Oktober: Efterårsfarver og læsestunder

Det er sjovt. Med det samme kalenderen ramte oktober, kom efteråret. Som om vejret også selv lige kom i tanke om kalenderen og skyndte sig en årstid frem; fra den ene dag til den anden blev bladene gule og røde, blæsten blev hårdere og himlen mere diset.

Men det er også fint med mig, for åh hvor er efteråret dog smukt. Jeg har brugt mine weekender på at trække stikket ud og nyde synet af forfald og sæsonskift omkring mig. Jeg har gået lange ture (med og uden kamera), og jeg har betragtet små paddehatte, klumper af mos, faldne blade og Narnia-lignende tilstande med et smil på læben og en kop kakao i hånden. Det har været herligt – hvis man ser bort fra den obligatoriske halsbetændelse, jeg har fået pådraget mig i mellemtiden.

Fordi jeg har haft afsindigt travlt i arbejdslivet (bogsæsonen er over os!), har jeg forsøgt at tage det lidt mere roligt i privatlivet. Jeg har ikke haft så mange planer i weekenderne, og jeg har i stedet brugt tiden med Nico og skabt små hyggestunder for mig selv.
Af samme grund har jeg læst hele 14 bøger i oktober, hvoraf størstedelen dog var børnebøger. De er nu også så hyggelige at læse, når mørket sænker sig, og vinden hyler udenfor. Den mest passende Halloween-bog jeg har læst er faktisk "Lord Arthur Savile's Crime" af Oscar Wilde. Det er en virkelig fin og sjov kommentar til gotiske spøgelseshistorier, og jeg nød at læse den.

Den bog som har gjort størst indtryk på mig i denne måned er afgjort "Love Letters of the Great War", som er fyldt med smukke, hjerteskærende, desperate, hverdagslige og sommetider absurde breve fra soldater til deres pårørende – eller fra de pårørende til soldaterne. Det var virkelig rørende læsning. Sommetider var det endda decideret uudholdeligt.
“The roses are lasting as never before, dark red, every day I bring a whole basket in; when you come, everything is to be full of roses” står der i et af brevene. Jeg læste den sætning flere gange, fordi den er så fyldt med mening. Og så er den plukket fra virkeligheden.

Jeg mødte med læseklubben i søndags for at tale om denne måneds bog. Vi havde Halloween-tema og havde derfor forsøgt os med en vaskeægte gyser. Bogen vi læste var "Hex" af Thomas Olde Heuvelt, og ingen af os var synderligt glade for den. Jeg kunne personligt ikke finde  gyset i den. Den var forudsigelig og ligegyldig – men det gjorde mig egentligt ikke så meget, nu når jeg havde så godt selskab at diskutere den i.

Denne måned bød også på en afsked med noget så basalt som min seng. Siden jeg var helt lille, har jeg altid drømt om min egen himmelseng – en drøm jeg fik opfyldt, da Nico og jeg flyttede sammen i 2011. Men ak, den kære seng kunne ikke tåle at blive flyttet fra en lejlighed til en anden, og den har trængt til udskiftning siden vi flyttede ind i vores nye lejlighed sidste år.

Så, i går hviskede jeg farvel til min elskede hule og hjalp Nico med at samle en ny sengeramme. Det er ikke en himmelseng, og jeg savner allerede mine tynde gardiner, men jeg håber, at jeg med tiden kan blive lige så glad for denne. Nico er i hvert fald meget begejstret for udskiftningen indtil videre.

I november har Irene indbudt til read-along af "Jane Eyre". Det er en af mine yndlingsbøger, og jeg glæder mig til at læse med under hashtagget #janeeyredk på Twitter og Instagram. Skal du også læse med? Det kunne være enormt hyggeligt.

(På billedet ovenfor sidder jeg i øvrigt med verdens bedste navnesøster og medblogger Rikke, som også glæder sig til Jane Eyre-(gen)læsningen.)

Min planlægning er lige nu delt i to. Der er et "før Bogforum" og et "efter Bogforum". Jeg glæder mig til årets store bogfest, men jeg har også meget travlt op til den. Men tiden nærmer sig, og travlheden tager til, for derefter at aftage igen.

Jeg har planlagt meget i november. Venindebesøg, indflytterfest, årets første julefrokost, fødselsdagsfester og koncerter – og midt i det hele tager Nico til Indien i arbejdssammenhæng, hvilket betyder stille aftener herhjemme og alverdens tilhørende overspringshandlinger.

November bliver en god måned, tror jeg. Det ser i hvert fald sådan ud, når jeg kigger på kragetæerne i min kalender.

September: Bøgernes højsæson

Jeg har lige fået nyt kamera, som jeg knap nok kan finde ud af. Der er alt for mange nye funktioner og tekniske knapper til mit simple kamerabrug. Jeg er helt forvirret, men har alligevel ikke taget mig tiden til læse manualen. Jeg satser på, jeg kan fumle mig frem til kameraforståelsen i stedet.

Det positive er dog, at jeg nu kan filme igen. Jeg har ikke nået at indsamle nok stemningsklip til denne måned, men jeg glæder mig til både at kunne billed- og videodokumentere den kommende oktober til jer. Indtil da får I endnu et rodeindlæg med strøtanker om den måned, der netop er forsvundet.

Egentligt er september en af mine yndlingsmåneder. Jeg elsker overgangsfasen mellem sommer og efterår; de grønne blade med røde kanter, den tiltagende blæst der blander sig med sensommerens solskin og til sidst får overtaget, de velsmagende æbler, de forberendede indkøb af striktrøjer og vinterstøvler, og de mange gråvejrsefterdage der rimer så smukt på sofadovneri, læsning, gode film og talrige kopper te. Jeg plejer at nyde hvert septemberøjeblik.

Men størstedelen af denne september har jeg faktisk glemt, at det var september overhovedet. Solskinnet har lullet mig lidt i søvn, og jeg har ikke lagt mærke til bladbunkerne på fortovet, fordi jeg i stedet har grillet på altanen, spist is og danset et par nætter væk. På en eller anden måde er det som om, september først er startet nu, hvor den egentligt er slut. Men nu er jeg til gengæld også helt efterårsklar.

