Viser opslag med etiketten Konkurrence. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Konkurrence. Vis alle opslag

lørdag den 5. november 2016

Konkurrence #32: Vind billetter til årets store bogfest!

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Bogforum.


Bogforum er en vaskeægte bogfest. Et sted hvor litteraturkærligheden lever i bedste velgående. Det er der, bogelskere mødes med hinanden og med de forfattere, de beundrer. Det er der, forlæggere stiller op for at fremvise og fejre de bøger, der er blevet udgivet i løbet af året. Og det er der, man som bogelskere vil fylde både sjæl og indkøbsnet med nye læseoplevelser.
Bogforum er altid sådan en opmuntrende begivenhed, og jeg bliver så glad af at se alle de mennesker, der mødes i en fælles interesse for bøgerne. I år skal jeg hovedsageligt arbejde på messen og vil være at finde på Lindhardt og Ringhofs stand en stor del af weekenden. I må endelig komme forbi og sige hej, hvis I har lyst.

Bogforum finder sted i næste weekend (11.-13. november), og takket være de søde folk fra Bogforum, kan to af jer vinde to dagsbilletter til en valgfri dag på messen
For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. om hvad du glæder dig allermest til at opleve til Bogforum (du kan se programmet her). Husk også at skrive din e-mail i kommentaren, så jeg kan komme i kontakt med vinderne. Du kan deltage i konkurrencen til og med onsdag den 9. november klokken 17.00, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør de heldige vindere. 

torsdag den 28. april 2016

Og den heldige vinder er ...

Er det muligt at glemme sin egen konkurrence? Det har jeg i hvert fald formået. Tiden er fløjet forbi, og den dato der virkede som så langt ud i fremtiden er pludselig passeret. Tiden går så hurtigt – og jeg indser det ti gange dagligt. Det er bare sådan en erkendelse, man ikke aner, hvad man skal stille op med.

Først og fremmest, vil jeg gerne takke alle jer, der har deltaget. Tak for jeres søde kommentarer og jeres evigt store engagement. Hvis jeg kunne, gav jeg jer alle en præmie. Men desværre er der kun én præmie og én vinder. Og i denne omgang blev det Louise, som jeg sender en mail lige om lidt. Til alle jer andre sender jeg et kram og en dybfølt tak. I gør det hele så meget sjovere. 

fredag den 25. marts 2016

Konkurrence #31: 3-års blogfødselsdag!

I dag fylder mit papirsslot tre år. I dag er det tre år siden, jeg oprettede domænet, satte mig til rette i sengen iført nattøj og drivvådt hår, og trykkede 'udgiv' på mit allerførste blogindlæg. Og der er sket så meget siden. Både med mig og med bloggen.
For i mellemtiden er jeg også blevet tre år ældre, er flyttet fra en lejlighed og til en ny, blevet færdiguddannet og fået mig mit drømmejob. Jobbet er endda et direkte resultat af bloggen; en mulighed der dukkede op, fordi bloggen eksisterede. Og som jeg har været taknemmelig for lige siden.
Og bloggen? Bloggen har forandret sig fra at være en hyggelig adspredelse til en essentiel del af min hverdag. Jeg har mødt så mange ligesindede læseheste gennem bloggen, og jeg har fået så mange vilde og sjove oplevelser, som jeg aldrig ville have været foruden. Bloggen er ikke længere et lille sideprojekt; den er en kærkommen og adskilt verden, jeg træder ind i, når jeg har brug for det. Et lille internethjem med plads til mine tanker, læseoplevelser og ord. Et lille internethjem som I kun har gjort mere hjemligt ved at besøge det. Jeres kommentarer, klik, mails og likes er en lige så stor del af bloggen, som mine egne ord og indlæg. Og det har kun gjort mine læseeventyr bedre, min bloggerglæde større og mit papirsslot rarere. Jeg kan aldrig takke jer nok for jeres bidrag gennem årene.

Til en rigtig fødselsdag hører selvfølgelig gaver. Og derfor har jeg sammensat en lille præmiepakke – fra mig til jer. Præmiepakken er ikke sponsoreret og består udelukkende af bøger (og bogdimser), jeg elsker og kan videreanbefale af hele mit hjerte. Jeg havde nemlig lyst til at give jer en gave helt i papirsslottets ånd. 

