Årligt spørgeskema: Læseåret 2016

Jeg har tradition for et årligt spørgeskema her på bloggen – og nu er det atter blevet tid til at grave det frem. Det lader til, jeg liiiige kan nå at presse det ind i januars sidste tikkende timer. Det må afgjort være årets længste måned.
Ikke desto mindre nyder jeg min årlige tradition. Der er noget dejligt overskueligt ved at udfylde skemaer og skrive lister; bøgerne i det forgangne år står tydeligere frem på den måde. Og der er så mange, der er værd at huske.

Hvor mange bøger læste du i 2016? Ifølge Goodreads læste jeg 115 bøger i 2016. Jeg er ikke helt sikker på, hvor nøjagtigt det er, for der er et par genlæsninger imellem, som Goodreads ikke tæller med. 

Hvad var den korteste og den længste bog, du læste? Den korteste bog jeg læste i 2016 var knap nok en bog. Det er snarere en lille pamflet; et sammenhæftet essay. Ikke desto mindre er "The Unknown Unknown" af Mark Forsyth en fantastisk refleksion over boghandlere og deres gemte skatte på blot 23 sider. Den længste bog jeg læste i 2016 står i slående kontrast dertil med sine 1.058 sider. Det var nemlig "Dombey and Son" af den evigt overstrømske Dickens. 

Hvad var den bedste bog, du læste i 2016? "Daughter of Smoke and Bone" af Laini Taylor som er en medrivende fantasyroman, hvis lige jeg aldrig har kendt. Den er atmosfærisk, lyrisk, gribende og så anderledes. Så altopslugende.

Hvad var den værste bog, du læste i 2016? Jeg bliver stadig frustreret, når jeg tænker tilbage på "Harry Potter and the Cursed Child" af J. K. Rowling m.fl. Det er en bog, som for alvor deler vandene  mellem fans og ivrige Harry Potter-nostalgikere. For mit eget vedkommende, var den bare unødvendig. Håblødt unødvendig. 

Hvilken bog i år 2016 overraskede dig positivt? "The Underneath" af Kathi Appelt overraskede mig med sin dramatik og hev mig ud af en lang læsedvale. Selvom bogen på papiret ikke lyder voldsomt nervepirrende, læste jeg den med hamrende hjerte. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig, og det havde jeg ikke regnet med.

Hvilken bog i år 2016 overraskede dig negativt? Jeg føler mig næsten hjerteløs ved at skrive det her, men "Dewey: Bibliotekskatten, der ændrede verden" af Vicki Myron som virkede så perfekt ved første øjekast, endte med at blive den mest irriterende bog, jeg længe har læst. Jeg tænker tilbage på den og får myrekryb. Også selvom det burde være en hjertevarm læseoplevelser med katte, bibliotekarer og bøger.

Hvilken bogserie opdagede du i 2016? Laini Taylors "Daughter of Smoke and Bone"-serie tog mig med storm. Jeg læste den første i de tidlige januardage, og det tog mig et par uger at få bestilt de næste bøger i serien hjem. Ventetiden var nærmest ulidelig.

Hvilken bog fra en tidligere læst forfatter var din favorit? Leigh Bardugo overraskede mig med "Crooked Kingdom". Den var langt bedre end noget andet, jeg havde læst fra hendes hånd. 

Hvilke bøger som du læste i år 2016, vil du højst sandsynligt genlæse i år 2017? Jeg vil sandsynligvis vende tilbage til enkelte essays i Neil Gaimans "The View from the Cheap Seats" på dårlige dage. Ingen kan indgyde optimisme som Neil Gaiman kan. Jeg tror også, Laini Taylors fantasy-serie står højt på min genlæsningsliste – om ikke andet, så de særligt poetiske passager i den.

Hvem var den mest mindeværdige karakter i 2016? Jeg tænker stadig meget på hovedpersonen i Gustave Flauberts novelle "A Simple Heart". Og egentligt burde jeg slet ikke tænke på hende, for Felicité er i høj grad designet til at være let at overse. Og meget let at glemme. Men noget ved hende mindede mig om Kathrine Mansfields "Miss Brill", og hendes stille, tragiske og indadvendte eksistens er så velskrevet, at hun alligevel er ganske uforglemmelig.

Hvad er dit favoritforhold fra en bog i 2016? Forholdet mellem Jude og Willem i "Et lille liv" er uforglemmeligt. Og sommetider urealistisk. Men ofte smukt, barskt og fantastisk ambivalent. Det er en kærlighed – eller forestillingen om en – som er fuldstændig betingelsesløs og næsten klaustrofobisk i sin nærhed. Det er virkelig godt skrevet. 

Hvad var den smukkeste bog, du læste i 2016? Smukkeste i forhold til bogdesignet eller indholdet?   Det fineste bogdesign jeg stødte på i 2016 var "First Love" af Ivan Turgenev fra Folio Society med dens snirkler og roser. Den smukkeste bog jeg læste var måske "Love Letters of the Great War" redigeret og indsamlet af Mandy Kirkby. Det var i hvert fald den mest rørende; måske fordi den stammede fra virkeligheden.

Hvilken bog var så spændende, du ikke kunne lægge den fra dig? "Crooked Kingdom" af Leigh Bardugo var afsindigt spændende. Action er en af dens hovedingredienser.

Hvilken bog du læste i år 2016 havde en scene, som du var ved at dø for at få lov til at diskutere med andre? Slutningen på Neil Gaimans Sandman-tegneserie! Jeg har endnu ikke mødt nogen, som har læst tegneserien til ende, og det krible-krabler i mig for at spoile og diskutere, hver gang jeg møder en, som blot har påbegyndt serien. Slutningen er så uventet og så genial. 

Hvilken bog kan du ikke begribe, du ventede med at læse indtil 2016? "Eugene Onegin" af Alexander Pushkin. Det er sådan en letlæselig historie på trods af dens avancerede rim og komplicerede oversættelseshistorie. Sproget i den er så smukt og historien så tidsløs. 

Hvad er din favorit passage eller citat fra en bog læst i 2016? Her må jeg atter gribe til Neil Gaiman og et helt særligt essay fra "The View from the Cheap Seats". Han skriver så smukt: “We all—adults and children, writers and readers—have an obligation to daydream. We have an obligation to imagine. It is easy to pretend that nobody can change anything, that we are in a world in which society is huge and the individual is less than nothing: an atom in a wall, a grain of rice in a rice field. But the truth is, individuals change their world over and over, individuals make the future, and they do it by imagining that things can be different.”

Hvilke blogindlæg var de bedste, du skrev i 2016? Jeg holder meget af dette indlæg med rejseminder fra Edinburgh og tanker om at gå i en bogs fodspor. Min blog er i høj grad en bogblog, men det er også en måde for mig at se tilbage i tiden og huske bestemte følelser, tanker og øjeblikke. Derfor er jeg glad for, jeg fik skrevet dette indlæg efter en yderst ambivalent specialeproces. Det var så rart at få sat ord på.
Desuden nyder jeg at se tilbage på denne gennemgang af mit hjemmebibliotek, og jeg er glad for, jeg fik skrevet dette indlæg om bogbloggerverdenen og dens værdi.

Hvad vil du huske læseåret 2016 for? 