På bogfronten har jeg læst 9 bøger. Og desværre er den bog, jeg husker allerbedst også den bog, jeg er allermest sur på. Jeg kan finde mange ting, der er galt med "Harry Potter and the Cursed Child", men det der er værst ved den, er dens ligegyldighed. Rowling tager den lette udvej og væver et (inkonsistent) tæppe af nostalgi uden at tilføje noget nyt til historien. Hvordan ser troldmandsverdenen ud i 2016? Det aner jeg ikke. I stedet gav bogen mig en rodet tidsrejse tilbage til scener, jeg allerede kendte og elskede. Jeg synes, det er dovent. Og så uendeligt ligegyldigt.

Jeg har faktisk en anmeldelse liggende i mine kladder – men jeg kunne mærke, at den var for rodet og skulle omskrives.  Indtil da har jeg nedskrevet et par tanker her på Goodreads for de nysgerrige.

"It's a fairy tale. A children's story. Not a funny or silly one, but one with blood and death and horror, because that's fairy tales, too. A kid got swallowed by a whale. A little Pinocchio. A little Caliban. It's all there. And, you know, in a fairy tale, the maidens are never dead - not really. They're just sleeping."
Catherynne M. Valente skriver som en drøm. Jeg har tilbragt mange tidlige togmorgener med hendes "Radiance", og selvom jeg ikke nødvendigvis kan forstå plottet, elsker jeg ordene. 

September er også begyndelsen på bogbranchens højsæson. Hver dag tager travlheden til i takt med at papkasser med nytrykte bøger hober sig op, og deres udgivelsesdatoer nærmer sig. Bogforum er lige pludselig ikke en fjern fremtidsting, men derimod en snarlig begivenhed, som man skal forholde sig til. Og det går så stærkt.

Denne måned mødtes jeg atter med læseklubben for at diskutere "Pigerne" af Emma Cline. Det var en hyggelig eftermiddag i det bedste selskab, og vi havde så meget at tale om. Især fordi Emma Cline havde gæstet Danmark weekenden forinden, og vi sammen havde hørt hende i Politikens Boghal. Hun var helt fænomenal – utrolig velformuleret og fyldt med gennemtænkte forklaringer på, hvordan bogen var blevet akkurat, som den var. 

Næste måned byder på en passende Halloween-bog i form af "Hex" af Thomas Olde Heuvelt, og jeg glæder mig allerede til at diskutere den i selskab med verdens bedste læsepiger.

Mine weekender har været fyldte og travle denne måned med alverdens herlige gøremål. Jeg har været til en del improviserede fester, som endte meget sjovere end først antaget. Jeg har danset til Karussel i Odenses gader, været til indflytterfest, fejret Nicos 26-års fødselsdag og først nået min seng, da det næsten var morgen igen. 

Jeg har været i biografen for at se 'Bridget Jones' Baby' (2 gange!), set en skøn Disney-udstilling på Brandts, oplevet Amy Schumer i Forum og brugt en hel weekend sammen med min mor, søster og lillebror i Jylland. Jeg har været til efterårsreception på arbejdet og skålet for den kommende bogsæson, de kommende bøger og det kommende år, jeg har holdt foredrag om litteraturformidling i Herning, og jeg har formået at klemme et par cafébesøg med skønne Nikoline ind i den lidt fortravlede hverdag. Dagene er gået så hurtigt, men når jeg ser tilbage, kan jeg godt forstå hvorfor. 

På arbejdet bliver oktober en travlere måned, men i privatlivet bliver den mere stille. Jeg har gjort plads i min kalender til et par stille weekender med pusterum og mig-tid. Og så glæder jeg mig til det ægte efterår med alle dets røde, gule og gyldne nuancer, tedrikkeri og æblespiseri, og alle de stille eftermiddage med en bog i hånden. Oktober er højden af efterårsmagi. 

Har din september også været fyldt med mindeværdige øjeblikke? Har du læst noget særligt, og har du planlagt din læse-liste for oktober?

August: Sommerens afskedskys

Indtil jeg får styr på mit kamera og filmfunktionen igen, afprøver jeg et andet format på mine månedlige opsummeringer. I får derfor ingen kolonner og faste spørgsmål, ingen video og ingen systematisk oversigt – men blot en liste over de indtryk og udtryk måneden har bragt med sig.

I min tre ugers lange sommer-daseferie, fandt jeg roen til et projekt, der længe har rumsteret i mig: en Harry Potter-genlæsning. Og det var en bittersød fornøjelse at blive genforenet med navnene og karaktererne fra min barndom, atter at færdes på Hogwarts' gange og atter at blive konfronteret med alle de barndomsdrømme, jeg lagde i Rowlings univers engang. Det er altid en mavepuster at lukke den sidste Harry Potter-bog, men den her gang ramte det ekstra hårdt. Måske fordi jeg var så uforberedt på det.

For denne gang er det gået op mig, at Harry Potter-bøgerne ikke er perfekte. Der er mange ting og elementer i dem, jeg ikke forstår – herunder Voldemorts rækkevidde og Hermione og Rons forelskelse – men de virker stadig. Måske altid. Og det er på sin vis smukkere at elske noget med fejl, end at elske noget der er perfekt. Jeg forstår attraktionen lidt bedre den her gang.

August ankom også med bagage og rygsække; med pas og rejsepapirer. For Nico og jeg drog til Skotland, nærmere betegnet Edinburgh, hvor vi vandrede rundt i de smukkeste naturområder, kiggede på de flotteste bygninger, nød udendørs underholdning og festivalstemning, og spiste til vi slet ikke kunne spise mere. Jeg havde ikke forventet mig meget af Skotland, men jeg blev foræret et helt eventyr.

For der er så smukt, uanset hvor man kigger hen. Edinburgh er så charmerende med alle dens gamle bygninger og hyggelige pubs, og det er svært ikke at tabe et stykke af sit hjerte til byen undervejs. Jeg elskede byen, og jeg er kommet hjem med så mange vidunderlige minder, så mange oplevelser og sådan en uimodståelig trang til at vende tilbage en dag. 

“We all—adults and children, writers and readers—have an obligation to daydream. We have an obligation to imagine. It is easy to pretend that nobody can change anything, that we are in a world in which society is huge and the individual is less than nothing: an atom in a wall, a grain of rice in a rice field. But the truth is, individuals change their world over and over, individuals make the future, and they do it by imagining that things can be different.”

Sådan skriver Neil Gaiman i "The View from the Cheap Seats" i et essay, der føles som et personligt manifest. Og ordene ramte mig. Jeg har skrevet dem på mit whiteboard på mit kontor, og jeg kigger dagligt på dem, og bliver en smule opløftet. Mindet om den forskel, et enkelt menneske kan gøre, og den opmuntring et enkelt ord kan give. Det er vigtigt at have drømme. Og det er vigtigt at turde drømme dem.