Præmiepakken inkluderer et par af mine boglige yndlingsting:
  • Den vidunderligt søde Puffin in Bloom-udgave af "Little Women" af Louisa May Alcott
  • En helt fantastisk Mumi-malebog med Tove Janssons motiver af de elskelige Mumitrolde
  • Et orange Penguin-krus med titlen "Persuasion" af Jane Austen påtrykt – perfekt til kombineret læseri og tedrikkeri 
  • En halskæde inspireret af Hermiones tidsvender
For at deltage i konkurrencen skal du blot skriv en lille kommentar til dette indlæg og fortælle dit navn, din alder og din yndlingsbog. Husk også at skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Du kan deltage i konkurrencen til og med den 25/04 klokken 12.00, hvor jeg hurtigst muligt efter offentliggør den heldige vinder. 

søndag den 15. november 2015

En heldig biografvinder

Inden jeg går i seng, inden ugen slutter og en ny uge starter, vil jeg hurtigt annoncere vinderen af to billetter til en af årets mest ventede film. Selv glæder jeg mig enormt til at se den på tirsdag i biografens mørke. Og alligevel føles det sært og næsten forkert på den måde, som det altid gør, når en filmserier, man har fulgt i flere år, når til vejs ende. Tiden er gået så stærkt.

I denne omgang blev vinderen af de to billetter til gallapremieren Ida Sofie, som jeg straks sender en mail. Til resten af jer sender jeg min tak og et løfte om flere konkurrencer snart. 

lørdag den 14. november 2015

Konkurrence #30: Vil du med til gallapremiere på Hunger Games-finalen?

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Force of Nature.

Efterårstid er den perfekte biograftid. Det grå vejr og de mørke dage fungerer nærmest som en opfordring til at synke ned i et rødt plyssæde i en fyldt biograf og forsvinde væk i en visuel historie. Jeg har selv så mange film på min efterårsliste og mangler blot tiden til at se dem alle. En af de helt store, uundgåelige efterårsfilmatiseringer som jeg glæder mig til at se er finalen på Hunger Games-serien. Jeg har fulgt Katniss og Peeta i årevis, og jeg glæder mig sådan til at få afslutningen på den storslåede filmsaga.

Lige om lidt har den sidste film i Hunger Games-serien premiere. Og takket være reklamebureauet Force of Nature (som har lavet ovenstående viralfilm) kan én af jer vinde to billetter til filmen. Billetterne der er på højkant er billetter til gallapremieren i Imperial i København på tirsdag d. 17. november kl. 19

For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. om en film som du glæder dig til at se snart. Husk også at skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Du kan deltage i konkurrencen til og med d. 15/11 kl. 18.00, hvor jeg hurtigst muligt efter offentliggør den heldige vinder.

mandag den 19. oktober 2015

En heldig vinder

Klokken er snart ti, og jeg er træt. For mit vedkommende er klokken ti automatisk lig med sengetid og sovetid, men fordi jeg pludselig indså, at jeg skulle kåre en heldig konkurrencevinder i dag, har jeg udskudt søvnen lidt endnu.
Vild med ORD finder sted i den kommende weekend, og en af jer skal selvfølgelig med. Vinderen er blevet Louise, som jeg straks sender en lykkebringende mail til. Resten af jer fortjener tusind taknemmelighedskys for at deltage.

Og nu tror jeg, jeg vil sove. Lige når jeg har fået sendt en mail afsted, altså. 

Godnat allesammen – sov godt og drøm søde eventyrsdrømme. 

lørdag den 10. oktober 2015

Konkurrence #29: Er du også vild med ord?

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Vild med ORD.

Efterårstiden er noget helt særligt i den danske bogbranche. Nye, spændende titler fra store forfatterskaber udkommer næsten dagligt fra oktober og frem, og i november slår BogForum dørene op for en hel weekend fyldt med bogkærlighed. Det er en sæson for litteraturfestivaler, forfattermøder og ægte læseglæde – og det begynder nu.
I oktober kan århusianere således begive sig afsted til litteraturfestivalen Vild med ORD, hvor et fantastisk program er stablet på benene. Temaet for litteraturfestivalen er fremtid, og der er indbudt et væld af forfattere, der vil tale om alt fra animation i e-bøger til litteraturens fremtidsudsigter. Programmet ser lovende og lokkende ud, og jeg ville ønske, at jeg kunne komme med. Det kan jeg desværre bare ikke.
I stedet kan en af jer vinde én billet til Vild med ORD og dermed få en vidunderlig dag i litteraturens tegn. Billetten er en lørdagsbillet og giver adgang til litteraturfestivalen lørdag d. 24. oktober, hvor både Maren Uthaug, Caspar Eric og Erik Valeur kan opleves på scenen. Se det fulde program for dagen her

