tirsdag den 10. september 2013

Tema-tirsdag #21: Tykke og tunge bøger

Det er snart en måned siden nu. En måned siden jeg fandt en bog frem fra bogreolens bagerste rækker, og besluttede mig for at læse den efter lang tids overvejelse. Jeg havde glædet mig, og jeg havde længe ventet på, endelig at finde tiden og koncentrationen til den. Det var med både ærefrygt og lettelse, jeg åbnede bogen og læste dens titelblad: "Krig og fred" af Lev Tolstoj. 
I løbet af fire dage, havde jeg læst 270 sider. Jeg blev hurtigt overrasket over romanens tilsyneladende simplicitet; den var slet ikke så kompliceret og indviklet, som jeg havde bildt mig selv ind. Et virvar af karakterer myldrede frem på de skrevne sider - men med distinktive og genkendelige stemmer. Naturligvis krævede bogen en del opmærksomhed; men den var også det værd.
Mit eneste problem var blot, den var så svær at samle op. Når jeg kom hjem fra lange dage og trættende timer, og den lå dér på sofabordet med dens 1400 sider, fremkaldte den ikke associationer om hyggelæsning og afslapning. Det føltes ikke som en bog, man "bare lige" samlede op. Så jeg begyndte at læse andre bøger ved siden af - kortere bøger, naturligvis.
Da jeg efter fjorten dage jeg endnu var på side 270, og havde læst 5 andre bøger ved siden af, begyndte jeg nærmest at opgive projektet en smule. Ikke fordi jeg ikke kunne lide at læse Tolstojs mesterværk - men fordi jeg ikke kunne overskue at samle den tykke bog op. Sideantallet overvældede mig; og det på trods af, jeg egentligt havde læst ligeså mange sider i de andre bøger i mellemtiden.

Tykkelsen af bøger er en sjov ting. Jeg påstår altid, det ikke skræmmer mig - men sandheden er, det afskrækker mig. I min verden befinder den ideelle boglængde sig på 500 sider. Alt under er en kort bog, alt over er en lang bog. En sådan opdeling lyder enkel og lige til; men problemet er, at nogle genrer er tungere end andre, nogle forfattere er meget forvirrende end andre, og nogle plot er langsommere end dét, deres sidetal indikerer. Et sideantal vidner om det rene ingenting; følelsen af en lang bog er en subjektiv oplevelse - og ikke en objektiv størrelse.
Men jeg tøver alligevel. Jeg ser på "Krig og fred" og sukker. Jeg udvælger mine læseprojekter med omhu, og lader dem ikke blive alt for lange eller alt for omfattende. Det er mere tanken om 1400 sider, end de 1400 sider selv der skræmmer mig. Og det er ærlig talt en mærkelig størrelse at jonglere med.
Jeg har tænkt mig at gå i gang med "Krig og fred" igen snart. For den er god, og den er inddragende - hvilket burde gøre dens sidetal fuldstændig overflødigt og irrelevant i sidste ende.

Når I skal udvælge nye bøger til jeres læsning, overvejer I så længden af bogen? Kan en  tyk bog godt skræmme jer lidt væk? Og hvilket sideantal definerer en 'lang bog' for jer?

49 kommentarer:

  1. Ja jeg overvejer det helt klart. Jeg tænker altid på, hvor mange bøger jeg kunne have læst på samme tid som den ene tykke bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den tanke kender jeg kun alt for godt!