I midten af august vendte jeg desuden tilbage til arbejdet, hvor et bjerg af nytrykte bøger ventede på mig. Efteråret er uden tvivl højsæson i bogbranchen, og næsten hver dag kommer der nye bøger fra tryk med udgivelsesdatoer, der rykker sig tættere og tættere på.

I denne måned har jeg derfor også smuglæst en del, og jeg har særlig nydt "Pigerne" af Emma Cline, "Før jeg forsvinder" af Paul Kalanithi og Yaa Gyasis "Hjemfærd", som jeg stadig kun er halvvejs i. Amy Schumers selvbiografiske essays "Pigen med røvgeviret" er den næste på min forlagslæseliste – og efter et forrygende show i Forum, kan jeg ikke vente med at se, om hendes ord er lige så virkningsfulde på skrift. 

Augusts sidste sommerdage var et farverigt virvar af fester, gamle venner, nye venner, kærlighed og bryllupper. Nico og jeg var til det smukkeste augustbryllup for et vennepar. 

Det var en rørende dag, der for mit vedkommende allerede begyndte med tårer i kirken, da bruden gik ned mod alteret, gravid og vidunderligt smuk i sin hvide kjole. Og det blev ikke mindre rørende, da selvsamme brud mod slutningen af aftenen rejste sig og holdte den fineste tale til sin mand. Jeg var så glad for at være med, så glad for at opleve al den kærlighed. 

Og forude venter september. Med mere arbejdstravlhed, efterårsreceptioner, bogudgivelser og bogarrangementer. Jeg skal se Emma Cline på Boghallens trappe, og i går var jeg i Forum for at grine sammen med Amy Schumer. Jeg skal mødes med læseklubben, i biografen for at se Bridget Jones, fejre Nicos fødselsdag, holde foredrag i Jylland og ses med min mor. Og midt i det hele, al travlheden og aktiviteterne, skal jeg også finde tiden til at nyde den sidste blanding af efterår og sommer, af skiftende farver og faldende blade, af stille læsestunder og hektiske forsøg på at presse de sidste  gyldne solskinstimer ud af året. Jeg er sikker på det bliver smukt, for det er allerede begyndt.

Har du haft en god august måned med gode læseoplevelser og fine sensommerminder? 

Månedlig opsummering: Flygtige februar

Februar var: kort, synes jeg. På papiret er det årets korteste måned, og i kroppen føles det slet ikke som en hel måned overhovedet. Dagene er fløjet af sted, og de har været fyldte; med arbejde, med aftaler, med familiedage, fødselsdage, venner og kærlighed. Det føles som om, jeg har klemt så mange følelser ind på så kort tid. 

I februar har jeg sunget fødselsdagssang for min søster og sagt farvel til min oldemor. Jeg har været syg i en halv uge, og jeg døjer stadig med det sidste, sløje snøfteri og andre sygdomsrester. Jeg har haft et par fridage, og jeg har farvet mit hår – lige nu er det både blåt, gråt og gult. På én og samme tid. 

I februar har jeg været til Disney on Ice med Nico og set på fine Disney-skøjtere i overdådige kostumer. Jeg har været i biografen for at se superheltefilm og kærlighedskomedie. Jeg har været til arbejdsarrangement med Claus Meyer og smagt fantastisk simremad, jeg har været til gallapremiere på filmen 'The Danish Girl' (og Eddie Redmayne, Alicia Vikander og Tom Hooper var der også!), og jeg har været i Politikens Boghal for at høre Garth Risk Hallberg. Min mor har været forbi flere gange, og jeg har nydt en smule hjemligt selskab. I går sluttede jeg måneden af på bedste vis, sammen med fire veninder, usunde mængder af snacks og Oscar-show på fjernsynet. Vi heppede på Leonardo DiCaprio hele natten, og jeg har sovet hele morgenen væk. 

Og i dag vender jeg kontorkalenderen og kysser februar farvel. Det har været en kort fornøjelse – men en fornøjelse, ikke desto mindre. 

I februar læste jeg: 13 bøger – heriblandt nogle store læseprojekter, der har taget mig lang tid at afslutte. Jeg har brugt næsten hele måneden på "Dombey and Son" af Charles Dickens, der med sine 1.080 sider har overhalet "Byen brænder" som den længste bog, jeg har læst i år. 

I februar købte jeg: En enkelt bog – og det var slet ikke planlagt. Da jeg i går travede ind i Arnold Busck for at kigge på bogudsalget, gik jeg derfra en bog rigere. Som altid, formåede jeg ikke at købe en tilbudsbog til udsalget, men købte i stedet "The Noise of Time" af Julian Barnes, som jeg blev lykkelig for at se i en dansk boghandel. Jeg troede nemlig, den først udkom i maj. 

Februars store læseoplevelse: Jeg nød både Turgenev, Gogol og Dickens, men månedens absolut højdepunkt var "The Little White Horse" af Elizabeth Goudge, som er en bedårende børnebogsklassiker om familiefejder, kærlighed og fortidslegender. Bogen er en perle med dens yndige sprog, levende beskrivelse og så fine plot, der balancerer på kanten af det deskriptive og det ulideligt medrivende. Jeg elskede hver eneste side. 

Februars mest skuffende læseoplevelse: I denne måned blev jeg skuffet over en bog, jeg ellers troede ville være en ubetinget succes. Jeg har længe gerne ville læse "Bibliotekskatten Dewey" – der med sin kombination af biblioteksfortællinger og kattekærlighed, forekom mig som den perfekte bog. Men jeg tog grueligt fejl, og hvad jeg troede skulle være let feel-good læsning efterlod mig i stedet decideret rasende. Det var en uudholdelig bog. 

Februars mest mindeværdige ord: Stødte jeg på i Inger Christensens digtsamling "Græs". Jeg blev så vild med ordene og de sarte linjer, at jeg straks skrev dem på mit whiteboard i mit kontor. Og de står her endnu. "På hver sit hav/ i hver sit dyb/ og hver sit hovmod/ med flag og arme og mund/ og dristigheds fjerdusk rædsel/ med hver sit hjerte/  hver/ sit." Det er så simpelt og så smukt. 

