Mød mig i Fredericia til blog- og bogsnak

At bogblogge har ændret mit liv. Det lyder så pompøst, men det er faktisk sandt. Min bogblog blev startet som et nyt fritidsprojekt og udviklede sig hurtigt til mit eget lille onlineunivers. Det var bloggen, som i sin tid banede vejen til min praktikplads hos Lindhardt og Ringhof. Det var bloggen, som gav mig en anledning til at opstarte verdens bedste læseklub. Det var bloggen, som introducerede mig til andre bogbloggere, hvoraf flere af dem i dag tæller blandt mine nære venner. Og det var bloggen, der gav mig et lille ånderum, et sted at dyrke min passion for bøgerne – en passion, der til tider kan føles så isoleret. Bloggen gjorde min læsning til noget socialt.

Jeg har meget, jeg kan takke bloggen for – og til alle, der selv overvejer at starte en bogblog, kan jeg kun sige: gør det. Alt efter ambitionsniveauet kan det være hårdt arbejde, men det er også det værd. Jeg har fået så mange positive oplevelser gennem min blog.

Hvis du selv drømmer om at starte en bogblog – eller bare gerne vil vide mere – vil jeg gerne invitere dig til et lille arrangement, jeg afholder i samarbejde med Fredericia Bibliotek. De har nemlig booket mig til en boglig hyggeaften, hvor jeg vil tale om bogblogging, dele tips, tricks og historier, og hvor jeg desuden tager en stor stak boganbefalinger med. Jeg glæder mig helt vildt til en aften i bøgernes tegn og til at møde flere ligesindede læseheste.

Kunne du tænke dig at komme med? Arrangementet finder sted mandag den 21. november fra kl. 19 til kl. 21, og du kan læse mere om det samt bestille (gratis) billetter lige her.

Optakt til Bogforum, en konkurrencevinder og mit eget Bogforum-program

I sidste uge begav jeg mig fra Nørreport til Bella Centret og tog en angstprovokerende glaselevator op på 23. etage på Bella Sky for at møde en flok bloggere og tre forfattere, som Bogforum så venligt havde indbudt til bogsnak, boblefyldte glas og fremragende snacks.

Arrangementet var tænkt som en slags opvarmning til Bogforum – og det mindede mig også om, hvor tæt på Bogforum er. Det er jo nu; den sære fremtidsagtige begivenhed, som jeg har tænkt på og talt om siden januar er pludselig ankommet. Og som altid er det kommet fuldstændig bag på mig.

Bloggerarrangement med Bogforum

Bortset fra min (chokerende) genfundne tidsfornemmelse, var det et vidunderligt arrangement. Det var så hyggeligt at møde – og gense – en række bogbloggere, som jeg har fulgt så længe. Og det var mindst lige så hyggeligt at høre Anne-Cathrine Riebnitzsky fortælle om sin nye roman "Stilheden og orkansæsonen", Kenneth Bøgh Andersen om "Den store djævlekrig"-serien og Sara Blædel om "Bedemandens datter". De er tre vidt forskellige forfattere, men sammen fungerede de perfekt. Og jeg fik lyst til at læse alle deres bøger.

Anne-Cathrine Riebnitzsky fortalte så smukt om at skrive en roman, der for hende havde været svær at komme i gang med. Om at researche, og om at skrive karakterer der afbalancerede hinanden – men også om læsernes reaktioner, der så ofte er umulige at forudsige. Med et smil på læben konstaterede Riebnitzsky, at når hun holdt foredrag i Jylland, nikkede publikum genkendende til hendes jagtbeskrivelser, hvorimod det på Sjælland frembragte mange spørgsmål om, om det virkelig er sådan, man gør. Riebnitzsky er en fantastisk fortæller, og jeg var så lykkelig for at få hendes nyeste bog med mig hjem – den vil jeg læse så snart, jeg kan! Jeg elskede "Forbandede yngel". 

Jeg har derimod aldrig læst noget af Kenneth Bøgh Andersen, men det gjorde ikke spor – han var nemlig fuld af sjove anekdoter og interessante betragtninger om en bogserie, det aldrig var meningen skulle blive til en bogserie overhovedet. Faktisk fortalte han om, hvordan han som ung havde bombarderet et forlag med manuskripter, at han var blevet så overrasket over, da han endelig fik et ja. Det var så levende fortalt og så utrolig morsomt at høre om.

Da aftenen lakkede mod enden ankom Sara Blædel for at tale om sin nye roman, "Bedemandens datter", som ikke helt er en krimi – men som alligevel står sammen med krimierne i boghandlen. Det afføder (tilsyneladende) mange pudsige læserreaktioner, og Blædel selv er ikke helt sikker på, hvad bogen præcis skal kategoriseres som. Men er en kategorisering så nødvendig, spurgte hun. Og jeg har stillet mig selv det samme spørgsmål lige siden. 

Bogforum skabte således rammerne for et fint arrangement med talrige input, anekdoter og så mange gode historier. Den brede forfattersammensætning viste sig hurtigt at være helt perfekt. 

En konkurrencevinder

I forlængelse af arrangementet gav Bogforum mig mulighed for at holde en lille konkurrence. Tak til alle jer, der deltog. De heldige vindere blev Linea og Janni, som jeg straks sender en mail. 

Mine Bogforum-planer

Umiddelbart skal jeg arbejde hele weekenden til Bogforum – men det gør mig ikke spor, når arbejdet går ud på at tage billeder, opfange citater og indsamle fine øjeblikke som kan deles med andre. Jeg står for Lindhardt og Ringhofs sociale medier, et par bloggerarrangementer – og så skal jeg sørme også møde LOVEBOOKS-følgere og læsere. Alt tyder på, det bliver en kaotisk, hektisk og sjov weekend, hvor jeg helst vil være to steder på samme tid.

For det er jo netop det, ikke? Bogforum giver mig altid lyst til at klone mig selv, så jeg kan overvære flere arrangementer, møde flere forfattere og opsnuse endnu flere indtryk. Programmet er et tag-selv-bord af litteraturoplevelser og interessante mennesker. Der er så meget at se.

Personligt glæder jeg mig helt vildt til at opleve Meredith Russo, når hun skal tale om sin debutroman "Hvis jeg var din pige". Jeg ser også frem til at høre Lise Lotte Frederiksen tale om stærke kvinder i litteraturen (herunder Jane Austens Elizabeth Bennet og Shakespeares Juliet), og hvis jeg kan nå det, vil jeg også smaddergerne høre Anne-Cathrine Riebnitzsky endnu engang – måske endda når hun skal tale med Leif Davidsen om Hemingway. Derudover skal jeg på en eller anden måde også få tid til at skåle for den seje bogblogger, som vinder Danish Book Blog Awards, nå til så mange paneldebatter som muligt, snige mig over for at møde Don Rosa, få signeret den nyeste Jussi-bog til min mor, få signeret mit eget eksemplar af Patrick Ness' "Monster" og få anskaffet mig de sidste firkantede julegaver. Altsammen i løbet af en enkelt weekend.

Skal du til Bogforum? Hvad skal du se? Og hvad glæder du dig allermest til? Kig i øvrigt endelig forbi Lindhardt og Ringhofs stand og hils på mig, hvis du har lyst! 

Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#8)

I dag har jeg tænkt mig at læse hele dagen væk. Det er i sig selv ikke noget usædvanligt, men dette er en hel særlig anledning. I dag er nemlig dagen for det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som indebærer 24 timers læsning. 24 timer i selskab med bøger, te, tæpper og online læsere. Findes der noget bedre?

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram. 

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr.

Kl. 13.45 – Normalt plejer jeg at sove længe på dage som denne; det er rart at forberede sig til de kommende 24 timers marathonlæsning med en god nats søvn. Det skete bare ikke i dag. I stedet vågnede jeg klokken 6 i morges, og jeg har forsøgt at fordrive ventetiden lige siden.

Men nu nærmer viserne på uret sig. Om lidt er det læsetid, hyggetid og snakketid. Jeg glæder mig, og nu venter jeg bare på, de sidste minutter forsvinder.

Kl. 14.00 – Starskuddet har lydt, og efterårets læsedøgn er endelig gået i gang. Jeg har anrettet mig et lille (og meget upraktisk) læsehjørne foran min vindueskarm, hvor jeg slubrer te og nyder det sjældne solskin. Den første bog der skal gøre mig selskab er "Lydia" af Natasha Farrant, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Det virker allerede som den bedst tænkelige start.

Kl. 15.18 – Den første time er gået, og jeg er næsten halvvejs i min første bog. Siderne i "Lydia" vender nærmest sig selv, imens Lydia lystigt genfortæller sin version "Pride and Prejudice" i dagbogsform. Det er altid lidt sjovt, når en velkendt historie bliver udforsket fra en ny synsvinkel – selvom jeg må indrømme, Farrant endnu ikke har tilføjet noget uddybende til Lydias karakter. Det er dog sjovt alligevel, og bogen er en ganske let start på læsedagen.

Kl. 16.59 – Jeg har netop færdiglæst "Lydia", som endte med at overraske mig lidt. Farrant skubbede Lydias historie i en helt anden retning og opfandt nye karakterer undervejs. Resultatet var lidt sært – en tragikomisk historie, der på sin vis var underholdende nok, men som på ingen måde gav mig mere forståelse for Lydia. Hun var – hele bogen igennem – den samme eventyrlystne teenager som i "Pride and Prejudice".
Nu vil jeg klikke rundt på blogs og på Instagram-hashtags, før jeg begynder læsningen af Jack Londons "Call of the Wild". Den glæder jeg mig virkelig til.

Kl. 18.22 – "The Call of the Wild" var en mærkværdig læseoplevelse. På en måde var den alt det, jeg havde forventet; en slags "Black Beauty" bare med en hund i stedet for en hest, og samtidig var den også noget helt andet og fremmedartet. Den var meget moralistisk på en eller anden måde; stærkt insisterende på, at dyr skal leve i naturen og ikke under falsk ejerskab. Ganske interessant – men underholdende? Det ved jeg ikke.
Inden jeg griber den næste bog i bunken, vil jeg spise noget aftensmad med Nico. Tiden er gået så stærkt.

Kl. 19.05 – Mørket har sænket sig, og duften af risengrød spreder sig i lejligheden. Ah. Jeg hygger mig og nyder en lille læsepause, inden det bliver tid til den næste bog i stakken.

Kl. 20.17 – Jeg er nu halvvejs i "Monster" af Patrick Ness, og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal mene. Jeg venter hele tiden på et plottwist, en erkendelse eller en-eller-anden dybsindig symbolik. Er det ikke altid den største fare ved at læse hypede bøger?

Kl. 20.52 – Okay, "Monster" var rørende. Også selvom den ikke var overraskende. Det er en fin historie om tab, sorg og om accept, pakket ind i simpel eventyrslogik. Havde jeg været i det rette humør, kunne jeg sikkert være blevet rørt til tårer. Som det er nu, slap jeg med en klump i halsen og lidt stof til eftertanke.

Kl. 21.31 – Jeg har tændt stearinlys, Nico har lavet varm chokolade og fyldt slikskålen, og efter en lille omgang blogklikkeri er jeg klar til dagens fjerde bog. Jeg er i humør til noget kort, og derfor er Penguins famøse Black Classics det oplagte valg.
Lige om lidt påbegynder jeg "Olalla" af Robert Louis Stevenson, som skulle være en gotisk fortælling – perfekt til det tidlige oktobermørke!

Kl. 22.06 – I hvad der næsten virker som en ny readathon-rekord, er jeg allerede træt. Mine øjenlåg er blevet tunget, og jeg har skiftet mit tæppe ud med min tunge vinterdyne. Jeg kan ikke finde hoved og hale i "Olalla" og bliver ved med at genlæse de samme sætninger. Derfor har jeg lagt Stevenson til side for en stund og fundet "The Marvelous Land of Oz" frem i stedet. Lykkedes det heller ikke med den, må det være tegn på, at jeg skal sove snart.

Kl. 04.41 – Jeg faldt i søvn (selvfølgelig, fristes man til at sige). Jeg er netop vågnet og har sat noget vand over til te. Om lidt vil jeg sætte mig til rette igen med en kop pebermyntete og "The Marvelous Land of Oz", som jeg knap nok fik taget hul på, før jeg faldt i søvn. Men først skal jeg lige på rundtur i bogbloggerland.

Kl. 05.31 – Et klik førte til et andet, og nu sidder jeg her, først en time efter, og er læseklar. Men først skal jeg lave endnu en kop te.

Kl. 06.47 – Åh, hvor jeg elsker at læse i morgenmørket. Her er helt stille, og jeg kryber sammen i lænestolen med vinterdyne og morgenhår. Jeg har ro i kroppen og en kop te i hånden. Alting er, som det skal være.
Jeg har i øvrigt lige færdiglæst "The Marvelous Land of Oz", og det var en skøn historie. Oz-universet er så kulørt, hurlumhejhektisk og absurd. Det er en fryd at være tilbage, og jeg tager straks hul på den næste historie i rækken, "Ozma of Oz".

Kl. 07.24 – Har I nogensinde set den anden Oz-film? Den hvor Dorothy er indlagt på en galeanstalt og på en eller anden måde kommer til Oz derfra? Jeg ved, mange hader filmen – men åh, hvor jeg elskede den som barn. Jeg husker især en scene med en smuk kvinde, der havde et helt rum fyldt med afskårne hoveder, så hun kunne skifte ansigt, når hun havde lyst.
Jeg havde faktisk helt glemt, hvor højt jeg elskede den film. Lige indtil nu, hvor jeg stødte på scenen med de afskårne hoveder i "Ozma of Oz". Det er åbenbart der, filmscenen stammer fra. Det er altså pudsigt med sådan et barndomsminde, der pludselig popper op igen.

Kl. 07.57 – "Ozma of Oz" er stadig herlig læsning. Men jeg tror, jeg vil tage en hurtig pause fra læseriet og smutte ned i byen for at hente lidt morgenmad. Solen står vist også snart op.

