tirsdag den 25. marts 2014

Fødselsdag & spørgerunde

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad meningen med mit blognavn er. Hvad det betyder, og hvorfor jeg valgte det. Og faktisk er svaret på det spørgsmål allerede at finde i det første indlæg, jeg nogensinde skrev - for præcist et år siden.
Min blog er døbt Paperback Castles på grund af dette korte citat: “She made her home in between the pages of books”. Da jeg første gang læste det, vidste jeg, at det var dét, jeg ville. Jeg ville flytte ind mellem siderne på en bog, og bygge mig et hjem, et slot, af tusinde paperbacks. Og som sagt, som gjort. Bloggen blev det slot, jeg håbede på, og jeg lod bøgerne være dets mursten, og ordene dets mørtel. Mit paperbackslot er mit internethjem, mit læsearkiv, min bogstavsverden, og min dør er evigt åben for enhver forbipasserende. 
Da jeg for et år siden, trykkede på 'udgiv'-knappen, anede jeg ikke, hvor hurtigt tingene ville tage fart. Jeg anede ikke, hvor mange passionerede læseheste, bloggen ville forbinde mig med, og jeg anede ikke, hvor mange oplevelser, der ventede forude. Bloggen har bragt mig så meget, jeg aldrig ville have været foruden - og jeg er dybt taknemmelig.

Jeg har længe overvejet, hvordan jeg skulle fejre denne blogfødselsdag. Jeg har gjort mig talrige konkurrenceovervejelser, men har i stedet besluttet at bruge anledningen til at igangsætte en spørgerunde. I må spørge mig om alt indenfor rimelighedens (og privatlivets) grænser; lige fra studievalg til billedredigering, hverdagsliv og yndlingsbøger. Alverdens nysgerrighed, undren og videbegærlighed er velkommen. Jeg synes, spørgerunder på blogs er noget af det hyggeligste i verden - og på denne måde kan jeg også samtidig få opdateret min, noget stilstående, FAQ-side.
I kan skrive jeres eventuelle spørgsmål i kommentarfeltet herunder, og så besvarer jeg dem i et indlæg, engang ved lejlighed. Det er naturligvis tilladt at kommentere anonymt, hvis I foretrækker det.

Jeg takker inderligt for hver en kommentar, hver en læser og hvert et klik. Gang på gang har I fået mig til at juble og smile mig igennem en helt dag. Gang på gang har I bevist for mig, at det er det hele værd. Jeg tager gerne endnu et år. Tak verdens sødeste læsere, medbloggere og samarbejdspartnere. Tusind tak.

48 kommentarer:

  1. Kære Rikke,

    *hurra hurra hurra* Tillykke med bloggens fødselsdag *hurra hurra hurra*

    Det er en fornøjelse at læse med! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er en fornøjelse, at du læser med!

      Slet
  2. Tillykke!!!
    Jeg kan jo ikke undgå at lægge mærke til sit smukke ydre, og især dit lange smukke hår på dine billeder. Så jeg vil hører hvor du får det lavet henne, og hvordan? Det ser meget naturligt ud :)
    Udover det, vil jeg gerne hører hvor mange penge du ca bruger om måneden på bøger? På SU og med et meget beskedent studiejob, synes jeg min evigt lange ønskeliste og to read liste er svær at komme i bund på! :)

    SvarSlet
  3. Uhh, har ikke nogle spørgsmål lige pt, men kan være jeg vender tilbage med nogle ^_^
    Men kæmpe tillykke til dig og Paperback Castles! Det er virkelig en fornøjelse at læse med, så jeg håber på at der venter mange fødselsdage for bloggen forude! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg er så glad for, du læser med :') Og jeg tager med glæde et par år til.

      Slet
  4. Hov, så kom jeg i tanke om et spørgsmål:

    Jeg synes, det kunne være spændende at høre, hvad du drømmer om at "blive" og arbejde med, når du er færdig med studierne?

    SvarSlet
  5. Ja, stort tillykke med bloggens fødselsdag. Hip hip hurra!
    - Jeg har nydt at følge med, og håber at du fortsætter længe endnu.
    Tusinde tak for dine altid smukke billeder, fantastiske sans for detaljer og dine evigt smukke formuleringer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh! Mange tak for de søde, søde, søde ord.

      Slet
  6. Ih stort tillykke! Jeg nyder at læse med og gerne også gerne et år til :) Tak for en skøn blog!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :'D Det er skønt, du læser med!

      Slet
  7. Kæmpe tillykke med blogfødselsdagen, søde Rikke. Det føles, som om du har drevet dit lille paperback-slot i evigheder, så skønt er det at følge med. Og forhåbentlig bliver du ved i mange år frem til glæde for alle os litteraturelskere. Jeg kunne vildt godt tænke mig at høre mere om, hvordan du billedbehandler dine fotos - du er så dygtig til at få den helt rette romanstiske stemning over dem. Bruger du specifikke filtre? Kh Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Jeg synes virkelig også bare, tiden er fløjet afsted! Det er så himmelfint, og jeg nyder det. Jeg er glad for, du læser med! :')

      Slet
  8. Stort tillykke med blogfødseldagen, søde Rikke! :)

    Jeg vil høre hvilke klassikere, du vil anbefale til "nybegyndere"? Altså hvordan man kommer i gang med at læse mere klassisk litteratur, hvis man mest bare pløjer noget chick-lit igennem før sengetid.