Februars lyrikvalg: Jeg har færdiglæst min antologi med Inger Christensens samlede digte, og jeg er på sin vis lidt trist over, at jeg nu ikke har flere af hendes ord til gode. Inger Christensens digte betyder nemlig noget særligt for mig. Hun minder mig altid om, hvor dyrebart det danske sprog kan være. Og hvor mange måder få ord kan bruges på. 

Februars læseklub-læsning: I februar læste læseklubben "Planen" af Morten Pape, som Politikens Forlag var så søde at sende til os. Vi mødtes hjemme hos Maj i fredags for at tale om bogen, og vi havde så meget at tale om, at eftermiddagen forsvandt og blev til sen aften, før vi begav os hjem. Det var så hjertehyggeligt, og bogen viste sig at være udgjort af det perfekte læseklubsmateriale. 

På marts' læse-liste står der: Jeg har netop trukket Flannery O' Connors samlede noveller ud af reolen, og jeg glæder mig til at læse dem løbende gennem hele marts. Jeg forestiller mig at dele dem op og rationere dem; drysse dem i brudstykker over hele måneden og nyde at have så velegnet toglæsning med mig. For noveller er noget af det bedste, man kan læse i toget, synes jeg.

Desuden glæder jeg mig til at læse "A Single Man" af Christopher Isherwood med læseklubben i marts og til at genlæse "Sense and Sensibility" af Jane Austen som en del af LOVEBOOKS' read-along. Desuden drømmer jeg om at stifte bekendtskab med Pushkins "Eugene Onegin" i marts, og jeg  har allerede planlagt at tilbringe påskeferien med anden del af Neil Gaimans "Sandman"-tegneserier. Jeg savner nemlig det kulørte tegneserieunivers. 

Hvad har I læst og oplevet i februar?

Månedlig opsummering: Usædvanlige januar

Januar var: den første af sin slags. Den første måned ud af tolv, den første dag i et nyt år, og den første gang i lang tid, jeg ikke var plaget af januarseksaminer. Daglige Timehop-flashbacks har mindet mig om, at jeg for et, to, tre, fire, fem, seks år siden var midt i eksamensopgaver og eksamensstress. Og denne januar har jeg ingen eksaminer haft. Det er lige dele mærkværdigt og usædvanligt. Men mest af alt, er det bare rart.
Januar har været ganske stilfærdig; min fastansættelse er påbegyndt, og jeg har arbejdet. Men mit arbejde er fantastisk, og i månedens løb har jeg bl.a. været til et fantastisk Facebook-kursus, spist hjemme hos James Price, været til Brødrene Lund Madsens show på Bremen teater og tilbragt halvsene aftener på kontoret med søde kollegaer. Januar er begyndelsen på en ny æra, og jeg har næsten allerede vænnet mig til den. 
Udenfor har det skiftevis været snevejr og tøvejr. Minusgrader og plusgrader, og jeg har tilbragt meget af tiden indendørs med næsen i en bog. Måneden har budt på kærestestunder, venindeaftaler, hverdagshygge og udsalgsfund. Jeg har både fået besøg af min mor og min far, jeg har fejret svigerfars fødselsdag, tilbragt timer med min søster og hoppet ind i året med verdens bedste venneflok. Måneden har været hyggelig. Hjemlig. Og helt usædvanlig ikke-januarsagtig. 
I januar læste jeg: 11 bøger. Langt de fleste af dem blev læst i starten af måneden, imens jeg endnu havde ferie. I den sidste halvdel af januar har jeg læst forlagets store gigantroman "Byen brænder", som har taget mig tid – men omvendt været al tiden værd. Der er noget særligt ved at læse en bog med et firecifret sidetal. 

I januar købte jeg: 16 bøger. Hvilket er langt mere, end jeg burde. Men bogudsalg og Folio-tilbud er svære at sige nej til. Til gengæld tror jeg ikke, jeg behøver mere bogkøberi i februar. 

Januars store læseoplevelse: var måske i virkeligheden samtlige læseoplevelser. Jeg er i vildrede og ude af stand til at udpege en månedlig favorit. I stedet kan jeg nævne Laini Taylors "Daughter of Smoke and Bone", der henførte mig i ægte læsetrance og gjorde mig ude af stand til at tænke, gøre eller nyde noget som helst andet end den. Eller måske "Magic Flutes" af Eva Ibbotson som på den fineste måde mindede mig om L. M. Montgomerys nostalgiske skriverier. Eller Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren, som jeg læste hurtigere end nogen anden biografi, nogensinde. Eller Joyce Carol Oates dystre noveller eller Garth Risk Hallbergs gigantroman, som jeg har glædet mig til at læse, siden jeg hørte om den for første gang. 

Januars mest skuffende læseoplevelse: Jeg måtte slæbe mig igennem de sidste to Mary Poppins-romaner, der bevægede sig i uforståelige cirkler. Og selvom jeg var ellevild med historiens britiske charme, måtte jeg til sidst se mig slået af de mange gentagelser. Det var umuligt for mig at elske bøgerne så højt, som jeg ville. 

Januars mest mindeværdige ord: Endnu engang må jeg ty til Laini Taylors ordmagi. Hendes trilogi kunne citeres fra ende til anden og stadig glimte af skønhed. I "Daughter of Smoke and Bone" skriver hun: “Happiness. It was the place where passion, with all its dazzle and drumbeat, met something softer: homecoming and safety and pure sunbeam comfort. It was all those things, intertwined with the heat and the thrill, and it was as bright within her as a swallowed star.”  

Januars læseklub-læsning: I januar mødtes tre fjerdele af læseklubben hjemme hos mig for at diskutere Kazou Ishiguros "The Buried Giant". En mærkværdig roman, der kun blev bedre af symboltolkning og diskussion. Jeg er ude af stand til at ryste Ishiguros ord af mig.

På februars læse-liste står der: Pushkin, Gogol og Dickens. Jeg er midt i "Dombey and Son" af Charles Dickens, og jeg glæder mig til at læse videre – selvom jeg forsøger at læse andre bøger samtidig og bløde den store, besværlige og komplekse gigantroman en anelse op. Dickens nydes nok bedst i moderate doser. I hvert fald for nu. 

I februar skal læseklubben desuden mødes til endnu et møde, hvor vi skal diskutere "Planen" af Morten Pape, som Politikens Forlag har været så søde at sende til os. Jeg glæder mig til at læse lidt dansk litteratur – og til at byde velkommen til Rikke, som er det nyeste medlem i vores lille læseklub. Det bliver uden tvivl helt fantastisk. 

