fredag den 27. september 2013

“To build up a library is to create a life. It's never just a random collection of books.”

September har været fyldt med bøger. Bøger i alskens former, genrer og anledninger. Bøger bragt hjem fra studenterboghandlen i de velkendte orange poser, bøger i brune pakker og konvolutter, pakkesedler i postkassen, og små fund i opstillede tilbudskasser. Bøger fra onlinebutikker og bøger fra bogbutikker - bøger, bøger og bøger. 
Af en eller anden grund har mine bogindkøb i denne måned fordelt sig bredt over mange små forsendelser og indskydelser - og hver dag har jeg med bankende hjerte drejet nøglen i postkassen og holdt nøje udkig. Jeg har været omgivet af afventning og forventning - og selvom jeg har kendt indholdet af alle de firkantede pakker, har jeg åbnet dem med samme nysgerrighed, som når man løsner gavebånd juleaften.
Nogle bøger har været pligtindkøb fra pensumlister, mens andre har været tænkt som rendyrket underholdning. Jeg kan godt lide at blande tingene, så fornøjelse og forpligtigelse eksisterer side om side i min bogreol. Selvom jeg skal læse meget studierelevant, finder jeg små huller i hverdagen, hvor jeg kan presse letvendte sider ind. Det er en nødvendighed for mig, at have tid til at læse det jeg vil - også selvom tiden er knap, og min hverdag er travl. 

I videobloggen nedenfor fremviser jeg den nykøbte fornøjelseslæsning, september så fint har bragt mig. Hvad med jer? Har I gjort jer nogle spændende bogindkøb i denne måned? 

39 kommentarer:

  1. Bogglæder er simpelthen de bedste. Glæd dig til "The Name Sake" den er virkelig fin. Jeg er virkelig vild med din udgave af bogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de helt bestemt. Dine varme ord om Jhumpa Lahiri, får mig til at glæde mig endnu mere :) Og du har helt ret; den udgave er simpelthen så fin med dens meget passende bog-motiv.

      Slet
  2. Smukke smukke skønne bøger... Flere af dem du har vist her er allerede kommet på min wishlist. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også enormt begejstret!

      Slet
  3. Jeg vil glæde mig til at høre om dine nye fornøjelseslæsninger - er desværre på vej du af døren, så det blev kun lige til en læsning af indlægget. Nu hvor du ofte køber bøger, har du så tip til at finde billigere steder at købe bøger? Altså ikke-oplagte steder (for der er jo altid Amazon). Og super citat i overskriften! Den kunne jeg vist sagtens overføre til rejser ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger (desværre) oftest Amazon, men der er mange andre steder, hvor jeg også klikker forbi indimellem. Jeg har bikset et indlæg sammen om det til engang i næste uge :)
      Og ja, citatet er enormt sigende og passende for mange ting :)

      Slet
  4. Nu er det kun et par uger siden, jeg lavede en lille video med de bøger, jeg har købt i løbet af sensommeren, men allerede i sidste uge shoppede jeg bøger igen, da jeg kom forbi et bogudsalg! Der var simpelthen for gode tilbud til, at jeg kunne ignorere dem! :-D

    Mvh. Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, bogudsalg er også fuldstændig uimodståeligt :D

      Slet
  5. Jeg hyggede mig så meget med din video, at jeg troede, der var sket en fejl, da de 10 minutter allerede var gået :D
    Jeg er helt vild med fabel-bogen, der har de lækreste farver, men for en gangs skyld, har jeg faktisk ikke læst en eneste af de bøger, du fremviser. Det lader dog til, at jeg skal have anskaffet mig Life of Pi!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg glad for at høre :'D .. 10 minutter virker også af urimeligt meget.
      Jeg er også ellevild med den smukke fabel-bog! Den vil pynte på enhver bogreol. 'Life of Pi' kan jeg virkelig kun anbefale. Den er helt fantastisk.