Kl. 10.22 – Jeg er lige kommet hjem fra en gåtur, der blev lidt længere end først antaget. Himlen var bare så klar og luften så efterårssprød, at jeg fik lyst til at trave lidt rundt mellem de gule træer og nøgne grene. Jeg har virkelig fået efterårskuller.
Nu sidder jeg og tygger lidt i en rosinbolle, imens jeg klikker rundt på forskellige blogs. Nico sover endnu, så her er helt morgenstille.

Kl. 11.16 – Oz-eventyret fortsætter. Jeg har lige færdiglæst "Ozma of Oz", og vil nu drage videre til "Dorothy and the Wizard in Oz". Det er virkelig hyggelig, nostalgisk og sød læsning. Og så passer det perfekt til mit koncentrationsniveau lige nu.

Kl. 12.05 – Der er nu kun to timer tilbage af efterårets læsedøgn. Og hvor har det været hyggeligt. Jeg er nået til den femte (og sidste i min samling) Oz-bog, "The Road to Oz" og planlægger at bruge de sidste to timer med den. Det er nemlig godt selskab.

Kl. 12.32 – Nico er lige stået op og vimser rundt i køkkenet for både at lave kaffe og kakao. Morgenstilheden er brudt, og jeg nyder atter at have lidt selskab.

Kl. 13.48 – Læsedøgnet er ved at nå sin ende, og jeg har netop vendt sidste side i "The Road to Oz", som var en virkelig fin slutning på dagens Oz-eventyr. Så vidt jeg ved er der hele 14 bøger i serien – men for nu er jeg glad for at have læst de første fem. Måske vender jeg tilbage en dag. Det er virkelig hjertevarm læsning.

Kl. 14.00 – Klokken har slået tolv, og de 24 timer er gået. Det har været 24 skønne timer tilbragt med gode bøger og fyldt med små sludre på Instagram og Twitter, i Facebook-grupper og på danske bogblogs. Det er så sjovt, når læsningen bliver social på den her måde. Når bøgerne bringer folk sammen. Jeg siger inderligt tak for denne gang – og sender luftkys til alle mine medlæsere, der har heppet mig gennem dagen og gjort det hele så meget hyggeligere med små kommentarer og boganbefalinger undervejs.
Denne gang har jeg læst 1436 sider, hvilket (næsten) er hele min læsestak. Jeg ofrede nemlig de to Penguin-noveller til fordel for 7 timers søvn, hvilket på sin vis var en ganske fin byttehandel. Nu sidder jeg bare og overvejer, om jeg skal fortsætte læsningen og snuppe de to Penguin-bøger med det samme. Jeg er nemlig ikke helt klar til at slippe læsningen endnu.

Social læsning; Dewey's Read-a-Thon

Hvad skal du lave på lørdag? Jeg skal læse, og jeg skal ikke læse alene. Jeg har nemlig revet 24 timer ud af min kalender for at være med, når startskuddet for Dewey's Read-a-Thon lyder lørdag klokken 14.00, og hele verden griber bøgerne. Og hvis du på nogen måde kan finde tiden til det, vil jeg inderligt opfordre dig til at læse med.

Der eksisterer et bånd mellem bogelskere, som er svært at forklare. Og alligevel er det så tydeligt. Man mærker det, når en fremmed går forbi med ens yndlingsbog, og man øjeblikkeligt synes om vedkommende. Man mærker det, når en bekendt begynder en samtale med ordene "Har du læst ... ?". Man mærker det i køen til bog-filmatiseringer, man mærker det ved tilfældig øjenkontakt i boghandlen, eller når en gæst træder ind i ens lejlighed og styrer direkte mod bogreolen.
Der findes også særlige ting, der kun giver mening for bogelskere, og som forekommer resten af verden skrupskøre. Som f.eks. når man bruger en eftermiddag på at løbe rundt på en kost og jagte en bold i selskab med små børn til Odenses Harry Potter-festival. Eller når man rejser land og rige rundt for at møde en amerikansk stjerneforfatter. Eller når man river en hel weekend ud af sin kalender for at læse. 
Dewey's Read-a-Thon er en af de ting, der er svære at forklare for det ikke-bogelskende folk. Og med god grund; for basalt set er det bare en læseudfordring, der går ud på at læse i 24 timer og blogge/tweete/instagramme om det undervejs. Konceptet lyder ikke synderligt imponerende – og det er det egentligt heller ikke – men det er sådan en vigtig begivenhed alligevel. For læseudfordringen samler bogelskere fra hele verden via hashtags og fastsatte tidspunkter. På Twitter opstår der korte samtaler og små "den har jeg også læst!"-kommentarer, på Instagram uploades et virvar af billeder af læsestunder med kaffe, varm kakao og opslåede bøger, og på blogs over hele verden dokumenteres læsefremskridtet løbende. Læsningen bliver forvandlet til noget socialt – til noget man gør i fællesskab og er sammen om. Og det er deri, magien består.

Dewey's Read-a-Thon starter på lørdag klokken 14 og slutter på søndag klokken 14. Udfordringen indebærer 24 timer dedikeret til læsning og bogsnak, og man kan strukturere dem akkurat som man vil. Hashtagget #readathon (og for danske læsere #readathondk) hjælper deltagerne med at finde hinanden på Instagram og Twitter og sikrer en masse sjove samtaler undervejs.
Jeg deltager selv for ottende gang på lørdag. Jeg glæder mig til at læse en masse bøger, men jeg glæder mig allermest til at dele læsningen med andre undervejs. Jeg satser ikke på at holde mig vågen i 24 timer, men jeg vil holde ud så længe, jeg overhovedet kan.
I kan følge mit læsedøgn her på bloggen, hvor jeg vil oprette et opdateringsindlæg, på Instagram hvor jeg vil dele stemningsbilleder og på Twitter hvor jeg vil skrive løs om søvnunderskud og antal brugte tekopper.

Vil du være med? Læs mere om eventet her og tilmeld dig her. 

1.546 sider fordelt på 6 bøger. Det er, hvad jeg planlægger at læse på lørdag. Det lyder af helt uoverskueligt meget, men mine erfaringer siger mig, at tiden kommer til at flyve afsted, og siderne næsten vil vende sig selv. Hvis jeg har valgt de rigtige bøger, altså.

Det kommer altid bag på mig, hvor meget man reelt kan nå at læse på 24 timer, hvis blot man fordyber sig og sætter verden på pause.

Min læsestak består af disse bøger;

• "Lydia – The Wild Girl of Pride and Prejudice" af Natasha Farrant som jeg skal synkronlæse med Anne Nikoline. Det er den første bog i min læsestak, og jeg tror, det bliver den perfekte start. Den virker letlæst og sød – og jeg glæder mig til at udveksle kommentarer med Anne Nikoline undervejs i læsningen. 
• "The Call of the Wild" af Jack London er sådan en bog, jeg har drømt om at læse længe. Det er en børneklassiker, som fortæller historien om en hund ved navn Buck, som pludselig får ændret sin tilværelse og går fra familiehund til slædehund midt i den nådesløse natur. Det er en kort bog, men efter sigende en smuk bog. 
• "Monster" af Patrick Ness gemmer jeg til mørket falder på. Det er en mørk fortælling om sygdom, sorg, tab og andre hverdagsmonstre. Ganske dyster og oktoberpassende – og fyldt med smukke illustrationer, som uden tvivl vil få læsningen til flyde lidt hurtigere.
• Da det gik op for mig, hvor lavt mit samlede sidetal var, fandt jeg på en nødløsning. "The Wizard of Oz"-bøgerne af Frank L. Baum har jeg længe haft stående ulæst. Eller, jeg har læst den første bog i serien, men aldrig de resterende. Det vil jeg forsøge på lørdag. Første bog var et eventyr, og jeg glæder mig til at få resten med.
• "Olalla" af Robert Louis Stevenson og "The Life of a Stupid Man" af Ryūnosuke Akutagawa er to korte bøger fra Penguins Black Classics-serie. Perfekte som afveksling og læseafbræk i Oz-læsningen.