Hvad har I læst og oplevet i januar? 

Månedlig opsummering: Hurtige november

November var: en god nyhed, en håndfuld gode venner og et hjem, der bliver mere hjemligt for hver dag, der går. Jeg har brugt meget tid på at se gode film, tænde stearinlys og holde hyggelige hvidvinsaftener med søde veninder, i takt med at dage e er blevet mørkere og kortere. I november har jeg været til en fantastisk 25-års fødselsdag i Aalborg hos en veninde, jeg alt for sjældent ser. Jeg har danset og sunget natten væk i en fyldt lejlighed til min og Nicos helt egen indflytterfest. Jeg har drukket hvidvin med søde veninder og drukket kaffe med en veninde, der alt for længe har været ude af mit liv. Jeg har set årets første snefnug falde, købt et juletræ (der endnu står bart og upyntet i vores stue), og jeg har tilbragt en stille weekend i det københavnske med en barndomsveninde og en bradepande med æbleskiver. 

Og selvom det føles som en evighed siden allerede, har jeg også været til BogForum, hvor jeg smilte og talte, lige indtil jeg blev helt øm i kinderne. Jeg hilste på så mange bloggere, og så mange seje og passionerede mennesker, som jeg hidtil kun har talt med gennem tidlige morgenmails sendt fra kontorstolen. Desuden har jeg med en hel sommerfugleflok i maven skrevet under på en ny kontrakt og dermed udbyttet min projektansættelse på Lindhardt og Ringhof med en fastansættelse det selv samme sted. Min fremtid ser lys ud, og tiden jeg går i møde bliver så smuk. Jeg er spændt og lettet på samme tid. Og jeg glæder mig til at udrette en masse.

Og midt i det hele er det også blevet jul. København og Odense er blevet prydet med funklende lys og røde hjerter, og jeg har faret rundt i butikker for at købe adventsgaver til Nico og julegaver til min familie. November plejer altid at være sådan en lang ventemåned, en slags sidste forhindring inden juletiden for alvor ankommer, men i år har det været helt anderledes, og det ventende kalenderblad kommer helt bag på mig. Julen kommer så tidligt i år – eller også er jeg bare allerede forsinket.

I november læste jeg: 11 bøger. Og langt de fleste af dem var deres læsetid værd.

I november købte jeg: 11 bøger. Hvilket bringer mig tilbage på et sært nulpunkt. 

Novembers store læseoplevelse: Med "Jane Eyre" af Charlotte Brontë øverst i månedens læsestak, blegner alt andet ved siden af. Bogen er så blændende; så voldsomt velskrevet og fyldt med personer, der også lever udenfor bogens sider. Jeg elsker den bog så højt; men af nyere og førstegangslæseoplevelser, må jeg også nævne Oscar Wildes eventyr og Laini Taylors "Lips Touch". 

Novembers mest skuffende læseoplevelse: Uden tvivl "After You" af Jojo Moyes. Jeg forstår stadig ikke, at den bog rent faktisk er til. Jeg forstår ikke, hvad den skal gøre godt for. Eller hvem i alverden den er skrevet til.

Novembers mest mindeværdige ord: Der er så meget, jeg kan citere her. Alligevel vælger jeg en af Laini Taylors poetiske sætninger, der så fint illusterer hendes omfattende historiemagi: “Staring at her face, she began to fancy her outer layer had begun to melt away while she wasn't paying attention, and something -- some new skeleton -- was emerging from beneath the softness of her accustomed self. With a deep, visceral ache, she wished her true form might prove to be a sleek and shining one, like a stiletto blade slicing free of an ungainly sheath. Like a bird of prey losing its hatchling fluff to hunt in cold, magnificent skies. That she might become something glittering, something startling, something dangerous.”  

Novembers læseklub-læsning: Læseklubben skulle være mødtes i fredags for at diskutere "The Buried Giant" af Kazou Ishiguro. I stedet blev mødet dog aflyst, og bogen forblev for mit vedkommende ulæst. Jeg tror dog, vi forsøger at flytte bogen og mødet til december i stedet. Og det glæder jeg mig til.

På decembers læse-liste står der: Julebøger, hjertevarme historier og søde, kanelduftende moraler. Jeg glæder mig til at læse Nancy Mitfords julehistorier, til at læse juledigte og til at læse Charles Dickens' og Wilkie Collins' fælles julesamarbejde. Derudover glæder jeg mig selvfølgelig også til dovne julehelligdage med Narnia-bøgerne liggende opslåede foran mig, og Philip Pullmans snefnugsfyldte trilogi som selskab. Det bliver magisk. Det er julen altid. Og jeg glæder mig til meget mere af den.

Hvad med jer? Hvad fik I læst i november, og hvad gjorde særligt indtryk? Og hvad står på jeres læse-liste for december?

Månedlig opsummering: Hastige oktober

Oktober var: så hurtigt forbi. Jeg har så længe drømt om efterår og ventet på gule blade, og imens jeg har drømt, har efteråret fundet sted, helt uden jeg lagde mærke til det. Først da jeg for en uge siden begav mig ud på en lang gåtur, gik det op for mig, at efteråret ikke er noget, der kommer snart. Det er her nu.

Oktober har været første led af tilvænningsfase. Jeg er startet i fuldtidsjob, og jeg nyder det – men det betyder også, at jeg skal tænke lidt anderledes for at få min dag til at hænge sammen med pendleri, tidlige morgener og tidligt mørke. Det kræver meget for mig at forstå, at dagen ikke er slut, bare fordi solen er væk. Snarere tværtimod.

Jeg har tilbragt sene eftermiddage på kontoret, og jeg har tilbragt lange weekender under min dyne. Jeg har gået lange ture, læst gode bøger, bagt cookies og skåret græskar, drukket vin og fejret speciale (igen). Jeg har spekuleret i vægplads, og vi har endelig modtaget vores sofa. Og midt i det hele har jeg også fundet tid til at starte forfra med Gilmore Girls, som er den absolut bedste TV-serie at komme hjem til efter en lang dag.

På en måde har oktober skuffet mig alene ved at være så hurtigt forbi. Jeg havde så mange efterårsplaner og drømme, som er forsvundet så pludseligt, og jeg ved, at november bliver travl. Hver eneste weekend er fyldt op med arbejde, fester, venindeaftaler og tosomhed. Der bliver ikke megen læsero til overs, men det gør måske heller ikke så meget, når jeg går så mange andre kulørte efterårsdage i møde. Og pludselig er det jo tid til julehygge – flere aftaler, flere fester og flere fantastiske mennesker. En lille del af Odenses gågade har allerede iført sig julelysene – og jeg glæder mig til, at hele byen snart lyser op. 

