tirsdag den 3. marts 2015

Tema-tirsdag #82: Til alle de bøger jeg aldrig fik læst

Der findes flere bøger i verden, end der findes tid til at læse dem i. Der er så mange slidte paperbacks, man aldrig vil finde, så mange bogstaver man aldrig vil læse, og så meget plotpotentiale som man aldrig vil opdage. Jeg har hørt om og kender til så mange bøger, men der eksisterer endnu flere, som jeg aldrig nogensinde vil høre om. Der findes måske bøger, der er helt perfekte til mit læsende hjerte, og de befinder sig måske på et bibliotek, som jeg aldrig vil betræde. Nogle af de mest tragiske ord er dem, der eksisterer i stilhed.
Selv i min egen beskedne bogreol, eksisterer der bøger, jeg ved, jeg aldrig vil læse. Skjult bag ved andre bøger, som små sorte pletter på en boglig samvittighed, står de og samler støv. De er ikke nykøbte, de er ikke planlagte elementer i min læsemæssige fremtid. De er bøger, jeg allerede har opgivet. Bøger jeg ved, jeg aldrig vil læse, heller ikke hvis jeg får tiden til det
På det seneste har jeg gransket mine bogreoler, og jeg har opdaget mange ulæste bøger. Bøgerne kan jeg inddele i to kategorier; fremtid og fortid. Der er bøger, jeg planlægger at læse i en fjern eller nær fremtid; bøger jeg lige har købt eller bøger, jeg næsten havde glemt, jeg ejede. En spritny udgave af "Revolutionary Road" af Richard Yates, en bøjet paperbackudgave af Tom Fieldings "Tom Jones", stakke og stable af Enid Blyton-bøger og starten på Eragon-trilogien. 
Og så er der bøgerne, der allerede tilhører min fortid. Bøger jeg ikke har læst, og som jeg heller aldrig vil læse. Bøger hvor chancen er forbipasseret, og øjeblikket er slut. Bøger jeg opgiver uden overhovedet at prøve. Og dette indlæg er dedikeret til dem; til alle de bøger, jeg aldrig fik læst.