Deltager du i lørdagens læsemarathon? I så fald, hvor kan jeg følge dig? Har du planlagt din læsestak – og hvad glæder du dig mest til at læse? Har du planer om at læse hele natten, eller foretrækker du at sikre din nattesøvn undervejs? 

Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#7)

I dag er en læsedag. De næste 24 timer er markeret og reserveret i min kalender til læsning og online læsesnak med bogelskere fra hele verden. Det er nemlig atter blevet tid til det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som indebærer 24 timers læsning. Og jeg er sikker på, det bliver 24 vidunderlige timer.

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram. 

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr. 

Kl. 13.52 – Af en eller anden årsag starter mine Read-a-Thon's altid med et drys af panik. En halv time før læsemarathonnets start kommer jeg altid i tanke om noget, jeg mangler; jeg løber i butikker og løber tilbage, opstiller bøger og snacks, og når kun akkurat at lande i lænestolen, inden startskuddet lyder og læsedøgnet starter. Sådan var det naturligvis også i dag – selvom jeg egentligt startede i god tid med afhentning af bøger på biblioteket, anretning af snacks og finjustering af bogstakken. 

Men nu er jeg klar. Jeg sidder i min lænestol, omgivet af bøger og med øjnene på uret. Om lidt går det i gang. Om lidt skal hele verden læse.

Kl. 14.00 – Startskuddet er lydt, og flere tusinde mennesker over hele kloden åbner i dette øjeblik en bog. Jeg er ingen undtagelse, og den første bog på dagens læseliste er den kærlighedsfine "A Song for Summer" af Eva Ibbotson, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Jeg glæder mig til at forvilde mig ind i historien – og endnu mere til at diskutere den undervejs. 

I skrivende stund sidder jeg i lænestolen på mit bibliotekskontor. Jeg er alene hjemme, lejligheden er stille, og ved siden af mig damper en kop te på livets løs. Det er det perfekte læsescenarie på en perfekt læsedag. 

Kl. 15.44 – Næsten to timer og 165 sider senere, sidder jeg stadig og læser på livet løs. "A Song for Summer" er akkurat så sukkersød og velskrevet, som jeg havde forestillet mig. Det er en traditionel fortælling om hjemlige dyder, overklasseslivet under Anden Verdenskrig og naturligvis om kærlighed. Jeg nyder at bladre i den.
Jeg har dog ikke nonstop læst siden startskuddet lød – min mor ringede nemlig, og en kort samtale udviklede sig til tre kvarters hyggesnak. Men den slags skal der nu også være plads til. Og det var, som altid, rart at høre hendes stemme. 

Kl. 16.52 – Jeg har netop færdiglæst min første readathon-bog. "A Song for Summer" var, på sin vis, alt jeg havde forventet, den ville være; en sød og rosenrød fortælling om en pige, der forelsker sig. Men den var alligevel slet ikke, som jeg troede; en smule for bekvemmelig og en sær blanding mellem eventyrlig og umulig. Ikke desto mindre var det en sød bog, som kun blev sødere af løbende Facebook-snak med Anne Nikoline. 

Kl. 17.41 – Efter næsten en times online klikkeri, vasketøjssortering og snackopdatering, er jeg tilbage i min læsekrog med en ny bog foran mig. Jeg har byttet lidt rundt på rækkefølgen i mine bøger og vil nu begive mig ind i en fantasy-verden, jeg længe har drømt om. Bogen der gør mig selskab er nemlig "A Wrinkle in Time" Madeleine L'Engle. Og mine forventninger er skyhøje.

Kl. 20.02 – "It was a dark and stormy night". Med de ord begyndte "A Wrinkle in Time", og med de ord forelskede jeg mig øjeblikkeligt i den. Madeleine L'Engle leger skødesløst med fantasy-klichéer og science-fiction elementer, og resultatet er en finurlig fortælling med skæve og levende karakterer. Jeg elskede det kaotiske eventyr, bogen førte mig ind i – og havde jeg vidst, hvor skøn bogen var, ville jeg have sørget for at eje fortsættelsen. Nu er jeg efterladt med en cliff-hanger og en ulidelig trang til mere.
Om lidt vil jeg begive mig ud i køkkenet for at lave mad, og derefter er den næste bog på min læse-liste en kort klassiker på blot 55 sider. Jeg glæder mig til et gensyn med Gustave Flaubert – men først har jeg brug for at fordøje det sidste smil, som "A Wrinkle in Time" bragte mig. 

Kl. 20.56 – Jeg elsker Flaubert. Jeg elsker hans benhårde realisme, hans skildring af tragiske menneskeskæbner og den higen efter noget mere, noget større, noget andet, som hans karakterer så ofte gennemgår. "A Simple Heart" er en meget lille historie på blot 56 sider. Men jeg kan ikke lade være med at være imponeret over den stille historie om en kærlighedsløs kammerpige og hendes symbolske papegøje.

Kl. 21.32 – Mørket er faldet på. Jeg har tændt stearinlys og byttet aftensmaden ud med en skål Cornflakes. Og nu er jeg tilbage i lænestolen med en bog; aftenens sidste bog, tror jeg endda. Jeg skal nemlig læse "Blankets" – en grafisk roman fyldt af vinterstemning og kærlighed. Og måske er den i virkeligheden mere årtidspassende, end jeg troede. Det sneede i hvert fald tidligere i dag, som for at opsætte den helt perfekte scene til læseriet. 

Kl. 23.23 – "Blankets" er en virkelig fin dannelseshistorie. Den er ikke nødvendigvis romantisk, men måske snarere idealistisk. Den handler om den første forelskelse og om at indse, hvem man er, og hvem man betyder noget for. Fyldt med fine familieøjeblikke og skildringer af søskende, er den medrivende og velskrevet. Og en perfekt modgift til tunge øjenlåg.

Kl. 00.07 – “On my first visit to the public library, I was like a kid at a candy store where all the candy was free. I gorged myself until my tummy ached.” 
Nico er lige kommet hjem; en smule fuld og omtumlet, kærlig og pjattet, og sidder nu og stirrer på mig, imens han drikker Cola. Næsten i samme øjeblik som jeg hørte, nøglen dreje rundt i døren, vendte jeg den sidste side i "Blankets". Det var en rørende læseoplevelse, der så fint beskriver skrøbeligheden i den første kærlighed, og det skelsættende øjeblik hvor man indser, ens forældres livsstil ikke behøver at være ens egen. Det er en smuk historie med smukke tegninger, og den var så afgjort værd at læse.
Nu tror jeg, jeg vil gå i seng og sove fem-seks timer, inden jeg åbner den næste bog. Jeg er ikke voldsomt træt, men jeg ved, jeg får brug for min søvn. For jeg har mange planer for i morgen – og et behov for at hænge bedre sammen på mandag. Godnat til alle midnatslæsere og natteravne, der endnu er vågne. Gid I må sove godt! 

