tirsdag den 17. februar 2015

Tema-tirsdag #80: Spørgsmål fra en ikke-læser: "Hvorfor læser du egentligt?"

Spørgsmålet rev mig ud fra en fiktiv verden og førte mig tilbage i sengen, hvor han lå ved min side, opslugt i en finurlig app på sin lysende mobiltelefon. "Hvorfor læser du egentligt, Rikke?" spurgte han, og fortsatte tøvende: "Jeg mener ... Hvad får du ud af det?"
Jeg lod langsomt min bog synke ned på mit natbord og lagde et bogmærke ind mellem dens sider, for derefter at kigge på ham med undren i mine øjne. Spørgsmålet blev hængende i luften langt efter jeg havde mumlet et halvhjertet svar, en hjælpeløs kliché om at "det at læse er at besøge en anden verden". For selvom svaret hurtigt blev produceret og accepteret, virkede det slet ikke omfattende nok til det evigt voksende spørgsmål.
Han spurgte mig hvorfor, jeg læste, og jeg gav ham én abstrakt grund, når der findes så mange konkrete.

Jeg læser, fordi jeg forbløffes af ord. Fordi jeg aldrig holder op med at betragte læsning som et lysende mirakel; en sort blækklat der bliver til et bogstav, et ord, en sætning, en historie. Fordi jeg ikke forstår, hvordan min krop kan splittes i to; hvordan jeg kan sidde i min sofa og stirre på en side, og samtidig bevæge mig rundt i en overjordisk verden, fjernt fra jorden. Mine øjne lokkes til at danne storslåede billeder, mit sind narres til at forlade min krop og overtage en anden, samtidig med at mit blik aldrig forlader bogstavssammensætningen på siderne. Jeg læser, fordi læsning er sindets smukkeste illusion.
Jeg læser, fordi det danske alfabet har niogtyve bogstaver, der aldrig løber tør for muligheder. Kombinationerne er endeløst uforudsigelige. Ustoppelige bevægelser i et afgrænset rum. Måderne bogstaver kan sammensættes og bruges på bliver ved med at fascinere mig, og for hver bog jeg læser, tilføjer jeg en ny perle til mit ordforråd og opdager et nyt eksempel på, hvad ord kan skabe. Jeg lærer at bruge mine egne ord, fordi jeg læser andres.
Jeg læser, fordi verden er så enorm, og min videnshorisont er så snæver. Jeg læser, fordi der er så mange ting, jeg aldrig vil komme til at vide; lande jeg aldrig vil besøge, tidsperioder jeg aldrig vil opleve, og kulturer jeg aldrig vil komme til at kende, og bøger er portaler, der tillader mig at vide en smule mere om alt det, der er mig så fjernt. Bøger vækker min nysgerrighed og besvarer mine spørgsmål; rejser i tid og sted, en ombytning af kroppe og en umulig indlevelse, der gør min verdensforståelse større og mere levende.
Jeg læser, fordi jeg var et mærkeligt barn, da jeg voksede op; en smule for akavet og alt for oprigtig til at forstå de skolegårdsdramatikker, der udspillede sig omkring mig. Flugtveje og omveje ledte mig ud af skolegården og ind i et bibliotek, og jeg havde aldrig lyst til at forlade det igen. Bøgerne blev et middel, ikke til at fordrive ensomhed, men til at låne en anden virkelighed. Jeg blev en anden, imens jeg læste, og samtidig kom jeg også tættere på mig selv. Jeg spejlede mig i mennesker, jeg endnu ikke havde mødt. Bøgerne lærte og lærer mig stadig, at selvom alle mennesker er unikke, så er ingen alene.
Jeg læser, fordi jeg ikke kan drømme på kommando. Man taler altid om at lade tankerne flyve, men mine tanker har skrøbelige vinger. Jeg har mistet min barndomsevne til at bygge luftkasteller efter en lang arbejdsdag, og sommetider ved jeg end ikke, hvad jeg skal drømme om. Bøger er nedskrevne drømme, og når mine egne fejler, kan jeg fornye dem med en bog.
Jeg læser, fordi virkeligheden ikke længere er nok. Fordi at når først muligheden for en uendelighed af verdenener, af liv, mennesker og eventyr er opstået, så er et liv uden bøger for trivielt. Fordi at når man først har betrådt Ønskeøen, talt med faune og modtaget forseglede Hogwarts-breve, så er ens liv blevet rigere. Jeg vil aldrig give afkald på bøgerne, for jeg vil ikke give afkald på muligheden for at danse i 1800tallet, opleve fremtiden eller undersøge forvrængede versioner af virkeligheden. Jeg holder for meget af tanken om dobbelthed og uendelighed til at forholde mig til én enkelt tidslinje som min eneste eksistens. Jeg har brug for flere. Jeg har brug for mere. Jeg har brug for fiktion.
Jeg læser, fordi jeg slet ikke kan lade være. Fordi at når man først har oplevet den indflydelse, en bog kan udøve, så bliver man afhængig. Læsning bliver en intim underholdningsform, man ikke blot er tilskuer til, men derimod er udøver af. Jeg læser, fordi læsning er noget man gør. Det er en aktiv handling, der udspiller sig i en gråzone mellem virkelighed og dagdrøm; en handling der tager udgangspunkt i nedskrevne ord men først vækkes til live i læserens indre. Ord kan ikke stå alene. De har brug for at blive læst. Og det gør jeg.

