onsdag den 16. oktober 2013

"Madame Hemingway" af Paula McLain

"Madame Hemingway" (org. titel "The Paris Wife") af Paula McLain, fra People's Press, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2011). Læst på dansk - originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra People's Press. 3/5 stjerner. 

"Madame Hemingway" er en fiktiv fortælling om ægteskabet mellem forfatteren Ernest Hemingway og hans første kone Elizabeth Hadley Richardson. Bogen strækker sig over årene 1920-1927, og følger parrets første møde, deres forelskelse, flytningen til Paris, Hemingways første udgivelser og forfatterkampe, og vejen til deres endelige brud.
Bogen er fortalt fra Hadleys perspektiv som en slags erindring - med undtagelse af tre korte kapitler som er fortalt fra Ernest Hemingways eget synspunkt. Paula McLain forholder sig til historiske begivenheder, og bogen er bygget op om en historisk korrekt kronologi.
Gennem Hadleys øjne beskrives 1920'ernes glitrende  kunstnermiljø i Paris, ægteskabelige kvaler, altopofrende kærlighed og små hjemlige øjeblikke af glæde og sorg med en af verdenslitteraturens største skikkelser - Ernest Hemingway. 

Tre minutters magi, som kortvarigt blev afbrudt og derpå genopstod i nye tre minutter. Måske var lykken et timeglas, der allerede var ved at rinde ud, mens sandskornene flokkedes om det lille hul i midten og dryssede ned gennem det. Eller måske var det en sindstilstand - som Nora Bayes påstod - et fremmed land, man selv kunne forme ud af den tomme luft og danse ind i.

Lige for tiden hersker der en konstant stigende fascination for 1920'erne og den lille cirkelkreds af kunstnere i datidens parisiske boheme-miljø. Woody Allen tog et biografpublikum på en magisk tidsrejse i "Midnight in Paris", Fitzgerald og hans store Gatsby er blevet fornyet i en overdådig filmatisering, og Hemingways "Der er ingen ende på Paris" er blevet genudgivet og redigeret på ny.
Vi drages ubehjælpsomt mod denne tid af glamour, jazz, prosa og nytænkning. Datidens lidt mørkere undertoner af fester og druk uden ende, snuskede gadehjørner og ambitiøs fattigdom, er kun med til at danne yderligere kontraster, spænding og elektricitet - og fascinationen forsætter.
"Madame Hemingway" er netop et produkt af denne fascination med en tid, der kortvarigt eksisterede for næsten 100 år siden. Selvom romanen hovedsageligt beskæftiger sig med  kærligheden mellem Hemingway og Hadley, deres forsøg på at forene litterære ambitioner med et simpelt familieliv og den gradvist voksende kløft mellem dem, maler McLain også et kulørt baggrundstæppe af Paris' berusende magt, og de mennesker der færdes der. Ægteparret Fitzgerald, John Dos Passos, Ezra Pound og Gertrude Stein danser ind og ud mellem historiens sider i et virvar af fester, intriger, venskaber og intellektuel konkurrence.
Gennem Hadleys øjne formidler McLain dog et lidt mere kritisk blik på 1920'ernes udskejelser. Hadley fremstilles som en enormt jordbunden og næsten snusfornuftig kvinde, der langt hellere vil tilbringe en stille aften med mand og barn end med en svimlende svirretur i nattens mørke. Da hun møder Ernest Hemingway i 1920 til en fest i Chicago, har hun nærmest intet oplevet, intet set og ingen kendt. På trods af hendes 28 år, fremstår hun fuldstændig skærmet fra verdenen på grund af hendes beskyttede opvækst. 
Ernest Hemingway, der er 21 år ved sit første møde med Hadley, er derimod en helt anden; han har været i krig, han har levet, og han har allerede formet klare ambitioner for hele sit livsforløb. Han præsenterer sig selv selvsikkert som 'forfatter' - på trods af han endnu ingen bøger har skrevet. Hadley drages af hans karismatiske og eventyrlige personlighed, og han tiltrækkes af hendes ligefremme og gennemført gode sind. Efter en stormvind af brevudveksling og hastigt nedskrevne tanker, frier han til hende - og de bliver gift. Senere drager de mod Paris for at leve, skrive og drømme.  

Jeg opdagede, at bøger kunne rumme fantastiske eventyr. Jeg forblev under mit tæppe og bevægede mig dårligt nok; ingen kunne gætte, hvordan min hjerne summede, og mit hjerte svulmede af alle de historier, jeg læste.

