torsdag den 3. oktober 2013

Ord der er værd at leve efter;

Forfatterfascination er et sjældent fænomen i min verden. Jeg kan forgude hele forfatterskaber uden at ane en eneste ting om selve forfatteren. I en lykkelig ignorans forestillede jeg mig i årevis, at L. M. Montgomery var en mand, og Evelyn Waugh en kvinde. Jeg bygger billeder og forestillinger af forfattere, ligesom jeg gør af deres fiktive karakterer. Jeg foretrækker at betragte dem på afstand, som mytiske skabninger med magi i deres hænder - og jeg undlader derfor at google dem.
Der findes dog undtagelser. Jane Austen, Charles Dickens og Tove Jansson er forfattere, jeg har læst om og forsøgt at sammenstykke hele livsbilleder af, i årevis. Der er bestemt skribenter hvis liv fascinerer mig i ligeså høj grad som deres værker - og nu er Neil Gaiman også en af dem.
Jeg er sunket så hurtigt og så dybt ind i Neil Gaimans verden. Hans ord drager mig i hvilken som helst form. "The Ocean at the End of the Lane" er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst, men jeg nyder også at læse Gaimans små tweets og se lange interviews med ham på Youtube. Alt hvad der involverer ham, ender med at involvere min opmærksomhed.

I 2012 holdte Neil Gaiman en tale for dimitterede studerende på University of Arts i Philadelphia. "Make Good Art", kaldte han den, og den blev en øjeblikkelig succes. Som en slags viral virus spredte den sig fra YouTube til alverdens computere med en flyvende hast, som kun internettet kan bibringe. For en måned siden så jeg den for første gang. Og jeg blev så uendeligt inspireret.
Talen handler om kunst, om fejltagelser, om et utrøsteligt økonomisk klima og den indre skaberglæde, der får folk til at skrive, male, tegne, danse og spille musik. Den handler om at famle i blinde og om at stole på sig selv. Om at finde sin egen stemme i et kor af monotone melodier.
Sommetider kan andre formå at formulere kludrede tanker så spejlklart. Og sommetider kan man finde en personlig åbenbaring gennem en andens ord. Sådan har jeg det med "Make Good Art". Neil Gaiman formulerer så smukt, hvordan det eneste der gør ens kunstværker specielle ultimativt er en selv. Det eneste man har, som andre ikke har, er ens egne tanker, idéer og baggrund. Og det er dét, man skal stole på i en verden af folk, der kæmper for at nå frem.
Ordene kan overføres til meget her i verden; også blogging. Men på et højere kreativt plan, minder det mig om, hvorfor det er så vigtigt at gribe pennen, når man selv har noget at tilføje. Noget at sige. Der er ingen, der ser verden, præcis som du gør, og derfor har vi alle muligheden for at skabe noget unikt. Alt det kræver er blot at åbne øjnene op.

Hele "Make Good Art" talen kan ses i ovenstående videoklip, eller lige her. Talen kan også købes i (lille) bogform her, hvis du som jeg holder af at have tingene på skrift også. 

12 kommentarer:

  1. Jeg elsker forfattertaler! Har du set den med J.K. Rowling? Den er også virkelig fantastisk. Skal helt klart også have mig Neil Gaimans tale i bogform. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, Rowlings tale er virkelig også fantastisk! De forfattere bringer så uendelig megen inspiration.

      Slet
  2. Det virker som om Gaiman har formået at tage en håndfuld af de velslidte klichéer og givet dem nyt liv, af hvad jeg umiddelbart kan se bare i dit indlæg, og det i sig selv er ofte en imponerende bedrift.
    Bare selve designet på bogen virker også umådeligt opmuntrende og inspirerende. Måske den var god at have liggende en dag, hvor man bare tvivler på sine egne evner?

    Skønt lige at starte dagen (mere eller mindre) med så kreativt et pust i den rigtige retning (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig. Jeg nyder at lytte til de fantastiske budskaber, han bidrager med på den måde. Det er sand sprogkunst.

      Og bogens design er virkelig fint. Eftersom Gaimans tale handler om at bryde regler, bryder bogen også alverdens designmæssige regler; nogle steder er skriften lodret, nogle steder står den skævt, og sommetider er der kun ét ord på hver side. Det er fantastisk når indhold og udtryk stemmer overens på den måde.

      Slet
  3. Snyd, det havde jeg tænkt mig at skrive om! Det er en vidunderlig tale, der kun kan inspirere og give stof til eftertanke. Gaiman har fat i så vigtige budskaber, at de ikke bør gå nogen næse forbi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en fantastisk tale med så megen inspiration og livsvisdom. Jeg er så uendeligt stor Gaiman-fan efterhånden.

      Slet
  4. Sikke inspirerende ord fra en inspirerende mand. Jeg tog mig selv i at sukke under hans tale, for den er virkelig relevant for mine drømme, og jeg tror, at jeg fra nu af må høre denne tale mindst en gang om året for at minde mig selv om at lave fejl, nyde øjeblikket - og ikke mindst 'make good art'. Jeg synes lige, at jeg ville takke dig for at have skrevet dette indlæg; det er vidunderligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så glad for, du også kunne finde lidt inspiration og glæde i hans smukke tale! Det er virkelig henvendt til enhver kreativ person, og den minder så fint om, hvad man skal huske at fokusere på!

      Slet
  5. Hvor er det spændende, Rikke - jeg har ikke hørt om ham før. Dejligt indlæg du har skrevet! Ønsker dig en skøn weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan varmt anbefale ham og hans forfatterskab - han er fantastisk.

      Jeg er glad for, du kunne bruge indlægget. Også en skøn weekend til dig :)

      Slet
  6. Jeg har endnu ikke givet mig i kast med Neil Gaiman, men efter denne her tale er han da klart hoppet foran i køen på min læseliste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne tale er virkelig også endeløst inspirerende. Jeg kan generelt varmt anbefale Gaimans forfatterskab; han skriver blændende.

      Slet