Kl. 06.12 – Jeg er vågen igen. Elkedlen damper, og jeg trisser rundt i sutsko og med uglet hår. Om lidt vil jeg starte på mit næste læseeventyr – "Kasyan from the Beautiful Lands" af Ivan Turgenev. Men først vil jeg lige tage mig lidt tid til at klikke rundt. Og til at vågne op.

Kl. 06.59 – Jeg har lige haft en sært gensyn. "Kasyan from the Beautiful Lands" indeholder to noveller af Turgenev, og den ene var "The District Doctor", som var den første tekst, jeg nogensinde fik til opgave at læse og analysere på Litteraturvidenskab. Jeg havde næsten helt glemt den – og pludselig kom det hele tilbage til mig igen. Hvor usikker jeg var dengang, hvor svært jeg havde ved at forstå, hvad jeg skulle, og hvor god novellen rent faktisk var til formålet. Det er sjovt, som nogle bøger kan tage en så let tilbage i tiden. Akkurat som musik. 
Inden jeg samler min sidste planlagte bog op fra min læsestak, vil jeg ud i morgenlyset og løbe en tur. Intet vækker mig på en bedre måde.

Kl. 08.13 – Jeg er tilbage efter en opkvikkende (og hård!) løbetur og vil påbegynde den sidste bog fra min læsestak inden morgenmaden. Bogen er "Hotel Alpha" af Mark Watson – en bog, jeg hovedsageligt vil læse på grund af det smukke cover og den Fitzgerald-lignende bagsidetekst. Jeg glæder mig og håber, at det er det helt rigtige læsevalg. 

Kl. 09.47 – Jeg er 150 sider inde i "Hotel Alpha", som er en farverig bog med skiftende perspektiver. Jeg aner endnu ikke helt, hvad jeg synes om den – så jeg læser stille videre med en kop varm kakao og en lille skål jordbær i hånden. Det er ægte morgenidyl.

Kl. 11.02 – Bogen snød mig, og der var færre sider, end jeg troede. De sidste sider var nemlig blot ekstramateriale; spørgsmål og novellefragmenter. Det er sært, når den slags sker. Jeg bliver altid så forvirret, når jeg kan mærke historien slutte, og der stadig er massevis af sider tilbage. Jeg føler mig ofte snydt.
Men bogen er færdiglæst, og den var god. Det er en beskrivelse af et kaotisk og fashionabelt hotel fra 60'erne til 00'erne – og mest af alt er det selvfølgelig en historie om mennesker i hotellet. Mennesker som har deres egne problemer, hemmeligheder og private smerter. Som alle har. Det var en fin fortælling – blot en smule usammenhængende. Og også en smule undervældende. Jeg havde nok i virkeligheden aldrig læst den, hvis det ikke var for dens forside.

Kl. 12.34 – Nico er netop stået op, og vi har været nede at handle og spist en bid morgenmad sammen. Nu er jeg tilbage i lænestolen og klar til slutspurten af årets Read-a-Thon. I et anfald af komplet fantasiløshed har jeg blot besluttet mig for, at færdiglæse den bog jeg egentligt var midt i. Jeg har nemlig stadig 90 sider tilbage af "Fathers and Children" af Ivan Turgenev. 

Kl. 13.28 – Jeg har netop vendt den sidste side i "Fathers and Children", som bestemt var god og tankevækkende, men måske i virkelig ikke lige det, jeg var i humør til. Det er en meget filosofisk og politisk bog, der hovedsageligt består af diskussioner af karakterernes ideologier. Og det blev en anelse tungt efter en dag med så mange vidt forskellige læseoplevelser.
Nu er der kun en halv time tilbage af det famøse læsedøgn, og jeg tror, jeg vil bruge den sidste tid på at klikke rundt og foretage et par blogbesøg. 

Kl. 14.02 – Læsedøgnet er slut, og jeg vil snart prikke hul på min lille læseboble. Det har, som altid, været en fornøjelse at læse med så mange andre læsere; at dedikere et helt døgn til bøgerne og bogsnakken; og at føre tilfældige Twitter-samtaler med mennesker fra hele kloden. Bøger kan bringe folk sammen på så mange måder. Og det her er en af mine foretrukne.
I løbet af de sidste 24 timer har jeg læst 1828 sider fordelt på 7 bøger og 18 timer. Jeg har besøgt fjerne fantasilandskaber, østrigske kostskoler, befundet mig på snedækkede landeveje og læst om russisk idealisme. De seneste timer har budt på alskens bogstavseventyr – i bøger såvel som på internettet. Og det har været en fornøjelse.

En læselørdag i vente; Dewey's Read-a-Thon

På lørdag har jeg lejligheden for mig selv. Nico skal til svendegilde i Svendborg, og jeg vil være at finde på mit kontor; sammenkrøbet i en lænestol med en dyne og omgivet af bøger. Den eneste lyd vil være lyden af mig, der taster, bladrer, koger vand og slubrer te. Og ellers vil lejligheden være helt stille og mørk. Men jeg vil ikke være alene.

For selvom jeg har planlagt en læseaften, har jeg ikke planlagt en alene-aften. Snarere, tværtimod. På lørdag læser jeg i fællesskabets tegn sammen med flere tusinde læsere fra hele kloden. Jeg vil vende sider i takt med mennesker, jeg aldrig har mødt, og jeg vil dokumentere, diskutere og dele mine læseoplevelser undervejs. På lørdag er det nemlig atter tid til Dewey's Read-a-Thon. Et halvårligt event hvor læsning bliver forvandlet fra en ting man udøver i enrum til en ting man hylder i fællesskab. 

Helt formelt er Dewey's Read-a-Thon hvad man kan kalde et læsemarathon. Det er et online event, der udfordrer læseheste i hele verden til at læse løs i 24 timer og bruge Twitter, Instagram og blogs undervejs til at tale med andre læsere. På lørdag klokken 14 lyder startskuddet, og først søndag klokken 14 er læsedøgnet slut. For mange betyder det tunge øjenlåg og en søvnløs nat – men man kan opbygge sit læsedøgn præcis som man vil; læse med i en time eller to, eller slet ikke læse med overhovedet og blot følge fra sidelinjen. Den eneste regel er, at man skal have det sjovt. 

I løbet af de 24 timer vil arrangørerne afholde konkurrencer, opstille udfordringer og udsende løbende heppehilsner på Twitter. For mit eget vedkommende vil jeg være at finde her på bloggen, hvor jeg vil oprette et indlæg med løbende opdateringer, og jeg vil tweete og instagramme løs på engelsk under hashtagget #readathon. Akkurat som jeg plejer.

Det er nu syvende gang, jeg deltager i Dewey's Read-a-Thon, og jeg glæder mig, som var det første gang. Det er nemlig altid sjovt; altid hyggeligt og altid en helt speciel fornemmelse at læse samtidig med resten af verden. Og selvom jeg ofte befinder mig i min lænestol omgivet af bøger, er der noget særligt over netop dette døgn; for jeg er ikke kun omgivet af bøger, jeg er også omgivet af mennesker. 

