“For most of history, Anonymous was a woman.” - Virginia Woolf
Indtil for ganske nylig, havde jeg aldrig skænket det en tanke. Forfattere og deres køn har aldrig influeret min læsning i en så høj grad, som man skulle tro. Måske fordi jeg er håbløs ignorant overfor de forfatternavne, der står på mange af mine bøger, eller måske fordi forfattere for mig i virkeligheden ofte er kønsløse og knap nok mennesker. Når jeg læser en bog, har jeg i lang tid haft en tendens til at lade forfatteren træde i baggrunden og historien i forgrunden. Jeg har altid foretrukket at lade mine bøger tale for dem selv og næsten glemme, at de er menneskeskabte.
I årevis troede jeg, at L. M. Montgomery, forfatteren til Anne og Emily-bøgerne, var en mand. Jeg forestillede mig en ældre mand med halvmånebriller og et venligt smil, der havde skrevet bøgerne til sine børnebørn. Omvendt har jeg i lang tid naivt tænkt på Evelyn Waugh, forfatteren til "Brideshead Revisited", som en kvinde. Medmindre navnet trykt på en bogs forside eksplicit har fortalt mig forfatterens køn, har jeg aldrig selv været klar over, hvorvidt der var tale om en mandlig eller kvindelig forfatter. Det har aldrig været værd for mig at undersøge. I hvert fald ikke indtil jeg begyndte på universitetet, og den slags pludselig fik en betydning.
Jeg har altid foretaget mine læsevalg ud fra, hvad jeg kunne lide. Min forkærlighed for Jane Austen har ganske naturligt ledt mig til George Eliot og Elizabeth Gaskell. Ligeledes har min interesse for Fitzgerald skubbet mig i armene på Ernest Hemingway. Selvom jeg har mange læsemæssige præferencer, tror jeg ikke køn er det vigtigste.
Men for nogle er køn selvfølgelig en vigtig faktor. Jeg læste for nylig en artikel om en professor i litteratur, der nægtede at medtage kvindelige forfattere i pensum, fordi de ikke "interesserede ham" (med en sælsom undtagelse af Virginia Woolf). Det undrede mig, og det fik mig til at tænke. For kvindelige forfattere er rent faktisk enormt underrepræsenteret på mit litteraturstudie også. I løbet af min bachelor-uddannelse, er jeg kun blevet undervist i to romaner, en lyriksamling, en novelle og et enkelt fagligt tekstuddrag skrevet af kvinder. Pudsigt nok, hører alt det nævnte materiale af kvindelige forfattere (undtagen en af romanerne) til under den samme underviser.
Det er pludselig en noget skæv statistik, der opbygges mellem læsning af kvindelige og mandlige forfattere på mit studie. Når jeg overvejer, hvor meget vi har læst i undervisningen, og hvor lille en procentdel af det, der har været skrevet af en kvindelig forfatter, kan jeg ikke andet end at undres.
Man kunne argumentere for, at den litterære verdensscene i flere århundreder har været meget domineret af mænd. Og det har naturligvis en betydning for udvalget af forfattere - særligt når man tænker på, at mange af fagene på litteraturvidenskab er sammenknyttet med specifikke tidsperioder i specifikke lande. Men det forklarer samtidig ikke hvordan et fag, der beskæftiger sig med 'korte episke tekster' (noveller, eventyr o.lign.) eller 'lange episke tekster' (romaner) udenfor en specifik tidsperiode, kan fremvise en så fuldkommen mangel på kvindelige forfattere. Der hersker jo bestemt ikke mangel på velskrevne noveller og romaner skrevet af kvindelige forfattere - heller ikke til analyseformål. Måske er systemet på den måde en anelse gammeldags, når det kommer til stykket. Eller måske er det blot et tilfælde. Jeg ved det ikke - men jeg vil gerne påpege det.
Spørgsmålet om, hvorvidt vi læser - og anerkender - kvindelige forfattere er blevet problematiseret og diskuteret i en lang række debatter og artikler for nylig. Der er kommet et enormt fokus på emnet, og det har kulmineret i en trend af læsere, der vil læse flere kvindelige forfattere. 2014 er blevet udnævnt til et år med de kvindelige forfattere i fokus.
