tirsdag den 24. september 2013

Tema-tirsdag #23: "Kan du ikke låne mig en bog?"

Det er det samme mønster, der gentages og udspilles gang på gang. Jeg får gæster, de træder ind i min stue, og bliver automatisk draget hen til bogreolen, som med alle dens farver og alt dens indhold besidder lokkende kræfter. De roser min samling, fortaber sig i et virvar af tidsaldre, forfattere og titler, og lader sommetider fingrene glide hen over den snorlige opstilling af bogrygge. Og jeg smiler, nikker og taler begejstret med som en stolt mor; fremviser mine yndlinge og udpeger de særligt anbefalelsesværdige. 
Langsomt drejer samtalen sig ind på en særlig bog, som vedkommende har "ønsket at læse i lang tid", og jeg fortaber mig i beskrivelser, kritik og ros med et henført blik. Jeg lader halve forklaringer svæve i luften, jeg forsvinder i min egen begejstring, og jeg udbryder med et smil: "Vil du ikke låne den med hjem?" hvorefter jeg bider mig selv i tungen, messer i mit indre 'sig nu nej, sig nu nej, sig nu nej', og langsomt begynder at hive den omtalte bog ud af bogreolen. Folk siger aldrig nej. De siger altid ja. Og jeg er efterladt med et gabende tomt hul på min elskede boghylde.

Det komiske er, at jeg elsker at låne bøger ud. Jeg elsker at anbefale bøger, og bidrage til en betagende læseoplevelse. Jeg elsker at dele min glæde, at diskutere plottwist og karakterudvikling med ligesindede, og jeg elsker det smil, som altid tilbageleveres sammen med bogen. Det ville være helt perfekt - hvis bare jeg ikke var så uendeligt sart.
Fra det øjeblik bogen forlader mine hænder, begynder jeg at bekymre mig. Jeg bekymrer mig om vandskader, om chokoladefingre, om ridser på en hardback eller en knækket ryg på en paperback. Jeg bekymrer mig om læsetid og venteperioder, og jeg bekymrer mig om, om jeg overhovedet vil få min bog tilbage. Vi har alle mistet udlånte ejendele - og hvad hvis bogen tilslutter sig den uendelige liste af dvd'er, hårnåle, femmere eller læbepomader, der aldrig er blevet leveret tilbage? Desuden indtræder en uundgåelig og nærmest øjeblikkelig trang til at læse netop den bog, jeg ikke længere har stående. Jeg pines over hullet mellem mine bøger, og sommetider sætter jeg endda en anden bog frem, for ikke at blive nedstirret af et tomrum.
Ikke desto mindre kan jeg ikke lade være. Jeg rives med af læseglæden, og tilbyder troligt et udlån til alle, der udtrykker et læseønske. Og (næsten) uden undtagelser får jeg bøgerne tilbage i original stand og i god tid. Og alle mine kvaler har således både været irrationelle og ubegrundede. 

Ironisk nok, har jeg selv lånt en bog i dag. Heidi havde husket, at jeg gerne ville læse "Warm Bodies", og medbragte den til dagens undervisningstimer. Det medførte en lille diskussion om det at låne bøger ud, og hun forklarede, at hun holdte regnskab og skrev lister over, hvor hendes bøger var henne, og hvem der havde lånt dem. En sådan struktur burde jeg også indføre; om ikke andet så for at få et øjebliks ro og en særlig vished, hver gang jeg låner bøger ud. For hvor ville det dog være rart at kunne glæde andre med en læseoplevelse, uden selv at være underlagt en verden af bekymring og nervøsitet. 

Låner I jeres bøger ud til andre? Og er det noget, I tænker meget over? Holder I styr på, hvem I låner bøger ud til og hvornår? Og er I også splittede mellem begejstring og fortvivlelse, hver gang en bog forlader jeres bogreol?