For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. hvilke litterære begivenheder du glæder dig til her i efteråret. Husk også at skrive din e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. Du kan deltage i konkurrencen til og med d. 18/10, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

torsdag den 17. september 2015

Konkurrenceheld

Det er atter blevet tid til at lade en maskine udvælge tilfældige tal, lukke øjnene og finde en konkurrencevinder. Jeg har sådan glædet mig til at give glæden videre og sende den bogstak, der samler støv i min egen bogreol til en mere entusiastisk ejer. Bøger fortjener at blive læst, og I fortjener alverdens bogpakker allesammen. Gid der var nok bøger til, at det hele kunne gå op i en højere enhed.
Vinderen blev Kristina, som jeg straks sender en hurra-mail til. Resten af jer skal have tak, fordi I deltog – og tak fordi I læser med. Jeg glæder mig allerede til flere konkurrencer snart.

Jeg håber, at I alle har en skøn torsdag.

torsdag den 27. august 2015

Konkurrence #29: At give glæden videre

Selvom min blog har været på pause, har min postkasse ikke. Snarere tværtimod. Jeg er ofte blevet afbrudt i mit specialeskriveri af en larmende dørklokke, en firkantet pakke og en skøn bog sendt fra et forlag med kærlig omtanke. De mange besøg af postbuddet har fungeret som  kærkomne specialepauser, og jeg har sendt de danske forlag mange taknemmelige tanker, når en ny bog er dukket op foran min dør.
Men efterhånden som jeg er begynde at danne mig et overblik over mine læse-lister og ønskebøger, må jeg desværre erkende, at der er nogle af de tilsendte bøger, der kommer til at stå og samle støv. Derfor er det måske på tide, at de i stedet finder et andet hjem hos en læser, der rent faktisk vil værdsætte dem. Læse dem. Nyde dem. 

Ligesom tidligere vil jeg gerne give glæden videre, og derfor kan en af jer vinde en bogstak bestående af:
  • "Drengen der løb med Gud" af Morten Sabroe som er en bog om uklare minder og drømmelignende følelser. En dreng ved navn Viktor har mistet sin hukommelse efter en storm, og han leder efter svar, som ingen kan give ham. Jeg har fået bogen tilsendt af Politikens Forlag, og I kan læse mere om den her.
  • "Italiensvej" af Anna Grue som handler om en italiensk kvinde ved navn Vittoria, der ankommer til København i 1950'erne. Bogen følger Vittorias hverdag og hendes møde med farverige personligheder og den store kærlighed. Jeg har fået bogen tilsendt af Poltikens Forlag, og jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke har fået den læst. Jeg tror nemlig, den er fantastisk. I kan læse mere om bogen her.
  • "Den helt meningsløse bog" som er skrevet af YouTuberen Alfie Deyes. Bogen minder mig om en slags kreativitetsbog i stil med Keri Smiths "Wreck This Journal", hvor man skal udføre opgaver, tegne og skrive alverdens sludder i. Konceptet er hyggeligt, og du kan læse mere om bogen her.
  • "Blogbitch" af Sara Kadefors som er en svensk ungdomsroman om en pige, der starter en succesfuld blog og gennem internettet iscenesætter sig selv som en helt anden, end den hun egentligt er. Bogen diskuterer kløften mellem virkelighed og internetpersonligheder, og du kan læse mere om den her.
For at deltage i konkurrencen om bogpakken skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Husk at skrive jeres e-mail så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 15/9, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

onsdag den 24. juni 2015

Vinderen af en dansk bogstak

Jeg har på sin vis glædet mig til at afgøre denne konkurrence. Både fordi det altid er rart at kunne glæde en konkurrencevinder med en yndig bogstak, men også fordi at bogstakken nu længe har fyldt i min lejlighed og på mit gulv. Fem bøger er mange bøger, og jeg har slet ikke opbevaringsplads nok til dem alle.
Den heldige konkurrencevinder blev denne gang Stine, og jeg ønsker hende stort tillykke, og håber at hendes bogreol er stor nok til denne skønne bogstak – for de kommer snart med posten, og de er værd at glæde sig til. I mellemtiden har jeg givet vinderen direkte besked med en jublende mail.
Endnu engang tak for jeres store opbakning til konkurrencen og tak for alle de skønne boganbefalinger, der automatisk fulgte med. Jeg drømmer virkelig om at læse mere dansk litteratur, og med så mange anbefalinger burde det kunne lade sig gøre at finde et nyt sted at begynde.

fredag den 5. juni 2015

Konkurrence #28: Køgekrøniken

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Politikens Forlag.

