"Madame Hemingway" af Paula McLain

"Madame Hemingway" (org. titel "The Paris Wife") af Paula McLain, fra People's Press, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk - originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra People's Press. 3/5 stjerner. 

"Madame Hemingway" er en fiktiv fortælling om ægteskabet mellem forfatteren Ernest Hemingway og hans første kone Elizabeth Hadley Richardson. Bogen strækker sig over årene 1920-1927, og følger parrets første møde, deres forelskelse, flytningen til Paris, Hemingways første udgivelser og forfatterkampe, og vejen til deres endelige brud.
Bogen er fortalt fra Hadleys perspektiv som en slags erindring - med undtagelse af tre korte kapitler som er fortalt fra Ernest Hemingways eget synspunkt. Paula McLain forholder sig til historiske begivenheder, og bogen er bygget op om en historisk korrekt kronologi.
Gennem Hadleys øjne beskrives 1920'ernes glitrende  kunstnermiljø i Paris, ægteskabelige kvaler, altopofrende kærlighed og små hjemlige øjeblikke af glæde og sorg med en af verdenslitteraturens største skikkelser - Ernest Hemingway. 

“Tre minutters magi, som kortvarigt blev afbrudt og derpå genopstod i nye tre minutter. Måske var lykken et timeglas, der allerede var ved at rinde ud, mens sandskornene flokkedes om det lille hul i midten og dryssede ned gennem det. Eller måske var det en sindstilstand - som Nora Bayes påstod - et fremmed land, man selv kunne forme ud af den tomme luft og danse ind i.”

Lige for tiden hersker der en konstant stigende fascination for 1920'erne og den lille cirkelkreds af kunstnere i datidens parisiske boheme-miljø. Woody Allen tog et biografpublikum på en magisk tidsrejse i "Midnight in Paris", Fitzgerald og hans store Gatsby er blevet fornyet i en overdådig filmatisering, og Hemingways "Der er ingen ende på Paris" er blevet genudgivet og redigeret på ny.
Vi drages ubehjælpsomt mod denne tid af glamour, jazz, prosa og nytænkning. Datidens lidt mørkere undertoner af fester og druk uden ende, snuskede gadehjørner og ambitiøs fattigdom, er kun med til at danne yderligere kontraster, spænding og elektricitet - og fascinationen forsætter.
"Madame Hemingway" er netop et produkt af denne fascination med en tid, der kortvarigt eksisterede for næsten 100 år siden. Selvom romanen hovedsageligt beskæftiger sig med  kærligheden mellem Hemingway og Hadley, deres forsøg på at forene litterære ambitioner med et simpelt familieliv og den gradvist voksende kløft mellem dem, maler McLain også et kulørt baggrundstæppe af Paris' berusende magt, og de mennesker der færdes der. Ægteparret Fitzgerald, John Dos Passos, Ezra Pound og Gertrude Stein danser ind og ud mellem historiens sider i et virvar af fester, intriger, venskaber og intellektuel konkurrence.
Gennem Hadleys øjne formidler McLain dog et lidt mere kritisk blik på 1920'ernes udskejelser. Hadley fremstilles som en enormt jordbunden og næsten snusfornuftig kvinde, der langt hellere vil tilbringe en stille aften med mand og barn end med en svimlende svirretur i nattens mørke. Da hun møder Ernest Hemingway i 1920 til en fest i Chicago, har hun nærmest intet oplevet, intet set og ingen kendt. På trods af hendes 28 år, fremstår hun fuldstændig skærmet fra verdenen på grund af hendes beskyttede opvækst. 
Ernest Hemingway, der er 21 år ved sit første møde med Hadley, er derimod en helt anden; han har været i krig, han har levet, og han har allerede formet klare ambitioner for hele sit livsforløb. Han præsenterer sig selv selvsikkert som 'forfatter' - på trods af han endnu ingen bøger har skrevet. Hadley drages af hans karismatiske og eventyrlige personlighed, og han tiltrækkes af hendes ligefremme og gennemført gode sind. Efter en stormvind af brevudveksling og hastigt nedskrevne tanker, frier han til hende - og de bliver gift. Senere drager de mod Paris for at leve, skrive og drømme.  

“Jeg opdagede, at bøger kunne rumme fantastiske eventyr. Jeg forblev under mit tæppe og bevægede mig dårligt nok; ingen kunne gætte, hvordan min hjerne summede, og mit hjerte svulmede af alle de historier, jeg læste.”

For Ernest Hemingway er Paris en øjeblikkelig forelskelse, trods gnavende fattigdom og vedvarende sult. For Hadleys vedkommende fremstår Paris som en forvirrende gigant; et larmende, råbende, brølende miljø af kunstnere og intellektuelle, som hun aldrig helt forstår at færde sig i blandt. Hun føler sig altid fremmed, og altid tilsidesat når Hemingway forlader hende for at skrive på caféer, diskutere litteratur og skaffe forbindelser.
Deres to personligheder fremstilles til en vis grad som uforenelige; på grund af Hemingways prioriteringer, Hadleys traditionelle familiedrømme og den stigende grad af frustration og adskillelse. I løbet af bogens forløb slås der mange tydelige revner og skår i parrets ægteskab, og den endelige kulmination er uundgåelig. Da Hadley en dag glemmer Hemingways kuffert med uerstattelige manuskripter i en togkupé, er det begyndelsen til enden. Advarslende toner og truende skyer følger konstant derefter.
Eftersom denne bog er skrevet fra Hadleys perspektiv, er det ultimativt også hende, læseren ender med at fatte sympati for. McLain karakteriserer Hemingway som en stor mand med store tanker og et vidunderligt litterært nærvær; men hun dæmoniserer ham også til en vis grad. Alt for ofte kommer han til at fremstå som en afstumpet machomand og egocentreret forfatter - og eftersom sandheden altid har to sider, virker det en anelse oversimplificieret.
Ligeledes kaster McLain også en del af skylden for det kuldsejlede ægteskab på datidens kunstnermiljø, og 1920'ernes udsvævelser. Paris' hektiske liv med evige fester, utallige drinks og glamourøse mennesker betragtes ikke mildt gennem Hadleys øjne - tværtimod. McLain tilbagefører problemerne mellem Hadley og Hemingway til datidens mangel på traditioner og moraler; den tidsmæssige opløsning afspejler sig direkte i ægteskaberne. Dette illustreres ved en vedvarende dvælen over andres affærer og skilsmisse - og dysfunktionelle forhold vandrer utrætteligt gennem bogen.
Jeg nød oprigtigt at læse "Madame Hemingway". Det er en velskrevet bog med dybe rødder i grundig research og en hovedsageligt troværdig fremstilling af kendte begivenheder og personligheder. Siderne vendtes hurtigt, og jeg blev indhyllet i et fortryllende slør af parisisk atmosfære og historiske øjeblikke. Bogen førte mig igennem elegante saloner,  spanske ferier, iskolde loftskammere og ægte kærlighed. Hemingways gradvise kampe på forfattervejen blev beskrevet indgående, og sammenhængen mellem hans liv og hans fiktion blomstrede op for øjnene af mig. Hadleys stemme var så rolig, så malende og så sympatisk at lytte til og at læse. Hendes fortælling flød afsted. Jeg ville blot ønske, at der havde været mere plads til nuancerne i Hemingways sind; en højere grad af kompleksitet i beskrivelsen af en så dybt kompleks mand. 

(Da jeg ved et tilfælde tog bogens smudsbind af, opdagede jeg dens smukke og helt simple design nedenunder. Farven er den sarteste lyserød, og bogen stråler af yndig romantik.)