Hvad står på din litterære to-do-liste for læseåret 2017? Helt ærligt? Ikke så meget. Mit største bog- og blogønske må være at læse gode bøger og at nyde dem. At slukke telefonen, nyde et øjebliks fordybelse og koncentration, og at bladre i bøger som jeg er i humør til at læse. Måske bliver år 2017 året, hvor jeg endelig lærer at lade være med at færdiglæse bøger, som ikke interesserer mig eller beriger mig. Det håber jeg, for min tid er næsten for sparsom til andet.
Hvad bloggen angår, drømmer jeg om at finde en optimal rytme. Jeg kan ikke længere love faste indlæg på bestemte dage – men jeg kan love mig selv, at jeg indretter mit paperbackslot lige som jeg vil. Med det som optager mig i det øjeblik jeg skriver – og ikke det planlagte indlæg fra et Excel-ark, som jeg har lovet mig selv at skrive. 

Hvad står på din litterære to-do-liste for 2017? 

De 5 bedste bøger i 2016

Selvom kalenderen minder mig om, vi er i anden uge af januar, har jeg det som om, måneden først lige er begyndt. Sidste uge var en anelse desorienterende for mit vedkommende; juleferien forsvandt i et virvar af travle gøremål, familiebesøg og vennegensyn, og jeg havde det som om, jeg næsten havde brug for en ferie for at komme mig over ferien. Hvor paradoksalt dét end lyder.

I mellemtiden håber jeg, I alle er kommet godt ind i det nye år. At I har haft en vidunderlig jul og godt et nytår, som har gjort jer klar til 2017 – og alt det, der er i vente. 

I anledning af årsskiftet har jeg kastet blikket lidt tilbage og kigget på min læseliste fra 2016. Ud af de 115 bøger, jeg har læst, vil jeg her fremhæve fem favoritter. Fem bøger som er blevet hos mig, selvom året er forsvundet.

#5: "The View from the Cheap Seats" af Neil Gaiman. For én gangs skyld har jeg skrevet en nonfiction-bog på årslisten. Det er en sjældenhed – men med Neil Gaimans navn på er det samtidig ikke en overraskelse. Jeg elsker hans måde at sammensætte ord på, hvad end der er tale om essays, fantasyromaner, tegneserier eller offentlige taler. "The View from the Cheap Seats" er en litterær skattekiste; fyldt med boganbefalinger og referencer til kendte værker såvel som genredefinitioner og litteraturforskere. Jeg nød rejsen gennem Gaimans ordunivers. 

#4: "The Little White Horse" af Elizabeth Goudge. Jeg tror, "The Little White Horse" kan smelte ethvert hjerte. Det er en klassisk børnefortælling om en pige, der kommer ud for en lang række eventyr og derefter ikke helt kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Det er også en vaskeægte sprogperle; fyldt med gammeldags charme og yndige beskrivelser. 

#3: "The Underneath" af Kathi Appelt. I sommeren havde jeg en læsepause. Og en blogpause. Det var ikke planlagt, men det skete bare som en naturligvis konsekvens af en fyldt kalender og ganske få feriedage. Jeg læste ikke noget i flere måneder. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Lige indtil jeg fik "The Underneath" i hænderne. Bogen var så nervepirrende, så intens og samtidig så stilfærdig at jeg ikke kunne undgå at vende side efter side. Det var den perfekte bog på det perfekte tidspunkt. Og så er det en stærk fortælling om kattekillinger, krokodiller, ondskabsfulde mennesker og hjælpsomme hunde. Hvor usandsynligt det end lyder. 

#2: "Et lille liv" af Hanya Yanagihara. Jeg brugte næsten en måned på at læse mig igennem "Et lille liv", og jeg har brugt dobbelt så lang tid på at forsøge at definere mine følelser for den. I lang tid vaklede jeg mellem en enkelt stjerne og fem; og nu er jeg endt på fem. Ikke fordi det er en perfekt bog (snarere tværtimod!), men fordi jeg har så mange følelser for den og dens karakterer. Det er en bog, jeg har grædt over. Smilet over. Været sur på. Det er en bog, jeg decideret har hadet – og alligevel er det også en bog, som har efterladt sig et enormt tomrum. Jeg læste i den hver aften i en måned, og aftenen efter jeg færdiggjorde den, anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Den barske fortælling både knuste og vandt mit hjerte. Modvilligt, endda.

#1: "Daughter of Smoke and Bone" af Laini Taylor. "Daughter of Smoke and Bone" var den første bog, jeg læste i 2016 og så afgjort den bedste. Det er en fantasybog, jeg i lang tid har fået anbefalet og i lang tid har ignoreret. Men det viste sig hurtigt at være en fantasybog med alt det bedste fra genren. Den transporterede mig med lethed fra én verden til en anden; introducerede mig til kimærer, engle, dæmoner og en blåhåret pige som trådte ind og ud af verdenssprækker for at opsamle kindtænder til perlekæder. Laini Taylor skriver med atmosfærisk lethed og bruger lige dele fantasi og poesi til at opbygge sit kongerige. Det er en bog, man lever i, mens man læser. Og derefter lever bogen i én. 

Hvilke store læseoplevelse har I haft i år 2016? Deler vi nogle favoritter – eller ser jeres lister helt anderledes ud?

Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#8)

I dag har jeg tænkt mig at læse hele dagen væk. Det er i sig selv ikke noget usædvanligt, men dette er en hel særlig anledning. I dag er nemlig dagen for det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som indebærer 24 timers læsning. 24 timer i selskab med bøger, te, tæpper og online læsere. Findes der noget bedre?

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram. 

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr.

Kl. 13.45 – Normalt plejer jeg at sove længe på dage som denne; det er rart at forberede sig til de kommende 24 timers marathonlæsning med en god nats søvn. Det skete bare ikke i dag. I stedet vågnede jeg klokken 6 i morges, og jeg har forsøgt at fordrive ventetiden lige siden.

Men nu nærmer viserne på uret sig. Om lidt er det læsetid, hyggetid og snakketid. Jeg glæder mig, og nu venter jeg bare på, de sidste minutter forsvinder.

Kl. 14.00 – Starskuddet har lydt, og efterårets læsedøgn er endelig gået i gang. Jeg har anrettet mig et lille (og meget upraktisk) læsehjørne foran min vindueskarm, hvor jeg slubrer te og nyder det sjældne solskin. Den første bog der skal gøre mig selskab er "Lydia" af Natasha Farrant, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Det virker allerede som den bedst tænkelige start.

Kl. 15.18 – Den første time er gået, og jeg er næsten halvvejs i min første bog. Siderne i "Lydia" vender nærmest sig selv, imens Lydia lystigt genfortæller sin version "Pride and Prejudice" i dagbogsform. Det er altid lidt sjovt, når en velkendt historie bliver udforsket fra en ny synsvinkel – selvom jeg må indrømme, Farrant endnu ikke har tilføjet noget uddybende til Lydias karakter. Det er dog sjovt alligevel, og bogen er en ganske let start på læsedagen.