      Slet
  2. Ærligt, så har jeg svært ved at sætte mig og læse en bog, men for nyligt købte jeg Lauren Conrad LA Candy, som jeg elsker. Den er forholdsvis kort (altså i forhold til dine 500 sider), men den er perfekt. Jeg må nok indrømme, at jeg går efter bogens ydre, når jeg vælger bøger. De skal jo også være flotte at have stående fremme, så lyserød, guld og sølv bøger er mine favoritter, ha ha :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er ikke den eneste, der dømmer lidt på det ydre! Jeg elsker pæne covers og flotte forsider. Åh, altså. Bøger med gyldent tryk vinder altid mit hjerte!
      Og hvor lyder det dog skønt at du har fundet en bog, du kan finde ro med :)

      Slet
  3. For mig er det ikke afgørende, hvor tyk en bog er. Hvis bogen er god, må den gerne være på 1.000 sider. Men min tålmodighed er lille, hvis bogen ikke hurtigt fænger, og så bliver den kasseret uden at blive læst til ende. På litteraturprogrammet Alfabet hørte jeg en anmelder fortælle om halvsidesprøven, men den er måske lige skrap nok :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt klart - en bog skal fænge før den giver motivationen til at læse videre. Halvsidesprøven er måske lidt ekstrem, men pointen er god nok :)

      Slet
  4. Helt sikkert! Det er lidt i samme boldgade som serier for mig - det er tanken om hvor lang tid, der kommer til at tage mig mere end noget andet, der afskrækker. Og jeg læser faktisk ret hurtigt, så det behøver slet ikke være så forfærdelig lang tid, og slet ikke hvis bogen fanger - så kan verden passe sig selv, og jeg ærgrer mig næsten over hvor hurtigt siderne flyver forbi...

    Men jeg tror igen det bunder i, at listen over bøger jeg gerne vil læse (og have læst allerede!) er så lang, at jeg bilder mig ind, at jeg ikke "har tid" til at fokusere på en alt for stor bog... meget fjollet, og jeg kæmper for at droppe tanken :)
    Jeg har bl.a. droppet at deltage i særligt mange challenges på f.eks. Goodreads, fordi jeg kunne mærke, at det blev endnu værre med at fokusere på hvor mange bøger jeg kunne nå at læse i stedet for HVILKE bøger jeg allerhelst ville læse... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis; det er netop serie-tankegangen der også gør sig gældende her. Det er så selvmodsigende, for der er ingen grund til at lade sig skræmme, for hvis historien fanger flyver tiden jo netop forbi. Det er mærkeligt.

      Jeg forstår godt din kamp; og jeg deler den. Antallet af bøger kan jo være ligemeget i længden - kvalitet må vel altid komme over kvantitet! (Og hermed ikke sagt at lange bøger altid har store kvaliteter; blot at man aldrig bør fokusere på antal frem for interesse. Også selvom jeg selv gør det).

      Slet
  5. Du har så evigt ret i, at det der med lange bøger egentlig er en subjektiv størrelse, for nogle bøger har mange sider, men man kommer hurtigt "igennem" dem, mens andre kortere bøger har brug for større fokus og derfor føles længere.
    Jeg har ofte udskudt at læse en bog pga. længden, enten fordi jeg ikke orkede at gå i gang med den, eller fordi der var så meget læsning på studiet, at jeg synes det var et stort projekt at have liggende sideløbende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Det har meget at gøre med graden af motivation i forbindelse med læsningen. Og du har helt ret i, det er langt nemmere at finde og tid og plads til de mindre værker i en travl dagligdag. De store værker bliver typisk skubbet lidt i baggrunden i den forbindelse.

      Slet
  6. En lang bog er for mig en bog som ikke fanger mig. Så kan den virke viiirkelig lang.

    SvarSlet
  7. Det har altid lidt indflydelse. Jeg kan bedre overskue de korte, og min grænse går faktisk også omkring de 500. Går f.eks. ikke i gang med en tyk en, hvis jeg ved jeg går en stresset periode i møde, eller hvis jeg ved jeg skal tilbringe meget tid i tog. Gider ikke slæbe de tykke med omkring ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, 500 er et fint adskillelsespunkt for mange. Jeg slæber faktisk gladeligt tykke og tunge bøger med mig rundt, men problemet er bare, jeg sjældent får dem samlet op. Blot det at kigge på dem, skræmmer mig en anelse.

