tirsdag den 29. oktober 2013

Tema-tirsdag #28: Eventyr og Disneymagi

Det øjeblik det lyserøde drømmeslot tonede ind på skærmen til den velkendte eventyrsmelodi, blev jeg helt stille. Overtaget af forventningens glæde og kildrende fornemmelser i fingerspidserne ventede jeg tålmodigt. For jeg vidste, at det lyserøde slot betød, at noget helt særligt skulle til at begynde. Noget storslået. Noget smukt og magisk. De svungne bogstaver som jeg knap nok kunne læse, stod for mine øjne som det mest fuldkomne kvalitetsstempel i verden.
Vi sled filmene op. De elskede VHS-bånd udspruttedde hakkende og hvinende lyde, når vi pressede afspil-knappen i bund og kravlede op i sofaen. Vi måtte finde os i afbrydelser og flimmer, grynede billeder og overspillede reklamer. Og vi var fuldstændig ligeglade, når vi sad der med øjne så store som tekopper, og sugede ethvert korn af Klokkeblomsts tryllestøv til os.
På den måde lærte jeg Peter Pan at kende, før jeg overhovedet anede, hvem J. M. Barrie var. Jeg kunne opridse plottet i "101 Dalmatinere" uden nogensinde at have åbnet bogen. Jeg blev introduceret til Charles Perraults eventyr om Askepot, Rudyard Kiplings fortælling om junglebarnet Mowgli og P. L. Travers beretning om den svævende barnepige, Mary Poppins. Uden at ane det blev jeg fortalt brudstykker af Hamlet, græsk mytologi og Sherlock Holmes - og jeg ænsede det ikke, før flere år var passeret, og jeg sad med næsen begravet i analyser om Shakespeare og hans forestilling af livscyklussen.
Ofte hører jeg kritiske kommentarer om Disneyficeringen af kendte fortællinger og eventyr; kritikken går på, at de oversimplificerer, romantiserer og Hollywood-finpudser skæve fortællinger til korrekte stereotyper. Og det gør de skam også i høj grad - men de formår også at viderebringe fortidens fortællinger til nutidens børn. Og nogle af de børn vil blive efterladt med motivationen til at finde ud af noget mere, læse de originale fortællinger, og opdage de bagvedliggende bøger og eventyr. 

Jeg er dybt betaget af Disneys levende fantasivrimmel, og jeg har altid været det. Jeg har lykkeligt samlet filmene, og ser dem til stadighed. Særligt de ældre film har min opmærksomhed; og jeg forundres gang på gang over, hvordan blyantstreger er blevet omdannet til bevægelse, liv og film. Jeg kan ikke begribe overgangen fra skitse til lærred, og når jeg kommer i tanke om, at hver enkelt lille bevægelse og ansigtsudtryk er resultatet af nøje planlægning og omhyggelige fingerfærdigheder, kan jeg blive helt målløs.
Af samme grund køber jeg indimellem bøger om den fascinerende proces, og læser adskillige sider om idéudvikling, storyboards og tegnestudier. Jeg har et blødt punkt for alt, hvad der er påtrykt Disney-logoet, og særligt bøgerne fanger min opmærksomhed. Disney-verdenen er et fortryllende sted, og jeg nyder hver en mulighed for at befinde mig i den.
Jeg voksede op med Jumbo-bøger, Anders Ands bogklub, talrige besøg i Disneyland, Peter Plys bamser, Ariel-Barbiedukker, eventyr og Disneyfilm. Jeg skabte min egen verden af fantasi og dagdrømme, og ofte sneg et Disney-scenarie sig ind i mine forestillinger. For mig er en Disneyfilm den komplette inkarnation af barndom - og måske også en stor del, af den jeg er, og det jeg læser. I hvert fald var det en vigtig ingrediens i min endelige kærlighed til finurlige og svimlende eventyrsfærde, helteskikkelser og børnelitteratur.