Via det famøse Twitter-hashtag #readwomen2014 er folk blevet opfordret til at dele deres yndlings kvindelige forfattere. Og det har fået mig til at overveje mine egne kvindelige yndlingsforfattere. Listen er nærmest uendelig. Åbenlyse navne som Jane Austen, George Eliot, Elizabeth Gaskell, J. K. Rowling og Charlotte Brontë, elskede barndomshelte som Louisa May Alcott, L. M. Montgomery, Frances Hudgson Burnett, Tove Jansson og Astrid Lindgren, senere lykkefund såsom Donna Tartt, Catherynne M. Valente, Daphne du Maurier, Karen Blixen, Siri Hustvedt, Inger Christensen, Katherine Mansfield, Anne Brontë, Harper Lee og Erin Morgenstern, udgør min umiddelbare liste. Men jeg ved, der er flere. Langt flere.
Jeg tror ikke nødvendigvis, kvindelige forfatter bliver overset i hverdagssammenhæng. Jeg tror, langt de fleste læsere har det som jeg, og blot læser de bøger, der tiltaler dem - uanset forfatteren bag. 2013 bød jo desuden også på kvindelige vindere af både Nobelprisen i litteratur og The Man Booker Prize.
Men ved nærmere eftertanke tror jeg dog stadig, der hersker en form for uligevægt. Da Caroline Criado-Perez var med til at indføre Jane Austens ansigt på de engelske £10-sedler, modtog hun dødstrusler. J. K. Rowling udgiver nu krimier under et mandligt pseudonym (og da hun afslørede sig selv overfor sin redaktør, udbrød han: "I never would have thought a woman wrote that")*. Samtidig peger min egen oplevelse med adskillige pensumlister på litteraturvidenskabs-studiet på en kolossal overvægt af mandlige forfattere. Jeg er efterhånden sikker på, at samfundet i nogen kroge er langt mere gammeldags, end man umiddelbart skulle tro. Også i litterære sammenhæng.
Men ved nærmere eftertanke tror jeg dog stadig, der hersker en form for uligevægt. Da Caroline Criado-Perez var med til at indføre Jane Austens ansigt på de engelske £10-sedler, modtog hun dødstrusler. J. K. Rowling udgiver nu krimier under et mandligt pseudonym (og da hun afslørede sig selv overfor sin redaktør, udbrød han: "I never would have thought a woman wrote that")*. Samtidig peger min egen oplevelse med adskillige pensumlister på litteraturvidenskabs-studiet på en kolossal overvægt af mandlige forfattere. Jeg er efterhånden sikker på, at samfundet i nogen kroge er langt mere gammeldags, end man umiddelbart skulle tro. Også i litterære sammenhæng.
Hvad siger I? Tænker I over forfatterens køn, når I vælger en bog? Har det betydning for jer? Eller oplever I, at det har betydning for andre? Og hvilke kvindelige forfattere vil I opliste som jeres favoritter?
* Et andet interessant aspekt er, at Rowling i dette interview fortæller, at hun originalt ville udgive Harry Potter-bøgerne under sit navn, Joanne Rowling. Hendes redaktører opfordrede hende til at bruge sine (neutrale) initialer i stedet for. Tilsyneladende mente forlaget ikke, hendes bøger ville appellere til både drenge og piger, hvis hun blev udgivet under sit (kvindelige) fornavn. Er det ikke lidt interessant at spekulere over?
Link til de nævnte artikler er i blogindlægget angivet med kursiv skrift.
* Et andet interessant aspekt er, at Rowling i dette interview fortæller, at hun originalt ville udgive Harry Potter-bøgerne under sit navn, Joanne Rowling. Hendes redaktører opfordrede hende til at bruge sine (neutrale) initialer i stedet for. Tilsyneladende mente forlaget ikke, hendes bøger ville appellere til både drenge og piger, hvis hun blev udgivet under sit (kvindelige) fornavn. Er det ikke lidt interessant at spekulere over?
Link til de nævnte artikler er i blogindlægget angivet med kursiv skrift.
Jeg må indrømme, at jeg henover de sidste år i højere og højere grad har læst mandlige forfattere. Bøger og forfattere jeg har syntes om, har sendt mig videre til relaterede forfattere og deres værker. Måske er det blot et tilfælde, at dette netværk af forfattere som jeg holder afsindig meget af, hovedsageligt er en mandskultur (fx beatlitteraturen).
