Et nyt år og nye bøger

Et nyt år betyder også et væld af nye bogudgivelser, og i de seneste dage har jeg klikket forventningsfuldt gennem kataloger og lister for at finde de nye bogudgivelser, jeg glæder mig til at læse i 2016. Det er blevet til en broget blanding af fantasy, klassikergenudgivelser, genfortællinger og længe ventede forfattergensyn. Og der er allerede så meget at glæde sig til.

D. 2/2: "The High Mountains of Portugal" af Yann Martel.  Yann Martel vandt Man Booker-prisen og med den hele verdens opmærksomhed, da han udkom med "Life of Pi". Det er stadig blandt mine absolutte største læseoplevelser, og jeg ser frem til at læse en ny roman af ham. "The High Mountains of Portugal" er et årelangt eventyr om tre menneskeskæbner, der alle bliver blandet ind i den samme søgen efter et artefakt, der kan ændre historien. 

D. 1/3. "The Girl Who Raced Fairyland All the Way Home" af Catherynne M. Valente. Valentes farverige Fairyland-serie har vundet mit læserhjerte. September og hendes biblioteksdrages mange eventyr er usammenlignelige, og Valentes kaotiske skrivestil bringer dem så smukt til live. Denne bog er den sidste bog i serien – og selvom det er et vemodigt farvel, er det også et sødt gensyn med alle de karakterer, jeg er kommet til at elske. Og jeg kan slet ikke vente.

D. 1/3: "The Jungle Book" af Rudyard Kipling. Jeg har læst Kiplings mesterværk, og jeg elsker hans beretning om junglelove og menneskelig harmoni. Men af en eller anden grund er Kiplings berømte fortælling ikke at finde i min bogreol – og denne udgave er den perfekte anledning til at lave om på det. HarperDesigns nye udgave af "The Jungle Book" matcher nemlig denne udgave af "Peter Pan" med interaktive elementer, sjove illustrationer og smuk forside. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at genlæse den fantastiske klassiker på. 

D. 7/4: "Who's That Girl?" af Mhairi McFarlane. Jeg stiftede bekendtskab med McFarlane i 2015, og jeg glæder mig allerede til at læse langt mere af hende i 2016. Hendes humoristiske, søde og sjove chick lit-romaner kommer nemlig med smilegaranti – og jeg er sikker på, at "Who's That Girl?" ikke er nogen undtagelse. Den handler nemlig om en kvinde med katastrofetendenser; en uheldig episode til en kollegas bryllup og om at skulle skrive en biografi om en mand, man helst vil undgå. Bedre forårslæsning findes nok ikke.

D. 19/4: "Eligible" af Curtis Sittenfield. "The Austen Project" er et lidt pudsigt projekt igangsat af HarperCollins. Projektet går ud på, at kendte og etablerede forfattere bliver bedt om at genfortælle Jane Austens romaner i moderne rammer. Og resultaterne har altid videre været lidt blandede, men jeg glæder mig alligevel til at opleve Sittenfields behandling af Austens mest kendte roman.

D. 10/5: "The Noise of Time" af Julian Barnes. Da jeg læste Julian Barnes Man Booker-belønnede roman "The Sense of an Ending", var jeg målløs. Det var sådan en kort bog med så megen dybde, og den befinder sig stadig ofte i mine tanker. Nu udkommer Barnes med sin første bog siden 2011, og det er måske årets største udgivelse for mit vedkommende. "The Noise of Time" udspiller sig i 1936 og handler om en russisk operakomponist, der pludselig kommer i farezonen, da Stalin fatter interesse for ham og hans arbejde. Bogen er blot 200 sider lang og udlægger alligevel et helt liv. Det er noget, som kun Barnes kan gøre med lethed. 

D. 2/6: "Foxlowe" af Eleanor Wasserberg. "Foxlowe" er en fortælling om en familie, der bor sammen i et mærkværdigt kollektiv. Familien fører et utopisk liv, hvor de med lethed kan forsyne sig selv og ikke behøver indblanden udefra – ikke engang i forbindelse med skolegang eller uddannelse. Men på trods af det tilsyneladende idyl, er noget galt i familien og med deres liv. Og det lille utopiske samfund kan med lethed blive revet i stykker.

 Hvilke udgivelser glæder I jer til i år 2016?

Et nyt år og nye bogudgivelser

Et nyt år markerer så mange begyndelser. Et år begynder forfra, måneder gentages og en stille december glider altid over i en travl, travl, travl januar. Larmende udsalgsmails fylder ens indbakke, og forlagene annoncerer den ene bog efter den anden. Januar er altid så interessant, for den varsler, hvad året vil bringe. Hvad man skal glæde sig til, se frem til og vente på.

Jeg venter selv utålmodigt på februar og på marts; på fire bøger, jeg ved, jeg ikke kan undvære og ikke vil have liggende uberørt på boghylden i mere end ganske få minutter. I virkeligheden er nye udgivelser og forudbestillinger ikke noget, jeg gør mig så meget i – men dette år er allerede en særlig undtagelse. En vidunderlig undtagelse.