63 kommentarer:

  1. Jeg bytter også altid om på bøgerne, når nogen er lånt ud - jeg hader huller i reolen. Din Reading Journal har faktisk en "jeg har lånt" eller "de har lånt" sektion bagerst i bogen, har du set det, eller har vi forskellige udgaver?

    Ps. Det mærkelige er, at jeg kun skriver det op ved mine bøger, når det er dvd'er er jeg lidt mere laissez-faire - og jeg er ellers også pænt glad for mine film ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tomme pladser er altså også bare det mest deprimerende at se på - jeg kan slet ikke holde det ud.
      Jeg anede faktisk ikke, at der var sådan nogle sider i den kære Reading Journal - men du har da helt ret, de er der. Hvor er det genialt og så ordentligt!

      Og det er bestemt ikke mærkeligt - jeg har det på samme måde med film. Aner ikke helt hvorfor.

      Slet
  2. Åh jeg er så dårlig til at låne ting ud inklusiv bøger, jeg er ligesom du så bange for, at tingene ikke vender tilbage i samme stand, som de blev lånt ud, måske er det også bare fordi jeg er sådan en type, der passer utrolig godt på mine ting, og kan blive helt ked af en foldet side eller et bøjet cover...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår dig så udmærket; når man værner så kærligt om sine bøger, ville det være uendeligt trist at få dem beskadiget af andre. Tanken driver mig til vanvid.

      Slet
  3. Som udgangspunkt låner jeg ikke mine bøger ud, kun til familie eller aller nærmeste venner. Ellers så skal det være til en anden læsehest, som man ved vil passe på ens bog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt! Læseheste er lidt nemmere at stole på, på grund af deres bogkærlighed ;)

      Slet
  4. Pudsigt, jeg har lige planlagt et indlæg om nogenlunde det samme emne.
    Nå, men jeg kan jo så sige at jeg forstår den bekymring man kan opleve ved at låne en bog ud. For mig er det nemlig nøjagtig det samme: Hvad nu hvis den bliver ødelagt? Eller hvis der bliver spildt kaffe i den? Jeg kan slet ikke have det.

    Jeg holder dog kun mentalt styr på, hvem der har lånt hvad, men jeg tænker på det rigtig ofte og får også pludselig lyst til at læse netop den bog, der mangler på hylden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg deler virkelig din bekymring - jeg kan slet ikke udstå tanken om en beskadiget bog.

      Det er sjovt med den mærkeligt effekt det har, at låne en bog ud. Med det samme den er væk, er det lige netop dén, man vil læse,

      Slet
  5. Åh, jeg hader at låne bøger ud. Jeg har en veninde, som altid giver sine bøger videre, når hun selv er færdig med dem. Det er egentlig også ret fint at gøre, jeg kunne bare aldrig selv.
    Måske har du svaret på det før, men hvor køber du de smukke, indbundne udgaver, du har stående? Jeg er helt fascineret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Giver dem videre? Sikke en smuk tanke - men jeg tror virkelig ikke, jeg ville kunne gøre det. Jeg er også en håbløs genlæser, og vil ofte vende tilbage til de samme bøger igen og igen.

      De læderindbundne bøger er fra en serie, der hedder 'barnes and noble leatherbound classics', og de er så gudesmukke. De kan købes på amazon.co.uk, saxo.com eller bookdepository.co.uk m.fl. :) Jeg har skrevet et indlæg om dem, du kan finde under kategorien 'bogskønhed', eller søge på det i søgefeltet her på bloggen :)

      Slet
  6. Jeg forstår dig fuldstændig, men Heidis råd om at holde regnskab med, hvem der låner bøger, er rigtig fint. Jeg er selv gået over til at låne næsten alt på biblioteket :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, jeg vil til at holde nærmere regnskab over det. For ordenens skyld.

      Og biblioteksbesøg er så rare, så givende - og helt problemfri.

