5 film for bogelskere

Ah, søndag. Søndag er sådan en oplagt filmdag, synes I ikke? Jeg får altid lyst til at krølle sammen på  sofaen med dryppende, nyvasket hår iført overdimensionerede sweatshirts og pelsede strømmer og bare se film dagen lang. Eventuelt akkompagneret af en kop te og en lille skål med småkager.

På det seneste har jeg gjort et stort nummer ud af at se film fyldt med litterære referencer og bogkærlighed. Kort sagt: oplagte film for bogelskere! Her får I mine 5 bedste filmanbefalinger med:

84 Charring Cross Road (1987)

Denne film er baseret på bogen af samme navn og handler om en amerikansk kvinde, som ikke kan få fat på de britiske bøger, hun søger. I ren desperation skriver hun til en antikvarisk boghandel i England, 84 Charring Cross Road, og får sendt bøgerne hele vejen fra England til USA sammen med et brev, hun ikke kan lade være med at svare på. Et venskab begynder hurtigt at blomstre mellem den excentriske amerikanske forfatterinde og den engelske boghandler – et venskab kun udført gennem breve fyldt med bogsnak, undren over verdenssituationen og gætterier på, hvordan livet mon er, på den anden side af atlanten.

Det er virkelig en sød og hjertevarm film – og så er den endda baseret på en sand historie! Anthony Hopkins er eminent i sin rolle som godhjertet, overhøflig og pertentlig boghandler, og også Judi Dench og Anne Bancroft skinner igennem. Det er på ingen måde en film fyldt med action eller så meget som en svag spændingskurve, men den halvanden times film føles som selskab med ligesindede bogelskere.

Matilda (1996)

Ironisk nok, er jeg ikke vokset op med Roald Dahls elskede børnebog "Matilda". Jeg læste den først i mine tidlige tyvere, og i sidste måned så jeg filmatiseringen for første gang. Det er en skam, for jeg ville have elsket historien om den alt-læsende Matilda som barn. Ikke desto mindre, elsker jeg den alligevel. Også som seksogtyveårig.
Filmen – og bogen – er en vidunderlig absurd fortælling om Matilda, som vokser op med en hæslig familie. Hendes følelsesliv og hendes behov bliver ignoreret, og hun føler sig overset og alene. Så naturligvis vender hun sig mod bøgerne og læser alt, hvad hun kan få fingrene i. Bøgerne giver er hendes medicin mod ensomheden – lige indtil hun møder den honningsøde lærer ved navn Miss Honey. Miss Honey forstår hende, og det er dem to mod resten af verden. I særdeleshed Matildas familie og den voldelige skolerektor.
Filmen er virkelig en fantastisk kreation, som fuldt ud lever op til bogen bag. Den er absurd, mystisk og mærkelig. Ondskab og godhed er fuldstændig blæst ud af proportioner, og Matilda er en slags læsende superhelt. Det er en film for alle bogelskende børn – eller voksne, som har tilbragt en stor del af barndommen på det lokale børnebibliotek.

You've Got Mail (1998)

Jeg har tidligere skrevet en kærlighedserklæring til 'You've Got Mail'. Det er min absolutte yndlingsfilm og go-to komedie på en dårlig dag, og den hører hjemme på enhver bogelskers filmliste. Også denne.
'You've Got Mail' er egentligt en klassisk 90'er komedie. Det er fortællingen om to boghandlere, som forelsker sig gennem e-mails og tidlige chatsystemer. Det eneste problem er blot, at de viser sig at kende hinanden i forvejen. Og være i skarp konkurrence; Kathleen ejer en børnebogsbutik som hun har overtaget efter sin afdøde mor, og Joe er i fuld gang med at opstarte en boghandlerkæde, som vil udkonkurrere Kathleens charmerende butik. På den måde er det en utrolig tidstypisk fortælling om internettets opstart, om kædebutikker som udkonkurrerer lokale forretninger, om hverdagsfortællinger og småtingsglæder.
Men det geniale ved 'You've Got Mail' er, at selvom den er så tidsbestemt, så er den også stadig relevant. Online dating og tilhørende personaer, personlig betjening eller priskonkurrence, og boghandlers konkurrencevilkår er stadig relevante i dag. Tilsat en håndfuld smukke bogreferencer, scener i overfyldte boghandler, kloge refleksioner og Meg Ryans lysende humør er det verdens bedste film. For bogelskere og for fans af rom-coms generelt.