      Slet
  8. Jeg har det rigtigt godt med lange tykke bøger. Bøger på op til 300 sider vil jeg kalder korte/tynde, mens dem der er mellem 300 og 500 er sådan en mellemting. Når de kommer over 500, så vil jeg ligesom dig betegne dem som tykke. Men jeg holder virkeligt af at læse den slags. Det gør at jeg kan være meget længere sammen med den fantastiske historie de udspiller sig på siderne.

    Nogle gange har jeg tænkt over at man kunne nå at læse så mange flere tyndere bøger, og af samme grund er jeg også begyndt at skrive antallet af sider ned og lægge dem sammen ligesom jeg gør med antallet af bøger jeg læser om året. Det kan godt være at jeg i et år får læst færre bøger end et andet, men hvis bøgene generelt har været længere, så giver det måske i sidste ende det samme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt hvordan man har forskellige idéer om hvad der konstituerer en lang bog. Men jo, over 500 er også en lang og tyk bog for mig.

      Tykke bøger har smukke fordele, og det er jo fantastisk at fordybe sig i et medrivende univers i lang tid af gangen. Men jeg er mere tilbøjelig til at skubbe de tykke giganter i baggrunden, blot på grund af deres uoverskuelige størrelse. Det er skørt.
      Og du har helt ret mht. den årlige udregning. Goodreads årlige optæller tager slet ikke højde for den slags, og det begriber jeg ikke.

      Slet
  9. Havde det på samme måde da jeg læste Dostojevski, Idioten for et par år siden. Var nået helt til at jeg nærmest " gemte " mig for den, havde overspringshandlinger og andre småting, der MÅTTE læses først... Tror kun jeg kom igennem den, fordi min bror havde udfordret mig på den og fordi den blev læst i mindre brudstykker over lang tid,blev den ikke den oplevelse den sikkert fortjente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender godt det der med at gemme sig for bøgerne (og andre plagende pligter). Det er sært som man sommetider nægter at give op.

      Jeg tror bestemt også, der kan være en fordel i at dele de lidt tungere bøger op i flere små 'portioner'.

      Slet
  10. Det er vel lidt sådan du også har det med serier, synes jeg at kunne huske. At hvis den er for lang, bliver det for uoverskueligt.

    Mine bøger skal helst ligge omkring 350 sider - så er det korte nok til at jeg kan nå at læse dem på en fridag eller to dage med skole. Jeg er enormt dårlig til at få samlet en bog op igen, som jeg har fået lagt fra mig. Det stopper mig dog ikke fra at læse tykke bøger, men ofte skal den være virkelig medrivende og god for at jeg gider blive ved med at finde den frem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig akkurat det samme. Jeg har vist tydelige bindingsproblemer overfor mine bøger ;)

      Jeg er helt enig med dig - når man først har lagt en bog fra sig, kræver det umådelig viljestyrke at samle den op igen. Det virker bare så overvældende at stirre på sådan en mursten - men selvfølgelig er nogle bøger også letlæste på trods af deres længde.

      Slet
  11. Jeg har også problemer med for lange bøger. De virker skræmmende, men kan jo sagtens være nok så spændende alligevel. Det bedste sidetal for mig ligger nok tættere på 300 end 500, men 500 er stadig overkommeligt.På den anden side så husker jeg en vis Harry Potter bog, der nærmede sig de 1000 sider, og den læste jeg i løbet af ingen tid.
    Det er heldigvis ikke alt for ofte, jeg ender med bøger, der kan betegnes som tykke. Her medregner jeg ikke studiebøger, for hvis der er nogen der kan skrive lange bøger, så er det da jurister :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Det er netop skræmmende at skulle påbegynde sådan en mursten - hvilket egentligt er fjollet, for hvad gør længde, hvis siderne flyver forbi? Det er nok bare en lidt mærkelig fordom, jeg kæmper med.
      Og puha - lange studiebøger. Det er muligvis noget af det mest uoverskuelige i verden - det kan det i hvert fald hurtigt blive, synes jeg. Jeg blev engang tvunget igennem Dostojevskijs 'Idioten' på en enkelt weekend på grund af studiet. Tanken giver mig stadig hovedpine.