      Slet
  7. Hov min kommentar forsvandt... eller også så kommer den op dobbelt nu. :0)
    Jeg skrev at min kæreste og jeg har lavet den regel for mange år siden at vi ikke lånte bøger eller film ud til nogen. Heller ikke familie. Vi har simpelthen haft for mange ubehagelige oplevelser. Det er ikke sjovt at passe så godt på ens bøger og virkelig kæmpe en kamp for ikke at knække ryggen på en paperback og så låner man den ud og får et utal af hvide striber ned i ryggen, selvom man havde sagt at man var meget påpasselig. Den nærmeste familie kender mig og respektere det og har det faktisk dårligt ved at låne bøgerne fordi jeg er så ømtålelig. - Så er det også bedre at lade være.
    Der er nogle der har svært ved at forstå det, men det bliver lettere at sige nej. Fordi man har sit eget bibliotek, så er det som om nogle også føler at det er helt naturligt jeg vil låne mine bøger ud til dem. Men jeg forklare pænt nogle af de skræmme eksempler vi har været ude for: Nogle gange har vi sågar oplevet at folk har "glemt" at de har lånt dem og ikke ved hvor de er mere. Og siger at vi har lovet hinanden (min kæreste og jeg) at sige nej til alle fra nu af. Så det er ikke fordi jeg ikke tror du kan behandle mine bøger ordentligt. Det er bare en fast regel.
    Til gengæld låner vi heller ikke bøger eller film af andre. Fordi jeg ved hvor træls det er at låne ud. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. SIkke nogle grimme oplevelser I har haft med udlån af bøger! Og det er bare sådan en skam at få en halvvejs massekreret paperback tilbage - eller slet ikke at få den tilbage. HVor må det være frustrerende!
      Jeg har for det meste gode oplevelser med at låne mine bøger ud, men bekymringerne jeg gør mig er altid de samme.

      Jeg forstår godt, du ikke længere låner bøger ud efter så mange dårlige oplevelser og uheld! Æv.

      Slet
  8. Har oplevet det der med forsvundne, lånte ting sååå mange gange. Så når jeg låner bøger ud nu er det kun til folk, jeg ved, jeg kan stole på (familie, nære venner, til nøds andre bogelskere), og så skriver jeg det, ligesom Heidi, også op, så jeg ikke risikerer at glemme det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Forsvundne bøger er dog det sørgeligste i verden! Det er min største frygt ved at låne en bog ud.

      Jeg vil også begynde at skrive udlånene op - om ikke andet for at få lidt ro og klarhed over, præcist hvor mine bøger er henne.

      Slet
  9. I bund og grund tror jeg, at jeg har det ligesom dig; jeg elsker at dele mine læseoplevelser med andre, men jeg gruer altid for, når bogen skal retur, og hvilken tilstand den er i.

    SvarSlet
  10. Jeg får små ticks omkring øjnene ved den bare tanke om et udlån af mine bøger. Jeg gør det, men det gruer i min sjæl af samme årsager som du lister ovenfor. Lige med bøger er det nemlig mine babyer, de er hårdt indtjent og opsamlet. Jeg er ret glad for ikke at være den eneste der har det sådan! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, at man altid ender med at låne dem ud, selvom det strider en så meget imod. Åh, suk. Og du er bestemt ikke den eneste, der har det sådan!

      Slet
  11. Jeg har visse personer jeg absolut ikke vil låne ud til, mens jeg sagtens kan låne ud til andre, som jeg ved passer lige så godt på deres bøger som jeg selv gør.
    Det værste jeg dog ved, er dem der låner en bog og ikke afleverer den tilbage forholdsvist hurtigt. Jeg er lidt ligesom et barn, og derfor får jeg altid en ubeskrivelig lyst til at læse den bog, som jeg netop har lånt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvem man vælger ud til - der er altid en i vennekredsen, som ikke kan passe på tingene.