Kl. 16.59 – Jeg har netop færdiglæst "Lydia", som endte med at overraske mig lidt. Farrant skubbede Lydias historie i en helt anden retning og opfandt nye karakterer undervejs. Resultatet var lidt sært – en tragikomisk historie, der på sin vis var underholdende nok, men som på ingen måde gav mig mere forståelse for Lydia. Hun var – hele bogen igennem – den samme eventyrlystne teenager som i "Pride and Prejudice".
Nu vil jeg klikke rundt på blogs og på Instagram-hashtags, før jeg begynder læsningen af Jack Londons "Call of the Wild". Den glæder jeg mig virkelig til.

Kl. 18.22 – "The Call of the Wild" var en mærkværdig læseoplevelse. På en måde var den alt det, jeg havde forventet; en slags "Black Beauty" bare med en hund i stedet for en hest, og samtidig var den også noget helt andet og fremmedartet. Den var meget moralistisk på en eller anden måde; stærkt insisterende på, at dyr skal leve i naturen og ikke under falsk ejerskab. Ganske interessant – men underholdende? Det ved jeg ikke.
Inden jeg griber den næste bog i bunken, vil jeg spise noget aftensmad med Nico. Tiden er gået så stærkt.

Kl. 19.05 – Mørket har sænket sig, og duften af risengrød spreder sig i lejligheden. Ah. Jeg hygger mig og nyder en lille læsepause, inden det bliver tid til den næste bog i stakken.

Kl. 20.17 – Jeg er nu halvvejs i "Monster" af Patrick Ness, og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal mene. Jeg venter hele tiden på et plottwist, en erkendelse eller en-eller-anden dybsindig symbolik. Er det ikke altid den største fare ved at læse hypede bøger?

Kl. 20.52 – Okay, "Monster" var rørende. Også selvom den ikke var overraskende. Det er en fin historie om tab, sorg og om accept, pakket ind i simpel eventyrslogik. Havde jeg været i det rette humør, kunne jeg sikkert være blevet rørt til tårer. Som det er nu, slap jeg med en klump i halsen og lidt stof til eftertanke.

Kl. 21.31 – Jeg har tændt stearinlys, Nico har lavet varm chokolade og fyldt slikskålen, og efter en lille omgang blogklikkeri er jeg klar til dagens fjerde bog. Jeg er i humør til noget kort, og derfor er Penguins famøse Black Classics det oplagte valg.
Lige om lidt påbegynder jeg "Olalla" af Robert Louis Stevenson, som skulle være en gotisk fortælling – perfekt til det tidlige oktobermørke!

Kl. 22.06 – I hvad der næsten virker som en ny readathon-rekord, er jeg allerede træt. Mine øjenlåg er blevet tunget, og jeg har skiftet mit tæppe ud med min tunge vinterdyne. Jeg kan ikke finde hoved og hale i "Olalla" og bliver ved med at genlæse de samme sætninger. Derfor har jeg lagt Stevenson til side for en stund og fundet "The Marvelous Land of Oz" frem i stedet. Lykkedes det heller ikke med den, må det være tegn på, at jeg skal sove snart.

Kl. 04.41 – Jeg faldt i søvn (selvfølgelig, fristes man til at sige). Jeg er netop vågnet og har sat noget vand over til te. Om lidt vil jeg sætte mig til rette igen med en kop pebermyntete og "The Marvelous Land of Oz", som jeg knap nok fik taget hul på, før jeg faldt i søvn. Men først skal jeg lige på rundtur i bogbloggerland.

Kl. 05.31 – Et klik førte til et andet, og nu sidder jeg her, først en time efter, og er læseklar. Men først skal jeg lave endnu en kop te.

Kl. 06.47 – Åh, hvor jeg elsker at læse i morgenmørket. Her er helt stille, og jeg kryber sammen i lænestolen med vinterdyne og morgenhår. Jeg har ro i kroppen og en kop te i hånden. Alting er, som det skal være.
Jeg har i øvrigt lige færdiglæst "The Marvelous Land of Oz", og det var en skøn historie. Oz-universet er så kulørt, hurlumhejhektisk og absurd. Det er en fryd at være tilbage, og jeg tager straks hul på den næste historie i rækken, "Ozma of Oz".

Kl. 07.24 – Har I nogensinde set den anden Oz-film? Den hvor Dorothy er indlagt på en galeanstalt og på en eller anden måde kommer til Oz derfra? Jeg ved, mange hader filmen – men åh, hvor jeg elskede den som barn. Jeg husker især en scene med en smuk kvinde, der havde et helt rum fyldt med afskårne hoveder, så hun kunne skifte ansigt, når hun havde lyst.
Jeg havde faktisk helt glemt, hvor højt jeg elskede den film. Lige indtil nu, hvor jeg stødte på scenen med de afskårne hoveder i "Ozma of Oz". Det er åbenbart der, filmscenen stammer fra. Det er altså pudsigt med sådan et barndomsminde, der pludselig popper op igen.

Kl. 07.57 – "Ozma of Oz" er stadig herlig læsning. Men jeg tror, jeg vil tage en hurtig pause fra læseriet og smutte ned i byen for at hente lidt morgenmad. Solen står vist også snart op.

Kl. 10.22 – Jeg er lige kommet hjem fra en gåtur, der blev lidt længere end først antaget. Himlen var bare så klar og luften så efterårssprød, at jeg fik lyst til at trave lidt rundt mellem de gule træer og nøgne grene. Jeg har virkelig fået efterårskuller.
Nu sidder jeg og tygger lidt i en rosinbolle, imens jeg klikker rundt på forskellige blogs. Nico sover endnu, så her er helt morgenstille.

Kl. 11.16 – Oz-eventyret fortsætter. Jeg har lige færdiglæst "Ozma of Oz", og vil nu drage videre til "Dorothy and the Wizard in Oz". Det er virkelig hyggelig, nostalgisk og sød læsning. Og så passer det perfekt til mit koncentrationsniveau lige nu.

Kl. 12.05 – Der er nu kun to timer tilbage af efterårets læsedøgn. Og hvor har det været hyggeligt. Jeg er nået til den femte (og sidste i min samling) Oz-bog, "The Road to Oz" og planlægger at bruge de sidste to timer med den. Det er nemlig godt selskab.

Kl. 12.32 – Nico er lige stået op og vimser rundt i køkkenet for både at lave kaffe og kakao. Morgenstilheden er brudt, og jeg nyder atter at have lidt selskab.

Kl. 13.48 – Læsedøgnet er ved at nå sin ende, og jeg har netop vendt sidste side i "The Road to Oz", som var en virkelig fin slutning på dagens Oz-eventyr. Så vidt jeg ved er der hele 14 bøger i serien – men for nu er jeg glad for at have læst de første fem. Måske vender jeg tilbage en dag. Det er virkelig hjertevarm læsning.

Kl. 14.00 – Klokken har slået tolv, og de 24 timer er gået. Det har været 24 skønne timer tilbragt med gode bøger og fyldt med små sludre på Instagram og Twitter, i Facebook-grupper og på danske bogblogs. Det er så sjovt, når læsningen bliver social på den her måde. Når bøgerne bringer folk sammen. Jeg siger inderligt tak for denne gang – og sender luftkys til alle mine medlæsere, der har heppet mig gennem dagen og gjort det hele så meget hyggeligere med små kommentarer og boganbefalinger undervejs.
Denne gang har jeg læst 1436 sider, hvilket (næsten) er hele min læsestak. Jeg ofrede nemlig de to Penguin-noveller til fordel for 7 timers søvn, hvilket på sin vis var en ganske fin byttehandel. Nu sidder jeg bare og overvejer, om jeg skal fortsætte læsningen og snuppe de to Penguin-bøger med det samme. Jeg er nemlig ikke helt klar til at slippe læsningen endnu.