D. 3/2: "Trigger Warning" af Neil Gaiman. Da jeg opdagede, at det nye år bød på en ny novellesamling af Neil Gaiman, hvinede jeg af glæde. En Neil Gaiman bog er altid noget særligt; fyldt med sælsom magi, britisk humor og et kompliceret mønster af intertekstualitet. Jeg glæder mig så inderligt til "Trigger Warning", som skulle byde på både tidligere udgivne og helt nye noveller. 
D. 13/2: "Hende du forlod" af Jojo Moyes. Jeg forbinder Jojo Moyes' bøger med utrøsteligt vejr, sygdomsdage og øv-humør. Ikke fordi hendes bøger spreder den slags – men fordi de redder det. Jeg glæder allerede til en hjemmedag under dynen, tilbragt med "Hende du forlod", som er en romantisk fortælling om to kvinder, hvis skæbner sammenflettes på tværs af tidsaldre via et billede malet af en fransk kunstmaler. Bogen er allerede udkommet på engelsk, men da det efterhånden er en vane for mig, at læse Moyes på dansk, venter jeg tålmodigt på oversættelsen. 

D. 3/3: "The Boy Who Lost Fairyland" af Catherynne M. Valente. Da jeg læste den tredje bog i Valentes Fairyland-serie, troede jeg, jeg havde læst de sidste ord om Valentes forunderlige eventyrsunivers. Men nu tilføjer Valente en fjerde bog til den smukke serie, der forener barnlig eventyrsstemning med dekorativt ordtrylleri, melankoli og rablende fantasi. I denne bog bliver hovedpersonen September skiftet ud med en troldedreng, en skiftling, der hele sit liv har forsøgt at vende tilbage til Fairyland. 

D. 3/3: "The Buried Giant" af Kazou Ishiguro. Kazou Ishiguro er en mester til undertonet dramatik. Hans bøger er vidunderligt milde, eftertænksomme og skrøbelige oplevelser med glasklare plot. Jeg glæder mig til "The Buried Giant" som efter sigende skulle være en fortælling om hukommelse, om minder, om krig og om kærlighed. Og jeg ved, at det er en stor oplevelse, der venter forude. 

Hvilke nyudgivelser glæder I jer til i år 2015?

Shelftemper & Booktober

Efteråret er lig med mange ting; faldende blade, hyggelige stunder, dampende kopper med te, chokoladekiks og bøger. Uendelige og uoverskuelige stakke af eventyr, kærlighedsromaner og realisme. I efterårsmånederne balancerer jeg altid på vippekanten mellem virkelighed og fiktion; jeg færdes konstant med en bog i hånden, i tasken, i hjertet.

For nylig sendte Book Depository mig deres standardiserede nyhedsbrev med overskriften: "Shelftemper & Booktober". Jeg åbnede det med en skeptisk mine, bladrede igennem, sukkede og forelskede mig i et hav af titler. Nye titler og kommende titler.

I virkeligheden er jeg håbløst bagefter med den slags opdateringer fra bogverdenen. Jeg fortaber mig tit i forbipasserede århundreder, læser forfatterskaber fra ende til anden, eller krydser endnu en klassiker af på min liste, uden at ænse hvad der foregår omkring mig, og hvilke nyhedsstjerner der pryder boghimlen. Dette efterår er dog en undtagelse; der er så mange nye udgivelser, jeg drømmer om at få fingrene i. 

D. 17/9: "Fortunately, the Milk..." af Neil Gaiman. Min berusende Gaiman-besættelse har lokket mig hen til mange omfattende interviews og YouTube-klip om "The Ocean at the End of the Lane". I et af de mange interviews hørte jeg således Neil Gaiman læse et brudstykke fra hans nyeste børnebog - og jeg vidste, jeg blev nødt til selv at læse den også. "Fortunately, the Milk..." lader til at være en uendelig komisk, fjollet og mærkelig børnebog - og Gaimans korte oplæsning af det første kapitel har allerede fået mig til at sprutte af indestængt latter. I skrivende stund befinder bogen sig i en pakke på posthuset, og jeg glæder mig til at afhente den. 

D. 01/10: "The Girl Who Soared Over Fairyland and Cut the Moon in Two"  af Catherynne M. Valente. Valentes Fairyland-serie har tryllebundet mig, og det er med længsel jeg sukker efter det næste kapitel i historien om September og hendes bibliotekselskende drage. Valentes ord er som blide eventyrspust; hendes sætninger lader læseren flyve til verdener af glitrende drømmestof. Og jeg vil så gerne afsted igen.