      Og jeg har det ligesom dig; jeg vil nærmest øjeblikkeligt læse den bog, jeg lige har lånt ud. Det er mærkeligt og skørt, og rigtig 'Rasmus-modsat' - men sådan er det vist bare.

      Slet
  12. Jeg låner mine bøger ud, men jeg kender godt dilemmaet! På det seneste har jeg kun lånt ud til min allerbedste veninde, når jeg har læst et eller anden som hun bare MÅ læse - men som jeg godt ved, at hun aldrig selv får købt ;) Dog holder jeg også altid regnskab over hvem der har hvad.

    Jeg er dog ikke så sart mht. paperbacks som det lyder til I er mange der er. Jeg kan godt lide, at man kan se de har været læst. Personligt synes jeg et 'pynte bibliotek', hvor alt ser ud som om det har stået urørt lige siden man fik det, er noget af det kedeligste. Det er som, at gå på et museum, hvor der altid står man ikke må sidde i de udstillede møbler. antiklimaks.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig et dilemma, og jeg aner aldrig, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg ender dog altid med at låne mine bøger ud alligevel. Jeg kan vist ikke rigtigt lade være. Jeg vil dog også afgjort til at holde regnskab over mine bøgers befindelsessted - så er man sikker på, der ikke går nogen tabt i hukommelsen.

      Jeg har det meget blandet med paperbacks. Nogle som jeg synes er særligt fine (eller f.eks. er signerede), vil jeg ikke have ryggen knækket på. Andre læser jeg ligeså skødesløst, som jeg vil. Det varierer meget, alt efter situationen.

      Slet
  13. Jeg har ikke noget problem med at låne bøger ud, overhovedet. Jeg knækker selv rygge, og synes kun det tilføjer charme hvis der er sider der bliver bøjet i læsningen (ja, altså undtagen lige de bøger jeg synes er flottest, eller de der er signeret).
    Til gengæld hader jeg at låne bøger fordi jeg er så bange for at ødelægge/knække ryggen/folde sider, det er noget jeg altid gør selv, så jeg har virkelig svært ved at læse en bog uden at gøre det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor må det være skønt ikke at have den slags bekymringer - og du har helt ret mht. de knækkede rygge. Der er en speciel charme over det - men jeg er ofte lidt for sart til at nænne det. Netop hvis der er tale om smukke bøger, kan jeg slet ikke bære det :)

      Og jeg kan godt forstå, det må være svært at bryde sine vaner mht. læsning af andre folks bøger. Jeg er også altid meget påpasselig med den slags.

      Slet
  14. Min veninde og jeg bytter som regel bøger i en periode - for eksempel har hun lige nu min komplette Ringenes Herre trilogi, og jeg oplever også et vist savn til de bøger, der er væk i en periode. Men oftest låner jeg en bog igen, og så går ventetiden hurtigere. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg passede på mine bøger med utrolig omhu, men det gør jeg ikke. Jeg finder en vis charme ved at se knækkede rygge og krøllede sider - mine Harry Potter bøger er efterhånden gennem spækket med kaffe- og kakaopletter, men det er stadig læseligt og det er det, der gælder i sidste ende.

    Selvfølgelig ville jeg nok ændre en smule på min bog filosofi, hvis jeg havde bøger, så smukke som dine. Din samling er i sandhed lidt af et mesterværk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor hyggeligt med lidt venindebytteri. Men ja, der er altid et afsavn til de bøger, man udlåner - hvorfor aner jeg ikke. Det er faktisk lidt skørt.
      Der er afgjort en speciel charme ved knækkede rygge og små æselører, og sommetider ville jeg også ønske, mine bøger havde et mere personligt præg. Det har nogle af dem også - men min forreste række af yndlingsbøger er jeg meget påpasselig og øm overfor. Jeg kan ikke lade være.

      Og tak! Jeg elsker min bogreol noget så højt.