Stranger than Fiction (2006)

Ordensmennesket Harold Crick hører stemmer. Eller egentligt bare én stemme. En kvindestemme som fortæller ham, hvad han tænker, hvad han laver, og hvad han skal til at gøre. Hun fortæller ham også, at han snart skal dø – og det er information, han helst ville have været foruden.
Det viser sig, at stemmen Harold Crick hører tilhører en kendt forfatter, som er ved at skrive en bog. Om ham. Alt hvad hun skriver om ham, bliver til virkelighed, og hvis hun skriver slutningen på sin roman, vil han dø. Han er på forunderlig vis blevet til en fiktiv karakter i hendes bog, samtidig med han lever sit almindelige rutineliv.
'Stranger than Fiction' er virkelig en pudseløjerlig film. Tonen er nøgtern, Harold Crick spilles af en lettere akavet Will Ferrell, imens Emma Thompson brilliant spiller den depressive forfatter, hvis ord potentielt kan dræbe Harold. Maggie Gyllenhaal, Dustin Hoffman og Queen Latifah udgør de øvrige nøglekarakterer, der alle gør den stakkels Harolds liv lidt sværere. Det er på én gang en typisk lidelseshistorie og samtidig en fin refleksion over, hvordan det ville føles at befinde sig en bog. Vidunderligt tragikomisk! 

Lost in Austen (2008)

'Lost in Austen' stiller det omvendte spørgsmål af 'Stranger than Fiction': Hvad ville du gøre, hvis du kunne hoppe ind i din yndlingsroman? Den mulighed får Amanda Price nemlig foræret. Efter sin tusinde genlæsning af Jane Austens "Pride and Prejudice" dukker bogens hovedperson, Elizabeth Bennet, pludselig op og opfordrer Amanda til at bytte plads med hende – så hun kan teste den moderne verden, imens Amanda tager til bal på Netherfield og møder Mr. Darcy. Det lyder som en drøm for Amanda, men undervejs må hun indse, at livet i det 19. århundrede ikke er helt så let, som romanerne får det til at lyde.
'Lost in Austen' er virkelig et sjovt eksperiment. Miniserien følger gennem fire afsnit Amanda gennem Austens handlingsforløb og ender med at introducere de skøreste alternative plotlinjer. Filmen kan varmt anbefales til alle Austen-fans, romantikere og læsere, som har spekuleret på, hvordan de ville begå sig i deres yndlingsroman. 

... Honourable mentions

The Neverending Story (1984) The Princess Bride (1987), The Pagemaster (1994), Adaption (2002), Midnight in Paris (2011) og sikkert mange flere ... 

Hvilken film vil du til anbefale til bogelskere? 

At gøre sig kontorklar;

Det lurende nytår giver mig altid lyst til at købe nye kontorartikler. Til at spidse blyanter, købe notesblokke, udskifte min vægkalender og til at finde en ny tro følgesvend; en ny årskalender, som kan hjælpe mig med at holde styr på mine aftaler, deadlines og to-do lister.  For mig er der noget rituelt ved at købe en ny kalender; de blanke sider varsler om en ny begyndelse, og da jeg før i tiden sværgede til Maylands spiralkalendere med udskiftelige forsider, brugte jeg lang tid på at overveje, hvilket billede jeg skulle bruge som forside. Hvilket billede der skulle symbolisere det ventende år.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men mit valg af kalender er altid en meget langsommelig proces. Jeg vil nemlig gerne finde den helt rigtige – og det synes jeg heldigvis også, jeg har formået i år. Jeg har nemlig fundet den yndigste lyserøde herlighed fra Rifle Paper Co. Med stofindbinding, guldtryk, læsesnor og litterære citater på hver eneste side er den muligvis den yndigste kalender, jeg nogensinde har set. Og jeg glæder mig sådan til at fylde den med notater og fine minder. Jeg bruger jo nærmest min kalender som en slags dagbog.