Social læsning; Dewey's Read-a-Thon

Hvad skal du lave på lørdag? Jeg skal læse, og jeg skal ikke læse alene. Jeg har nemlig revet 24 timer ud af min kalender for at være med, når startskuddet for Dewey's Read-a-Thon lyder lørdag klokken 14.00, og hele verden griber bøgerne. Og hvis du på nogen måde kan finde tiden til det, vil jeg inderligt opfordre dig til at læse med.

Der eksisterer et bånd mellem bogelskere, som er svært at forklare. Og alligevel er det så tydeligt. Man mærker det, når en fremmed går forbi med ens yndlingsbog, og man øjeblikkeligt synes om vedkommende. Man mærker det, når en bekendt begynder en samtale med ordene "Har du læst ... ?". Man mærker det i køen til bog-filmatiseringer, man mærker det ved tilfældig øjenkontakt i boghandlen, eller når en gæst træder ind i ens lejlighed og styrer direkte mod bogreolen.
Der findes også særlige ting, der kun giver mening for bogelskere, og som forekommer resten af verden skrupskøre. Som f.eks. når man bruger en eftermiddag på at løbe rundt på en kost og jagte en bold i selskab med små børn til Odenses Harry Potter-festival. Eller når man rejser land og rige rundt for at møde en amerikansk stjerneforfatter. Eller når man river en hel weekend ud af sin kalender for at læse. 
Dewey's Read-a-Thon er en af de ting, der er svære at forklare for det ikke-bogelskende folk. Og med god grund; for basalt set er det bare en læseudfordring, der går ud på at læse i 24 timer og blogge/tweete/instagramme om det undervejs. Konceptet lyder ikke synderligt imponerende – og det er det egentligt heller ikke – men det er sådan en vigtig begivenhed alligevel. For læseudfordringen samler bogelskere fra hele verden via hashtags og fastsatte tidspunkter. På Twitter opstår der korte samtaler og små "den har jeg også læst!"-kommentarer, på Instagram uploades et virvar af billeder af læsestunder med kaffe, varm kakao og opslåede bøger, og på blogs over hele verden dokumenteres læsefremskridtet løbende. Læsningen bliver forvandlet til noget socialt – til noget man gør i fællesskab og er sammen om. Og det er deri, magien består.

Dewey's Read-a-Thon starter på lørdag klokken 14 og slutter på søndag klokken 14. Udfordringen indebærer 24 timer dedikeret til læsning og bogsnak, og man kan strukturere dem akkurat som man vil. Hashtagget #readathon (og for danske læsere #readathondk) hjælper deltagerne med at finde hinanden på Instagram og Twitter og sikrer en masse sjove samtaler undervejs.
Jeg deltager selv for ottende gang på lørdag. Jeg glæder mig til at læse en masse bøger, men jeg glæder mig allermest til at dele læsningen med andre undervejs. Jeg satser ikke på at holde mig vågen i 24 timer, men jeg vil holde ud så længe, jeg overhovedet kan.
I kan følge mit læsedøgn her på bloggen, hvor jeg vil oprette et opdateringsindlæg, på Instagram hvor jeg vil dele stemningsbilleder og på Twitter hvor jeg vil skrive løs om søvnunderskud og antal brugte tekopper.

Vil du være med? Læs mere om eventet her og tilmeld dig her. 

1.546 sider fordelt på 6 bøger. Det er, hvad jeg planlægger at læse på lørdag. Det lyder af helt uoverskueligt meget, men mine erfaringer siger mig, at tiden kommer til at flyve afsted, og siderne næsten vil vende sig selv. Hvis jeg har valgt de rigtige bøger, altså.

Det kommer altid bag på mig, hvor meget man reelt kan nå at læse på 24 timer, hvis blot man fordyber sig og sætter verden på pause.

Min læsestak består af disse bøger;

• "Lydia – The Wild Girl of Pride and Prejudice" af Natasha Farrant som jeg skal synkronlæse med Anne Nikoline. Det er den første bog i min læsestak, og jeg tror, det bliver den perfekte start. Den virker letlæst og sød – og jeg glæder mig til at udveksle kommentarer med Anne Nikoline undervejs i læsningen. 
• "The Call of the Wild" af Jack London er sådan en bog, jeg har drømt om at læse længe. Det er en børneklassiker, som fortæller historien om en hund ved navn Buck, som pludselig får ændret sin tilværelse og går fra familiehund til slædehund midt i den nådesløse natur. Det er en kort bog, men efter sigende en smuk bog. 
• "Monster" af Patrick Ness gemmer jeg til mørket falder på. Det er en mørk fortælling om sygdom, sorg, tab og andre hverdagsmonstre. Ganske dyster og oktoberpassende – og fyldt med smukke illustrationer, som uden tvivl vil få læsningen til flyde lidt hurtigere.
• Da det gik op for mig, hvor lavt mit samlede sidetal var, fandt jeg på en nødløsning. "The Wizard of Oz"-bøgerne af Frank L. Baum har jeg længe haft stående ulæst. Eller, jeg har læst den første bog i serien, men aldrig de resterende. Det vil jeg forsøge på lørdag. Første bog var et eventyr, og jeg glæder mig til at få resten med.
• "Olalla" af Robert Louis Stevenson og "The Life of a Stupid Man" af Ryūnosuke Akutagawa er to korte bøger fra Penguins Black Classics-serie. Perfekte som afveksling og læseafbræk i Oz-læsningen.

Deltager du i lørdagens læsemarathon? I så fald, hvor kan jeg følge dig? Har du planlagt din læsestak – og hvad glæder du dig mest til at læse? Har du planer om at læse hele natten, eller foretrækker du at sikre din nattesøvn undervejs? 

Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#7)

I dag er en læsedag. De næste 24 timer er markeret og reserveret i min kalender til læsning og online læsesnak med bogelskere fra hele verden. Det er nemlig atter blevet tid til det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som indebærer 24 timers læsning. Og jeg er sikker på, det bliver 24 vidunderlige timer.

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram. 

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr. 

Kl. 13.52 – Af en eller anden årsag starter mine Read-a-Thon's altid med et drys af panik. En halv time før læsemarathonnets start kommer jeg altid i tanke om noget, jeg mangler; jeg løber i butikker og løber tilbage, opstiller bøger og snacks, og når kun akkurat at lande i lænestolen, inden startskuddet lyder og læsedøgnet starter. Sådan var det naturligvis også i dag – selvom jeg egentligt startede i god tid med afhentning af bøger på biblioteket, anretning af snacks og finjustering af bogstakken. 

Men nu er jeg klar. Jeg sidder i min lænestol, omgivet af bøger og med øjnene på uret. Om lidt går det i gang. Om lidt skal hele verden læse.