Men alt det kan man selvfølgelig ikke bruge som et rationelt svar på et hurtigt spørgsmål. Kan man vel? 

Hvorfor læser du? 

25 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg Rikke! <3
    Ja hvorfor er det lige, at man læser? Det er et af de spørgsmål, som man ikke har et parat svar på, et svar som kan indeholde alle de grunde, der er til at man elsker at begrave sig ind imellem bøgernes sider. Jeg læser, fordi jeg elsker det, jeg kan lære af bøgerne, de følelser som jeg oplever, når jeg læser. Jeg læser, fordi i bøgernes univers kan jeg opleve en masse ting, som jeg aldrig selv vil opleve, fjerne tider og fjerne riger, personer der aldrig har eksisteret andre steder end i en bog bliver ens bekendte, og der er noget helt specielt ved sproget, at alle de bogstaver og tegn, som vi skriver, bliver til historier, alle de små enkelte streger bliver til én stor sammenhæng. Bøger er studier af mennesker både af de, der skriver, og de der læser. Det er også dette, at jeg finder fascinerende. Jeg læser, fordi jeg kan, fordi jeg ikke kan lade være!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :')

      Og JA! Tænk på alle de mennesker, verdener og oplevelser man aldrig ville møde, hvis man ikke læste? Jeg kan næsten ikke bære det.

      Slet
  2. Så sandt!

    Jeg læser fordi jeg kan. Det er ikke en evne man skal tage for givet, og jeg elsker hvert sekund jeg kan udnytte den. Jeg læser fordi litteraturen er der, fordi nogen har skabt den, og fordi der er så evigt meget skønhed at finde mellem siderne i en bog (:

    SvarSlet
  3. Åh, du har bare altid de bedste temaer!

    Jeg læser, fordi jeg elsker at dagdrømme. Men (hvor sørgeligt det end lyder), så tager jeg mig aldrig tiden til at dagdrømme – det synes min hjerne, at et for stort tidsspild, og at jeg bør bruge min tid på ih og åh mere vigtige ting. Men min hjerne synes åbenbart, at det er helt ok, at bruge min tid på at læse – selvom jeg næsten får det samme ud af at læse, som at dagdrømme. At læse er for mig egentlig bare lidt begrænsede dagdrømmerier. Begrænsede, fordi der som regel er en forfatter, der har udstukket nogle ret klare linjer. Det er lidt svært at dagdrømme sig væk i 1800tallets blonder og dramaer, hvis jeg læser en biografi om Lena Dunham. Derfor gælder det bare om, at læse en bog, der passer til mit humør.