Er I også vokset op i en lykkelig Disney-døs? Og er I også stadig betaget af Disneys univers? Hvordan forholder I jer til Disneys fortolkninger af eventyr og beretninger - betragter i dem som utroværdige genfortællinger eller inspirerende fantasi-elementer?
Tror I også, at Disneys blanding af eventyr og børnelitteratur kan inspirere og motivere læsning? Og tror I, det også har påvirket jeres egen læselyst?

35 kommentarer:

  1. Disney er simpelthen så magisk! Jeg er opvokset med både Disney bøger og film, og har virkelig altid elsket historierne, og gør det stadig. Det er virkelig så afslappende og nostalgisk at sætte en Disney film på. Jeg synes helt sikkert at Disneys fortolkninger af eventyr og beretninger er inspirerende fantasi-elementer. Det kan godt være, de ikke følger de oprindelige eventyr fuldstændig, men med hånden på hjertet må jeg indrømme, at der nok er en del af historierne, jeg ikke ville kende, hvis det ikke var for Disney. Derfor ser jeg egentlig mest Disneys fortolkninger som en hjælp til, rent faktisk at kende hovedtrækkende i alle disse historier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Magisk er lige ordet! Man kan forsvinde helt ind i en verden af barndomslykke og glæde, når man finder dvd'erne frem. Og det er fantastisk.

      Jeg er helt enig med dig i, at det ikke handler om nøjagtige gengivelser men hovedtræk og inspiration. Og det er skam også fint nok, for det har ledt mig hen til mange fine (og overraskende!) læseoplevelser undervejs.

      Slet
  2. Jeg har altid elsket Disney. Løvernes Konge var min første biograffilm nogensinde, tilbage i 95 hvor jeg var små 4-5 år gammel.
    Jeg kan huske min undren da jeg senere i mit liv opdagede at mange af filmene i høj grad var baseret på eksisterende historier. Det overraskende mig mere end det egentlig burde.

    De mistede dog desværre deres magi med mange af deres nyere film, men jeg synes at de kæmper for at få den tilbage. Glæder mig bl.a. ekstremt meget til at Frost kommer her til vinter. Den er så løst baseret på H.C.Andersens Snedronningen at jeg faktisk ikke engang tror man kan lave en sammenligning. Men flot, det ser den ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Løvernes Konge er også mit første biografminde. Jeg så den med min mormor, og jeg græd så meget, at jeg stadig husker det. Åh, altså.
      Jeg har også først dannet forbindelsen mellem filmene og bøgerne efter mange år. Det er lidt pudsigt, når det så går op for en, at Basil Mus faktisk ér Sherlock Holmes. Skørt.

      Nogle af filmene mistede også mig - men både 'Prinsessen og frøen' og 'Tangled' har været enormt fine i min optik. Jeg glæder mig enormt til at se 'Frost'! Ikke fordi jeg forventer den skal minde om Andersens eventyr, men simpelthen fordi, den ser så fin ud. Og i min optik er de klassiske eventyr det, Disney gør bedst.

      Slet
  3. Jeg elsker Disneys magi så højt. Jeg er vokset op med de mange Disney klassikere og selv i dag, hvor jeg er i midten af tyverne, elsker jeg stadig deres film lige så højt. Min familie forstår ikke, hvordan jeg stadig kan have en glødende passion for Disney, men så har jeg heldigvis nogle veninder, der forstår mig! :p
    Med hensyn til Disneys fortolkninger af eventyr og børnebøger, så tror jeg også, det er med til at introducere nye generationer for de gamle fortællinger, og måske inspirere nogle til at undersøge de værker, Disney er blevet inspireret af.

    Har du set den nyeste trailer for Disneys kommende film, Frost?: http://www.youtube.com/watch?v=RwnQMfJBnrQ). Den ser så magisk ud. Åh, jeg glæder mig!

    Hvor er det forresten, du ser brudstykker af Hamlet i Disneys film? Jeg har aldrig selv lagt mærke til det, så det kunne være sjovt at vide :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser Hamlet i Løvernes Konge :) Hvordan kongens broder (Scar) slår kongen (Mufasa) ihjel, indtager hans plads, gør barnet (Hamlet/Simba) "sindsyg" (eller giver ham om ikke andet end mindre identitetskrise).