      Slet
  12. Det er svært at sige; nogle gange kan jeg læse en bog på over syvhundred sider, og føle at den er kort, andre gange kan e bog på bare hundred sider synes som en evighed. Jeg tror derfor ikke, at jeg som sådan har et tal, der siger mig, om en bog er lang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også misvisende med tal; de tager jo netop ikke hensyn til noget som helst.

      Slet
  13. jeg tænker over det, uden tvivl. men det kommer også an på genren; den sidste twilight bog - daggry, er på 850 sider, men den er så nem at læse at det slet ikke føltes som så meget. jeg læste alle fire i løbet af en nat - og havde endda tid til overs, hvor med de lidt tungere, korte bøger, kan det tage længere tid. giver det overhovedet mening? :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Genren har virkelig meget at sige, ja! Der er jo også forskel på at læse 200 sider i en bog fra 1800tallet, og 500 sider i en nutidig YA-roman. Sværhedsgraden varierer så uendeligt meget - på tværs af siderne. Og derfor burde man netop ikke dømme på sideantallet, men jeg kan vist ikke lade være alligevel.

      Slet
  14. Det er egentlig sjældent jeg tjekker sidetallet for at afgøre om det er en lang eller kort bog. Der er det rent visuelt for mig og så bliver det pludselig meget subjektivt, når jeg lige tænker over det. Med indlægget her fik du mig lige til at tjekke de seneste bøger jeg har læst indtil videre i min tid i Kina: Gone Girl af Gillian Flynn (463 sider), 1Q84 - Bog 1 af Haruki Murakami (403 sider) og senest Det Forsvundne Tegn af Dan Brown (582 sider). Alle sammen rimelig standard og overskuelig i mine øjne :)

    En bog der overvældede mig alene pga. størrelsen var Mao: Den Ukendte Historie af Jung Chang, der også skrev Vilde Svaner. Den er tæt på de 900 sider, og jeg har desværre ikke færdiggjort den. Det var nok også mere tanken om hvor tyk den var end det var selve antallet af siderne, som du skriver. Jeg nåede måske 70-100 sider inden jeg skulle til Kina tilbage i 2011 og det var ikke lige en bog jeg ville slæbe på. Håber jeg får den læst en dag!

    SvarSlet
  15. Det gode ved Krig og Fred er at det er korte og overskuelige kapitler :-) Men ja, jeg synes også det er sværere at gå i gang med en lang/+500 siders bog - man binder sig jo for en længere periode ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kapitlerne er afgjort en fordel! Men ja, det er noget af en forpligtelse.

      Slet
  16. Jeg kigger faktisk aldrig rigtig på længden.. Eller jo, jeg tjekker om det er en vildt kort bog på 100 sider, for så er den nok for kort til mig.
    Men jeg definerer også en "lang" bog på en anden måde og slet ikke efter sideantal. En lang bog for mig er en bog der føles lang. For eksempel den slags bøger, som man ikke kan læse mere end 50 sider i ad gangen uden at føle der er sket for meget i historien til at man kan fortsætte den dag. Jeg er tilhænger af bøger med et lidt højere sideantal, fordi de tit bare giver så meget mere dybde til historien end noveller for eksempel gør. Når jeg læser en novelle, så er historien jo slut lige når man har lært alting at kende, og jeg synes heller aldrig rigtig de er særlig dybe og fængende ...
    Så altså: bøger med mange sider skræmmer mig overhovedet ikke :P Den første gang jeg læse Ringenes Herre var det en samlet udgave, 1600 sider (eller deromkring). Det tog da lidt tid, men altså :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sej! Jeg ville ønske, jeg var bedre til at abstrahere fra det, men det er jeg bare ikke rigtig. Måske er det også bare fordi, jeg har for vane at kæmpe mig igennem alle bøger, når jeg først har påbegyndt dem. Skørt og fuldstændig unødvendigt - men jeg kan ikke rigtigt lade være.