SvarSletDet betyder dog ikke, at jeg ikke læser litteratur af kvinder, og jeg har faktisk et utal af kvindelige forfattere på min pensumliste på Nordisk. Min oplevelse af udannelsessystemet er, at mange undervisere står meget frit stillet i forhold til hvad de vælger at undervise i, og det er nok tilfældigt, at jeg har fået en underviser i et litteraturhistorisk fag, som er meget interesseret i kvindens plads i samfundet. Derfor har vi læst både Biehl, Gyllembourg, Leonora Christina, Mathilde Fibiger, Amalie Skram, Karen Blixen, Inger Christensen, Tove Ditlevsen, Vita Andersen, Christina Hesselholt, Helle Helle osv osv.
På den end side tænker jeg, at det kun er fair, at litteratur af hhv. mænd og kvinder er ligeligt fordelt i undervisningen om litteratur, på den anden side synes jeg, at det vigtigste er, at man bliver undervist i de mest centrale værker - værker som har haft betydning for samtiden, for historien eller som "blot" er ekstremt velskrevne, værker som har noget "ekstra". Og faktum er, at det at skrive i lang tid ikke var noget kvinder gjorder, så en overvægt af mandlig litteratur er måske helt naturlig i litteraturhistoriske fag?
Det er hvertfald et meget spændende emne og en god diskussion, hvor jeg ikke helt ved hvor jeg selv står.
Helt bestemt! Hvis man holder af en bestemt litterær retning, tror jeg ofte der vil være overvægt af det ene eller det andet. Min egen præference for 1800 tallets realisme, har i hvert fald bragt et særligt fokus på kvindelige forfattere. Og det er også helt ok, for jeg har læst dem på grund af min interesse for retningen - ikke for kønnene.
SletHvor er det godt at høre, I har så mange kvinder på pensumlisten. Det er desværre ikke min gængse oplevelse af universitetsuddanelse, og det er faktisk dét, der gør mig allermest irriteret.
Jeg ved ikke, om litteraturen nødvendigvis kan være ligevægtig i alle fag (ideelt set jo - praktisk? måske ikke), men problemet opstår, når der er tale om generelle fag. Vi havde på et tidspunkt et fag der bare handlede om romaner, og det var fra alle tidsperioder. Ikke én eneste kvinde på pensum - og der er altså skrevet mange gode kvindelige romaner til formålet, især hvis det er uden for specifik tidsafgrænsning.
Det er netop meget spændende, og meget tvetydigt ofte. Jeg har mange forskellige holdninger omkring det, men jeg finder det virkelig også interessant! Og hvor er det dejligt, du ville deltage i diskussionen med mig :)
Jeg har aldrig tænkt over om en bog var skrevet af en kvinde eller en mand. Bare selve bogen tiltalte mig så er jeg ret ligeglad.
SvarSletMen jeg har faktisk haft tænkt over det (især fordi jeg følger et par skuespillere på twitter, der går meget op i ligestilling og feminisme).
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange forfattere der bliver sorteret fra, fordi de er kvinder og redaktøren ikke mener at de derfor er hvad køberne efterspørger.
Lige præcis. Akkurat sådan har jeg også altid haft det. Det handler om bogen - ikke om forfatteren. (Medmindre det er en yndlingsforfatter, men det er et helt andet scenarie, og da man startede med at læse dén forfatter, var det jo heller ikke væsentligt hvem vedkommende var).
SletDet er virkelig ubehageligt, det skal influere nogen i så høj grad :/ Og redaktørerne også.
Jeg har det ligesom dig. Jeg tænker ikke over forfatterens køn når jeg støder på en ny interessant bog.
SvarSletOg jeg synes det er en direkte frygtelig tanke at der ligefrem skal være kønsdiskriminering indenfor bøger. Af mine yndlingsbøger er det kvinderne der har overvægt.
J.K. Rowling valgte også at gøre en dreng til hovedrollen i sine historier for der er altid større chance for at piger gerne vil læse om drenge som hovedroller, hvorimod drenge holder sig langt væk fra piger i hovedrollerne. Så det starter jo i princippet allerede fra barnsben og det er noget forlagene helt klart tænker over når de skal markedsføre deres bøger.