      Slet
    2. Disney-passionen dør heller aldrig for mit vedkommende! Det er det bedste; og særligt når man kan lokke søde veninder med på idéen, kravle i nattøjet og se tegnefilm hele dagen. Findes der noget bedre? Jeg tvivler!
      Jeg er helt enig med dig, det er en måde at tilpasse gamle fortællinger til nye generationer i en tidlig alder. Og det er egentligt yndigt.

      Jeg glæder mig SÅ meget til Frost! Den ser så fin ud, og minder mig helt enormt om Tangled, som jeg var så vild med! Den skal jeg afgjort ind at se i biografen!

      Ligesom Michelle så fint opsummerer, er det hovedtrækkene i Løvernes Konge der minder lidt om Hamlet. Ligeledes er hele fokuseringen på livets cyklus/forrådnelse/genopståen et tema der er meget tilbagevendede hos Shakespeare.
      Løvernes Konge 2 er i øvrigt også bygget op om Romeo and Juliet. Det er ret fint :)

      Slet
    3. Ah ja, nu hvor I fortæller det, så kan jeg da sagtens se det! Jeg har bare aldrig tænkt over det før :) Jeg holder ellers så meget af "Hamlet", så det er lidt pudsigt, jeg ikke har tænkt over det - jeg må hellere gense "Løvernes Konge" i aften så! :D

      Slet
  4. Ja, jeg er også vokset op i en lykkelig Disney-døs og min søn er :-) Fra jeg kunne læse, fik jeg Anders And-bladene hver uge, og jeg elskede dem. Det er et fortryllende univers, som giver børn lyst til at læse og bruge deres fantasi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så fantastisk at kunne videregive den vidunderlige disneyglæde :) Det er sådan et forunderligt univers.

      Slet
  5. Sikke nogle skønne tegninger på billede 2, dem er jeg helt vild med. Og meget imponerende samling du har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de sarte blyantstreger er virkelig fine! Og ja, jeg er vist lidt af en samler. Men åh, jeg elsker det!

      Slet
  6. Disney er bare magisk. Det er ikke rigtig jul uden Disney's juleshow - min far og jeg insisterer på at se det hver år, selvom vi kan den uden ad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Vi har samme tradition hjemme hos os, og det er simpelthen så hyggeligt.

      Slet
  7. jeg er også vokset op med slidte VHS bånd, og åh hvor jeg elskede dem! da min mor flyttede fra min fra, gjorde han det værste man kunne gøre; han ødelagde alle disney filmene. jeg var især ked af Mads og Mikkel!
    jeg er begyndt at samle på filmene igen efter at jeg er flyttet hjemmefra - min samling startede selfølgelig med Mads og Mikkel :') dog er jeg langtfra færdig :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, tænk at miste de elskede film! Sikke et rod!
      Men hyggeligt du samler igen! Mads og Mikkel er virkelig også sådan en rørende film. Jeg græder stadig til den!

      Slet
  8. Den eneste film, som jeg lige på stående fod kan komme i tanke om, der stort set ikke har noget med originalværket, at gøre er Den Lille Havfrue, der er jo vitterligt ikke andet udover at hun er en havfrue, som Disney's udgave har til fælles med H.C. Andersens eventyr (der dør hun jo og Eric bliver gift med en anden). Men nonetheless, så er Disney's udgave stadig sød! (og jeg elsker Sebastians 'havet er skønt'!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den Lille Havfrue er et enormt godt eksempel på Disneys omskrivning! Men jeg elsker, ligesom dig, historien i begge dens udformninger, og kan egentligt godt følge hvorfor de har gjort, som de har i deres filmatisering! Sebastian er så skøn!