Kl. 14.00 – Startskuddet er lydt, og flere tusinde mennesker over hele kloden åbner i dette øjeblik en bog. Jeg er ingen undtagelse, og den første bog på dagens læseliste er den kærlighedsfine "A Song for Summer" af Eva Ibbotson, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Jeg glæder mig til at forvilde mig ind i historien – og endnu mere til at diskutere den undervejs. 

I skrivende stund sidder jeg i lænestolen på mit bibliotekskontor. Jeg er alene hjemme, lejligheden er stille, og ved siden af mig damper en kop te på livets løs. Det er det perfekte læsescenarie på en perfekt læsedag. 

Kl. 15.44 – Næsten to timer og 165 sider senere, sidder jeg stadig og læser på livet løs. "A Song for Summer" er akkurat så sukkersød og velskrevet, som jeg havde forestillet mig. Det er en traditionel fortælling om hjemlige dyder, overklasseslivet under Anden Verdenskrig og naturligvis om kærlighed. Jeg nyder at bladre i den.
Jeg har dog ikke nonstop læst siden startskuddet lød – min mor ringede nemlig, og en kort samtale udviklede sig til tre kvarters hyggesnak. Men den slags skal der nu også være plads til. Og det var, som altid, rart at høre hendes stemme. 

Kl. 16.52 – Jeg har netop færdiglæst min første readathon-bog. "A Song for Summer" var, på sin vis, alt jeg havde forventet, den ville være; en sød og rosenrød fortælling om en pige, der forelsker sig. Men den var alligevel slet ikke, som jeg troede; en smule for bekvemmelig og en sær blanding mellem eventyrlig og umulig. Ikke desto mindre var det en sød bog, som kun blev sødere af løbende Facebook-snak med Anne Nikoline. 

Kl. 17.41 – Efter næsten en times online klikkeri, vasketøjssortering og snackopdatering, er jeg tilbage i min læsekrog med en ny bog foran mig. Jeg har byttet lidt rundt på rækkefølgen i mine bøger og vil nu begive mig ind i en fantasy-verden, jeg længe har drømt om. Bogen der gør mig selskab er nemlig "A Wrinkle in Time" Madeleine L'Engle. Og mine forventninger er skyhøje.

Kl. 20.02 – "It was a dark and stormy night". Med de ord begyndte "A Wrinkle in Time", og med de ord forelskede jeg mig øjeblikkeligt i den. Madeleine L'Engle leger skødesløst med fantasy-klichéer og science-fiction elementer, og resultatet er en finurlig fortælling med skæve og levende karakterer. Jeg elskede det kaotiske eventyr, bogen førte mig ind i – og havde jeg vidst, hvor skøn bogen var, ville jeg have sørget for at eje fortsættelsen. Nu er jeg efterladt med en cliff-hanger og en ulidelig trang til mere.
Om lidt vil jeg begive mig ud i køkkenet for at lave mad, og derefter er den næste bog på min læse-liste en kort klassiker på blot 55 sider. Jeg glæder mig til et gensyn med Gustave Flaubert – men først har jeg brug for at fordøje det sidste smil, som "A Wrinkle in Time" bragte mig. 

Kl. 20.56 – Jeg elsker Flaubert. Jeg elsker hans benhårde realisme, hans skildring af tragiske menneskeskæbner og den higen efter noget mere, noget større, noget andet, som hans karakterer så ofte gennemgår. "A Simple Heart" er en meget lille historie på blot 56 sider. Men jeg kan ikke lade være med at være imponeret over den stille historie om en kærlighedsløs kammerpige og hendes symbolske papegøje.

Kl. 21.32 – Mørket er faldet på. Jeg har tændt stearinlys og byttet aftensmaden ud med en skål Cornflakes. Og nu er jeg tilbage i lænestolen med en bog; aftenens sidste bog, tror jeg endda. Jeg skal nemlig læse "Blankets" – en grafisk roman fyldt af vinterstemning og kærlighed. Og måske er den i virkeligheden mere årtidspassende, end jeg troede. Det sneede i hvert fald tidligere i dag, som for at opsætte den helt perfekte scene til læseriet. 

Kl. 23.23 – "Blankets" er en virkelig fin dannelseshistorie. Den er ikke nødvendigvis romantisk, men måske snarere idealistisk. Den handler om den første forelskelse og om at indse, hvem man er, og hvem man betyder noget for. Fyldt med fine familieøjeblikke og skildringer af søskende, er den medrivende og velskrevet. Og en perfekt modgift til tunge øjenlåg.

Kl. 00.07 – “On my first visit to the public library, I was like a kid at a candy store where all the candy was free. I gorged myself until my tummy ached.” 
Nico er lige kommet hjem; en smule fuld og omtumlet, kærlig og pjattet, og sidder nu og stirrer på mig, imens han drikker Cola. Næsten i samme øjeblik som jeg hørte, nøglen dreje rundt i døren, vendte jeg den sidste side i "Blankets". Det var en rørende læseoplevelse, der så fint beskriver skrøbeligheden i den første kærlighed, og det skelsættende øjeblik hvor man indser, ens forældres livsstil ikke behøver at være ens egen. Det er en smuk historie med smukke tegninger, og den var så afgjort værd at læse.
Nu tror jeg, jeg vil gå i seng og sove fem-seks timer, inden jeg åbner den næste bog. Jeg er ikke voldsomt træt, men jeg ved, jeg får brug for min søvn. For jeg har mange planer for i morgen – og et behov for at hænge bedre sammen på mandag. Godnat til alle midnatslæsere og natteravne, der endnu er vågne. Gid I må sove godt! 

Kl. 06.12 – Jeg er vågen igen. Elkedlen damper, og jeg trisser rundt i sutsko og med uglet hår. Om lidt vil jeg starte på mit næste læseeventyr – "Kasyan from the Beautiful Lands" af Ivan Turgenev. Men først vil jeg lige tage mig lidt tid til at klikke rundt. Og til at vågne op.

Kl. 06.59 – Jeg har lige haft en sært gensyn. "Kasyan from the Beautiful Lands" indeholder to noveller af Turgenev, og den ene var "The District Doctor", som var den første tekst, jeg nogensinde fik til opgave at læse og analysere på Litteraturvidenskab. Jeg havde næsten helt glemt den – og pludselig kom det hele tilbage til mig igen. Hvor usikker jeg var dengang, hvor svært jeg havde ved at forstå, hvad jeg skulle, og hvor god novellen rent faktisk var til formålet. Det er sjovt, som nogle bøger kan tage en så let tilbage i tiden. Akkurat som musik. 
Inden jeg samler min sidste planlagte bog op fra min læsestak, vil jeg ud i morgenlyset og løbe en tur. Intet vækker mig på en bedre måde.

Kl. 08.13 – Jeg er tilbage efter en opkvikkende (og hård!) løbetur og vil påbegynde den sidste bog fra min læsestak inden morgenmaden. Bogen er "Hotel Alpha" af Mark Watson – en bog, jeg hovedsageligt vil læse på grund af det smukke cover og den Fitzgerald-lignende bagsidetekst. Jeg glæder mig og håber, at det er det helt rigtige læsevalg. 