Denne gang ved jeg ikke, om jeg vil holde mig vågen hele natten. Sandsynligvis ikke. Men jeg ved, jeg vil få et vidunderligt læsedøgn. Uanset hvad og hvor meget jeg får læst. Det er nemlig den delte læseglæde, der er i fokus.

Vil du være med? Læs mere om eventet her og tilmeld dig her.  

I år kom datoen bag på mig, og jeg var ikke helt så forberedt, som jeg ville ønske. I sidste uge bestilte jeg nemlig en smuk bogpakke hjem med læseforslag, som desværre endnu ikke er dukket op. Til gengæld har jeg netop fået en mail fra biblioteket om, at en grafisk roman ligger og venter på mig – lige i tide til at blive inkluderet i den endelige læsestak.

Mine læseplaner ser i skrivende stund sådan her ud;

• "A Song for Summer" af Eva Ibbotson har stået længe på min læseliste. Og nu har jeg planer om at starte læsedøgnet med den i selskab med Anne Nikoline, som vil læse den synkront med mig, så vi løbende kan diskutere den og udveksle gispende, spørgende og beundrende kommentar under læsningen. 
• "Hotel Alpha" af Mark Watson er sådan en bog, jeg intet aner om. I stedet blev jeg lokket af dens dybblå forside, dens sprælske og samtidigt intetsigende bagsidetekst med henvisninger til F. Scott Fitzgerald og de dansende jazz-tider. Jeg forestiller mig en stemningsfuld fortælling med farvebrus og drama.
• "A Wrinkle in Time" af Madeleine L'Engle er en fantasy-roman, jeg længe har drømt om at læse. Det er en fortælling om en pige og hendes bror, der kommer på et storslået eventyr. Et eventyr som ingen havde regnet med og tænkt på – og et eventyr jeg er sikker på, vil holde mig vågen i de sene nattetimer.
• "A Simple Heart" af Gustave Flaubert og "Kasyan from the Beautiful Lands" af Ivan Turgenev har det til fælles, at de begge er klassiske fortællinger på 55 sider. De tilhører Penguins Black Classics-serie og er læst i et snuptag. Perfekt som mellemmåltider mellem romaner og tunge øjenlåg. Og fristende nemme at færdiglæse hurtigt.
• "Blankets" af Craig Thompson er desuden en grafisk roman, der ikke er på billedet, men som alligevel vil befinde mig i min læsestak, når jeg har hentet den hjem fra biblioteket. Det er en fin fortælling om forelskelse og snevejrsunivers; efter sigende både poetisk og romantisk. Og jeg glæder mig.
• Slutteligt har jeg en idé om, at kunne begynde på mit enorme projekt med læsning af "Tusind og én nat". Jeg nærer ingen illusion om at læse andet eller mere end et par fortællinger i løbet af læsedøgnet – men jeg vil så gerne starte, så jeg kan fortsætte og læse videre.

I alt bringer det mig til et sidetal på 1726. Jeg aner ikke, om jeg kan nå det – men jeg glæder mig til at forsøge.

Deltager du i læsedøgnet på lørdag? I så fald, hvor kan jeg følge dig? Hvad skal du læse, og hvor gør du det? Drømmer du om at holde dig vågen hele natten, eller har du allerede planlagt din nattesøvn?

En aften med Garth Risk Hallberg

I onsdags var en helt særlig forfatter på besøg. Garth Risk Hallberg, forfatteren til gigantromanen "Byen brænder", besøgte landet, og jeg trodsede min forkølelse for at tage til København og se ham i Politikens Boghal. Jeg havde glædet mig så længe til at møde manden bag romanen, jeg havde boet så længe i.

"Byen brænder" er nemlig en af de romaner, man lever i, imens man læser den. Både fordi den er så lang, men også fordi den er så stemningsmættet. Hallbergs New York kommer til live, imens man vender side efter side, og de mange karakterer ender til sidst med at føles som venner – nære venner, som det er svært at tage afsked med. Jeg har altid haft svært ved at læse og orientere mig i multiplotsromaner, men i "Byen brænder" oplevede jeg for første gang, at der ikke var én karakter, jeg foretrak på bekostning af de andre. Jeg elskede dem alle; vrimlende, forvirrende, selvmodsigende og fuldstændig fejlbare, som de var.

Hallbergs historie er så utrolig – debutanten med et 1000-siders manuskript i skrivebordsskuffen, der endte med et forskud på over 2 millioner – men historien han har skrevet, er i mine øjne endnu mere utrolig. Og det bekræftede mødet med forfatteren mig i.

For Hallberg sagde mange kloge ting i onsdags. Han fortalte om at skrive noget, det var meningen, ingen skulle se; og om at få idéen til en bog, han følte var større, end han selv kunne overskue. Han fortalte om at være en outsider, en bognørd, en læser – og han fortalte om hvordan grundig, historisk research til en historisk roman ofte ender med at blive unødvendigt tung. Som han selv sagde: fiktionen er jo netop forfatterens privilegium. Han var ufatteligt velformuleret og præcis – og så var han ufatteligt venlig, da han signerede min bog med et smil og en lille portion smalltalk. Det var en fantastisk aften.

Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#6)

I dag er dagen for det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som hører til blandt mine yndlingsdage på hele året. Udsigten til 24 timers læsning i online-selskab med klodens største læseheste er en ting, der er værd at se frem til, synes jeg.

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram.

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr. 

Kl. 13.47 – Jeg har ventet hele dagen. Hele ugen, faktisk. Og nu er der kun tretten minutter til, at årets læsedøgn begynder. Jeg har tilbragt en langsom morgen i sengen, vågnet op til gråvejrsudsigt, og jeg har trippet utålmodigt rundt i vores lille hjem for at skære frugt og anrette det perfekte læsehjørne. 

I mellemtiden er min Instagram-feed allerede begyndt at blive fyldt med billeder af ambitiøse bogstakke, Twitter giver genlyd af sidste-øjebliks snackovervejelser, og her på mit kontor sidder jeg med solbærte og en lille slikskål og venter på, at klokken slår to, og læsningen går i gang. Jeg glæder mig. 

Kl. 14.00 – Endelig slog klokken to, og læsedøgnet er officielt gået i gang. Over 1500 mennesker fra hele verden er lige nu ved at åbne en bog og forsvinde ind i en fiktiv verden de næste, mange timer. Og selvom læsningen foregår i enrum, er det i dag også noget, vi gør sammen. Og samtidig.

Den første bog på min læseliste er den illustrerede version af Neil Gaimans "Stardust". Bogen er blandt mine absolutte favoritter, og historien drypper af eventyrsmagi. Jeg glæder mig til at genlæse den med yndige illustrationer til. 

I skrivende stund sidder jeg i en komfortabel lænestol på mit lille kontor; jeg har slæbt dynen med mig, og med en kop dampende te vil jeg nu slå op på den første side i bogen, der ligger på mit skød. 