    Men det er sjovt, at læse dine grunde til at læse. Jeg er meget visuel, og jeg tænker aldrig i ord eller tekster, men i billeder og film. Derfor forstår jeg heller ikke kærligheden til ord. Altså, det med, at ord er smukke, og at det er fantastisk, at bogstaver kan skabe ord som vi kan forstå og læse. Det er en grund jeg aldrig har tænkt på, fordi det er så langt fra min egen opfattelse. Så dét er altså sjovt at læse! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!

      Og det er helt sikkert også en væsentlig pointe. Afgrænset drømmeri. Hvilket på sin vis også er fint nok.

      Åh, ja. Men er ord netop ikke også visuelle? Altså, hvis man går helt i detaljer og tænker på ordet som tegn på en side? Betragter du aldrig det som noget smukt eller visuelt slående? Det gør jeg, og det er det, der imponerer mig. At sorte blækklatter indeholder hele verdener. Fantastisk!

      Slet
    2. Jo, du har helt ret, hvis det er selve udformningen af ordet, du synes er smukt, så er det vel i høj grad visuelt. Så misforstod jeg bare din forklaring første gang :) Men nej, jeg har faktsik aldrig tænkt, at et ord et smukt – sådan helt bogstaveligt. De billeder jeg får i hovedet, når jeg læser et ord/en sætning kan være vældig smukke, men det er vel ikke helt det samme? :)

      Slet
  4. Jeg kunne ikke have sagt det meget bedre selv. Du har bare ramt lige plet med så mange af dine grunde! Jeg kan spejle mig i stort set dem alle sammen.

    Jeg læser også for at slappe af - når en hektisk arbejdsdag er overstået er det bare dejligt afslappende at kunne træde ind i andres problemer og se lidt bort fra mine egne bare for en stund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre. Det er sådan et omfattende spørgsmål.

      Og ja – det gør jeg helt sikkert også. Sommetider er det rart nok at trække vejret dybt og vende et par sider i en god bog.

      Slet
  5. Sikke et smukt og fint indlæg! Min kæreste spurgte mig den anden dag det samme spørgsmål og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige... Jeg havde så mange grunde men det var svært at sætte ord på det, men det er lige det du gør her. Du har ramt plet.
    Jeg bliver nødt til at citere dette stykke igen, da det er så fint: "Jeg læser, fordi virkeligheden ikke længere er nok. Fordi at når først muligheden for en uendelighed af verdenener, af liv, mennesker og eventyr er opstået, så er et liv uden bøger for trivielt. Fordi at når man først har betrådt Ønskeøen, talt med faune og modtaget forseglede Hogwarts-breve, så er ens liv blevet rigere."

    Det vil jeg gå ind og fortælle min kæreste med det samme. Tak Rikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er jeg så glad for at høre.

      <3.

      Slet
  6. Skønt indlæg!
    Jeg har to citater, som jeg normalt henviser til, hvis folk undrer sig over min læsning:
    "I was an escapist at heart. I preferred imaginary worlds to the real one."
    og "'I spent my life folded between the pages of books. In the absence of human relationships I formed bonds with paper characters."
    Hvilke er to meget grundlæggende grunde til, hvorfor jeg begyndte at læse - og stadig læser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)

      Og ja. Helt sikkert nogle fine og rørende citater.

      Slet
  7. Endnu engang så velformuleret, at jeg håber du snart giver dig i kast med at skrive en bog selv ;-)

    Men TAK for et fantastisk indlæg, for at sætte ord på hvorfor man læser! Jeg kunne relatere til alle grunde, og specielt den med at være "et mærkeligt barn". Jeg er glad for, at nogen har beskrevet processen, for det kan være svært at forklare for andre, synes jeg.

    Jeg er helt betaget af din sætning: "Jeg læser, fordi læsning er sindets smukkeste illusion.", og egentlig hele første afsnit. Jeg har aldrig tænk over denne, nærmest ophøjede, tilstand, men din beskrivelse rammer næsten plet!