Kl. 09.47 – Jeg er 150 sider inde i "Hotel Alpha", som er en farverig bog med skiftende perspektiver. Jeg aner endnu ikke helt, hvad jeg synes om den – så jeg læser stille videre med en kop varm kakao og en lille skål jordbær i hånden. Det er ægte morgenidyl.

Kl. 11.02 – Bogen snød mig, og der var færre sider, end jeg troede. De sidste sider var nemlig blot ekstramateriale; spørgsmål og novellefragmenter. Det er sært, når den slags sker. Jeg bliver altid så forvirret, når jeg kan mærke historien slutte, og der stadig er massevis af sider tilbage. Jeg føler mig ofte snydt.
Men bogen er færdiglæst, og den var god. Det er en beskrivelse af et kaotisk og fashionabelt hotel fra 60'erne til 00'erne – og mest af alt er det selvfølgelig en historie om mennesker i hotellet. Mennesker som har deres egne problemer, hemmeligheder og private smerter. Som alle har. Det var en fin fortælling – blot en smule usammenhængende. Og også en smule undervældende. Jeg havde nok i virkeligheden aldrig læst den, hvis det ikke var for dens forside.

Kl. 12.34 – Nico er netop stået op, og vi har været nede at handle og spist en bid morgenmad sammen. Nu er jeg tilbage i lænestolen og klar til slutspurten af årets Read-a-Thon. I et anfald af komplet fantasiløshed har jeg blot besluttet mig for, at færdiglæse den bog jeg egentligt var midt i. Jeg har nemlig stadig 90 sider tilbage af "Fathers and Children" af Ivan Turgenev. 

Kl. 13.28 – Jeg har netop vendt den sidste side i "Fathers and Children", som bestemt var god og tankevækkende, men måske i virkelig ikke lige det, jeg var i humør til. Det er en meget filosofisk og politisk bog, der hovedsageligt består af diskussioner af karakterernes ideologier. Og det blev en anelse tungt efter en dag med så mange vidt forskellige læseoplevelser.
Nu er der kun en halv time tilbage af det famøse læsedøgn, og jeg tror, jeg vil bruge den sidste tid på at klikke rundt og foretage et par blogbesøg. 

Kl. 14.02 – Læsedøgnet er slut, og jeg vil snart prikke hul på min lille læseboble. Det har, som altid, været en fornøjelse at læse med så mange andre læsere; at dedikere et helt døgn til bøgerne og bogsnakken; og at føre tilfældige Twitter-samtaler med mennesker fra hele kloden. Bøger kan bringe folk sammen på så mange måder. Og det her er en af mine foretrukne.
I løbet af de sidste 24 timer har jeg læst 1828 sider fordelt på 7 bøger og 18 timer. Jeg har besøgt fjerne fantasilandskaber, østrigske kostskoler, befundet mig på snedækkede landeveje og læst om russisk idealisme. De seneste timer har budt på alskens bogstavseventyr – i bøger såvel som på internettet. Og det har været en fornøjelse.

En læselørdag i vente; Dewey's Read-a-Thon

På lørdag har jeg lejligheden for mig selv. Nico skal til svendegilde i Svendborg, og jeg vil være at finde på mit kontor; sammenkrøbet i en lænestol med en dyne og omgivet af bøger. Den eneste lyd vil være lyden af mig, der taster, bladrer, koger vand og slubrer te. Og ellers vil lejligheden være helt stille og mørk. Men jeg vil ikke være alene.

For selvom jeg har planlagt en læseaften, har jeg ikke planlagt en alene-aften. Snarere, tværtimod. På lørdag læser jeg i fællesskabets tegn sammen med flere tusinde læsere fra hele kloden. Jeg vil vende sider i takt med mennesker, jeg aldrig har mødt, og jeg vil dokumentere, diskutere og dele mine læseoplevelser undervejs. På lørdag er det nemlig atter tid til Dewey's Read-a-Thon. Et halvårligt event hvor læsning bliver forvandlet fra en ting man udøver i enrum til en ting man hylder i fællesskab. 

Helt formelt er Dewey's Read-a-Thon hvad man kan kalde et læsemarathon. Det er et online event, der udfordrer læseheste i hele verden til at læse løs i 24 timer og bruge Twitter, Instagram og blogs undervejs til at tale med andre læsere. På lørdag klokken 14 lyder startskuddet, og først søndag klokken 14 er læsedøgnet slut. For mange betyder det tunge øjenlåg og en søvnløs nat – men man kan opbygge sit læsedøgn præcis som man vil; læse med i en time eller to, eller slet ikke læse med overhovedet og blot følge fra sidelinjen. Den eneste regel er, at man skal have det sjovt. 

I løbet af de 24 timer vil arrangørerne afholde konkurrencer, opstille udfordringer og udsende løbende heppehilsner på Twitter. For mit eget vedkommende vil jeg være at finde her på bloggen, hvor jeg vil oprette et indlæg med løbende opdateringer, og jeg vil tweete og instagramme løs på engelsk under hashtagget #readathon. Akkurat som jeg plejer.

Det er nu syvende gang, jeg deltager i Dewey's Read-a-Thon, og jeg glæder mig, som var det første gang. Det er nemlig altid sjovt; altid hyggeligt og altid en helt speciel fornemmelse at læse samtidig med resten af verden. Og selvom jeg ofte befinder mig i min lænestol omgivet af bøger, er der noget særligt over netop dette døgn; for jeg er ikke kun omgivet af bøger, jeg er også omgivet af mennesker. 

Denne gang ved jeg ikke, om jeg vil holde mig vågen hele natten. Sandsynligvis ikke. Men jeg ved, jeg vil få et vidunderligt læsedøgn. Uanset hvad og hvor meget jeg får læst. Det er nemlig den delte læseglæde, der er i fokus.

Vil du være med? Læs mere om eventet her og tilmeld dig her.  

I år kom datoen bag på mig, og jeg var ikke helt så forberedt, som jeg ville ønske. I sidste uge bestilte jeg nemlig en smuk bogpakke hjem med læseforslag, som desværre endnu ikke er dukket op. Til gengæld har jeg netop fået en mail fra biblioteket om, at en grafisk roman ligger og venter på mig – lige i tide til at blive inkluderet i den endelige læsestak.

Mine læseplaner ser i skrivende stund sådan her ud;

• "A Song for Summer" af Eva Ibbotson har stået længe på min læseliste. Og nu har jeg planer om at starte læsedøgnet med den i selskab med Anne Nikoline, som vil læse den synkront med mig, så vi løbende kan diskutere den og udveksle gispende, spørgende og beundrende kommentar under læsningen. 
• "Hotel Alpha" af Mark Watson er sådan en bog, jeg intet aner om. I stedet blev jeg lokket af dens dybblå forside, dens sprælske og samtidigt intetsigende bagsidetekst med henvisninger til F. Scott Fitzgerald og de dansende jazz-tider. Jeg forestiller mig en stemningsfuld fortælling med farvebrus og drama.
• "A Wrinkle in Time" af Madeleine L'Engle er en fantasy-roman, jeg længe har drømt om at læse. Det er en fortælling om en pige og hendes bror, der kommer på et storslået eventyr. Et eventyr som ingen havde regnet med og tænkt på – og et eventyr jeg er sikker på, vil holde mig vågen i de sene nattetimer.
• "A Simple Heart" af Gustave Flaubert og "Kasyan from the Beautiful Lands" af Ivan Turgenev har det til fælles, at de begge er klassiske fortællinger på 55 sider. De tilhører Penguins Black Classics-serie og er læst i et snuptag. Perfekt som mellemmåltider mellem romaner og tunge øjenlåg. Og fristende nemme at færdiglæse hurtigt.
• "Blankets" af Craig Thompson er desuden en grafisk roman, der ikke er på billedet, men som alligevel vil befinde mig i min læsestak, når jeg har hentet den hjem fra biblioteket. Det er en fin fortælling om forelskelse og snevejrsunivers; efter sigende både poetisk og romantisk. Og jeg glæder mig.
• Slutteligt har jeg en idé om, at kunne begynde på mit enorme projekt med læsning af "Tusind og én nat". Jeg nærer ingen illusion om at læse andet eller mere end et par fortællinger i løbet af læsedøgnet – men jeg vil så gerne starte, så jeg kan fortsætte og læse videre.