Kl. 15.29 – Jeg er halvvejs i Neil Gaimans historiespind, og jeg elsker det voksne eventyr akkurat lige så højt, som jeg altid har gjort. Illustrationerne er en yndig tilføjelse til historien, og jeg elsker Charles Vess' støvede farvepalet.

Tilfældigt ville, at Maja og Ida i dette øjeblik også læser "Stardust", og jeg holder små afbræk i min læsning for at vi kan diskutere navne og karakterer i forbifarten. Det er så hyggeligt. Så perfekt.

Kl. 16.53 – "Stardust" sluttede med et stjerneglimt, og mit hjerte bobler over af lykke. Af glæde. Af ægte ordkærlighed. Der er noget ved det simple vokseneventyr, der stjæler mit hjerte gang på gang. Nok mest af alt måden det er skrevet på. Ingen kan indfange stemninger og lave sproglige stjerneskud så godt som Gaiman.
Den næste bog i min læsestak er en lidt mere alvorlig en af slagsen, tror jeg. I selskab med Anne Nikoline skal jeg synkronlæse "The Remains of the Day" af Kazou Ishiguro, og jeg er meget spændt på, om bogen vil påvirke mig som meget, som den har påvirket andre. 

Kl. 18.21 – Mørket har sænket sig. Udenfor er gadelygterne tændt, og indenfor flakker stearinlysene. Duften af mad spreder sig i lejligheden, og Nico er i fuld gang i køkkenet. I virkeligheden havde vi aftalt at spise suppe, men i sidste øjeblik har han ombestemt sig og er nu i gang med at lave mørbradgryde i stedet. Jeg klager dog ikke. Slet ikke.
Der er gået halvanden time siden min sidste opdatering, og jeg bevæger mig stadig rundt i bogens overflade. "The Remains of the Day" er god, men god på en måde der kræver, at jeg holder mine tanker og øjne koncentreret på siden og reflekterer over hvert eneste ord. Bogen er stilfærdigt, humoristisk og meget britisk, og den tager lang tid at fordøje.

Kl. 20.12 – Det er sjovt, hvordan en bog sommetider kan bedrage en, ikke? I min forrige opdatering, kaldte jeg "The Remains of the Day" humoristisk, selv den i virkeligheden er dybt tragisk. Det er en historie om en mand, der gradvist nedbryder sine egne mure. En mand der gradvist indser, at hans liv har været forgæves. Og en mand der gradvist tillader spørgsmålstegn at kravle ind under hans hud.
Jeg mangler stadig 100 sider i Kazou Ishiguros roman. Men jeg er begyndt at forstå, hvorfor den er den langsomme læsetid værd. Og jeg blev næsten narret undervejs. 

Kl. 22.23 – Den sidste side i "The Remains of the Day" er blevet vendt, og en smule af romanens eftertænksomhed har smittet af på mig. Sikke en smuk og melankolsk fortælling om den fortrængninger og minder. Om forbipasserede tider og mennesker. Om at tro på det forkerte og om at tro på at tro. Jeg er imponeret.
Min næste bog er en betydeligt lettere af slagsen. "Den uendelige historie" venter nu på mig, som jeg har ventet på den i så lang tid. Jeg så filmen meget som barn, og jeg er spændt på, hvad bogen vil bringe. Men først skal jeg bare lave endnu en kop te.

Kl. 22.55 – Sommetider ved man det bare. Sommetider skal der ikke mere end en sætning til, før man ved i ens inderste, at man sidder med noget helt særligt mellem hænderne. Jeg forundres i øjeblikket af Michael Endes ordkunst i "Den uendelige historie". 
Jeg er hjælpeløs overfor citater som dette: “Jeg gad egentlig nok vide, hvad der foregår i en bog, så længe den er lukket. Naturligvis er der ikke andet i den end de bogstaver, der er trykt på papiret, men alligevel – et eller andet må der da foregå, for når jeg åbner den, så er der jo pludselig en hel historie. Der er personer, jeg endnu ikke kender, der forekommer eventyr, bedrifter og kampe – der raser vilde storme, eller man kommer til fremmede lande og byer. Det foregår jo alt sammen på en eller anden måde i bogen. Man må læse det, for at man kan opleve det, det er klart. Men det er jo i bogen i forvejen.”

Kl. 02.14 – Ligesom Bastian forsvandt jeg ind i en bog og glemte alt om sted og sted omkring mig. Ligesom Bastian levede jeg i en stund i et papirunivers; red på ryggen af en lykkedrage og glemte min mad af ren begejstring. "Den uendelige historie" var akkurat så levende, som Bastian gjorde den til. Og jeg blev revet med. Jeg blev virkelig revet med.
Med Fantásia for mit indre blik vil jeg nu lukke øjnene og sove et par timer. Bogen er så fyldt med drømmesyn, som jeg håber, jeg kan låne. Blot for en nat.

Kl. 06.40 – Med en skål Cornflakes i den ene hånd og en bog i den anden, er jeg tilbage efter et par timers tiltrængt søvn. Mine øjne og mit hoved har det langt bedre nu, og jeg er i stand til at fokusere lidt igen.
Den næste bog i min læsestak er "The Sense of an Elephant" af Marco Missiroli. Jeg aner endnu intet om bogen, så jeg glæder mig til at blive klogere på den. Men inden da skal jeg på virtuel besøgstur hos mine medbloggere.

Kl. 07.16 – Der er te på kanden, en smule chokolade ved hånden og en åben bog i mit skød. Efter en smule klikkeri vender jeg nu tilbage til læsningen, og jeg er spændt på, hvad Marco Missilori byder på. 

Kl. 08.20 – Jeg vovede mig ud i den tidlige morgentåge, imens alt endnu var mørkt og vådt. En hurtig tur i Kvickly endte med bagerbrød og postafhentning, og nu er jeg tilbage i min lænestol efter de praktiske gøremål.

Kl. 08.50 – Det er sært, hvordan man kan have forventninger til noget, man slet ikke aner noget om. "The Sense of an Elephant" er en mærkværdig bog. Jeg troede, den ville være finurlig, men i stedet er den ... alvorlig? Missilori diskuterer faderroller, familie og omsorg i et meget forkludret sprog.

Kl. 09.36 – I skrivende stund står Nico i stuen med et forvirret ansigtsudtryk og søvnige øjne. Jeg tror, det er tid til fælles morgenmad efterfulgt af en læsemæssig slutspurt. Det er snart tid til tegneserielæsning og "V for Vendetta".

Kl. 09.59 – Tiden flyver. Traditionen tro har jeg sammenklippet en lille videoblog (se nedenfor) med lykkeglimt fra det seneste læsedøgn, og desuden har jeg også klikket en vidunderbog hjem til mig selv. Findes der en mere passende måde at fejre læsningen på? Jeg tvivler! 

Kl. 11.57 – Lige om lidt har jeg færdiglæst "V for Vendetta", og jeg er slet ikke sikker på, hvad jeg skal tænke om den. Historien er ildevarslende og tankevækkende, tempoet er højt, tegningerne er velkoordinerede – og alligevel er jeg ikke helt sikker på, at jeg er begejstret. Jeg tror, det er en historie, der lige skal bundfalde sig lidt. 