I oktober læste jeg: 15 bøger. Hovedsageligt kortere fortællinger og bittesmå bøger.  

I oktober købte jeg: Over 50 bøger. Det er der dog en forklaring på, og den følger – snart. 

Oktobers store læseoplevelse: "The Remains of the Day" af Kazou Ishiguro. Jeg måber stadig ved tanken. Ishiguros stilfærdige roman tog mig for alvor ved næsen, og under de simple sætninger lå langt mere skønhed, end jeg turde drømme om. 

Oktobers mest skuffende læseoplevelse: "Hansel and Gretel" af Neil Gaiman, der er smukkere i sin indpakning end i sit indhold. Jeg læste den hurtigt og glemte den ligeså hurtigt. Og selv efter flere ugers tænketid kan jeg stadig ikke se pointen eller behovet for en eventyrsgenfortælling, der snarere er et referat. 

Oktobers mest mindeværdige ord: Er et langt citat fra "Den uendelige historie" af Michael Ende, der ramte mig lige i hjertet. Det lyder sådan: "Den, der aldrig, eftermiddag på eftermiddag, har hængt over en bog i timevis, hed i ørerne og med strittende hår, og læst, så han glemte verden omkring sig uden at føle hverken sult eller kulde – 

Den, der aldrig har ligget under dynen og læst hemmeligt i skæret af en lommelygte, fordi far eller mor eller en anden kærlig sjæl har slukket lyset med den velmenende begrundelse, at nu skulle man sove, for i morgen er der atter en dag, og man skal tidligt op – 

Den, der aldrig åbenlyst eller i hemmelighed har grædt sine bitre tårer, fordi en vidunderlig historie var ved at slutte, og man måtte tage afsked med de personer, man havde oplevet så mange eventyr sammen med, som man elskede og beundrede, hvis frygt og håb man havde delt, og uden hvis selskab livet forekom én at være tomt og ligegyldigt – 

Den, der ikke af egen erfaring kender til noget af alt det, tja, han vil sandsynligvis heller ikke kunne forstå det, Bastian nu gjorde."

Oktobers læseklub-læsning: I oktober mødtes læseklubben fuldtalligt hjemme hos mig til en søndag fyldt med bogsnak, tedrikkeri og blogdiskussion. Tiden gik så hurtigt, at vi glemte alt om aftensmad og spisetid, og i stedet snakkede løs fra kl. 14 til kl. 20. Det var herligt – og bogen vi snakkede om var også fin. Vi havde nemlig læst "The Forbidden Library" af Django Wexler. 

På novembers læse-liste står der: Mere Ishiguro. Læseklubben skal læse "The Buried Giant", og jeg glæder mig. Desuden håber jeg også på at få læst en smule Lena Andersson før BogForum, ligesom jeg også drømmer om at påbegynde Oscar Wildes eventyr, langt om længe. Jeg har dog på fornemmelsen, at november flyver hurtigere end oktober, og at jeg ved månedens udgang vil have flere læsedrømme end færdiglæste bøger bag mig. Og det er selvfølgelig også ganske udemærket. 

Hvad med jer? Hvilke læseoplevelser bød jeres oktober på? Og hvad står på jeres læse-liste for november? Er der også forfattere I skal have læst op på før BogForum? 

Månedlig opsummering: Surrealistiske september

September var: En sanseeksplosion, en milion voksenbeslutninger og fyldt med drømme, der blev til virkelighed. September var en, næsten spontan, flytning fra én lejlighed til en anden; pakkede papkasser og mindefund i kælderens støvede gemmer. September var at træde ind over dørtærsklen til et nyt hjem og et nyt liv, for alting forandrede sig så svimlende hurtigt.

September var et tilbud om drømmejobbet, som jeg sagde ja til uden tøven. September var underskrifter på kontrakter – både en lejekontrakt og en ansættelseskontrakt, og når september i morgen er slut, begynder jeg som community manager hos forlaget Lindhardt og Ringhof. 

September var også en længe ventet befrielse. Et enkelt tal i et skolesystem og en sidste karakter. I sidste uge opdagede jeg, at min skoletid var slut, og jeg kunne pludselig kalde mig for cand.mag. i Litteraturvidenskab. Jeg opdagede det, da jeg var alene hjemme i en ny, tom stue, og jeg kunne slet ikke komme i kontakt med nogen over telefonen. I stedet sad jeg i 20 minutter og stirrede blankt ud i luften; lammet af glæde og af chok. Afslutningen på et helt livs skolegang er et mærkværdigt fænomen.

Men september bragte mig også et kryds på min bucket-liste og en inderlig teenagedrøm. Jeg tog en søndagstur til Hamburg med to søde veninder for at tage til Lifehouse-koncert. Lifehouse har været mit yndlingsband, siden jeg var 13 år gammel, og intet kan sammenlignes med at høre sine yndlingssange live. Jeg sang med på "Flight" med tårer i øjnene.
Desuden bød september også på familiehygge, gensyn med længe savnede veninder, et fænomenalt bogbloggertræf, en biograftur og en masse IKEA-ture. Jeg har drukket hvidvin med mine veninder, samlet møbler med min søster, pakket bøger ned og stillet bøger op, og Nico og jeg har brugt lang tid på at bygge skrøbelige luftkasteller og udveksle fremtidsdrømme. Vi har hvisket til langt ud på natten og er faldet i søvn med smil på læberne.

September 2015 er en af de måneder, jeg vil huske resten af mit liv. Selvom nedenstående månedsvideo er uretfærdigt kort, og selvom mit fotoalbum er lammende tomt, har jeg skabt minder for livet. Det føles som om, hver eneste dag har været en milepæl. Som om mine inderste ønsker dagligt er gået i opfyldelse. Som om alting er faldet på plads helt uafhængigt af hinanden og alligevel danner et perfekt puslespil sammen til sidst. Det har været surrealistisk. Surrealistisk smukt.