Jeg vil aldrig læse "Parade's End" af Ford Madox Ford. Jeg købte bogen i et anfald af optimisme. Den var et punkt på min omfattende pensumliste, og jeg var sikker på, at jeg ville læse den helt, selvom vi kun skulle læse uddrag. Virkeligheden var dog en anden, og jeg fik ikke engang læst de påkrævede uddrag. En litteraturstuderende må sommetider prioritere, og jeg nedprioriterede denne. Nu står "Parade's End" på min bogreol og samler støv; begrundelsen for at læse den forsvandt med afslutningen på mit kursus, og nu er bogen bare et fjernt minde om noget, jeg engang burde have læst.
Jeg vil aldrig læse "Ulysses" af James Joyce. Engang troede jeg, at jeg ville. Jeg var faktisk overbevist om, at jeg skulle. Jeg tog BBC-listen meget bogstaveligt, og bogen virkede som en byggesten i enhver litterær grundviden. Jeg forsøgte, og jeg opgav. Jeg forsøgte igen, og jeg opgav. Jeg kunne ikke koncentrere mig og slet ikke engagere mig. Og jeg lovede mig selv, at jeg nok skulle få den læst en dag – bogen blev nærmest den gyldne gral på noget, jeg engang skulle opnå. Nu kan jeg ikke længere huske hvorfor. Hvorfor jeg mente, det var så vigtigt at læse noget, som jeg ikke brød mig om. Jeg tror ikke, der hverken venter mig hæder eller selvindsigt ved læsningen af "Ulysses". Jeg tror bare, det er en myte, jeg selv har skabt, og jeg vil gerne af med den. Jeg vil aldrig læse "Ulysses", fordi jeg ikke længere kan se pointen.
Jeg vil aldrig læse "Gøgens kalden" af J. K. Rowling. Jeg fik bogen foræret ved en charmerende fejl; min mor havde glemt at fravælge den i hendes bogklub, og hun forærede mig den, fordi forfatternavnet var helligt for mig. Nu har den stået på den bagerste række i min bogreol i et år, og jeg har endnu ikke rørt den. For selvom forfatternavnet hvisker søde barndomsdrømme til mig, siger bogen mig intet. Og er det ikke bogen, det handler om i sidste ende? Jeg har vendt den ryggen, og jeg er ikke engang nysgerrig mere.
Jeg vil aldrig læse "The Short Second Life of Bree Tanner" af Stephenie Meyer. Bogen blev købt midt i min uundgåelige Twilight-fase, og af uransagelige årsager blev den aldrig læst. Nu står den blot tilbage som et minde om en hurtigt udlevet begejstring, et verdensomspændende fænomen der blæste op og døde hen i løbet af ganske få år.
Jeg vil aldrig læse "Bring Up the Bodies" af Hilary Mantel, og jeg vil aldrig læse den uofficielle J. K. Rowling-biografi som jeg engang købte med hjem fra et antikvariat. Jeg vil aldrig læse "Delirium" af Lauren Oliver, og jeg vil aldrig læse "NT" af Henrik Dahl. Jeg vil aldrig læse "The Book of Life" af Deborah Harkness, og jeg vil aldrig læse "Sons and Lovers" af D. H. Lawrence. Jeg vil aldrig læse resten af Carolyn Meyers historiske serie, og jeg vil aldrig læse "The Passion" af Jeanette Winterson. Jeg ved ikke engang, hvordan de alle er endt i min bogreol.
Der er så mange bøger, jeg aldrig vil få læst. Og mange af dem står på mine egne bogreoler som minde om fejlkøb, tilfældigheder og glemte motiver. Det skyldes ikke nødvendigvis dovenskab eller evig udsættelse; det skyldes skiftende tider og tanker, interesser og den mængde af bøger i verden, som jeg gerne vil læse. Men selv de bøger, jeg aldrig vil læse, har en historie. Og måske er historien om de bøger, jeg aldrig fik læst, ligeså definerende som historien om de bøger, jeg har læst. Måske siger de ulæste bøger på en bogreol ligeså meget om en læser, som de læste bøger gør. Eller måske ikke?

Ejer I bøger, som I ved, I aldrig vil læse? I så fald, hvilke?

41 kommentarer:

  1. Jeg tror faktisk ikke der står nogen bøger på min bogreol som jeg ikke vil læse. Grunden til dette er fordi jeg er ret god til at sørge for at fjerne dem/give dem væk/sælge dem, hvis jeg først har besluttet mig for ikke at læse dem. For hvis de bare bliver stående, så fortsætter jeg med at have dårlig samvittighed over ikke at have lyst til at læse dem. Så for mig er det "out of sight, out of mind" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er afgjort også det mest fornuftige. Der er jo ingen grund til at de står og optager plads, hvis de ikke skal læses.

      Slet
  2. Rigtigt fint indlæg, det giver stof til eftertanke. Jeg bryder mig ikke selv om at sige aldrig når det gælder bøger og læsning (nej, det er løgn, jeg kommer -aldrig- til at nyde erotik). Jeg har læst nogle af dem du aldrig kommer til at læse og har planer om andre af dem. Måske, måske ikke. Jeg vil aldrig sige aldrig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :)

      ... Men er det ikke farligere at udelukke en hel genre end at udelukke et par bøger? Det er nok i virkeligheden et spørgsmål om mavefornemmelse. At man ved, hvad man kan lide og ikke kan :)

      Slet
  3. Nej, det har jeg faktisk ikke - og det kommer bag på mig. Men det er nok fordi, som Louise også skriver, at jeg er ret god til at skille mig af med dem, hvis jeg får en fornemmelse af, at jeg ikke kommer til at læse dem. Så står de jo bare og fylder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Jeg bliver også nødt til at være mere kritisk og frasorterende. Mine bogreoler trænger åbenlyst til det :)