Nej, vel? Jeg fatter ikke, hvordan det kan være en væsentlig/afgørende faktor.
SletDu har helt ret - det er interessant observeret. Har hun udtalt, det var derfor, hun valgte en mandlig hovedperson?
Jeg tror historien kom til hende med drengen som hovedperson, men jeg mener hun har udtalt sig generelt om at piger ikke har noget imod at læse om drenge hvorimod drenge har svært ved at læse om piger i hovedrollen, i forbindelse med hendes bøger.
SletAh, ja okay! Det er en meget interessant problematik!
SletPuha, jeg vil normalt ikke kalde mig selv for feminist, men lige nu føler jeg mig faktisk en smule sur, fordi du har jo virkelig ret.
SvarSletPå litt.vid var der, som du siger, kun én underviser der fik os til at læse litteratur skrevet af kvinder, og som faktisk snakkede om netop dette problem, med at i "gamle dage" udgav kvinder under et mandligt navn, fordi ellers ville ingen læse dem. Bare lidt skræmmende at det stadig på en eller anden måde også foregår i dag (Jeg tænker på det med J. K. Rowling).
Self er der en naturlig overvægt at mandlige forfatterer, netop fordi kvinder ikke blev anerkendt på samme måde for 100 år siden. Men at nogen (ham i artiklen) ligefrem, men vilje, undlader at undervise i kvindelige forfatterer, så bliver jeg altså lidt irriteret.
Jeg synes fx ikke at Jane Austen er specielt interessant, jeg synes faktisk hun er ret kedelig (undskyld Rikke), men hun er virkelig en vigtig og central person i hendes tid, så derfor virker det total inkompetent, hvis man ikke bliver undervist i netop hende.
Personligt tænker jeg aldrig over hvilket køn en forfatter har, jeg gør ligesom dig, og vælger bøger ud fra hvad der interesserer mig. Jeg ville aldrig vælge en bog fra fordi den var skrevet af en kvinde, ligesom jeg heller ikke ville vælge en bog fra fordi den var skrevet af en mand.
Uh, og som afslutning - jeg vil nok hoppe på "mainstream vognen" og sige at J. K Rowling er min yndlings. Hun er bare virkelig dygtig til at fortælle en historie, om så det er magiske Harry Potter, eller om et, i princippet kedeligt, byrådsvalg.
Jeg er så også ret vildt med Marian Keyes, hun er nemlig ret sjovt.
Det er virkelig også en af mine kæpheste. Og den mandlige professor er dråben. Det er simpelthen for pinligt, at man som uddannet menneske affærdiger samtlige bøger af kvindelige forfattere, fordi det ikke interesserer ind. Når man ligeledes viderefører den fordom til sine studerende, ved ikke at medtage dem i pensum - det er virkelig grotesk. Nøj!
SletOg situationen er jo ikke helt ulig vores oplevelse? Hvorfor var ikke bare én ud af de fire bøger i 'lange episke' vi læste af en kvindelig forfatter? Der findes mange gode _litterære_ romaner af kvindelige forfattere, vi kunne have analyseret. Mangelvare er det i hvert fald ikke.
Og det er helt rigtigt - selvom man ikke kan lide en bestemt forfatter, så kan man vel stadig godt fornemme vedkommendes vigtighed? Især som underviser? Jeg synes virkelig..
.. Jeg trænger i øvrigt virkelig snart til at læse noget Marian Keyes. Hun er chick-lit helten, og jeg har brug for noget let og fint. Det er hendes bøger så gode til i stressede perioder.
Jeg kom lige til at tænke på dig, da jeg så den her http://www.amazon.co.uk/Longbourn-Jo-Baker/dp/0552779512/ref=sr_1_1?s=books&ie=UTF8&qid=1392122296&sr=1-1 - når du nu er så glad for Austen, så er her endnu et eksempel på, hvordan det kan gribe om sig :-) Kender du den allerede? Jeg har ikke selv læst den, skal sige.
SvarSletÅh, den har været på min ønskeliste længe! Jeg elsker den slags, og har faktisk hørt den skulle være enormt fin!