      Andre eksempler er særligt 'Klokkeren fra Notre Dame' (som har et helt andet udfald end Victor Hugos originalfortælling), 'Taran og den magiske gryde' er ligeså en kæmpe omskrivning og sammenblanding af 'The Chronicles of Prydain', 'Pinocchio' er vist også meget forskellig fra den rigtige historie (har dog ikke selv fået den læst), og så videre derudaf! Men jeg nyder fortællingerne for det de er, og synes virkelig Disney får fremstillet dem i det fineste, mest nostalgiske børnevenlige lys :)

      Slet
  9. Jeg elsker ALT ved Disney.
    Fortællinger som du nævner at man kom til at kende gennem søde film der altid endte godt, gennem de fineste og søde karakterer, og alt ved Disney har siden hen smeltet mit hjerte. Jeg havde alle Disneys tegnefilm på VHS og så dem gerne hver dag hvis muligt. Jeg havde alle figurerne, alle tegnebøgerne, alle de små udgaver af bøgerne osv osv. Disney har en meget meget stor plads i mit hjerte og ved min kæreste nogle gange synes jeg er mærkelig når jeg forbinder verdens bedste hyggedag med en Disney tegnefilm, pyjamas, en bamse og en kop varme kakao. Jeg har bare så mange gode og positive følelser forbundet med Disney og de kan redde enhver dag!
    Her inden for de sidste par år, synes jeg dog også det er fantastisk at læse alle de søde Disney fortællinger, som rigtig bøger og jeg synes ikke at det gør noget at Disney laver det hele mere romantisk og let. Det er det jeg elsker dem for!

    “Laughter is timeless. Imagination has no age. And dreams are forever.”

    SvarSlet
    Svar
    1. Din version af hygge-dage lyder helt perfekt! Det er også det, jeg allerbedst kan lide. Nøj hvor er det dog bare fantastisk. Er jeg trist eller syg, er det Disney-film og Peter Plys bamsen, der bliver fundet frem. Og det hjælper virkelig altid!

      Jeg er helt enig med dig i, at deres ændringer i historierne jo netop foretages af en grund; tegnefilm og bøger er ikke det samme, og det er helt fint, man foretager justeringer og ændringer undervejs i processen. Historierne er jo stadig fantastiske, magiske og vidunderlige når de udfolder sig på skærmen - og så har man glæden af, at opleve en lidt anden version i bøgerne bagefter. Skønt!

      Og det citat er dog det fineste.

      Slet
  10. Jeg slugte alle Anders And-blade, jumbobøger m.m., og hver gang jeg sagde et eller andet, som fik min mor til at udbryde "hvor ved du det fra?", så proklamerede jeg stolt, at det havde jeg læst i Anders And! For de historier var jo tit bygget over græske sagn, Sherlock Holmes-historier, fysiklove eller noget helt fjerde, som gav børn en ret interessant og relevant baggrundsviden - uden at de vidste, at de var i gang med at lære noget, mens de læste (voksne kan være så snedige ;-)).

    Disney har helt klart en stor del af skylden for (eller æren af), at jeg blev en bogorm.

    Vi havde ikke video i mit barndomshjem (mine forældre købte faktisk først en video få år før, at salget af VHS-bånd stoppede), så film så jeg hos min mormor og morfar. Jeg foretrak dog at se Fragglerne, for prinsesser har aldrig været mig, og dem er der trods alt en del af i de gamle Disney-film :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop - jeg kan også huske diktater, hvor folk kunne stave ord, de havde læst i Anders And, det er da genialt! Og det er netop den bagvedliggende struktur, der gemmer på så mange interessante historier og skatte!

      Jeg tror også, Disney har påvirket mig helt enormt gennem min læsning! Og det er så fantastisk.

      Slet
  11. Jeg elsker stadigvæk meget disney. Men desværre har det fået et hak efter jeg har fået min pige. Den mængde af ting med disney prinesserne på og alt i lyserøde farver. Det er svært at finde ting der ikke skal være lyserøde med datterens yndlings figur.

    Men ellers ser vi gerne alle filmene, både gamle og nye

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lidt et lyserødt prinsesse-univers til tider.

      Og dejligt i stadig ser filmene!

      Slet
  12. Jeg græd af glæde, da jeg som voksen første gang kom til Disneyland. Enough said.