Hvor forkert det end lyder, så er moderne, dansksproget litteratur ikke min helt store force. Jeg har slet ikke læst så mange nutidige danske romaner, som jeg ville ønske, og jeg er ikke altid sikker på, hvor jeg skal starte. Det virker sommetider nemmere og mere sikkert at vælge en international bestseller, som tromler frem i samtlige amerikanske tidsskrifter og vækker begejstring hos bloggere over hele verden. Jeg glemmer ofte at læse lokalt – og at værdsætte det, der befinder sig lige foran min næsetip.
Derfor blev jeg glad, da jeg for nylig åbnede døren og fik overrakt en tung bogpakke med Katrine Marie Guldagers Køgekrønike. Jeg har tidligere læst et par af Guldagers noveller, og jeg husker dem som noget fint og noget særligt, så jeg glæder mig til at læse mere af hende. Snart.
En af jer kan også få lov til at læse Guldagers Køgekrønike – Politikens Forlag har nemlig sendt mig en ekstra bogpakke med de fem bøger i serien, som jeg kan udlodde her. 


For at deltage i konkurrencen skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. hvem jeres danske yndlingsforfatter er? Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 24/6, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

torsdag den 21. maj 2015

En tegneserievinder

Jeg befinder mig i sådan en sær skriveboble, hvor jeg ikke ænser, om det er lørdag eller mandag, helligdag eller arbejdsdag, for det eneste jeg laver er blot at læse, understrege, overstrege, notere og skrive. Jeg måler ikke længere mine dage i minutter og timer, jeg måler dem derimod i det antal tegn, der er blevet tilføjet til mit Word-dokument.
Men tiden går selvfølgelig alligevel, og maj nærmer sig snart sin slutning – og forude venter en sommermåned og en hyggelig tegneserieweekend i København. Jeg glæder mig så meget til at slentre rundt i solen og tænke på tegneserietegninger og bladre i farvede hæfter.
En af jer har også været heldig nok til at vinde muligheden for en tegneserieweekend, og vinderen er blevet Rikke, som jeg straks har sendt en hurra-råbende mail til. Alle andre deltager får et lykkeligt tak for deltagelse og opbakning. Og jeg håber, at jeg ser jer til tegneseriefestival alligevel.

Hvor mange af jer har i øvrigt planlagt at kigge forbi tegneseriedagene i København? Og hvad glæder I jer mest til at se? 

mandag den 11. maj 2015

Konkurrence #27: En sommerweekend med tegneserier

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Copenhagen Comics.

Timing er en sjov ting. Jeg havde netop færdiglæst min første tegneseriesamling i lang tid og genopdaget tegneseriens magi, da en lykkebringende mail dukkede op i min indbakke. Jeg er nemlig blevet inviteret til tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, der løber af stablen d. 6.-7. juni i Øksnehallen i København, og jeg glæder mig allerede.
Jeg glæder mig til at gå på opdagelse blandt forlagenes stande og boder, til at bladre i smukke udgivelser bestående af både billeder og ord, til at høre tegnere og skribenter fortælle om deres historier, til at møde store navne som David Lloyd der står bag tegninger til "V for Vendetta" og til at lytte til Art Spiegelman, der er forfatteren bag den prisvindende grafiske roman "Maus". Det er en helt ny verden, og jeg glæder mig til at rive et par dage ud af kalenderen og fortabe mig i den. I kan læse meget mere om tegneseriefestivalen og se de mange fornemme tegneseriegæster her
Takket være de søde folk bag Copenhagen Comics har en af jer også muligheden for at komme af sted i selskab med en, I holder af. En af jer kan nemlig vinde to voksenbilletter til en weekend i et farverigt tegneserieunivers.