Og da jeg nu alligevel klikkede rundt på Rifle Paper Co., endte jeg naturligvis med at klikke lidt ekstra papirgodter med hjem. Jeg har fundet den fineste skrivebordskalender med Anna Bonds smukke Alice-illustrationer, en blomsterdekoreret vægkalender, blokke med to do-lister og et sæt blyanter. Og så tror jeg vist også, jeg er helt kontorklar til 2017. 

Du kan besøge Rifle Paper Co. her og finde deres smukke (og mange!) kalendere her. Hvis designstilen forekommer dig bekendt, kan jeg desuden afsløre, at Anna Bond som står bag Rifle Paper Co., også er designeren bag de smukke Puffin In Bloom-classics. Hendes streg er så fin og let at genkende.

Vær desuden opmærksom på, at Rifle Paper Co. sender fra USA, og du derfor typisk vil blive pålagt told. Det blev jeg i hvert fald.

De fineste notesbøger

Dette indlæg er sponsoreret på den måde, at jeg har fået tilsendt notesbøgerne som en gave, uden at jeg garanterede omtale af dem. Jeg vælger bare at omtale dem alligevel, fordi de er så fine.

Jeg er for evigt tiltrukket af notesbøger. Jeg tiltrækkes af dem, hver gang jeg slentrer ind i Søstrene Grene, selvom der ligger stakkevis på mine hylder. Helt uberørte naturligvis, for jeg får så sjældent skrevet i dem.
I virkeligheden har min kærlighed til notesbøger nok noget med deres potentiale at gøre. Der er noget mærkeligt forventningsfyldt ved at bladre igennem de blanke sider, stirre på de tomme linjer og spekulere over, hvad i alverden man skal udfylde dem med. Så længe de er blanke, kan de blive til alt muligt; citatsamlinger, arbejdsredskaber, skriveværktøjer, fantasiindfangere ... Der er ingen grænser for, hvad man kan udfylde dem med. Lige indtil man begynder, altså.
Jeg har langt flere notesbøger, end jeg nogensinde får brug for. Men det betyder ikke, at jeg stopper med at købe dem. I virkeligheden elsker jeg dem næsten lige så højt som trykte bøger; for hvor almindelige bøger indeholder en historie, indeholder notesbøgerne håbet om en. Og det er lige så fint, synes jeg.
Jeg hvinede derfor lidt, da jeg fik tilsendt disse skønheder af en repræsentant fra firmaet Paperblanks. For de her notesbøger er noget af det fineste, jeg har set. Særligt Jane Austen-notesbogen vækker min begejstring. Den er i rødt skind og er dekoreret med et tryk af manuskriptet til "Persuasion". Den er helt perfekt for en Austen-fan som jeg. At jeg så ikke kan finde på noget, der er værdigt til at blive skrevet ned i den, er så den anden side af sagen ... 

Paperblanks har en hjemmeside her, og fås hos langt de fleste Bog & Idé-forretninger. Se deres notesbøger med forfattertryk her. 

Et litterært måltid

Har en bog nogensinde gjort dig sulten? Sådan reelt rumlen-i-maven sulten? Personligt kan jeg ikke læse Dickens' overdådige madbeskrivelser i "A Christmas Carol" uden at få lyst til at tømme hele køleskabet. Jeg har også altid drømt om at sidde ved det selvopfyldelige langbord i "Harry Potter og de vises sten" til et ægte festmåltid – og hvem vil ikke gerne spise en madeleine, som den der famøst tager Proust og hans læser på en sanselig rejse gennem fortiden? 

Verdenslitteraturen er fyldt med velbeskrevne måltider. Og det er netop udgangspunktet for den her finurlige bog, jeg stødte på for nylig. I "Literary Lunch" vil du således finde opskriften på Bridget Jones' blå suppe, Ian McEwans fiskestuvning fra romanen "Saturday" eller kødtærten fra "Kaptajn Corellis mandolin", så du kan nyde et måltid, der er enhver bog værdig. Samtidig inkluderes opskrifter fra relativt ukendte bøger, så man kan få læseinspirationen serveret sammen med opskrifterne. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til både at skrive "Human Traces" af Sebastian Faulks og "The Best Exotic Marigold Hotel" af Deborah Moggach på læselisten.