      Slet
  6. Ja, det kommer nok efterhånden! Til gengæld er det bøger, jeg så er i gang med, ikke specielt gribende, hvilket ikke ligefrem hjælper på læsetørken! :P

    Dejlig video og igen; optimal setting, dine reoler er så henrivende og flotte. Det lyder også som nogle gode fund, du har gjort dig i denne omgang! Hvad synes du om Coehlos bøger? (har fået den anbefalet før, men har ikke taget skridtet videre og anskaffet bogen, hverken fra biblioteket eller boghandlen.Det giver mig helt lyst til at købe bøger (not sure if good or bad)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej dog. Så må du vælge noget lettere og lidt mere underholdende til næste gang :p

      Tusind tak! Generelt kan jeg virkelig anbefale Coelhos bøger - særligt 'Alkymisten' som bare er helt enestående. Jeg var også ret glad for 'Elleve minutter', som jeg læste sidste år. Generelt er hans bøger meget filosofiske og underfundige, og det holder jeg så meget af.

      Slet
  7. Du køber simpelthen altid de fineste bøger! Og jeg bliver altid så inspireret til, hvilke bøger jeg også gerne vil eje. Jeg ved faktisk ikke rigtig, om jeg har købt nogle bøger i denne måned - sådan er det vidst, at have sine bøger stående forskellige steder i landet. Og specielt når man også køber bøger i Svendborg, og får sin far til at hente dem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at kunne inspirere! Der er så mange bøger derude, der er værd at eje. Åh, suk!

      Og jeg kender kun alt for godt det med at samle bøger alle mulige steder fra; det bliver helt uoverskueligt til sidst.

      Slet
  8. “To build up a library is to create a life. It's never just a random collection of books.”

    Helt enig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for. Det er sådan et smukt citat.

      Slet
  9. Hvor har du bare fået dig nogle skønne, skønne bøger - især "Aesop's Illustrated Fables"; åh, jeg dåner ved synet!

    Jhumpa Lahiri stiftede jeg bekendtskab med på 1. semester, og jeg skrev endda opgave om hendes novelle "Sexy", som jeg er ret sikker på er med i "Interpreter of Maladies", men siden da har jeg ikke læst noget af hende, så jeg vil se frem til din anmeldelse af hendes værker, som du ejer i en så fin, samlet udgave. Hvis du tidligere har læst noget af forfatterinden, hvad kan du i så fald anbefale? :)

    Forresten er jeg glad for at have lokket dig til at købe den herlige udgave af "Life of Pi", for den bringer kun glæde med sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også helt lykkelig over den fine stak! Og ja - fabel-bogen er så fuldstændig betagende smuk.

      Jeg har faktisk aldrig selv læst noget af Jhumpa Lahiri før; det er et helt nyt eventyr for mig - men jeg glæder mig virkelig til det. Det lyder virkelig interessant, at du har fået lov til at nærstudere en af hendes noveller. Jeres pensum er altså fantastisk!

      'Life of Pi' er sådan en smuk bog; og i denne udgave matcher formen indholdet. Jeg er også selv enormt lykkelig for, at du fik mig introduceret til den - den er en perle i min bogreol!

      Slet
  10. Øv, har problemer med at se din video :( De plejer at være så hyggelige! Internettet i Kina er ikke altid helt optimalt, desværre.
    I denne måned har jeg kun gjort mig et enkelt bogkøb: "I'm Your Man – en biografi om Leonard Cohen" og jeg glæder mig virkelig til at læse den. Det blev over Amazon og pakken blev sendt hjem til Frederik. Nu venter jeg så spændt på at han kommer til Shanghai - glæder mig til at se ham igen! (og så er det jo bare en bonus, at han har bog med i bagagen til mig. Så kan jeg slippe for at læse på iPad'en for en stund).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dog irriterende! Upålideligt internet er en af verdens største onder, tror jeg ;)

      Hvor bliver det skønt med både kærestebesøg og læsestof! ;) Der er noget befriende over en rigtig papirsbog i ny og næ.

      Slet
  11. Så mange pæne, smukke og gode bøger, du har købt. Finder altid god inspiration når jeg kommer forbi din hyggelige blog :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, sikke søde ord! Tusind tak :)

      Slet
  12. Glæder mig til at læse en anmeldelse af den lyserøde bog af Essie Fox. Den ser så fin og interessant ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også til at læse den; den virker så dragende.

      Slet
  13. Som Andra var jeg også betaget af synet af "Aesop's Illustrated Fables", og jeg er imponeret over alt det, du får læst og en lille smule misundelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også en enestående smuk bog - jeg er også selv lidt betaget af den. Og mit læseomfang er også til stor glæde for mig selv; det er så skønt.