Slet:D Tak for tanken!
Et virkelig interessant og ikke mindst tankevækkende indlæg! Jeg har egentlig heller aldrig rigtigt tænkt over det, og i min private læsning lader jeg mig udelukkende guide af hvad der lyder interessant, og selvom jeg har klæbehjerne ift. forfatternavne, så tænker jeg sjældent over deres køn.
SvarSletMen efter et hurtigt kig rundt på reolerne, så må jeg erkende, at der nok er en 75-25 overvægt af mandlige forfattere - og det overrasker mig faktisk ret meget... Det er helt sikkert ikke noget, der er overlagt, men det er alligevel meget interessant!
Min personlige holdning til feminismen er alt for snørklet til at begynde at diskutere her :), men jeg synes faktisk, at det mest skræmmende/ærgelige i dit indlæg er, at det virkelig er rigtigt med de kvindelige hovedpersoner. Jeg anser mig selv som ret belæst i mange genrer, og ikke desto mindre er jeg MEGET presset for at finde en bog skrevet af en kvindelig forfatter med en kvinde/pige som hovedperson som en helt almindelig mand/dreng ville læse!
Jeg tror personligt, at det til dels har noget at gøre med, at mænd bare er mere repræsenterede som forfattere - hvad det skyldes er jeg ikke helt sikker på, men indenfor langt de fleste genrer er der flere mandlige forfattere end kvindelige. Derudover tror jeg ofte (ikke altid naturligvis), at bøger med kvindelige hovedpersoner på en eller anden facon reflekterer over deres køn/det at være en pige/kvinde - det er et element, der betyder noget for karaktererens handlinger eller situation. Derimod er der nærmest ingen mandlige hovedpersoner, der på samme måde har deres køn i sig selv som noget, der influerer handlingen.
Jeg har ingen gode svar på hvorfor det forholder sig sådan, men jeg tror det kan have en betydning ift. hvad den gennemsnitlige mand er interesseret i at læse....
Så kan vi glæde os over, at langt de fleste læsere (folk, der betegner dem selv som læsere, og ikke bare læser en gang i mellem) er kvinder :)
Mange tak! Jeg er meget glad for, du kunne lide det! :)
SletDet er nemlig interessant! Måske særligt fordi, fordelingen netop ikke er intenderet. Det er sjovt med de ubevidste mønstre, der dannes i ens læsning.
I øvrigt, hvis de store læsere er kvinder som du siger, er det så ikke pudsigt, at de mandlige forfattere er i sådan en overflod? jeg ved ikke, det virker bare som en skæv statistik for mig? Også enormt interessant og tankevækkende!
Tak for kommentaren på min blog. Forresten fine bøger! Tænkte på om du evt. har lyst til at følges? :-)
SvarSletLove Malene ♥
Justadelprado.blogspot.com
Tusind tak!
SletDet er nok det allerbedste indlæg, du endnu har skrevet. Det er et fuldkomment overset emne (et jeg selv har planer om at tage op).
SvarSletAf hjertet tak! Jeg glæder mig til at læse fra dit perspektiv også.
SletVil bare tilslutte mig de øvrige kommentarer og sige, at jeg synes, at det her var et rigtigt godt og interessant indlæg :-)
SvarSletTusind tak, det er jeg glad for, du synes! :')
SletFordom: Mænd er lettere at finde ud af end kvinder. Jeg ved ikke helt, hvor enig eller uenig jeg er i det udsagn, men måske det er derfor mænd ikke læser litteratur skrevet af kvinder med kvindelige hovedpersoner? Det er umiddelbart mit bud, hvis jeg sådan hurtigt lige skal komme med en årsag.
SvarSletJeg troede faktisk i lang tid, at Rainbow Rowell var en mand. Spørg mig ikke hvorfor! :) Jeg er fuldkommen ligeglad med forfatterens køn, det er ikke noget jeg kigger på, når jeg skal vælge mig en ny forfatter. Hele det der med, at nu skal de kvindelige forfattere i fokus, det synes jeg faktisk er lidt noget pjat. Læs hvad man vil uanset køn. For mig er det forkert, at træffe valget ud fra dén beslutning. Så længe både mænd og kvinder får lov at blive udgivet, så er det fint med mig og ikke noget, man behøver tænke mere over.