      Slet
  4. I min bogreol står der ingen, jeg aldrig vil læse men gemt væk i kasser har jeg mange. Der er underlige fakta bøger om myter og religioner købt på bogudsalg i en periode, hvor jeg elskede at læse om verdens mysterier eller f.eks. engelske bøger købt på loppemarked i en periode, hvor jeg forsøgte at opbygge en større engelsk bibliotek :D Man må på et tidspunkt altid indse, at der er et uoverskueligt antal bøger, som man aldrig forsøger lyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal selvfølgelig stå "får læst "til sidst :D

      Slet
    2. Præcis! Det er sjovt. Især bogudsalg og genbrugskøb kan sommetider være tricky, synes jeg.

      Slet
  5. På mine bogreoler har jeg nogle få bøger jeg aldrig kommer til at læse. For eksempl gav en veninde mig engang en bog (Breakfast at Darcy's) hvor tanken med at give en læse-elsker en bog var god nok. Men hun gav mig en bog som HUN ville læse, og ikke mig, så ja, det er overhovedet ikke min "stil" så jeg ved at jeg aldrig får den læst. Så har jeg andre bøger som jeg ikke HAR læst, men som jeg tænker at jeg skal til at skynde mig at læse, for ellers hopper jeg for langt ind i en anden læsestil til at jeg kan nyde dem. Jeg har købt bøger for flere år siden, som på daværende tidspunkt var min læsestil, men nu har den ændret sig, så ja, de gamle bøger skal meget snart læses ellers er det for sent, og så er jeg sikker på at jeg ikke kan nyde de gamle bøger. .. Så de står meget højt på min læseliste.
    Men ellers er jeg faktisk rimelig god til at købe fysiske bøger som jeg enten allerede har læst i en elektronisk udgave og som jeg elsker, eller bøger som jeg ved jeg kommer til at læse med det samme. Så der er heldigvis ikke så mange af dem, som jeg aldrig kommer til at læse :-)

    På min Kindle derimod har jeg hundredevis af bøger som jeg aldrig nogensinde kommer til at læse. Jeg har en tendens med at købe bøger hvis de er super billige og bare siger mig en lille smule, men når der så er gået et par dage kan jeg ikke rigtig huske hvad jeg så i den bog, og sådan nogle har jeg rigtig mange af på min Kindle. Ups! ha ha

    Super fint indlæg :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh suk. Boggaver kan sommetider være en urimelig opgave at komme på som veninde eller familiemedlem. Især hvis man ikke selv læser :p

      Smart nok med Kindle-bibliotek til alle impulskøbene og tvivlkøbene! Så kan man bedre overskue, at de måske ikke bliver læst :p

      Slet
  6. Jeg har flere gange forsøgt mig med George Orwells 1984, men har hver gang måtte opgive... Den fanger mig simpelthen ikke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, og sådan er der jo bare nogle bøger, der er!

      Slet
  7. Jeg får heller aldrig læst Ulysses (selvom jeg har den stående) ... Gøgens kalden læste jeg lige da den kom frem men var absolut ikke noget for mig (er bare ikke god til krimier).

    Derimod ELSKER jeg Jeanette Winterson - men The Passion bryder jeg mig dog ikke om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle har 'Ulysses' stående. Eller, mange har. Og næsten ingen har læst den :p Det er bare sådan en uanvendelig mursten.

      Slet
  8. Meget fint indlæg- Jeg kender godt det med at få købt bøger i en "fase" eller ud fra en eller anden idé om, at det er et "must read". Jeg kan dog sige med sikkerhed, at der ikke står bøger i min reol, som jeg ved, jeg aldrig får læst. Der står nok nogle, som jeg er i tvivl om - men så snart jeg er nogenlunde sikker på, at jeg ikke vil læse en bog, sender jeg den videre til en, som jeg håber vil sætte mere pris på den (eller dumper den i genbrugsbutikken). Så den slags bøger er der ikke - men der ville have været ret mange, hvis jeg ikke havde været skrap med oprydningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert! Det med faserne kender jeg alt for godt. Det er noget værre noget, for man mister hurtigt interessen, når det 'bare' er en "dille" på den måde. Det synes jeg i hvert fald :p ...