D. 08/10: "Longbourn" af Jo Baker. Egentligt udkom Bakers roman allerede i august, men jeg har ventet, set tiden an og trukket læsningen en smule ud. Den smukke hardback-udgave er nemlig værd at vente på. Bogen er i en genre, jeg betegner som 'guilty pleasure', og slet ikke kan stå for; Austen-fanfiction. "Longbourn" er en genfortælling af "Pride and Prejudice" - men set fra en tjenestepiges synspunkt. 

D. 10/10: "Bridget Jones: Mad About the Boy" af Helen Fielding. Første gang jeg læste om Bridget Jones, var jeg femten år, og jeg lukkede hende ubetinget ind i mit hjerte. Hendes elskelige og klodsede personlighed var genstand for mange timers lun underholdning. "Mad About the Boy" skulle efter sigende foregå i vores nutid, og Bridget skulle have ældret tilsvarende. Bogen kommer bl.a. til at indeholde Twitter-opdateringer og dagbogsoptegnelser; men mest af alt glæder jeg mig blot til et gensyn med den kære Bridget.

D. 22/10: "Rags & Bones" af Melissa Marr m.fl. Konceptet bag "Rags & Bones" fascinerer mig. Den indeholder nemlig kendte forfatteres omskrivninger, moderniseringer og nyfortolkninger af klassiske værker og eventyr. Neil Gaiman omskriver eventyret om Tornerose, Kami Garcia sætter sit præg på Brødrenes Grimms fortælling om Rumleskaft, og Tim Pratt fortolker Henry James' "The Jolly Corner". En finurlig blanding med potentiale til nye vinkler og hidtil overset magi. 

D. 22/10: "The Goldfinch" af Donna Tartt. Jeg glemmer aldrig, den første gang jeg læste "The Secret History" af Donna Tartt. Det var en surrealistisk og fuldstændig overvældende oplevelse, der efterlod mig tørstende efter mere. Jeg læste "The Little Friend" derefter, og har siden befundet mig i en evig venteposition. Donna Tartt har ikke udgivet en ny bog i 11 år - og derfor er jeg så spændt på "The Goldfinch". Tartt blander mystik og realisme med en så overlegen ynde, at jeg er sikker på, fortællingen om den kunstelskende og forældreløse Theo vil hjemsøge mig i nattetimerne.

Hvilke nyudgivelser har I efterårsdrømme om? 

Eftervirkning

I går læste jeg Neil Gaimans nyeste roman "The Ocean at the End of the Lane". Jeg stod tidligt op, lavede en kop te og krøb sammen i sofaen, alt imens skyggerne fra den overskyede himmel udenfor jagede forbi. 

Bogen var en eksamens-gave fra mine forældre, og jeg havde længe glædet mig til at læse den; men jeg havde også udsat det en smule, skubbet andre bøger foran i køen, og gemt det bedste til sidst. Læseøjeblikket er så flygtigt; og med særlige bøger prøver jeg altid at udtrække processen en smule, og at glæde mig lidt mere. 

Jeg nåede aldrig at drikke min te færdig, den blev kold, og jeg måtte hælde den ud i håndvasken. Ordene tog al min opmærksomhed, de sugede mig ind, og de slap alt for hurtigt op. Den magiske morgen sluttede, bogen blev lukket, jeg rejste mig op og begav mig videre med min dag.

I dag ville jeg påbegynde en ny bog, som jeg altid gør, når en anden er sluttet. Men jeg kunne ikke. Neil Gaimans sætninger er blevet hængende i mit hoved, de rumsterer rundt og skriger på opmærksomhed, på tolkning, på forståelse og på tankevirksomhed. Jeg er ør og forvirret. Hvad jeg troede blot var en smuk fantasy-roman er måske i virkeligheden langt mere end dét, og jeg er ved at drukne i et dybblåt ocean af ord.

Bogen vil ikke tillade mig at komme videre. Så nu læser jeg den forfra. 

En litterær latterkrampe

Jeg har nærmest grædt af grin over dette lille guldfund af en bog. Og hver gang mine (læseglade) veninder har været på besøg, har bogen fundet sin vej frem til deres hænder, og fyldt vores samtaler med undertrykt latter, morskab og tilmed en smule forargelse.

"Weird Things Customers Say in Bookshops" er Jen Campbells lille samling af de skøreste citater sagt af kunder i bogbutikker verden over, akkompagneret af sjove og fine illustrationer. 

Fra uvidende spørgsmål om verdenslitteraturen, til umulige forespørgsler og almen mærkværdighed såsom: "Oh, look, these books are all signed. (Pause) I wonder who signed them?" - denne bog er en sand skattekiste af komiske scenarier. Citaterne er garanteret til at få enhver ivrig læser splittet mellem lysten til at grine og græde.  

På torsdag udkommer efterfølgeren "More Weird Things Customers Say in Bookshops", som efter sigende skulle indeholde endnu flere mærkelige, uheldige og grinagtige citater. Jeg glæder mig sådan til snart at kunne få fingre i bogen, og atter mærke latteren boble ukontrolleret frem fra halsen. Et godt grin er jo altid tiltrængt og kærkomment - især i bogform.