-Dog synes jeg det kommer ud på et skråplan, når man træffer valg som den professor har gjort. Man burde opfordre sine studerende til at læse; uanset hvad de så læser.
Ej, jeg er lidt forvirret over hvad jeg selv mener, kan jeg godt mærke...
Det er meget svært at gennemskue en årsag. Jeg aner ikke, hvad det kan skyldes. Måske er det bare fordomme? Eller måske ligger modviljen integreret i vores kultur?
SletAh, ja. Jeg ved ikke helt. Jeg synes #readwomen2014 er et rigtig fint koncept, men det skal jo heller ikke overdrives til det punkt hvor mændene pludselig bliver overset! Det er jo heller ikke optimalt :p ..
.. Og det er virkelig også frustrerende med den professor! Han underviser sine elever i noveller, og så fatter jeg ikke, hvordan han kan undgå kvindelige forfattere. Det er så snæversynet!
Det er også et emne, jeg har _mange_ holdninger om! Det kan godt være lidt modstridende :p
Jeg har aldrig rigtig tænkt over det med kvinde vs mandlig forfatter når jeg ser efter en ny bog.
SvarSletHvis jeg køber bøger i butikker er det oftest en kombi af prisen, forsiden og hvad der står på bagsiden.
Jeg tror der er mange gode kvindelig forfattere derude men jeg tror bare ikke at de særlig tit bliver "kendte".
Lige præcis! Der er så mange andre kriterier, der spiller ind, og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan, man kan udelukke en bog på grund af forfatterens køn!
SletEt meget interessant indlæg, og egentlig også ret trist at det forholder sig som det gør. Tror egentlig at jeg har lige dele bøger af kvindelige og mandlige forfattere (har dog ikke talt), men er helt tilfældigt. Når jeg vælger en bog, er det aldrig ud fra kønnet af forfatter. Men hold op der findes mange dygtige kvindelige forfattere, så det er ærgerligt hvis den generelle holdning er at det kun er mænd, som skriver sig ind i historien. Eksempelvis har jeg lige læst 'Lykkens datter' af Isabel Allende og hold op hvor kan hun skrive :)
SvarSletTusind tak, jeg er glad for, du fandt det spændende! :)
SletJeg har faktisk endnu ikke læst Allende, men jeg vil enormt gerne! Har hørt så meget fint om hende.
Det er store spørgsmål, du tager op - og vigtige. Virginia Woolf er en af dem, man bare skal læse. For mig betyder det ikke noget, om nyere forfattere er mænd eller kvinder. Men for 100 år siden og længere tilbage havde kvinder en helt anden rolle i samfundet, og derfor er de kvindelige forfattere fra den tid vigtige at læse, så man ikke kun læser om tiden set med mænds øjne.
SvarSletVirgina Woolf er enormt interessant at læse. Men det kræver også meget, synes jeg.
SletOg du har helt ret! Det er vigtigt at få et perspektiv af datidens nuancer!
Jeg synes det er dejligt, at du tager et så vigtigt og overset emne op, men jeg bliver bare så træt og ked af det, når jeg gang på gang ser ord som 'feminisme' og 'feminist' blive brugt i misledende sammenhænge og med en negativ og nedsættende tone.
SvarSlet"Med fare for at lyde som en indebrændt feminist.." Bidrager til billedet af, at feminister er noget man helst tager stor afstand fra, og som man på ingen måde vil associeres med - at feminister er dette billede af mandehadende kvinder der brænder bh'er af og ønsker et samfund med kvinder i hovedrollen som den dominerende overmagt. Det er så ærgerligt, at det gang på gang bliver brugt forkert og nedsættende, og især når det bliver brugt således, af kvinder selv.
Oprindeligt er feminisme et begreb der betegner et ønske om ligestilling mellem mænd og kvinder. Tidligere feminister har således kæmpet for, at kvinder skulle opnå stemmeret, ejendomsret, mulighed for uddannelse, individuel frihed til at indgå ægteskab etc. Uden forkæmpere herom, ville det slet ikke være muligt for kvinder at gå på universitetet eller for så vidt at udgive bøger.
