hun så ofte har læst om.
“I love inscriptions on flyleaves and notes in margins, I like the comradely sense of turning pages someone else turned, and reading passages someone long gone has called my attention to.”
Jeg blev meget rørt over slutningen i denne bog – som jeg i øvrigt slet ikke ved, om er en slutning. For selvom bogen sluttede, levede historien videre med Helene Hanff, der rent faktisk tog til London, som hendes dagbogudgivelse "The Duchess of Bloomsbury Street" så muntert fortæller.
Frank og Hanffs venskab er så smittende, fint og så optimistisk. Det giver mig en oprigtig følelse af håb, når jeg læser om mennesker, der blev så gode venner så tilfældigt. Mennesker der fik ægte indflydelse på hinandens liv gennem bøger, breve og ord. Mennesker der rent faktisk har eksisteret, og breve der rent faktisk er blevet sendt af sted.
Bogen er en sand fryd; hyggespredende og varmende som en kop varm kakao på en kold efterårsdag. Brevene er fyldt med humor, langvarige diskussioner af brugte bøger i forhold til nykøbte bøger, og deciderede raserier over bøgers stand, forkortede udgaver og forsvundne forfattere. Det er så let at forstå, hvorfor Frank Doel langsomt tøede op over Hanffs breve, for hun forekommer mig som værende den perfekte penneven. Hendes pen indfanger øjeblikke, der med deres absurd frembrusende formuleringer fik mig til at klukle.
"84 Charing Cross Road" er en bog af den slags, som alle bogelskere burde læse og have stående i reolen til evig tid. Det er et hverdagseventyr af den helt store slags – et bevis på hvordan bøger kan forene og sammenknytte mennesker på tværs af verdenshave.
Jeg blev meget rørt over slutningen i denne bog – som jeg i øvrigt slet ikke ved, om er en slutning. For selvom bogen sluttede, levede historien videre med Helene Hanff, der rent faktisk tog til London, som hendes dagbogudgivelse "The Duchess of Bloomsbury Street" så muntert fortæller.
Frank og Hanffs venskab er så smittende, fint og så optimistisk. Det giver mig en oprigtig følelse af håb, når jeg læser om mennesker, der blev så gode venner så tilfældigt. Mennesker der fik ægte indflydelse på hinandens liv gennem bøger, breve og ord. Mennesker der rent faktisk har eksisteret, og breve der rent faktisk er blevet sendt af sted.
Bogen er en sand fryd; hyggespredende og varmende som en kop varm kakao på en kold efterårsdag. Brevene er fyldt med humor, langvarige diskussioner af brugte bøger i forhold til nykøbte bøger, og deciderede raserier over bøgers stand, forkortede udgaver og forsvundne forfattere. Det er så let at forstå, hvorfor Frank Doel langsomt tøede op over Hanffs breve, for hun forekommer mig som værende den perfekte penneven. Hendes pen indfanger øjeblikke, der med deres absurd frembrusende formuleringer fik mig til at klukle.
"84 Charing Cross Road" er en bog af den slags, som alle bogelskere burde læse og have stående i reolen til evig tid. Det er et hverdagseventyr af den helt store slags – et bevis på hvordan bøger kan forene og sammenknytte mennesker på tværs af verdenshave.
“If you happen to pass by 84 Charing Cross Road, kiss it for me? I owe it so much.”
Hvor lyder det bare skørt og hyggeligt. Så sjov en fortælling - det er så sjældent, at virkeligheden kan være lige så magisk som fantasien, men det lyder virkelig som om, at de har opnået noget af det samme med deres skønne brevudveksling her :)
SvarSlet// www.moonlitmadness.dk
Hyggelig er lige ordet! Det er simpelthen noget af det rareste, jeg længe har læst.
SletÅh, jeg er så glad for, at du syntes om den :) Den er nemlig bare så fin og hyggelig, men med masser af dybde. Jeg synes det er så ærgeligt, at der ikke er flere (specielt bogelskere), der kender til den, for den er så fin :)
SvarSletHvis du ikke allerede har fundet ud af det, så er billederne på bagsiden fra filmen, som jeg faktisk så før jeg læste bogen, og som jeg elsker mindst ligeså meget, for den formår bare at fange historien og samspillet og alle de små historier, der foregår mellem linjerne i brevene. Se den endelig hvis du kan finde den :)
Den er simpelthen så skøn! Jeg er så vild med den, og jeg kan slet ikke forstå, at historien hidtil er gået min næse fuldstændig forbi.
SletJeg har godt hørt om filmen, og jeg vil så gerne se den. Den skulle jo være helt fortryllende – jeg må på jagt!
Og tak til dig for at sende mig en så fin historie <3
Den lyder skøn :-)
SvarSletDet er den helt bestemt også. En hjertevarmer for enhver bogelsker :)
SletIh, hvor lyder den skøn og hjertevarm - plotoverraskelser, what's not to love? <3
SvarSletPræcis! Jeg ved, du også vil elske den! <'3
Slet