      Slet
  17. Jeg købte i februar James Joyces Ulysses. Det var et bevidst valg at købe den, da jeg ikke regner med at kunne komme igennem den på en måneds lånetid fra biblioteket. Det var tænkt som et sommerferieprojekt, men nu er sommeren ovre og bogen ligger fint på hylden, hvor jeg lagde den i februar. Nu står den igen på arbejde, skole og eksamener og Ulysses bliver ikke rørt før jeg igen synes jeg har tid til at trække vejret og fordybe mig. Jeg har også Maus af Art Spiegelman liggende, men jeg regner ikke med at det er et lige så stort tilløbsstykke at komme igennem den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, nej. Ikke "Ulysses". Den bog er mit Mount Everest, som jeg aldrig kan tage mig sammen til at bestige. Jeg har begyndt den flere gange, og opgivet allesammen. Den er ikke alene lang - den er virkelig også tung i dens indhold. Det synes jeg i hvert fald.
      Det er en fin beslutning at lade de store læseprojekter vente, til man har tiden til at dedikere sig fuldt ud til dem.

      Slet
  18. Åh jeg har det på samme med.
    Jeg har købt les mis, men den er så lang og skræmmende. Ligesom jeg de sidste 2 måneder er nået til side 380 i game of thrones, den er ikke dårlig, den er bare så lang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tog mig også en evighed at få taget hul på Game of Thrones. Jeg kunne simpelthen ikke tage mig sammen.

      Les Misérables kan jeg dog trøste dig med, hurtigt tager fart. Den er virkelig fantastisk, og jeg elsker den. Men man skal lige tage tilløb til at få begyndt!

      Slet
  19. Jeg vil sige at omslaget skræmmer mig mere end selv længden. Men tykkelsen har tit også noget at gøre med hvor stort skriftstørrelse der er brugt og hvor mange tomme/halv tomme sider der er. Så som sådan skræmmer det mig ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, omslaget kan også godt have indflydelse på mine læsevalg (desværre). Og du har ret i, opstillingen kan variere og gøre stor forskel.

      Slet
  20. Ind imellem spiller det ind ja. Først min definition: Bøger på 350 sider og derunder betragter jeg som korte/tynde bøger, mens bøger over 550-600 sider er tykke.

    Eftersom jeg læser en del fantasy - især på engelsk - så er de bøger, jeg læser, ofte ret tykke, og da fantasy på engelsk godt kan være lidt kringlet skrevet (hvis der f.eks. er mange konstruerede racer/religioner/osv), så skeler jeg ind imellem til længden af en bog. Jeg går f.eks. helst ikke i gang med en engelsk bog på 750+ sider på tidspunkter, hvor jeg har meget lidt fritid, da jeg så vil føle, at jeg ikke kommer nogen steder med læsningen.

    Det mest irriterende ved en tyk bog er dog, at jeg kun får læst i den, når jeg er hjemme, for er jeg i gang med en meget tyk bog, gider jeg ikke at slæbe den med i tasken, når jeg skal med bussen eller toget - og det skal jeg tit på en uge, så det er på de ture, jeg får læst meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Din definition er meget fin, synes jeg. Næsten magen til min.

      Jeg forstår udmærket, hvad du mener. Særligt epic fantasy er virkelig nogle store projekter indimellem, og jeg er også selv faret en smule vild i Duné, Gormenghast og Lord of the Rings op til flere gange. Det er hurtigt uoverskueligt.

      Det er dog også træls med bøger så tunge og tykke, at de ikke kan medbringes nogen steder. Jeg ender altid med at tage dem med på farten alligevel, og slæbe mig helt skæv af det.

      Slet
  21. Tusind tak <3 Du har ret, det kan virkelig være svært! Man vælger jo så mange flere ting fra, end de få ting, man tager med! Nogle gange er det i hvert fald bare nemmere, hvis beslutningen bliver truffet for en :)

    Jeg kan også have det lidt svært ved tykke bøger. For mig er det en form for bedrift at færdiggøre en bog, og det tager jo unægteligt længere tid med en lang bog. Men til de tykke bøgers forsvar kan det også være en fordel, at de er lange, hvis det er en virkelig spændende historie af den slags, som man bare vil have varer ved og ved :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam det mindste! Og det har du fuldstændig ret i.