    SvarSlet
  8. Hvor var det dog smuk formuleret, og du ramte plet med det hele :) Dog vil jeg lige påpege, at du IKKE var et mærkeligt og akavet barn, du var (og er) et helt igennem ærligt, velopdragent og dejligt menneske, som ikke forstår andres modbydelige og egoistiske opførsel. Dette tager du afstand fra, og de andre mærkelige og uopdragne børn kunne ikke forstå dig, og du fortrak til biblioteket, hvor du i fred og ro kunne nyde elskede bøger. Her svandt du ind i en verden, hvor det at være udspekuleret og intrigant ikke var et "must". En kærlighed til bøger, som bare er blevet større og større med tiden. Fra I var helt små har jeg læst højt for jer, dine 2 søskende nød det også, men de kunne forstå og acceptere, når din mors stemmebånd ikke holde til at læse mere den dag, men du ville bare have mere læst op. Så måtte du efterfølgende høre Disney fortællinger og andre historier på et kassettebånd, indtil den dag, hvor du selv var i stand til at læse den daglige mængde som du fandt passende :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød, mutti :)

      Jeg er ked af, at jeg krævede så meget af dit stakkels stemmebånd, men det er så fint at tænke på, at det var dig, der førte mig ind i bøgernes rige, allerede da jeg var meget lille. <3 Og, åh. Kassettebånd! Man kan ikke andet end savne den ro, det gav :)

      Slet
  9. Nogle gange er jeg overbevist om, du kan læse mine tanker. Du har i hvert fald endnu engang beskrevet dem fuldstændig perfekt (og nok også meget bedre, end jeg nogensinde selv ville kunne). Jeg læser af mange af de grunde, du selv har listet op. Men mest af alt læser jeg, fordi jeg (som dig) simpelthen ikke kan lade være. Læsning er så indgroet en del af, hvem jeg er, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg ville være, hvis jeg ikke læste. Læsning lader mig tage på tusinder af oplevelser, samtidig med jeg kan leve en helt almindelig hverdag. Det lader mig være mange forskellige personer, men samtidig fuldstændig mig selv. Og så lader det mig aldrig glemme, hvad de vigtigste ting i livet er - heller ikke selvom mange af disse er ret små ting/oplevelser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det kan jeg nu ikke, men jeg er glad for, at du er enig!

      Og helt sikkert. Læsning bliver en del af ens identitet, og en vigtig del. Man kan slet ikke slippe ordene igen.

      Slet
  10. Jeg elsker det her indlæg! Og vil bare lige tilføje, at vi læser for at lære at leve - det har jeg lige læst et sted, og det er så sandt, så sandt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og ja – det er en vigtig pointe <3

      Slet
  11. Hvor er det fintfintfint skrevet. Jeg er vild med beskrivelsen "Jeg læser, fordi læsning er sindets smukkeste illusion", det er virkelig spot on.
    Jeg læser - også som du - for at blive klogere, komme ind i andre verdener, lære mere og drømme mere. Jeg læser, fordi jeg ikke har kunnet lade være, siden jeg lærte det, og jeg læser nærmest alt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind taktaktak! Og ja. Når man først har oplevet en god bogs hekseri, er det svært at stoppe med at læse. Man lever pludselig i en papirverden.

      Slet
  12. Hver gang jeg starte på en ny bog, er det som om min viden om, hvad nedskrevne universer kan gøre ved mit sind er fuldstændig nulstillet. Jeg har svært ved at forestille mig at disse ord, som endnu ikke siger mig noget som helst, skulle kunne komme til at forme sig som billeder i mit hoved. Og hver gang, få sider inde, overraskes jeg over min egen evne til at transformere blæk på papir til filmklip for mit indre øje. Det er lidt fedt at opdage den effekt på ny hver eneste gang, jeg giver mig i kast med en ulæst bog.

    Fedt indlæg, og imponerende reflekteret. Det er et spørgsmål som har så mange svar, at de kan være svære at komme på! :)

    bookroom.bloggersdelight.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det er netop så omfattende, at det er helt umuligt.

      Og ja, det er fantastisk så overrasket man kan blive gang på gang. Over bøgernes betydning, indflydelse og kraft. Det er ret smukt.

      Slet