      Slet
  15. Jeg låner gerne mine bøger ud ;) Jeg er dog mere øm overfor mine dvd'er og mit tøj, det låner jeg sjældent ud :) Hehe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, du siger det, for jeg har det akkurat lige omvendt. Dvd'er skænker jeg ikke en tanke, men mine bøger værner jeg beskyttende om.

      Slet
  16. Årh Rikke! HOLD DA OP EN FLOT BOGREOL og en fin ring du har på!
    Jeg kan generelt ikke lide at låne ting ud, så det undgår jeg helst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak, tak! Jeg elsker også min reol; den er min stolthed!
      Og jeg forstår dig så udmærket!

      Slet
  17. Hold da op! Og jeg troede, jeg havde mange bøger. Kan godt se, at jeg overhovedet ikke når dig til sokkeholderne - desværre!
    Men hvor er de fine og smukke at se på. Bliver virkelig helt misundelig. Jeg er selv så ked at, at mange af mine bøger har en mørk bagside, for det virker så mørkt at se på. Hvor finder du dog alle de flotte bøger?
    Jeg har mine stående i alfabetisk orden, så højden er ret så varierende og ikke spor snorlige.
    Selv har jeg mistet uendeligt (overdrevet) mange bøger, så jeg er nemlig selv begyndt at skrive ned, hvem der har lånt hvilke. På den måde er jeg næsten sikker på at få dem alle tilbage igen. Og jeg frygter virkelig, at der bliver spildt kaffe eller lavet æselører i mine bøger. Min eks lavede engang et æseløre i en af mine fagbøger - og jeg blev RASENDE!
    Mine paperbacks må dog godt få en bukket ryg - var engang lidt pernitten med det, men er nu kommet over det stadium. Synes egentlig også det er smukt, når man kan se, at bøgerne rent faktisk er blevet læst - og også igen og igen.

    helenevester.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh mange tak. Jeg elsker virkelig mine bøger; de er juvelen i mit hjem. Jeg har købt de fleste af dem på Amazon.co.uk, og du kan finde dem ved at søge på 'barnes and noble leatherbound classics'. Det er så uendeligt smukke bøger!

      Det er fint at få skrevet ned, hvem der låner hvad - på den måde har man langt bedre styr på det hele. Og jeg deler din frygt for kaffepletter og æselører - det er SÅ rædsomt.

      Paperbacks har jeg det lidt blandet med; nogle bøjer jeg, andre ikke. Der er nemlig en charme over de kærligt læste bøger - men omvendt nænner jeg sjældent at ødelægge en smuk bogryg.

      Slet
  18. Åh Rikke, nej! Stop! Du ruinerer mig! Hvor ér dine bøger flotte! Nu kribler det jo i mine fingre efter at finde nogen lignende.
    - mht. at låne bøger ud, prøver jeg det sjældent, eftersom jeg ikke har særligt mange bøger. Har ikke råd. Derfor gør det endnu mere ondt at se så flot en samling, ha!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også de bøger . og man bliver SÅ afhængig af at samle på dem!

      Slet
  19. Jeg låner ind imellem bøger ud - men kun til andre bogelskere (!) og kun hardbacks, da jeg flere gange har oplevet, at andre folk knækker paperbacks i ryggen - og det hader jeg!

    Ps. tarveligt at flashe den smukke Narniabog - jeg har allerede den danske udgave af de samlede Narniabøger, så jeg har ikke brug for en engelsk udgave, men... den er bare så smuk! ♥

    Mvh. Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan måske godt være, der er en fidus ved kun at udlåne hardbacks - omvendt har mange af dem et smudsbind, der også kan ødelægges. Åh suk.

      Og den Narnia-udgave er virkelig smuk! Men den sælges kun i USA, og er derfor enormt besværlig at få hjem - åh suk.