      Jeg kan godt forstå, hvis du fravælger de kæmpelange bøger. Det gør jeg også ofte selv; det er jo store projekter. Men du har naturligvis også helt ret i, at hvis historien er fantastisk, er længden jo kun en fordel.

      Slet
  22. Jeps hvis det er ikke er sådan en MUST-HAVE bog, så kan sidetallet godt have lidt at sige..
    alt over 500 sider er en lang bog i mine øjne..
    Men hvis det er en bog som jeg gerne vil læse og den er spændende er jeg egentlig ligeglad med antallet af sider <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. jeg har samme tendens til at udsætter læsningen, hvis det ikke er fuldstændigt nødvendigt at læse den med det samme. Men hvis det er en bog jeg har glædet mig til, ophører alt den slags tvivl naturligvis ;)

      Slet
  23. Jeg sidder ofte med en lang satan (ikke altid af sidetal, men også af handling) og så en helvedes masse korte sataner ved siden af til at holde min læselyst kørende. Jeg kan, kan, kan ikke med omfattende romaner, jeg skal have noget ved siden af ellers går jeg helt kold i den.

    Men for pokker, respekt for at du har samlet Tolstoj op. Det skulle vist ikke være for sarte sjæle (i forhold til længde og sværhedsgrad - så vidt jeg ved, kan du nærmest skrive det på CV'et, når du er færdig!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok også smart at kunne supplere på den måde. Jeg kan bare ikke rigtig holde styr på flere romaner af gangen - min hjerne kan slet ikke kapere alle de forskellige navne, handlinger og personligheder.

      og åh! Tolstoj er bestemt ikke så svær, som hans rygte lyder til. Jeg elsker den mere fiktive historielinje, der handler om folk deres kærlighed og deres liv, men jeg bryder mig ikke så meget om den historiske krigs-storhed. Det er lige lovlig faktuelt nok for min smag. Men det går langsomt fremad, yay!

      Slet
  24. Jeg bliver hurtigt skræmt af bøger, der er på mange sider. Og det er egentlig lidt ærgerligt, for så er der jo bare mere god historie (forhåbentlig). Nogle bøger ville jeg ønske aldrig sluttede eller at jeg stadig havde til gode, men hvis en bog på den anden side var dobbelt så lang, så ville jeg nok ikke få samme oplevelse ud af det og dermed heller ikke et ønske om at have den til gode. En bog som Havets Katedral på 600-og-et-eller-andet sider slugte jeg hurtigt, så den føltes ikke så lang, men der passede dens længde også til historien. Det kommer nok an på om historien trækkes i langdrag eller bliver udnyttet godt på de sider den nu engang er på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret; det handler om at udnytte historien bedst muligt. Nogle historier passer til korte bøger, mens andre netop er egnede til store fortællinger. Problemet opstår så bare, når små historier bliver trukket i langdrag og udstrukket til uigenkendelighed. Suk.

      Slet
  25. Tænker helt klart på tyngden og tykkelsen i bogen. Har lige læse Cronins 'Den første' på lidt over 1000 sider, den var skrevet i et let sprog og føltes ikke som en 'tyk' bog. Derimod følte jeg at Ringenes Herre (1, vel at mærke, nåede aldrig længere) var den tykkeste bog jeg nogensinde havde læst, helt sikkert på grund af tyngden i sproget... Så at en bog er tyk føles ikke nødvendigvis som en tyk bog for mig hvis den er skrevet i et let sprog. Det er de tykke bøger i den tunge ende af litteraturen som skræmmer mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg giver dig helt ret mht. Ringenes Herre. Jeg havde også store kvaler i den sammenhæng.

      Og du har nok ret; det er ikke bogens sideantal i almindelighed, snarere tanken om de store værker med tunge historier - såsom Krig og fred.

      Slet