For at deltage i konkurrencen skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. om I læser tegneserier eller grafiske romaner – og i så fald, hvilken er jeres yndlings? Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 20/5, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

fredag den 1. maj 2015

Vinderen af den sødeste forårshistorie

Midt i al aprilsolskinnet, specialelæsningen og den obligatorisk begyndende forårsforkølelse har jeg helt glemt at finde den heldige vinder af "Anna og det franske kys" af Stephanie Perkins. Tid er sådan et mærkværdigt koncept, og nu har det snydt mig endnu engang.
Men en vinder skal der til, og tilfældet har valgt Ditte, som kan se frem til en yndig lyserød bog med en sød, fjollet og mavekildrende kærlighedshistorie. Det er muligvis verdens mest perfekte forårslæsning.
Til alle jer andre siger jeg som altid tak fordi I deltog – og jeg ville sådan ønske, at jeg havde en lyserød bog til jer alle. I stedet forsøger jeg at stable en ny konkurrence på benene igen snart.

Forresten kan jeg fortælle alle interesserede om, at LOVEBOOKS lige nu udlodder et forkælelseslækkert gavekort til Magasin på 500 kr., hvis man tager et selfie med "Anna og det franske kys" og uploader det på Instagram med de to hashtags #selfiemedanna samt #annaogdetfranskekys. Den slags er nu egentligt meget sjovt. 

mandag den 20. april 2015

Konkurrence #27: Fransk forår

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af LOVEBOOKS.

Jeg læste den engelske udgave af "Anna og det franske kys", da jeg var i Spanien sidste år. Ved et tilfælde fangede den lyserøde forside mit blik i en yndig og overfyldt spansk bogbutik, og jeg tog den med mig på stranden for at vende en side eller to. Nico og jeg havde aftalt at bygge et sandslot senere, og mens han svømmede i det lidt for kølige vand, befandt jeg mig veltilpas i en liggestol med Perkins' lyserøde bog om ungdommelig kærlighed. Tiden gik, og vi nåede aldrig at bygge et sandslot, for jeg kunne slet ikke slippe bogen. Jeg læste og læste, ramt af en feberhed kærlighed, og jeg blev nødt til at vide, om de to hovedpersoner fik hinanden. Dagen gik, og jeg forlod først liggestolen, da bogen var færdiglæst. 
Et par uger senere begyndte jeg i praktik hos Lindhardt og Ringhof, hvor LOVEBOOKS stadig var et teoretisk tiltag. Meget kontortid gik med at diskutere kærlighedsbøger og mulige udgivelser, og den lyserøde bog, som jeg havde læst under Spaniens sol, blev ved med at poppe op i mine tanker. Faktisk hjemsøgte den os alle, og da vi diskuterede mulige udgivelser, stod "Anna og det franske kys" øverst på alle vores lister. Det kan I læse meget mere om her.
Hvor gerne jeg end vil, kommer jeg ikke til at anmelde "Anna og det franske kys" her på bloggen. Efter at have diskuteret bogen i et halvt år er jeg milevidt fra objektivitet og tilbagelænet anmelderpolitik. Det ville virke fjollet at forsøge. Men jeg elsker bogen, og jeg elsker det faktum, at den rent faktisk er blevet en realitet, og jeg vil så gerne dele det med jer. Derfor er det også på sin plads med en lille konkurrence.

"Anna og det franske kys" af Stephanie Perkins er en stemningsfuld fortælling om forelskelse i lysenes og kærlighedens by – Paris. Den unge Annas ophold på den amerikanske kostskole i Paris er både sjovt, nostalgisk, magisk og romantisk. Det er den perfekte forårslæsning. I kan læse mere om bogen her, og I kan smuglæse de første fem kapitler i en læseprøve her. Desuden arrangerer LOVEBOOKS i denne måned fælleslæsning af bogen, som I kan deltage i eller kigge med på ved at bruge hashtagget #annaogdetfranskekys på Instagram. 