Kl. 13.02 – Der er nu kun en enkelt time tilbage af verdens hyggeligste læsedøgn. Jeg har netop vendt den sidste side i "V for Vendetta", som var en meget dramatisk dystopi med fart og feltet og talrige farver. Finalen var storslået.
Det er svært at finde nyt læsestof så tæt på målstregen, og af samme grund er mit valg faldet på en af Penguins bittesmå Black Classics. I den næste time skal jeg derfor læse to noveller af Elizabeth Gaskell, som jeg har fået anbefalet af Rikke, der selv startede sit readathon med dem. 

Kl. 14.00 – Tiden er gået, målstregen er nået, og klokken har slået to. I løbet af de sidste 24 timer har jeg læst drukket uendelige mængder te, sovet 4 timer, læst 6 bøger eller 1451 sider. Jeg har snakket med talrige bogbloggere, stirret mig blind på Instagram-billeder, snappet  hele natten og heppet og spist uafbrudt. Det er en del af læsemarathonnets magi.
Nu kommer en sød veninde snart på besøg til kaffe og snak, og dagen fortsætter med ikke-boglige gøremål. Men det har været en fornøjelse så længe, det varede. At rive en hel dag ud af kalenderen til læsehygge og bogsnak er altid en gave. 

Tema-tirsdag #104: Dewey's Read-a-Thon

Jeg har ventet utålmodigt og længselsfuldt. Jeg har talt dage, og nu når dagen snart er her, kommer den alligevel helt bag på mig. Lørdag d. 17. oktober har længe fremkaldt begejstring i min kalender, da den er reserveret til læseri og bogrelateret snak. På lørdag er det nemlig atter tid til Dewey's Read-a-Thon.

Dewey's Read-a-Thon går i al sin enkelhed ud på, at man læser så meget, som man kan, eller så meget man har lyst til i 24 timer. Ved hjælp af hashtagget #readathon kan man dele sine læseoplevelser med andre læsere undervejs. Onlineeventet begynder på lørdag kl. 14 og slutter søndag kl. 14, men man sætter helt selv rammen for sit læsedøgn og de vilkår, man vil være med på.

Onlineeventet er en skøn mulighed for at skabe et ånderum til læsningen i en travl hverdag, til at læse et par af de bøger der har samlet støv på reolerne og til at forkæle sig selv med en stille hjemmedag iført natbukser og bevæbnet med en varm kop te. Men det er også en mulighed for at være en del af et større fællesskab; til at tweete tilfældigt med andre Gaiman-fans, til at stirre sig blind på billeder af skønne læsestunder på Instagram og til at følge med i andre bloggeres læseoplevelser time for time. Det er en mulighed for at teste social læsning og opleve, at læsning ikke nødvendigvis er noget, man gør i enrum. At læsning også er noget, der kan deles (næsten) samtidig med, at det finder sted.

Dette er min sjette gang som deltager i Dewey's Read-a-Thon, og på lørdag kan du både følge mine læsefremskridt på bloggen, på Instagram og på Twitter.

I år har jeg sammensat min læsestak med tøven og forbehold. Et helt døgns læsning er en overdådig luksus i et travlt efterår fyldt med aftaler, opgaver og hængepartier. Jeg har haft lyst til at tømme min bogreol og være overambitiøs, og jeg har været bekymret for, hvad jeg overhovedet kunne nå. Mine bøger er blevet skiftet ud og byttet rundt et utal af gange, men jeg tror efterhånden, at jeg er nået til en endelig beslutning.

Da jeg drømmer om at presse et par timers søvn ind i mit læseskema, er jeg endt med en bogstak på 1401 sider. Jeg er oprigtigt spændt på at læse hver eneste side.

Mit læsedøgn vil begynde med et kært gensyn. Jeg vil nemlig læne mig tilbage og starte dagen med Neil Gaimans smukke ord i den illustrerede udgave af "Stardust". Jeg elsker historien, men har aldrig læst den med de tilhørende billeder, så jeg glæder mig til foreningen af Gaimans forheksende ordunivers og Charles Vess' eventyrlige streg. Den næste bog i min læsestak er herefter "The Remains of the Day" af Kazou Ishiguro, som jeg længe har glædet mig til at læse. Den stilfærdige historie vil nyde godt af løbende diskussioner med Anne Nikoline, som jeg synkronlæser bogen sammen med. Når mørket begynder at falde på vil jeg gemme mig under dynen i selskab med Bastian fra Michael Endes "Den uendelige historie". Bogen er legendarisk, og dog har jeg aldrig læst den før. Jeg glæder mig til at blive ført ind i et univers fyldt med barndomsmagi, farver og bøger.

Når jeg atter vågner i de tidlige morgentimer, vil jeg læse "The Sense of an Elephant" af Marco Missirou – en bog som jeg helt tilfældigt faldt over i en boghandel og herefter slet ikke kunne slippe igen. Det eneste jeg ved om bogen er, at det skulle være en atmosfærisk fortælling om beboerne på et hotel i Milano. Og slutteligt, når klokken nærmer sig to og læsemarathonet nærmer sig enden, vil jeg læse en grafisk roman fyldt med dramatiske billeder og ord. "V for Vendetta" er en klassiker i dens genre, og jeg glæder mig til at læse om oprør og frihedskamp i Alan Moores fremtidsverden.

Dewey's Read-a-Thon finder sted på lørdag kl. 14 og 24 timer frem. Officiel tilmeldning kan ske på hjemmesiden her, hvor konkurrencer og udfordringer vil dukke op i løbet af selve læsedagen.

Jeg glæder mig meget til lørdagens læseri, og jeg har allerede forberedt mig på alle tænkelige måder. Med suppe i fryseren, nyvasket sengetøj og en blød striktrøje liggende klar, tror jeg slet ikke, jeg mangler et eneste kryds på min to-do liste. Mine køkkenskabe er fyldt med godter af både den sunde og usunde slags – med alt fra mørk mælkechokolade til jordbær, rosiner, mandler, müslibarer og vingummier. Jeg har fundet Perch's grønne rabarberte frem fra gemmerne, indkøbt solbærte og kakaopulver, og jeg har aftalt natmad og morgengåtur med Nico.

På sin vis forekommer det mig næsten fjollet at glæde sig så meget til et døgns læsning, men Dewey's Read-a-Thon er efterhånden blevet en hyggetradition af den uundværlige slags. Jeg river med glæde 24 timer ud af min kalender i bytte for en dag med læsefællesskab, bloggeri og sammenkrøben koncentration i sofahjørnet. De seneste Read-a-Thon's har både bragt mig enestående læseoplevelser, nye bekendtskaber, lange samtaler fyldt med midnatsfjollerier og en følelse af samhørighed med læsere fra hele verden.

Jeg læser ofte i en hel dag, og jeg holder meget af det – men ved at gøre læsningen til en begivenhed, til noget man er fælles om og gør sammen, gør man det til noget helt særligt. Noget der ikke kan efterlignes.

På lørdag opretter jeg traditionen tro et indlæg, som jeg løbende vil opdatere med billeder og ord. Der vil I kunne komme til at følge min dag og mine små læseindtryk. 

Hvad med jer? Deltager I på lørdag? I så fald – hvordan forbereder I jer? Hvilke bøger vil I læse, og hvor meget skal I sove? Og hvor kan jeg følge jeres læsedøgn?