      Slet
  20. Åhhh hvor er jeg bare ikke god til at låne mine bøger ud. Man ved ikke hvordan personen kommer til at behandle bogen, om der bliver spildt noget på den osv. Og værst tænkelige tanke - at man ikke får den tilbage. Det er et mareridt. Så jeg låner sjældent mine bøger ud til folk. Der er jeg for beskyttende over for mine små papir-babyer :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender det virkelig godt! Jeg ender dog altid med at låne dem ud alligevel - jeg vil så gerne dele den gode historie, men jeg hader at dele min udgave. Sikke et dilemma.

      Slet
  21. Sikke en samling og rigtig gode billeder btw..
    Du er simpelthen så smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tusind, tusind tak for dine søde ord!

      Slet
  22. Jeg kan sagtens genkende din bekymring i mig selv. Dog har mine venner med tiden lært hvor øm jeg er overfor mine bøger og sørger for at passe rigtig godt på dem når de låner. Så bekymringerne er stort set forsvundet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nu også sjældent oplevet et uheld med mine udlånte bøger - men bekymringen nager nu alligevel :)

      Slet
  23. I totally understand the feeling of letting someone borrow one of our beloved books. I actually don't like to lend books, I don't mind so much lending other things but I'm too attached to my books. I don't like saying no either, I feel like I'm being selfish but I had some bad experiences in the past.. I already found crumbs and even a dead bug inside borrowed books. :/ Fortunately, all of them were returned to me but I had DVDs that are lost forever, and the worst thing is, the person didn't even watched it. So, when I see someone staring at my books, I try to distract them.. haha

    SvarSlet
    Svar
    1. Distraction could be a very useful tactic! I am always torn between wanting to share my reading experience and having to lend my beloved books.
      I have lost a couple of dvd's as well, and it is so annoying! I could never bear to lose a book!

      Slet
  24. Jeg elsker at låne bøger ud og at låne af andre - som du siger en god måde at dele læseglæden på.
    Men med det sagt, så er der nogen jeg hellere vil låne til end andre. Jeg har mistet en bog, som jeg lige siden har haft lyst til at læse igen (præcis som du skriver det!!), og det er med et bittert "øv" jeg tænker tilbage på hvor begejstret jeg lånte den ud i håb om at min veninde ville blive ligeså forelsker i den som jeg... men nu er den væk. Det er dog heldigvis undtagelsen frem for normen og synes at folk er gode nok til at passe på mine bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så hyggeligt at diskutere bøgerne bagefter og dele oplevelsen. Sådan en fin tanke :)

      Det er virkelig irriterende og frustrerende med en mistet bog - det er simpelthen så sørgeligt at miste dem på den måde. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke låner til hende igen.
      Generelt så er folk jo heldigvis gode og søde til at passe på ens ting - men jeg bekymrer mig altid for, om det vil gå galt den ene gang.

      Slet
  25. Har det præcis lige som dig med hensyn til deres fysiske tilstand!
    Jeg har rigtigt mange paperbacks, og hver gang jeg låner dem ud, er det med en lang instruktion om, hvordan de skal behandles og stor moralprædiken.
    Har op til flere gange oplevet mine bøger ligge på venners hylder, helt vendt rundt, eller med krøllede forsider, og jeg har seriøst haft lyst til at kræve erstatning ):

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor fint med instrukser om bogbehandling! Så er man sikker på, de bliver værnet om ;)

      Og det er simpelthen så irriterende at se elskede ejendele blive behandlet på den måde! Jeg deler din frustration.

      Slet
  26. jeg har samme bekymringer som du - og hader de timme huller! men jeg kan heller ikke lade være.. men har jeg haft en dårlig oplevelse med udlån til en bestemt person, får h*n altså ikke lov at låne igen.
    min svigermor låner glædeligt mine bøger - og jeg er glad for at kunne gøre hende glad på den måde. men når det er sagt - har jeg det altså bedst når de står på min reol, klar til at jeg kan læse dem :p

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår godt, nogle personer udelukkes, når de har behandlet bøgerne uden omtanke. Det er simpelthen så frustrerende.