For Ernest Hemingway er Paris en øjeblikkelig forelskelse, trods gnavende fattigdom og vedvarende sult. For Hadleys vedkommende fremstår Paris som en forvirrende gigant; et larmende, råbende, brølende miljø af kunstnere og intellektuelle, som hun aldrig helt forstår at færde sig i blandt. Hun føler sig altid fremmed, og altid tilsidesat når Hemingway forlader hende for at skrive på caféer, diskutere litteratur og skaffe forbindelser.
Deres to personligheder fremstilles til en vis grad som uforenelige; på grund af Hemingways prioriteringer, Hadleys traditionelle familiedrømme og den stigende grad af frustration og adskillelse. I løbet af bogens forløb slås der mange tydelige revner og skår i parrets ægteskab, og den endelige kulmination er uundgåelig. Da Hadley en dag glemmer Hemingways kuffert med uerstattelige manuskripter i en togkupé, er det begyndelsen til enden. Advarslende toner og truende skyer følger konstant derefter.
Eftersom denne bog er skrevet fra Hadleys perspektiv, er det ultimativt også hende, læseren ender med at fatte sympati for. McLain karakteriserer Hemingway som en stor mand med store tanker og et vidunderligt litterært nærvær; men hun dæmoniserer ham også til en vis grad. Alt for ofte kommer han til at fremstå som en afstumpet machomand og egocentreret forfatter - og eftersom sandheden altid har to sider, virker det en anelse oversimplificieret.
Ligeledes kaster McLain også en del af skylden for det kuldsejlede ægteskab på datidens kunstnermiljø, og 1920'ernes udsvævelser. Paris' hektiske liv med evige fester, utallige drinks og glamourøse mennesker betragtes ikke mildt gennem Hadleys øjne - tværtimod. McLain tilbagefører problemerne mellem Hadley og Hemingway til datidens mangel på traditioner og moraler; den tidsmæssige opløsning afspejler sig direkte i ægteskaberne. Dette illustreres ved en vedvarende dvælen over andres affærer og skilsmisse - og dysfunktionelle forhold vandrer utrætteligt gennem bogen.
Jeg nød oprigtigt at læse "Madame Hemingway". Det er en velskrevet bog med dybe rødder i grundig research og en hovedsageligt troværdig fremstilling af kendte begivenheder og personligheder. Siderne vendtes hurtigt, og jeg blev indhyllet i et fortryllende slør af parisisk atmosfære og historiske øjeblikke. Bogen førte mig igennem elegante saloner,  spanske ferier, iskolde loftskammere og ægte kærlighed. Hemingways gradvise kampe på forfattervejen blev beskrevet indgående, og sammenhængen mellem hans liv og hans fiktion blomstrede op for øjnene af mig. Hadleys stemme var så rolig, så malende og så sympatisk at lytte til og at læse. Hendes fortælling flød afsted. Jeg ville blot ønske, at der havde været mere plads til nuancerne i Hemingways sind; en højere grad af kompleksitet i beskrivelsen af en så dybt kompleks mand. 

(Da jeg ved et tilfælde tog bogens smudsbind af, opdagede jeg dens smukke og helt simple design nedenunder. Farven er den sarteste lyserød, og bogen stråler af yndig romantik.)



18 kommentarer:

  1. Nu får jeg jo som sagt ikke læst så mange bøger,
    men synes omslaget er rigtig lækkert,
    kunne godt bruges som home decor :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Det er en meget smuk bog :)

      Slet
  2. Jeg hørte denne som lydbog for et års tid siden - var også meget grebet af den! Jeg elsker Hemingway, så bøger som dennne er perfekt underholdning for mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig enormt god underholdning og et lidt anderledes perspektiv, hvis man elsker den tidsalder og kunstnerne i den :)

      Slet
  3. Meget spændende - det er en bog, jeg helt sikkert vil læse. Woody Allens 'Midnight in Paris' og udsendelser om 1920'ernes kunstnerliv i Paris har gjort mig nysgerrig efter at vide mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop også sådan en fascinerende tidsalder med store personligheder. :)

      Slet
  4. Jeg læser den nu, og er ret grebet af den. 1920'ernes Paris er helt fantastisk, og det er sjovt at komme "tæt" på de store litterære ikoner som fx Gertrude Stein.

    Lige nu, er jeg nået dertil, hvor bruddet er på vej. Øv, de er sådan et godt og sødt par.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret! Selvom det selvfølgelig er fiktion, føler man lidt, man får et glimt bag kulisserne. Og det er enormt fint, når man tænker over det!

      Og æv. Det er sjovt, for man ved jo, det kommer - men man ærgrer sig ikke desto mindre.

      Slet
  5. Super fed blog! :-)
    Kig gerne forbi min blog og smid en kommentar! Lige nu, har jeg en giveaway kørende.

    http://theteenagerblogger.blogspot.dk/

    SvarSlet
  6. Ja, jeg rå-læste "Me Before You" imens jeg var i sommerhus - og ELSKEDE den! Måtte genlæse de sidste sider et par gange, mens tårerne stille trillede ned af mine kinder, bare fordi jeg ikke helt kunne bære, at historien var slut. Det var virkelig en fornøjelse at læse den, selvom jeg objektivt set havde forventet en mere actionpræget handling i form af nogle twists undervejs.. Men selvom det "manglede", blev jeg bare revet fuldstændig med af historien og har tænkt på den hver dag siden. Hvis jeg ikke allerede havde lånt den til min søster for at give hende samme oplevelse, var jeg sikkert allerede i gang med at genlæse den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det godt, du også elskede den! Den er fantastisk og så uendeligt rørende. Jeg tror næsten, tårer er obligatoriske, når man læser den! Det er umuligt at lade være med at blive påvirket af dens historie.

      Slet
  7. Jeg har læst 'Der er ingen ende på Paris' og blev fanget af stemningen. Og så har mit frankofile hjerte bare en svaghed for Paris. Og med din fine anmeldelse er jeg sikker på, at denne bog ikke skal gå min næse forbi.
    Tak fordi du åbner mine øjne for bøger, jeg nok ikke ville have hørt om ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er virkelig en særlig stemning over Hemingway og hans famøse forfattercirkel i 1920'ernes Paris - jeg deler afgjort din svaghed. Og så er Paris altid fantastisk, altid vidunderligt. Når en rejse ikke kan lade sig gøre, må man gribe en bog i stedet!

      Og det var skam det mindste! Jeg håber, du vil kunne lide den!

      Slet
  8. Det elskelige efterår med al dets hygge og farver n__n

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det er så eventyrligt, så smukt!

      Slet
  9. Åh se, den er jo SÅ meget smukkere uden coveret!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Jeg kom også til at tænke lidt på dig dér, og dit smudsbinds-hate :D

      Slet