      ... Jeg er så dårlig til bogoprydning. Jeg burde nok stramme an.

      Slet
  9. I am not sure I really have a book that I know I will never read. I still believe that some day will be the best day even for some old ones that I own... But I understand you. So many book and so little time. The reader have to choose between them. But I would like to say that Delirium is one of my favourite. I found so many beautiful thought about love and life in it that I just can't let this book. I think you should try it. I think every book deserves a chance. Especially this one... :-)
    Have a really nice time.

    SvarSlet
    Svar
    1. So many books, so little time – oh yes, indeed! It breaks my heart to think of all the books that I'll never read.

      Perhaps every book deserves a chance, but it is hard to give every book a chance. A reader must choose, as you already have said :)

      Slet
  10. Haha, den bog om Bree Tanker var da også bare malplaceret. Var selv ret besat (som alle andre teenagepiger), så jeg læste den den måned den lå gratis tilgængelig online. Faktisk en ret god historie - meget mere mærk og skræmmende end Twilight selv (:

    Personligt har jeg en hel masse klassikere stående på boghylden. På studietur i Istanbul opdagede jeg Collins Classics som kostede 10 kroner stykket, og jeg hamstrede! Store, berømte værker som jeg uden tvivl skulle læse en dag. Her fem år senere er jeg kun nået gennem halvdelen, og frygter virkelig at jeg aldrig får dem læst. Intentionen var ellers god.. (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Ja, ikke? Den bliver nok aldrig læst nu, da den ikke blev læst dengang ... :p

      Og åh. Det er sommetider farligt med de impulskøb der :)

      Slet
  11. Byatts "Possession"! Jeg kommer aldrig til at læse den, og aldrig til at fortryde det. Den har dog fast bopæl i min reol, da jeg bliver i godt humør af at kigge på dens cover. Ekmans "Grand finale i gøglerbranchen" er den eneste anden jeg lige kan komme i tanke om, ellers er der vist ikke andre, hvor genoplivningen er stoppet. Jeg har mange ulæste, vel hver tiende, men det fordi tanken med mit bibliotek er, at det skal inspirere til at læse.

    Det er spøjst at læse andres never-ever. Jeg har selv lige læst Mantels "Bring up the bodies" og synes den er fantastisk, og har derfor købt "Wolf Hall". "Gøgens Kalden" døde jeg lidt i halvvejs, men gik så over til lydbogen, så gled den lidt lettere ned. "Breakfast at Darcys" er en sjov, hyggedårlig sketch over Stolthed og Fordom, som jeg nok har læst to gange. Det lyder som om, vi alle skal gå i samme genbrug og gøre hinandens trash til egen treasure.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det morsomt! Det første jeg tænkte, da jeg læste din kommentar var, at jeg VILDT gerne vil læse "Possession". Og det er jo netop trash to treasure. Er det ikke skønt, man kan have så forskellig læsesmag?

      Slet
  12. Eg har igrunnen ikkje bøker i bokhylla som eg aldri kommer til å lese. Eg er flink til å gi dei vekk :-) Derimot har eg lest Rowling-boka du nemner, og syns den er fin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal også bive bedre til at sortere :)

      Slet
  13. Man skal aldrig sige aldrig, måske vil nogle af de bøger du afskriver nu blive interessante når du bliver ældre. Måske vil Ulysses eller Parade´s End ende som dine ynglingsbøger. Om 25 år har du måske behov for at læse andre ting end idag. Måske...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjoeh. Måske. Verden er foranderlig :) Men jeg har svært ved at forestille mig det.