I alt bringer det mig til et sidetal på 1726. Jeg aner ikke, om jeg kan nå det – men jeg glæder mig til at forsøge.

Deltager du i læsedøgnet på lørdag? I så fald, hvor kan jeg følge dig? Hvad skal du læse, og hvor gør du det? Drømmer du om at holde dig vågen hele natten, eller har du allerede planlagt din nattesøvn?

Læse-refleksioner #3: Læseåret 2015

Traditionen tro, udfylder jeg skemaer og ser tilbage på året, der er gået og bøgerne, der er blevet læst. Der er noget fint ved at skrive lister og besvare spørgsmål; at huske det der gjorde indtryk, og det der inspirerede skuffelse. 

Spørgeskemaet er lånt fra Andra – hvis blog jeg altid savner. 

Hvor mange bøger læste du i 2015? Goodreads fortæller mig, at jeg læste 122 bøger i år 2015. Jeg tror, det er nogenlunde præcist – omend jeg i en lang sommerperiode holdte pause fra Goodreads og måske glemte en specialebog eller to i forbifarten. 

Hvad var den korteste og den længste bog, du læste? Jeg læste ikke mange lange bøger i år 2015; jeg havde for travlt og var alt for ukoncentreret, tror jeg. Teknisk set er den længste bog jeg har læst det første bind af Neil Gaimans samlede Sandman-tegneserie, som er 1040 sider. Romanmæssigt tror jeg dog, den længste bog jeg har læst, er noget så beskedent som Alexandre Dumas' "The Three Musketeers" på 648 sider. Den korteste bog lader til at være "The Strange Library" af Haruki Murakami, som er en lillebitte bog på 77 sider – hvoraf næsten halvdelen af siderne er billeder. 

Hvad var den bedste bog, du læste i 2015? "The Children Act" af Ian McEwan. Bogen efterlod mig i en mærkværdig sindstilstand; jeg hviskede "åh nej", krøllede mig sammen på sengen og var ude af stand til at acceptere bogens slutning – eller det faktum, at den sluttede overhovedet. Ian McEwans ord har en uhyggelig evne til at snige sig ind i mit hoved. Og blive der for evigt. 

Hvad var den værste bog, du læste i 2015? Jeg er stadigvæk sur på "After You" af Jojo Moyes. Historien er forfærdelig, fordi den er så unødvendig – og jeg forstår ikke, at jeg rent faktisk brugte min tid på at læse den, når jeg allerede anede udfaldet. 

Hvilken bog i år 2015 overraskede dig positivt? "It's Not Me, It's You" af Mhairi McFarlane. Jeg købte bogen, fordi den havde en lokkende forside og en pudsig bagsidetekst – og jeg havde aldrig forventet at grine så meget og læse den så hurtigt. Det er den bedste chick-lit roman siden Bridget Jones for mit vedkommende. Og det er rart for mig at få lidt at tiltroen til genren tilbage. 

Hvilken bog i år 2015 overraskede dig negativt? Jeg troede, jeg var sikker på succes, da jeg fandt "The Understudy" af David Nicholls i en spansk boghandel. Jeg har holdt meget af forfatterens andre bøger – men "The Understudy" var en enorm skuffelse. Det er længe siden, jeg har læst noget så intetsigende. 

Hvilken bog anbefalede du oftest i år 2015? "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr. Jeg har talt meget og længe om den bog, og anbefalet den til alle fra mine veninder til min mor. Jeg tror, det er sådan en bog, mange vil værdsætte. Og som man ikke kan lade være med at elske. 

Hvilken bogserie opdagede du i 2015? Leigh Bardugos fantasy-serie, The Grisha, er muligvis den eneste serieopdagelse, jeg gjorde mig i 2015. Jeg både startede og afsluttede den i et anfald af hed læsefeber i marts. Og jeg var så underholdt. 

Hvilken bog fra en tidligere læst forfatter var din favorit? "The Pearl" af John Steinbeck. Jeg har for længst læst langt størstedelen af Steinbecks hovedværker – men "The Pearl" kom bag på mig, på en måde som jeg aldrig havde forudset. Det er en smuk bog. Smuk og desperat. 

Hvilke bøger som du læste i år 2015, vil du højst sandsynligt genlæse i år 2016? Oscar Wildes eventyr kræver næsten allerede en genlæsning, selvom jeg læste dem i november. Det er smukke, kunstneriske fortællinger om ulykke og venskab, og da jeg læste dem, undrede jeg mig over, hvorfor jeg ikke havde læst dem før. 

Hvem var den mest mindeværdige karakter i 2015? Jeg tænker stadig på Thérèse Raquin fra bogen af samme navn. Hun er ikke en beundringsværdig karakter. Hun er ikke en god karakter. Og hun er måske ikke engang en usædvanlig karakter. Men jeg husker hende så tydeligt for hendes desperation, livslede og komplette egoisme. 

Hvad er dit favorit forhold fra en bog i 2015? Måske er mit yndlingsforhold i 2015's bøger det mest åbenlyse af alle; forholdet mellem Peter og Alice i John Logans teaterstykke "Peter and Alice". Det er nemlig ikke blot mødet mellem to karakterer – det er mødet mellem to bøger og deres to legenderamte virkeligheder. 

Hvad var dit yndlings forsidedesign i år 2015? Jeg er så jubelbegejstret for designet af børnebogen "The Fox and the Star" – både indeni og udenpå. Bogen er fyldt med sirlige teninger og smukke mønstre designet af forfatteren selv. Coralie Bickford-Smith er et grafisk geni. 

Hvad var den smukkeste bog, du læste i 2015? "The Gracekeepers" af Kirsty Logan er så smuk i dens beskrivelser af en fremmed vandverden, at jeg næsten følte, jeg var der selv. Omringet af bølgeskvulp og adjektiver sank jeg ned i bogen og forsvandt fra verden. 

Hvilken bog var så spændende, du ikke kunne lægge den fra dig? Jeg begyndte "Lips Touch" af Laini Taylor på en travl dag, og jeg havde ikke tid til at læse den færdig. Det viste sig at være en grusom fejltagelse, og bogen torturerede mig i dagevis, før jeg havde tid til at samle den op igen. Da jeg endelig gjorde, var den væk i et snuptag. Så smuk og så altopslugende på samme tid. 