Vi kan takke feminister for mange af de muligheder vi har i dag, og den frihed vi nu kan nyde som kvinder. Så jeg synes kun det er på sin plads, at vi i det mindste hylder deres arbejde ved at omtale dem korrekt og med respekt, i stedet for at få deres overbevisning og kamp for ligestilling til at lyde som noget negativt, og dem som noget vi nødigt vil associeres med.
Ellers et godt indlæg med en god intention bag :-)
Ah, ja - tro mig, jeg kan godt se din pointe, men det var ikke helt med den tanke, jeg skrev det.
SletI virkeligheden er feminismen for mig ret simpel. Det handler om ligestilling, og ikke så meget andet. Jeg er uendelig stor modstander af al den udenomssnak folk som f.eks. Caitlin Moran reducerer det til. Feminismen væsentlige emne har ikke noget at gøre med hvorvidt man barberer sig under armene (for hvis kroppen skal analyseres så minutiøst, ligger der bestemt også uheldige pres på mændene). Og det er en skam, når det bliver til den slags.
Jeg har stor respekt for feminister (og som indlæggets emne afslører, er begrebet bestemt ikke fremmed for mig), men jeg er dog overbevist om, at den moderne associationskæde netop løber til den slags feminister, jeg ikke anser for væsentlige. Min formulering var måske uheldig, men som jeg håber, du bider mærke i, tager jeg afstand til de indebrændte feminister. Jeg vil ikke være en indebrændt kulturvrængende peditisse-besat feminist. Jeg vil bare være feminist.
Giver det mening? Jeg ved det ikke helt, for klokken er mange og jeg har læst Nietzsche hele dagen :b Jeg har dog omformuleret teksten nu :) Det ville være lidt en skam hvis den ene sætning forstyrrede min pointe. For der er en pointe, og den betyder meget for mig.
Det gav fin mening, selvom en dagslang fordybelse i Nietzsche er nok til at slå enhver ud af kurs ;-)
SletDet er sjovt at du fremhæver netop den passage hos Moran, for det var også dér hun for alvor tabte mig. En skam, når nu hun også tager tungere emner op, som fx moderskab og ønsket herom, hvilket i min optik er et langt mere interessant emne.
Jeg må desværre være enig med dig i, at mediebilledet af dagens feminister er dybt forvrænget. Det er uden tvivl den kontroversielle, vrede og outtrerede feminist der stjæler rampelyset, og skaber grimme associationer til feminismen i sin helhed.
Ja, ikke? ;) I dag er jeg fordybet i Huntington, det hjælper heller ikke ligefrem på det hele :P ..
Slet.. Lige præcis! Det er så småligt at lade feminismen køre over på den slags trivialkultur. For af alle de emner, man kunne tage op, var det dog det mest rædsomme. De reducerer feminismen til en hel anden ideologi, og det hader jeg.
Mediebilledet er netop meget unuanceret. Jeg tror næsten en navneforandring ville hjælpe, for associationskæden er helt ødelagt.
Rigtig godt indlæg, Rikke. Nu bliver jeg nødt til at tagge alle mine bøger efter forfatterens køn og finde ud af, hvilket jeg læser mest af ... det bliver tidskrævende, men også sjovt :-)
SvarSletJeg tror, der er overvægt af mandlige forfattere. Man læser jo ofte mest det man hører om, og her dominerer de mandlige. Da jeg læste på UNI tog jeg fx et American Short Story-kursus, hvor der kun var en kvindelig forfatter på læselisten.
Uh, det er et projekt jeg gerne vil høre mere om!
SletJeg ved ikke, om der nødvendigvis er en overvægt af mandlige forfattere, der bliver udgivet i dag - men samlet set med et historisk blik, afgjort ja!
Og jeg tror virkelig det er et gennemgående problem på uni. Jeg fatter ikke hvordan det kan lade sig gøre i en sådan grad. For helt ærlig, for mig er Katherine Mansfields noveller langt mere essentielle end Raymond Carvers. Også analysemæssigt.
Wauw, virkelig godt skrevet indlæg! Du fik lige startet en lang række tanker, jeg slet ikke havde overvejet op til nu.. (:
SvarSletJeg har aldrig tænkt over mine forfatteres køn. Jeg har en fornemmelse af, at det meste fantasy skrives af kvinder, det er i hvert fald dét min bogreol repræsenterer, men nærmere kan jeg ikke komme nogen dybere konklusion.