      Og skønt med delte oplevelser og glæde med din svigermor. Det er jo intet mindre end skønt :)

      Slet
  27. Jeg har gjort mig skyldig i at købe bøger til folk, bare for at undgå at låne dem mit eksemplar. Ja... no more words needed.

    Men det er ikke særlig længe siden at jeg tog et skridt i den rigtige retning og lånte min kollega en bog. Som lånte den videre til en anden kollega. Og lur mig om ikke samme bog igen står trygt på min hylde. En god oplevelse er okay. Til gengæld har min mor helt skamløst lånt en anden af mine bøger uden tilladelse. Og lånt den videre til sin mor. Det er jeg mukkeper over...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah - åh. Dét er bogkærlighed.

      Der er selvfølgelig gode oplevelser i blandt, og jeg oplever oftest, der ingen grund er til bekymring. Men indimellem oplever man en, der er lidt ekstra lang tid om at læse ens bog, eller som bare låner den videre i mellemtiden. Og dét er altså irriterende.

      Slet
  28. Hvor ser din bogreol fin ud! Kunne du ikke vise nogle billeder af den på et tidspunkt? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og det kan du tro, jeg nok skal få gjort engang :)

      Slet
  29. Åh jeg kender det så godt! Vi de nu passe på ens små skatte og behandle dem med samme varsomhed som en selv? ;-)

    SvarSlet
  30. Jeg kan godt forstå dig. Jeg har dog ikke problemer med at låne ting ud til folk. Men jeg forstår godt din glæde ved at låne ud og dine små bekymringer, der også dukker op sammen med. Men en god idé´med at holde styr på, hvem man låner til og danne overblik med en liste. Det vil da helt sikkert hjælpe på det :-)

    Ih, Rikke! Jeg har helt tryllebundet og forelsket i din bogsamling. Den er jo helt eventyrlig og magisk - ligesom du! Jeg kan kun sige, at jeg er meget misundelig. Hvor har du fået fat i den flotte Narnia Cronicles - og de andre flotte bøger ved siden af. Er de også fra Amazon, hvor vi ofte ser dig med en pakke sendt fra posten?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en dobbeltsag; jeg elsker at låne ud, men hader at skilles fra mine bøger. Åh, suk altså ;)

      De smukke bøger er fra en serie, der hedder 'barnes and noble leatherbound classics', og de er virkelig finheden selv. Jeg elsker dem, og samler nærmest manisk på dem. Pas dog på med at begynde en samling - man bliver så hurtigt hjælpeløst afhængig af dem ;) De kan både købes på amazon.co.uk , saxo.com , thebookdepository.co.uk , barnesandnoble.com og mange andre steder! :)
      Jeg har skrevet et indlæg om dem her; http://paperbackcastles.blogspot.dk/2013/06/barnes-noble-leatherbound-classics.html

      Slet
  31. Kære Rikke,
    Har i lang tid haft lyst til at skrive en lille kommentar til dig, for hold da op, du gør et fantastisk arbejde med bloggen. Jeg nyder at læse dine fængende og interessante beskrivelse af alle de bøger du læser - og du skal have stor tak for at inspirere mig ift. valg af bøger.

    Først da jeg læste din blog, og så dit (smukke) ansigt, havde jeg aldrig forventet at du var meget litterær og boglig fikseret - men man kan altid blive overrasket! Du gør det godt! Håber at høre en masse fra dig fremover! Mvh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde og varmende kommentar. Jeg er lykkelig for, at du læser med!

      Slet
  32. Jeg kan virkelig ikke lide at låne mine bøger ud. Men hvis jeg kunne, ville jeg helt sikkert anskaffe mig det her lille bibliotekssæt: http://www.house8810.com/Product.aspx?StockNumber=8005.00002

    SvarSlet