Jeg synes virkelig, det er det fineste og sjoveste koncept. Måske ikke vildt brugbart, da jeg ikke forestiller mig, jeg vil lave blå suppe eller kaninstuvning i den nærmeste fremtid, men ikke desto mindre en kærkommen tilføjelse til hylden med kogebøger. For er den bedste mad ikke den, der bliver serveret med en god historie? 

"Literary Lunch" er udgivet af forlaget Vintage i 2015 og kan købes hos de fleste online forhandlere. Det er en fjollet lille bog – perfekt for dig som elsker bøger om bognørderi, eller som værtindegave til et litterært bekendtskab. 

Engelske forfattere som bogmærker

Jeg elsker sjove bogmærker. Faktisk samler jeg på dem. Jeg har en bogformet æske stående på den øverste hylde i min bogreol, der rummer en masse finurlige, mærkelige og helt almindelige bogmærker. For nylig fik jeg et nyt sæt til samlingen – et virkelig fint sæt, formet som kendte engelske forfattere.

Søde Mette havde nemlig opsporet et sæt metalbogmærker til mig i anledning af min fødselsdag. Det var en hel genial gave, for nu kan jeg sætte en lille miniature-Austen ind mellem siderne på mine bøger – eller en miniature-Dickens, hvis jeg har lyst til det. Jeg synes virkelig, det er sjovt. Og fuldstændig perfekt.

Du kan bl.a. finde bogmærkerne her.

"Pride and Prejudice" – fortalt gennem marsvin

For nylig sendte Anne mig et billede af den sødeste bog. Bogen var en genfortælling af Jane Austens klassiske samfundsskildring "Pride and Prejudice" med billeder af marsvin. Udklædte marsvin, endda. Marsvin iført hatte og kraver, kyser og roser, jakkesæt og håndtasker, og siddende på små sejlbåde, foran klaverer, på legeværelser og foran storslåede dukkepalæer. Jeg havde aldrig i mit liv set noget så sødt, fantastisk og fuldstændig latterligt på samme tid.

Anne var så sød at tage bogen med fra Århus til Odense, og da hun overrakte mig den, bladrede vi den igennem sammen og fik et vidunderligt grin. For bogen er en smule absurd. Men den er også helt uimodståeligt sød.

Siden da har jeg også læst bogen, og jeg stornød den i de få minutter, den varede. Det fineste ved den er nemlig, at selvom bogen kun er på 30 sider, og halvdelen af dem er billeder, så fortæller den historien meget fint – på en troværdigt, nedkogt måde. Jane Austens historier er udkommet i så mange formater og er blevet fortalt fra så mange vinkler, og jeg elsker tanken om, at en bog der blev skrevet for 200 år siden, stadig er så levende. Også i marsvinform. 

"A Guinea Pig Pride and Prejudice" er skrevet af Alex Goodwill og Tess Gammell. Bogen er udgivet af forlaget Bloomsbury i 2015 og kan bl.a. købes her. Og trænger du til et lille grin, så gør dig selv en tjeneste og se nedenstående bogtrailer. Det er så fint og morsomt.  

Boglig indretning

"Reading is like dreaming with your eyes open". De ord står påtrykt på puden i min magelige lænestol. Og ikke alene er ordene sande – puden er også en perfekt del af indretningen i mit nye kontor. For den befinder sig i den lænestol, som jeg ofte læser i. Drømmer i. Og rejser fra med bøgerne som adgangsgivende rejsebillet.

Puden er en julegave og et ægte lykkefund fra Bookworm Boutique, som er en forunderlig webshop, der sælger alt fra t-shirts til puder, tæpper, mobilcovers, krus og tæpper med boglige slogans og designs. Alt hvad et bogelskerhjerte kan begære til indretningen – og påklædningen – findes der, og jeg er også blevet foræret to tekrus derfra, der lysner mine morgener med et drys af ægte bogkærlighed. 

Bookworm Boutique drives af den 20-årige Lauren, der også blogger og skriver løs om de bøger, hun elsker. Hun er tydeligvis involveret i det boglige miljø, og hendes designs bærer præg af hendes begejstring for læsning, bogsnak og indforstået bogslang. Det gør hele hendes foretagende så autentisk og uimodståeligt fint. Jeg drømmer allerede om at klikke flere krus og måske endda et tæppe hjem til min samling. 

Besøg Bookworm Boutique her. Du kan desuden finde Laurens bogblog her.