    SvarSlet
  13. Jeg elsker Disney, og ligesom dig forundres jeg over, hvor mange bøger man egentlig blev introduceret til - helt uden at vide det! :)
    Jeg havde masser af VHS bånd med filmene og elskede at se Tornerose og alle de andre igen og igen. Jeg elsker musikken og har en masse CDer fyldt med sangene, for jeg elsker at synge med på Hakuna Matata og Et Helt Nyt Liv. Jeg havde Pocahontas, Esmeralda, Ariel, Mulan og flere andre af de fine Disney figurer som barbie dukker og elskede at lege med dem. Jeg er stadig fascineret af filmene, og jeg elsker at sætte mig ned og nyde en af de film jeg elskede som barn. Disneyfilm vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte.

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 Disney = kærlighed! Og det er netop forunderligt, hvor mange litterære referencer og grobunde Disney har plantet i så mange børns baghoved - helt ubevidst!

      Disney-musik er virkelig også noget af det bedste i verden! Og filmene mister heller aldrig nogensinde deres værdi for mig! Åh, jeg får helt trang til at finde Tornerose frem fra gemmerne :')

      Slet
  14. Jeg er stor Disneyfilmfan - men mest af de ældre af slagsen. Og jeg elskede også Anders And. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har set Aladin, Herkules, Mulan, Klokkerenfra Notre Dame, 101 Dalmatinere, osv. osv. For mig er det lig med barndoms lethed (og jeg ser dem stadig dem dag i dag!). Frederik har ikke noget særligt forhold til Disney, så vi griner tit af at det er mig der må stå for den del af opdragelsen når voksenlivet engang banker på og små børn kigger frem. Intet barn bør i mine øjne vokse op uden Disney :)

    Med alt det sagt, så tror jeg ikke at Disney ligger til grund for min store læselyst. Det er ikke disse fortællinger jeg har ledt efter i bøgerne, det har nok mere været ungdomsbøger (dengang), fantasy, drama/spænding og med tiden også krimier!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også de lidt ældre film, der fanger mig. Askepot er min uovertrufne favorit - og hvor er det imponerende, man kan elske en film fra 50'erne så højt den dag i dag.
      Du nævner også sådan nogle fine film; og jeg er helt enig med dig i, at det bare er indbegrebet af barndomslykke og nostalgi. Nico forstår heller ikke helt min Disney-mani (han har aldrig set juleshowet!!!!!!), og jeg forstår slet ikke det er muligt, at vokse op uden Disney-kærlighed :'D

      Jeg tror heller ikke, filmene har samme påvirkning på alle; og kan man lide andre genre, er det jo heller ikke dér, man søger sin inspiration :)

      Slet
  15. Uuuh! Jeg all time kæmpe Disney fan!

    Knus www.gittemary.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen også så skønt!

      Slet
  16. Jeg elsker, elsker, elsker Disney!! Især skønheden og udyret og Den lille havfrue har en hel speciel plads i mit hjerte. Det er 5 år siden jeg var i Disneyland for første gang, og det var simpelthen den mest fantastiske følelse. Jeg følte mig øjeblikkeligt hjemme og fik et enormt indskud af ren Disney-lykke. Det var så fantastisk at jeg tog af sted året efter, og året efter igen. Jeg længes efter at komme afsted igen, men jeg har svært ved at få min kæreste til at forstå nødvendigheden af endnu et Disneyland besøg. Suk. Mænd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er ikke den eneste, der drømmer om Disneyland! Det er det magiske sted på jord, og jeg drømmer hver dag om at snart komme tilbage dertil. Så megen stemning, eventyr og barndomslykke samlet på et sted - fantastisk.

      Slet
  17. Noget af det der fascinerer mig mest ved Disney er tegnefilmen om Alice i Eventyrland. Jeg var altid smaskforvirret når jeg så den, så da jeg for et par år siden gav mig til at læse Lewis Carrolls roman var det med forventningen om, at nu ville brikkerne endelig falde på plads!
    Forestil dig min skuffelse, da jeg opdagede, at det nok er den mest præcise filmatisering Disney nogensinde har lavet :b

    Disney er et symbol på magi og uskyldighed i mine øjne, og jeg lukker dem blindt for al kritik fra kyniske hjerter. Ingen er perfekte, men Disney fremstår sådan i mit naive barnehjerte (:

    SvarSlet