      Slet
  14. Åh, kender præcis den følelse af, at man aldrig kommer til at læse nogle bestemte bøger, selvom de bor på reolen :)

    Selv er jeg de seneste år blevet ret god til at skille mig af med bøger, som jeg efterhånden vidste, at jeg aldrig ville læse - ofte danske oversættelser af engelske bøger, som jeg altid følte mig "snydt" af, fordi jeg lige troede "hov, den har jeg da", men så var det den danske oversættelse, og det gider jeg ikke læse :) Eller paperbacks som indeholdte en OK historie, men som jeg aldrig vil læse igen.

    Men der er dog nogle bøger tilbage, som jeg er glad for at have, men nok aldrig vil læse. Eksempelvis Ibsens samlede værker i den fineste gamle læderindbundne 5-binds udgave, som jeg elsker at have, men ærligt nok aldrig læser fra ende til anden. Eller Edito-serien på 25 bind med Store Russiske Værker, som jeg gerne læser de fleste af, men måske ikke alle 6 Tolstoy (foruden Krig og Fred) :)
    Sådanne bøger bor der en del af plus flere bøger, som manden elsker, men nok aldrig bliver min smag, men de tæller jo ikke, vel? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Og det er jo netop bøger, man burde give væk eller skille sig af med, fordi ens smag hele tiden skifter. Jeg burde blive bedre til det.

      Ah – Edito-serien er så yndig, men ja, meget omfattende projekt at give sig i kast med. Man kan virkelig sommetider blive splittet mellem seriesamling og bogskønhed, og så det egentlige læseformål ...

      Slet
  15. En rigtig fin idé at dedikere et indlæg til de ulæste bøger og havet alle de bøger, det ikke er muligt at nå at opdage. Dog tænker jeg, at du er for ung til allerede at have besluttet, at du ikke kommer til at læse fx Ulysses. Men jeg kender udemærket til den uendelige liste af bøger man bare må læse, og den prioritering, der er nødvendig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)

      Naturligvis kan jeg intet garantere. Og dog. For jeg har forsøgt at læse Ulysses, og jeg bryder mig slet ikke om Joyces flydende, rodende, larmende skrivestil. Det er alt for modernistisk til min smag, og jeg kan vitterligt ikke forestille mig, at det ændrer sig :)

      Slet
  16. Jeg har et princip, der hedder, at jeg skal læse min reols bøger. Dog ved jeg, at det bliver svært for mig at komme igennem "Why Read Classics?", da den kræver så meget viden i forvejen. Jeg gik i gang med den, men fattede nada, da jeg jo ikke havde læst de klassikere, han kommenterer på. Det synes jeg er møg ærgeligt. Men jeg har planer om, at hvis jeg nogensinde læser en af de klassikere, han kommentere på, så vil jeg læse hans kommentar om den.

    De er vel lige så stor en del, som alle dem man gerne vil læse. Smag og behag!

    thuleana.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg også haft det. Sådan har jeg det egentligt stadig: men når man ændrer smag og ønsker efterhånden, så vil der jo måske dukke ting op i ens bogreol, som man ikke længere ønsker at læse. Tror jeg.

      Og åh ja – den kan godt være idt tung. Det er sådan en, man kan vende tilbage til, hvis det bliver relevant, som du selv siger :)

      Slet
  17. Hvor lyder det bare bekendt, Rikke. Jeg ærgrer mig og har ligefrem dårlig samvittighed indimellem over de bøger, jeg aldrig vil komme igennem; nogle af disse bøger er modtaget til bloggertræffene, nogle har jeg selv købt, andre er anmeldereksemplarer. Livet er desværre for kort til at læse ALT -- og derfor må der prioriteres. Om prioriteterne er rigtige kan man så spørge sig selv om. Men jeg vil hellere bruge mere tid på bøger, som jeg brænder efter at læse, fremfor blot at rydde min reol for ulæste bøger.