Men jeg er godt nok chokeret over at læse de der ting om J. K. Rowling. Tænk sig, at de ikke har stolt nok på den stærke historie til at lade den tale for sig selv, frem for hendes køn. Vildt..
Tusind tak, det er jeg glad for, du synes! :D
SletJeg ved ikke helt ift. fantasy. Jeg tror, de mest prominente indenfor epic fantasy afgjort er mænd - men indenfor fx. YA fantasy har jeg også fornemmelsen af at kvinderne er talrige. Jeg ved det dog ikke med sikkerhed, det er bare en fornemmelse.
Og ja, det er virkelig tankevækkende! Selv hvis påstanden om drengenes læsevaner passer (?), så kan man jo undre sig over, hvorfor samfundet har indoktrineret den slags.
Jeg har engang läst i et interview, at det förste fanbrev Rowling nogensinde aabnede, startede med Dear Mr. Rowling.... :)
SvarSletÅh nej dog! Jeg kan levende forestille mig det! :b
SletRikke, det er du sgu kommet godt af sted med, det her indlæg :)!
SvarSletDet er virkelig interessant. Jeg har slet ikke hånd i hanke med, hvad jeg læser mest af - men jeg tror nu alligevel nok at det er mænd. Men det er ikke et bevidst valg, blot, som du siger, et spørgsmål om præferencer på andre parametre end lige køn.
Det er jeg glad for, du synes :D
SletOg lige præcis. Jeg tror det skifter fra år til år, hvad jeg læser mest af, men det er så tilfældigt som noget kan være. I hvert fald med dét kriterium i øje.
Forfatterens køn er ikke noget jeg generelt tænker over, men da jeg opdaterede min bogstatistik opdagede jeg at jeg læser betydeligt flere bøger af kvinder end af mænd, og bøgerne på min reol har da også en vis overrepræsentation af kvinder. Det virker som om det er modsat af hvad alle andre læser, men det er helt og aldeles ubevidst.
SvarSletDet er netop ubevidst, fordi det ingen betydning har ud over personlig præference. Det er derfor, jeg slet ikke kan fatte, at nogle kan bruge en forfatters køn til at udelukke/udvælge bøger. Det virker helt forrykt i min optik!
SletJeg har også læst flere artikler og set flere bloggere tale/skrive om #ReadWomen2014 - man kan dårligt komme uden om, og det er da også et rigtig spændende emne at tage op, men personligt bliver jeg også hurtigt træt af at følge med i det, fordi det bliver blæst op til noget mere negativt end det egentlig var meningen og gjort til en problematik, der efter min mening ikke er så slem (ikke at dit indlæg afspejler noget i den stil!) - men nogle gør det også mere til en sag end andre, sådan er det.
SvarSletPersonligt tænker jeg ikke over om de bøger jeg læser er skrevet af det ene eller andet køn, for jeg synes ikke det bør have betydning. Jeg vælger primært efter om historien og temaerne, der gemmer sig mellem siderne tiltaler mig. Det betyder dog ikke at jeg ikke er bevidst om, hvordan markedet fungerer og at kvinder i mange genrer er (eller lader til) at være underrepræsenteret. Jeg tror det skyldes at man har mange fordomme om, hvilken slags litteratur kvinder "kan finde ud af" at skrive, hvilket er rigtig ærgerligt - for selvfølgelig fortjener en god kvindelig forfatter lige så meget opmærksomhed som en mandelig uden at det er nødvendigt at tilegne sig et pseudonym eller udelukkende bruge sine initialer. Desværre har marketing af bøger også en stor indflydelse på, hvordan vi dømmer bøger og deres forfattere på forhånd, for bogen med den store, prangende kjole er sikkert en kliché kærlighedshistorie - selvom den måske i virkeligheden handler om vold og blodige drab sat i en ældre tidsperiode. Og sidstnævnte kunne ligeså vel være skrevet af en kvinde som af en mand. Det burde ikke være relevant, hvis det er en god historie. Desuden finder vi alligevel før eller siden ud af, hvem der gemmer sig bag de initialer.