I september læste jeg: 8 bøger. Og hver eneste var fantastisk.
I september købte jeg: 5 bøger. 
Septembers store læseoplevelse: Det er svært for mig at udpege en specifik bog, når alle jeg har læst har været noget helt særligt. Jeg genfandt en smule ro, da jeg genlæste en barndomsfavorit midt i al hverdagstumulten. L. M. Montgomerys Emily-bøger er mine hjertefavoritter, og når hele verden snurrer, holder de mig fast. Men Nikolai Leskovs fortællinger var også så atmosfæriske; Zafóns gyser var stemningsfuld; gensynet med Astrid Lindgren var tiltrængt, og fortællingen om Peter Pan var vidunderligt melankolsk. 
Septembers mest skuffende læseoplevelse; Den eneste bog jeg har læst i september, som ikke er med på ovenstående billede er "The Year of Shadows" af Claire Legrand, og det er også månedens mest intetsigende bog. Den var ikke dårlig – den blegner bare ved siden af Legrands tidligere roman.
Septembers mest mindeværdige ord: Jeg citerer "Peter Pan", fordi den er så evigt sigende – og fordi den passer så fint på en følelse, jeg har slæbt rundt på hele måneden: “The moment you doubt whether you can fly, you cease for ever to be able to do it.” 
  På oktobers læse-liste står der: Jeg har mange planer for oktober, men jeg har også forsvindende lidt tid. Jeg drømmer om at læse "Den uendelige historie" af Michael Ende, "The Remains of the Day" af Kazou Ishiguro og flere af Neil Gaimans Sandman-tegneserier. Samtidig drømmer jeg om at genlæse. Jeg vil gerne drage til Narnia, til hundredemeterskoven og måske også til Eventyrland lige om lidt – og jeg drømmer også om at finde tiden til at genlæse både Austen og Brontë. Sidstnævnte passer så perfekt til årstiden.

Hvad med jer? Hvad fik I læst og oplevet i september? Og hvad står på jeres læse-liste for oktober?

Månedlig opsummering: Kære august

August var: Længe ventet. Mandag d. 17. august har så længe haft en stor plads i min kalender med en rød ring til at markere dagen. Jeg har arbejdet henimod datoen i et halvt år, og da den pludselig kom, kom den alligevel bag på mig. Skriftlig specialeaflevering er sådan en mærkelig ting, for det er så sært at trykke 'upload' og vinke farvel til et halvt års arbejde uden nogen større finale. Men sommetider er de største ting i livet bare akkompagneret af de mindste ceremonier. 
August har næsten været splittet i to; før speciale og efter speciale. Før specialet stirrede jeg på min computerskærm i flere dage af gangen. Jeg læste, skrev og rettede i mekaniske bevægelser, og jeg kunne slet ikke bevæge mig væk fra min plads ved det papirsfyldte spisebord. Efter specialet har min hverdag eksploderet i et væld af farver og beslutninger. Jeg har set søde veninder, mødt nye mennesker, skålet og danset og grinet så meget, at mine kinder blev helt ømme. Jeg har fejret min mors og min lillebrors fødselsdag, deltaget så meget jeg kunne i Odenses eventyrlige festuge, kastet ris mod en enorm TV-skærm i forbindelse med The Rocky Horror Picture Show, betragtet glimmer og fyrværkeri på en sort nattehimmel, holdt filmaftener og set Big Hero 6 hvad der føles som en million gange. Min krop befinder sig i en salig ferietilstand, selvom jeg ikke har ferie. Jeg er bare ved at have styr på mine puslespilsbrikker.

I august læste jeg: 5 bøger og hvad der føles som millioner af artikler og specialegennemlæsninger. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har fået min læsefrihed tilbage, og jeg glæder mig til at udnytte det fuldt ud i de ventende efterårsdage. 

I august købte jeg: En enkelt bog – og det var faktisk en e-bog. Jeg manglede nemlig en essaysamling om Mr. Darcy til min specialeskrivning og derfor måtte jeg ty til en hurtig mulighed for downloading. 

Augusts store læseoplevelse: "The Gracekeepers" af Kirsty Logan var så smuk, at den efterlod mig helt åndeløs. Så velskrevet, poetisk og skrøbeligt melankolsk. Det er længe siden, jeg har læst en bog, der passede så perfekt til dens egen forside. 

Augusts mest skuffende læseoplevelse: På grund af tilbagevundet læsefrihed og øjeblikkelig læselykke har intet skuffet mig i august. Hvert eneste ord jeg har læst har været en nydelse efter så mange måneders læsetørke. 

Augusts mest mindeværdige ord: Jeg kunne med lethed citere hele "The Gracekeepers" fra ende til anden, for bogen består af intet andet end mindeværdige ord. Jeg vil dog også gerne fremhæve "The Fur Person" af May Sarton, som fik mig til at le højlydt med dens beskrivelser af en kats dagligdag. I bogen stødte jeg bl.a. på denne sætning: “It is a known fact that if one sits long enough in front of a door, doing the proper yoga exercise, the door will open.”

På septembers læse-liste står der: Slet ikke noget endnu. Jeg har svært at ved at overskue alt det, jeg gerne vil læse, så jeg lader tilfældigheden råde og glemmer planlægningen. September bliver en travl måned, men travlheden er selvvalgt og længe ventet, og jeg drømmer om at kunne få tid til at presse en genlæsning af "Emily of New Moon" ind. Det er så rart med noget velkendt midt i en periode af forandring. 

Hvad med jer? Hvad fik I læst og oplevet i august? Og hvad står på jeres læse-liste for september?

Månedlig opsummering: Musestille maj

Maj var: slet ikke særlig maj-agtig overhovedet. Med et vejr der snarere rimede på efterår end forår, en hektisk tasten på tastaturet og et forsøg på fuldstændig skrivehi, er maj gledet forbi uden de store forårsfyrværkerier. På en måde har det været rart at tage sig tiden til at skrive og til at arbejde med specialet. Det har været tilfredsstillende at se et sidetal gå fra 10 til 60 og arbejde sig frem mod et højtideligt løfte om sommerferie og sommerlykke, men det har også resulteret i, at jeg nærmest ikke har været uden for en dør hele måneden. Og dog. For maj indebar også begravelser (er det ikke den sørgeligste flertalsform overhovedet?), forpligtelser og regnvejrstraveri med højlydt musik.