    Der er to af de bøger, som du nævner i din liste over bøger, du aldrig vil komme til at læse, som jeg er lidt ked af står der. Jeg læste selv Wolf Hall af Hilary Mantel -- og den skuffede på grund af dens længde og manglende tempo. Så læste jeg dog Bring Up the Bodies i forbindelse med et fag på litteraturvidenskab, og jeg skrev efterfølgende eksamen om den, og jeg synes virkelig, at den vandt en plads hos mig. Desuden er Jeanette Winterson en af mine yndlings forfatterinder, da hendes bog, Lighthousekeeping, er så simpel, smuk, ja næsten magisk (og løst baseret på Virginia Woolfs To the Lighthouse). Jeg har desværre ikke læst The Passion, men den står på min læseliste. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på akkurat samme måde. Mange af bøgerne som er fra bogbloggertræf eller uopfordret tilsendte anmeldereksemplarer står blot og samler støv. Og det tror jeg altid, det er for altid. I hvert fald for mit vedkommende. Og du har helt ret – priorioteringen er det sværeste og det vigtigste i et læserliv. For hver gang man dedikerer tid til en bog, tager man måske tid fra en anden. Og sådan er det bare.

      Åh ja – det er så frustrerende når folk nægter at læse ens egne favoritter. Jeg må blot erkende at min tålmodighed og mit liv er for kort til mere Hilary Mantel. Og hvad Winterson angår, er "The Passion" en efterladt pensumbog, som en underviser forgiftede en smule for mig. Jeg kan knap nok udholde at høre navnet, må jeg indrømme. Suk.

      Slet
  18. Min bogreol består af 20 bøger, så nej alle passer perfekt til mig.

    SvarSlet
  19. Åh, hvor er det ærgerligt at du sådan tilsidesætter Ulysses og Parade's End før du endnu er fyldt 30. Jeg håber, at du ændrer mening en dag, da jeg kun har hørt fortræffelige ting om begge bøger.

    Selv vil jeg glæde mig til den dag, hvor jeg har tid til at fordybe mig i Ulysses og brugen af stream of consciousness i bogen. Men pt tager studierne al min ting og må nøjes med kortere samt mere simple bøger.

    En bog, som jeg endnu ikke har læst, er 50 Shades og det bliver først en dag, når jeg vitterligt ikke ved hvad jeg ellers skal finde på. Der er jeg nok for stor en litteraturhistoriker til at kunne læse den slags endnu.

    Når jeg en dag får tid, vil jeg finde Cervantes, Dante og Chaucer frem igen, som vi skulle læse på AU, men som jeg aldrig fik givet mig selv tid til. Jeg ejer allerede bøgerne og glæder mig til at bevæge mig tilbage med min tidligere undervisers ord i baghovedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men ville det ikke være ligeså ærgerligt, hvis jeg tilsidesatte dem, før jeg fyldte 40? Eller 50? Er tilsidesættelsen af en bog ikke altid ærgerlig? Og har den noget med alder at gøre? Og er det ikke ligeså ærgerligt at tilsidesætte "The Short Second Life of Bree Tanner", som det er ærgerligt at tilsidesætte "Parade's End"? Er begge bøger ikke forspildte muligheder? Glemte historier? Ulæste ord? Og er det ikke noget, man gør på daglig basis, når man fra- og tilvælger sin daglige læsning?

      Jeg synes netop, "50 Shades" er relevant for en litteraturhistorisker. For den er litteraturhistorie. En afgrening af fanfiction, erotik og lavæstetisk litteratur, der udviklede sig til et fænomen. Den er skelsættende, selvom jeg ikke synes den er særlig god. Jeg tror, den er god at kende, selvom jeg heller aldrig nåede videre end bog 1. Om ikke andet så for nysgerrighedens skyld :)

      Slet
  20. Jeg kommer aldrig nogensinde til at læse The Fault In Our Stars. Kan slet ikke magte emnet, det har vi ligesom haft rigeligt af i familien, og så føler jeg virkelig ikke behov for at blive mindet om det, uanset hvor god bogen måtte være. Jeg giver den nok væk på et tidspunkt, men pt. står den der endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en tung bog, der kan ramme, hvor det gør ondt. Jeg kan godt forstå, at nogle ting ganske enkelt kommer for tæt på.

      Slet