For at deltage i konkurrencen om et eksemplar af "Anna og det franske kys" skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. om I nogensinde har været i Paris? Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 25/4, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

mandag den 13. april 2015

Vinderen af fødselsdagspakken

Mit hjerte har sunget af fryd, hver gang en kommentar er tikket ind på bloggens fødselsdagskonkurrence. Jeres søde og rosende ord om bloggen har igen og igen understreget, hvor højt jeg elsker at blogge, og hvor fantastiske læsere bloggen har. Jeg er meget taknemmelig og meget rørt.
Jeg er glad for at kunne runde to års bloggeri af med en bogpakke og en sløjfe, og de fire bøger fra SAXO, Lindhardt og Ringhof samt Rosinante er nu pakket ind og gjort klar til afsendelse. Den heldige modtager er blevet Katja, som jeg straks har sendt en mail til. Resten af jer modtager min dybtfølte tak for deltagelse, opmuntring og læseri. Desuden byder den næste uge på endnu en konkurrence med endnu en vinderchance.

søndag den 5. april 2015

En heldig biograf- og bogvinder

Det er alt andet end biografvejr i disse dage. Solen skinner og uddeler forårskys til blege vinterkinder. Fuglene synger, og skovbunden er dækket af små grønne planter. Jeg startede dagen med en lang gåtur, og jeg har tilbragt en stor del af påsken udendørs. De gradvist længere og lysere dage gør underværker for mit humør.
Senere på ugen ankommer verdens sødeste Gitte for at hygge med mig i et par dage, og vi skal starte weekenden sammen med en sød biograftur. For selvom det ikke er udpræget biografvejr, er en biograftur stadig en hyggelig måde at tilbringe aftenen på, når lyset svinder ind.
Én af jer har også vundet muligheden for at invitere en sød ven, kæreste eller veninde i biografen for at se filmatiseringen af "Skammerens datter". Den heldige vinder blev Mille, som jeg straks har sendt en mail til. Alle jer andre skal have stor tak for at deltage, og Nordisk Film skal have tak for at sponsorere.

Jeg håber, at I alle har en vidunderlig påske, og at I nyder det længe ventede forårsvejr. 

mandag den 30. marts 2015

Konkurrence #26: Dansk fantasy på bog og film

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Nordisk film. 

Jeg var vel ti eller elleve år gammel, da jeg lånte "Skammerens datter" med mig hjem fra skolebiblioteket. Jeg husker så tydeligt bogens gamle cover med en ung pige på forsiden, der bar en tung halskæde af sølv. Jeg husker også, at jeg læste alle fire bøger i serien med en grådig hastighed, og at min storesøster fulgte trop og også læste bøgerne. Men jeg husker faktisk ikke, hvad jeg egentligt mente om Lene Kaaberbøls fantasy-serie. Det er ikke en af de læseoplevelser, der har brændt sig fast i mig. 
Ikke desto mindre er der noget mærkeligt nostalgisk ved at se en næsten glemt læseoplevelse få et nyt liv med film, teaterstykker og nyudgivelser. "Skammerens datter" er netop blevet filmatiseret, og ud fra traileren ligner det en storslået fantasyfilm af en kaliber, som dansk film sjældent har set. Der er så mange, der har elsket Kaaberbøls Skammer-serie, og jeg kender flere dedikerede fans, der har holdt vejret og ventet utålmodigt på at se filmen og genopleve bogen. Og takket være Nordisk film, kan én af jer vinde den nye filmudgave af bogen samt to biografbilletter til den længe ventede filmatisering.
Billetterne der er på højkant er fribilletter til filmatiseringen af "Skammerens datter" og kan indløses i alle Nordisk Films biografi fra d. 7/4 til d. 30/4. 

For at deltage i konkurrencen skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Fortæl mig evt. om en film som I glæder jer til at se i år. Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 4/4, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

torsdag den 26. marts 2015

Konkurrence #25: Blogfødselsdag

Denne konkurrence er venligst sponsoreret af Lindhardt og Ringhof, Rosinante&Co og SAXO.