Maj har dog også budt på små lykkeøjeblikke, der lige nøjagtigt kan presses ind i en specialeramt hverdag. En enkelt nat hvor Nico og jeg lyttede til Nirvana og snakkede til det blev morgen. En time-out fra hjemmekontoret sammen med verdens sødeste søster og en kulørt skål med is. Et besøg hjemme hos min mor, Rasmus og min søde lillebror. En biografaftale med en veninde. En middagsaftale med en anden veninde. Et gensyn og en fødselsdagsinvitation. Oprydning, rengøring, strukturering. Løse ender og sammenbundne successer. Maj har været stille, men den har også været smuk. Stilhed er ikke nødvendigvis en dårlig ting. 

I maj læste jeg: En enkelt bog og alverdens artikler og løsrevne sætninger. Jeg har ikke haft tiden til at læse, fordi jeg i stedet skulle skrive, og jeg har redigeret citater og formuleringer i en lang uendelighed.

I maj købte jeg: 11 bøger. Det er en vældigt skæv statistik, men der er intet så hyggeligt som at købe en bog og glæde sig til, at man får tiden til at læse igen. Desuden er mit sofabord ved at drukne i anmeldereksemplarer, og jeg har en masse ventende læseprojekter forude.

Majs store læseoplevelse: Majs største læseoplevelse er også majs eneste læseoplevelse. Jeg har læst og elsket "The Three Musketeers" af Alexandre Dumas, når jeg har haft et ledigt øjeblik. Sammen med andre søde læsere har jeg læst den på hashtagget #dumaslæsning på Twitter og Instagram, og det har været noget så jubelhyggeligt.

Majs mest skuffende læseoplevelse: Majs mest skuffende læseoplevelse er nok i virkeligheden manglen på læseoplevelser.

Majs mest mindeværdige ord: Legendariske ord fra en legendarisk bog: "All for one, one for all!" 

Majs læseklub-læsning: Min læseklub har været på eksamens-standby i maj, men med juni venter læseklubspicnic og "The Robber Bride" af Margaret Atwood. Det glæder jeg mig til.

På junis læse-liste står der: Letlæste historier og forventningens glæde. Jeg glæder mig til at genlæse "Winnie the Pooh" af A. A. Milne, jeg glæder mig til tegneseriefestival og til de tegneserier, jeg skal nå at læse inden, jeg glæder mig til dovne solskinsdage med en glitrende fantasybog, og jeg kan slet ikke vente med at læse den sidste bog på specialets læse-liste og sætte det allersidste punktum inden en ventende redigeringsproces. Lige om lidt er jeg færdig. Juni bliver så smuk.

Hvad med jer? Hvad fik I læst og oplevet i maj? Og hvad står på jeres læse-liste for juni?

Månedlig opsummering: Fortrøstningsfulde marts

Marts var: fyldt med aftaler, ord, mennesker og farver. Nyudsprungne blomsterknopper, en smule rummelighed, voksende overskud og begyndelsen på en ny rutine. Marts var støtten fra en nær veninde, mere kærestetid, familietid og mig-tid; tilbagelænede dage i Jylland, overskud på min skridttæller og duften af hjemmebag.  Jeg er ved at acceptere behovet for en ny dagsorden, og jeg har forstået værdien af otte timers uforstyrret søvn. 

Marts var flere skridt i den rigtige retning; et nyprikket hul på den strøm af ord, der engang skal blive til et speciale. Research, biblioteksbesøg, friskprintede notater, sortering i en uendelig strøm af materialeindsamling. Marts var oprydning i skuffer og skabe, forårsrengøring og en fyldt kalender. Marts har været et bevis på, at lidt kreativ tænkning kan binde de løse ender sammen. 

Egentligt tror jeg ikke, der er sket så meget i marts, men jeg har nået meget. Jeg har set mange mennesker, der betyder noget for mig, og jeg har fået en masse grundarbejde fra hånden. Bloggen har fyldt år, og jeg har tilladt mig selv et lille nostalgisk tilbageblik i dens arkiver – den er efterhånden ligeså meget en del af min hverdag som alt andet. Og jeg lærer meget om mig selv, når jeg læser bagud i den.

I marts læste jeg: 22 bøger. Jeg aner faktisk ikke, hvor jeg har fået tiden fra. 

I marts købte jeg: 13 bøger – størstedelen af hvilke har jeg lige bestilt, og jeg venter allerede utålmodigt på dem. Faktisk har jeg netop forsøgt at tracke dem på PostDanmarks hjemmeside, selvom de endnu ikke er blevet afsendt. Jeg glæder mig til en ny vidunderstak – især fordi jeg nærmest allerede har læst igennem den seneste.

Marts' store læseoplevelse: Denne måned har været en lang kavalkade af åndedrætsfrarøvende bogopdagelser og smukke ord. Selv hvis jeg ikke tæller genlæsninger med, er der en overflod af bøger at vælge fra og fremhæve. Månedens mest skinnende stjerne må dog være "The Pearl" af John Steinbeck, der overraskede mig ved at være en så kompakt fortælling om et så lamslående stort emne. Jeg er imponeret og målløs. 

Marts' mest skuffende læseoplevelse: Jeg blev meget sur og meget træt af "Paper Swans" af Jessica Thompson, som mest af alt var en omskrevet kliché.

Marts' mest mindeværdige ord: “No one forgets the truth; they just get better at lying” stod der i "Revolutionary Road" af Richard Yates. Og det er så sandt, at det næsten gør ondt – hvilket på sin vis er kendetegnende for hele bogen. 

Marts' lyrikvalg: I marts har jeg læst "Lullabies" af Lang Leav, som er en underfundig digtsamling med korte, naive og simplistiske digte. Leav er blevet kritiseret meget for sine rim for rimenes skyld, men jeg holder på en måde meget af den kluntede barnlighed, som hendes digte udstråler. Det er ikke altid elegant, men det føles sandt. 

Marts' læseklub-læsning: I marts har læseklubben læst "Middlesex" af Jeffrey Eugenides. En bog der irriterede mig en smule med dens lidt snæversynede blik på det komplicerede emne, som den mener at behandle. Jeg savner en mere nuanceret definition af køn og seksualitet end den "enten-eller"-problematik, som Eugenides opstiller. 

På aprils læse-liste står der: Ikke rigtig noget. Endnu. Jeg overvejer at springe ud i min første graphic novel, og jeg leger med tanken om at nyde Inger Christensens digte, men først og fremmest skal jeg skrive og læse specialetekster, artikler og antologier. Nonfiction kommer til at dominere min læse-liste, tror jeg.

Hvad med jer? Hvad fik I læst og oplevet i marts? Og hvad står på jeres læse-liste for april?