Hvilken bog du læste i år 2015 havde en scene, som du var ved at dø for at få lov til at diskutere med andre? Neil Gaiman er kendt for sine overraskelser; for ord der vender på en knivspids og angriber en, og novellerne i "Trigger Warning" er ingen overraskelse. Det kriblede og krablede i mig, da jeg læste novellen "Feminine Endings", og jeg måtte vente længe, før jeg kunne tale med en om det. 

Hvilken bog kan du ikke begribe, du ventede med at læse indtil 2015? "Den uendelige historie" af Michael Ende. Jeg har kendt til bogens eksistens, siden jeg var helt ung – og jeg har ville læse den lige så længe. Da jeg endelig læste den i oktober, var det akkurat så magisk, som jeg havde forestillet mig. Hvis ikke mere. Endes ord borede sig helt ind i mit hjerte. 

Hvad er din favorit passage eller citat fra en bog læst i 2015? Meget passende er min yndlingspassage fra en af mine yndlingsforfattere. Ingen kan skrive som Neil Gaiman – og ingen kan få ord om drømme til at lyde så drømmende, som han kan: “People think dreams aren't real just because they aren't made of matter, of particles. Dreams are real. But they are made of viewpoints, of images, of memories and puns and lost hopes.”  

Hvilke blogindlæg var de bedste, du skrev i 2015? Jeg er taknemmelig for, at jeg skrev dette indlæg. At jeg fik sat ord på, præcist hvordan jeg havde det, så jeg kan vende tilbage til det og opleve det igen. Og jeg tror også, det var vigtigt for mig at skrive dette indlæg og rejse tilbage til en tid, hvor biblioteksbøgerne var hele min verden. Og min redning. Desuden nød jeg at skrive dette indlæg om bogsamleri og ejertrang – og det var på sin vis en smule ærefrygtindgydende og sørgeligt at skrive dette indlæg om Harry Potter og min manglende entusiasme. 

Hvad vil du huske læseåret 2015 for? Mangel på læsning. Og på læseinspiration. 2015 var sådan et hektisk år; og et halvt års specialeskriveri og research drænede min læselyst, stjal min tid og ødelagde min koncentration. Jeg har brugt så lang tid på at overstrege, understrege og omdanne ord, at jeg i en periode mistede lysten til at bruge min dyrebare fritid på bøger. Der var så mange af dem alle andre steder i mit liv.
Men jeg læste alligevel mange smukke bøger i år 2015 – og mange af dem var genlæsninger. Jeg genlæste Emily-trilogien, Philip Pullmans "His Dark Materials", "The Night Circus", "Little Women"-serien, "Great Expectations", "Jane Eyre" og "Stardust". Jeg vendte tilbage til velkendte historier i en periode af mit liv, hvor alting virkede fremmed. Og det er måske dét, der bør står mig klarest, når jeg tænker tilbage på læseåret 2015. Hvordan nogle bøger kan føles som at vende hjem. Og at ord kan være faste holdepunkter i en forbiflyvende verden. 

Hvad står på din litterære to-do-liste for læseåret 2016? At læse flere lange bøger  – og at tage mig den tid om dem, som jeg har brug for. At gå på opdagelse i russiske klassikere og stoppe op til en genlæsning i ny og næ. At blande genrer og at huske lyrik; og ikke mindst at prioritere min læseklub, som har givet og gjort så meget for min læsetid. 

Hvad husker du læseåret 2015 for? 

Læse-refleksioner #2: Litterære nytårsforsæt og læsemål

Måske burde jeg være mere ambitiøs med mine litterære nytårsforsæt. Måske burde jeg skrive, at jeg burde købe mindre bøger, læse mere dansk litteratur og få læst alle bøgerne på mine bogreoler. Måske burde jeg skrive, at jeg skulle læse mere moderne litteratur og holde op med at genlæse de samme bøger år efter år. Måske burde jeg – men jeg ved, jeg ikke får det gjort alligevel. Det bliver tomme løfter.

Jeg tror ikke, jeg satte mig nogle litterære nytårsforsæt sidste år, og hvis jeg gjorde, jeg næsten sikker på, jeg ikke overholdte dem. Jeg har aldrig været god til at opstille regler for min læsning; mine bogvalg er altid præget af lyst fremfor mål, og selvom jeg sætter målene af oprigtig interesse, mister de hurtigt magien. Bare fordi jeg skal. 

Ikke desto mindre er der mange ting, jeg gerne vil med min læsning. Flere ting jeg gerne vil opleve og opnå i bøgernes verden – og derfor opstiller jeg her en række nytårsforsæt, der i lige så høj grad er forhåbninger som egentlige mål. 

I 2016 vil jeg gerne; 

• Prioritere min læseklub lidt mere. Jeg er læseklub med tre fantastiske kvinder, som alle deler min passion for smukke bøger og gode romaner. Vi mødes ofte lidt sporadisk og læser hist og her – og i det nye år vil jeg gerne være med til at sørge for, at vi mødes oftere og læser flere bøger. En læseklub er nemlig ægte læselykke.
• Genlæse Peter Plys-bøgerne. Det er efterhånden længe siden, jeg har læst Milnes barndomsfine fortællinger om den gule plysbjørn. Hvis man kan føle hjemve overfor en bog, føler jeg det for den. 
• Læse flere graphic novels. I år 2015 fik jeg for alvor øjnene op for genren, og i dette år drømmer jeg om at stifte bekendtskab med flere grafiske romaner. I særdeleshed vil jeg gerne læse de sidste numre af Neil Gaimans "Sandman". Det er nemlig en fantastisk velskrevet grafisk roman.
• Læse flere lange bøger. Som jeg skrev i tirsdags, har en uheldig kombination af pendleri og travlhed fået mig til at glemme glæden ved at befinde sig i en god, lang bog. Jeg vil gerne blive bedre til at tage mig tiden til at læse lange romaner og sætte mig ind i komplicerede plots – også selvom de tager tid og kræver koncentration. Det er nemlig så utroligt givende i den lange ende.
• Læse mere russisk litteratur. Russisk litteratur kan noget helt særligt, og jeg har så mange huller i mit russiske repetoire. I det nye år vil jeg så gerne læse mere Turgenev, en smule Pushkin og flere af Tolstojs mindre brudstykker. Jeg vil gerne læse "Kældermennesket" af Dostojevskij og "Døde sjæle" af Nikolai Gogol. Og jeg er sikker på, at det er tiden værd.
• Læse flere genrer – og læse flere teaterstykker og mere lyrik. De sidste par år har jeg forsøgt at læse en digtsamling i måneden. Og med en undtagelse af 2015 har det virket så godt. Jeg vil for evigt være en romanlæser – men jeg elsker også smuk lyrik og letlæste teaterstykker. I 2016 vil jeg forsøge at vende tilbage til mit tidligere lyrikmål og forsøge at læse et drama hver anden måned. I den forbindelse kunne jeg trænge til at få afstøvet mit Shakespeare. 

Hvordan har I det med bogudfordringer og læsemål? Har I nogle litterære nytårsforsæt for 2016? I så fald, hvilke?