I går sukkede og smilede jeg over bloggens to års fødselsdag. To år er gledet forbi med dyrebare bøger og smukke læseoplevelser, og jeg er så glad for, at jeg har bloggen til at minde mig om det. Jeg kunne skrive mange ord og endeløse sætninger om den glæde, bloggen har bragt mig – og den glæde i har bragt mig gennem den. At oprette Paperback Castles er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.
Og naturligvis skal det fejres. En fødselsdag betyder gaver, og derfor har jeg samlet en smuk gavestak til jer – bestående af fire bøger, som jeg oprigtigt elsker. Jeg finder en vinder af den anbefalelsesværdige bogstak, som består af følgende perler; 
  • "Hende du forlod" af Jojo Moyes, sponsoreret af Rosinante&Co. Jojo Moyes har taget hele verden med storm, og hun har taget mig med. Hendes bøger er altid velskrevne, altid tankevækkende og altid rørende – og af alle hendes bøger, er den nyligt oversatte "Hende du forlod", den bog jeg elsker højest. Bogen er en kærlighedshistorie, og den er fyldt med sorg og uvished. Jeg læste den på en enkelt eftermiddag, for en eftermiddag forsvinder så hurtigt i Moyes' selskab. I kan læse mere om bogen her, og I kan læse min anmeldelse her. Rosinante&Co har desuden også sponsoreret en sød t-shirt med  ordene "I heart Jojo Moyes" påtrykt, som vinderen også vil få tilsendt.
  • "Historien om A.J. Fikrys liv" af Gabrielle Zevin, sponsoreret af Lindhardt og Ringhof. "Uundværlig for enhver bogelsker" står der på forsiden af denne bog, og ingen ord kunne være sandere. "Historien om A.J. Fikrys liv" er en bog om bøger, om læseiver, om boghandlere og om kærlighed. Det er en rørende historie, der fremtryller ægte læselykke, og da jeg selv læste den i sommers, fik jeg forvandlet en gråvejrsdag til en glædesdag. I kan læse mere om bogen her, og I kan læse min anmeldelse af den engelske udgave af bogen her.
  • "The Luminaries" af Eleanor Catton, sponsoreret af SAXO. "The Luminaries" er en imponerende bog. Ikke alene blev bogen tildelt den prestigefyldte Man Booker Prize i 2013, og Eleanor Catton var også den yngste vinder af prisen nogensinde. "The Luminaries" er i sig selv et kompliceret mesterværk, der beskriver New Zealand under guldgraveriet i 1860'erne, imens dens karakterer følger bevægelser på stjernehimlen. Det er storslået og endeløst imponerende. I kan læse mere om bogen her, og I kan læse min anmeldelse her.
  • "Stardust" af Neil Gaiman, sponsoreret af SAXO. Neil Gaimans ord er magi, og ingen af hans bøger er så gennemført magisk som "Stardust". Bogen er et yndigt og humoristisk eventyr for voksne uden at miste et gran af den fortryllelse, som eventyr altid har. Jeg kan ikke forestille mig et menneske, der ikke vil elske og måbe over denne bog. Den er et must-read for alle ordkløvere og eventyrselskere, og jeg er netop selv begyndt at genlæse den igen. I kan læse mere om bogen her, og I kan læse min anmeldelse her.
Jeg vil udtrække én heldig vinder af den vidunderfine bogstak bestående af 4 bøger. For at deltage i konkurrencen skal I blot skrive en lille kommentar til dette indlæg. Husk også at skrive jeres e-mail, så jeg kan komme i kontakt med vinderen. I kan deltage i konkurrencen til og med d. 12/4, hvorefter jeg hurtigst muligt offentliggør den heldige vinder.

mandag den 29. december 2014

Den sidste, heldige adventsvinder

Tre pastelfarvede bøger, endnu uberørte og indpakket i plastic, har længe stået på min hylde og ventet på at finde et nyt hjem. De har ventet på at blive læst, ordene i dem har ventet på at gøre indtryk, og papirssiderne har ventet på at fortrylle en ny sjæl med de verdener, personer og situationer, som de indeholder.
Og jeg har også ventet og glædet mig til at vælge et nummer, finde en vinder og sende tre af verdens yndigste bøger afsted. Jeg bliver altid både opfyldt af glæde og nervøsitet, når jeg anbefaler eller forærer Jane Austens ord til en ny læser. For Austens ord er kostbare og dyrebare for mig. Og for så mange andre der også beundrer den storslåede forfatter.
Denne gang er det blevet Ditte, der kan se frem til vidunderlig, besættende læsning indpakket i tre bedårende bøger. En mail er sendt afsted, og snart følger bøgerne trop.

Til alle jer andre vil jeg gerne sige tak. Tak for jeres deltagelse i denne sidste adventskonkurrence sponsoreret af SAXO, som blev bloggens mest populære konkurrence nogensinde. 
Også alverdens tak for jeres deltagelse hele måneden igennem og tak til Politikens Forlag, Høst & Søn, Gyldendal og Lindhardt og Ringhof for bøgerne til formålet. Det har været mig en fornøjelse at udlodde så fine bogstakke i løbet af december, og jeg glæder mig allerede til at afholde flere konkurrencer i det nye år.