      Slet
  14. Hej Rikke :-)

    Jeg vil bare lige sige, at jeg holder rigtig meget af din blog. Jeg holder mig nærmest opdateret dagligt med dine gennemførte og nærmest nostalgiske indlæg. Den måde du opbevarer og passer på dine bøger, får mig til at tænke på Meggies tante Elinor, fra bogen "Inkheart", som har en dyb lidenskab for bøger. Lidt pudsigt, haha...
    Selv er jeg en rigtig læsehest, og har været det hele livet - har dog ikke rigtig tid til fritidslæsning, da mit fokus lige nu er på skolegang og sociale begivenheder. Dog kan jeg indimellem mærke en længsel efter at fordybe mig i en god bog, særligt når jeg besøger din blog :-)

    vh Dagmar, fra Færøerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk og helt enestående kommentar. Tusind tak for de søde ord, som varmer mere, end du aner!

      Slet
  15. Ih, så mange fine, fine bøger! Elsker dine "se-hvad-jeg-har-købt" videoer :) Det er så hyggeligt at høre dig fortælle, og så den der "Så.. jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad præcis den handler om, men den er fin, og jeg glæder mig meget til at læse den!" :D
    Det kender jeg SÅ godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg glad for at høre! Og den uvidende tilgangsvinkel er jeg virkelig slem til at benytte mig af - jeg undersøger sjældent alt for meget om de bøger jeg læser - det handler vist bare allermest og en simpel mavefornemmelse ;)

      Slet
  16. Sikke nogle fine og spændende bøger, du har købt!
    Jeg glæder mig specielt til at høre mere om "The Somnambulist" af Essie Fox og "Aesops Illustrated Fables" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også begejstret for den fine stak!
      Og nøj hvor jeg også glæder mig til at læse de to bøger, du nævner!

      Slet
  17. åhhhh giv mig alle de lysserøde og kattefyldte bøger <3

    SvarSlet
  18. Du ruinerer mig altså, Rikke. Ved du godt det? Kunne jo ikke lade være at bestille den meget smukke Life of Pi bog. Jeg har ikke engang læst den endnu, men udfra hvad jeg har hørt, vil jeg elske den. Jeg har også lagt mærke til, vi to læser meget ens bøger, så da du fortalte om den, tænkte jeg "Jeg går vist ikke helt galt i byen med den". Men Rikke! Jeg har ikke råd til alle de flotte bøger, du giver mig lyst til at købe. Pokkers, pokkers, haha.

    Jeg tror ikke, jeg har fået sagt, du nok er yndlings bloggen lige for tiden. Jeg elsker dine flotte bøger og fine indlæg. :) Syntes jeg bare lige, du skulle vide!

    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ked af at ruinere dig - men jeg er glad for at kunne inspirere! 'Life of Pi' er en enestående skat, som jeg er helt sikker på, du vil elske! Den er fyldt med sprogblomster og funderinger. Den er elskelig.
      Og hvor er det dog skønt, at vi ofte læser det samme! Det er så hyggeligt at møde folk, der befinder sig i samme læsemæssige kategori, som en selv. Har du en bruger på Goodreads? Jeg ville elske at følge dig derinde!

      Og yndlingsblog? Hold nu op, det er store og lykkelige ord at læse. Tusind, tusind, tusind, tusind tak. <3

      Slet
    2. Jeg glæder mig også til at få den hjem! Jeg har kun hørt gode ord om den - og så glæder man sig jo. :) Især når det er sådan en fantastisk fin bog oveni det!
      Jeg har faktisk allerede ansøgt dig - og sørme også blevet godkendt. ;) Jeg er Ida Haugaard derinde. Desværre får jeg ikke læst helt så meget, som jeg gerne ville, så der går lang tid i mellem, at jeg får sat stjerner på nogen bøger derinde. :(

      Jeg tænkte nok, du ville blive glad - og så kunne jeg jo ikke helt holde ordene i mig! Jeg synes bare, det er umådeligt hyggeligt at følge dine bogsamlinger. :D

      Slet
  19. Hvor er den fin, Life of Pi! Har fluks bestilt den til min egen hylde :) På tilbud endda...

    SvarSlet
  20. Åh, den skal du nok blive glad for! Den er så fin, og historien er jo fantastisk.

    SvarSlet