    SvarSlet
  9. Jeg vil gerne høre om billedredigering! Og ikke bare 'photoshop', for det får jeg jo ikke rigtigt noget ud af ;)

    SvarSlet
  10. Tillykke med etårs-fødselsdagen :)

    SvarSlet
  11. Stort tillykke!! :0) Du har gjort det helt fantastisk, og jeg håber at du bliver ved i mange mange år.

    Hvis jeg skulle komme med et spørgsmål, skulle det være hvilken karakter i en fiktiv bog kunne du mest tænke dig at være, og hvorfor?

    Og så dukkede et mere lige op. Hvilke egenskaber beundre du mest i en forfatter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Du er altid så sød :)

      Slet
  12. Tillykke, tillykke, tillykke :-*

    SvarSlet
  13. Tillykke med bloggens fødselsdag! Det er utroligt, at der kun er gået et år! Med alle dine interessante indlæg føles det som mange flere! :-D

    Jeg vil gerne høre, om det er blevet lettere for dig at læse klassikere på deres originalsprog, efter du er begyndt på dit studie? Jeg synes nogle gange sproget i klassikere kan være meget svært at forstå, når jeg læser dem på originalsproget (oftest engelsk). Specielt Jane Austen har jeg svært ved at forstå, og det ærgrer mig meget! Har du altid har haft let ved at forstå sproget i de klassikere, du læser, eller er du blevet bedre til at forstå det i løbet af årene? :-)

    SvarSlet
  14. Kæmpe tillykke med blogfødselsdagen, søde Rikke! Jeg håber meget på en dag at kunne gratulere dig med 10-års dagen ;)

    Jeg har et lille spørgsmål, mest for sjov: Hvis du skulle lave en såkaldt "bucket list", hvad ville så være din 3 øverste ting på den?

    SvarSlet
  15. Ih altså tillykke til bloggen & dig. Jeg beklager virkelig mine manglende kommentarer her på din fantatiske blog. Jeg læser med, men glemmer nogle gange at skrive. Men ak, jeg skal nok skrive flere. Det fortjener din fine blog - og al den energi du lægger i dette. Samt hvilket fantastisk univers du har skabt.

    Spørgerunder er altid fantastiske.

    Hvordan ville dit bryllup se ud?

    Hvilken kvinde beundre du mest?

    SvarSlet
  16. Tillykke tillykke tillykke Rikke! Det er en fantastisk blog, og det er så hyggeligt at følge med! Jeg glæder mig til det næste år og alle de mange bøger, det vil bringe.
    Jeg vil bare gerne spørge, hvilken farve vingummi du bedst kan lide... ;P

    SvarSlet
  17. Fine Rikke, mange gange tillykke med din blog :)

    Jeg vil gerne spørge om din top fem filmatiseringer af bøger? :)
    Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvilken helt der er din yndlings og hvorfor? (som i hvem ville du helt giftes med ;))
    Og sidst, hvordan mødtes dig og din kæreste? :)

    Kh. Sofie

    SvarSlet
  18. Stort tillykke med bloggens fødselsdag :) Du gør det så godt søde :)

    SvarSlet
  19. Hvilke bøger har du et ønske om, at læse dette år?

    SvarSlet
  20. Godaften Rikke!

    Stort tillykke med bloggens fødselsdag og spændende historie bag din blogs navn:-)
    Held og lykke videre frem med din blog.

    Forårs tanker fra Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
  21. Stort tillykke med bloggens fødselsdag - jeg elsker simpelthen at læse med <3
    Jeg håber at kunne fortsætte med det langt ud i fremtiden :)

    Et par spørgsmål fra min side:
    - Hvad er din ubetingede favorit karakter (bog, film, etc)?
    - Hvad er dit favorit læse-spot? (Seng, stol, udendørs, etc)
    - Jeg er vild med din tøjstil (specielt dine sweatre og kjoler!!) og er nysgerrig for at vide hvor du shopper - og om du gør det i lige så stor stil som med bøger ;)
    - Hvis du kunne vælge et fiktivt univers at slå dig ned i resten af dine dage, hvilket ville det så være?

    Igen, stort tillykke til dig, kære Rikke, og dit skønne slot. Jeg er så glad for, at jeg faldt over din blog i sin tid. - Den har medbragt mange gode stunder samt smil :)

    SvarSlet
  22. Tillykke med bloggen!!! Jeg elsker virkelig at læse den! Hvis du skulle holde et the-selskab og kunne invitere 5 karakter hvem ville du så vælge?

    SvarSlet
  23. Stort, stort tillykke med bloggen! Du gør det super godt! Jeg har først for nylig opdaget din blog, og jeg er virkelig imponeret over din entusiasme omkring bøger. :)

    Her er mine spørgsmål:

    o Hvad er din yndlings tv-serie?
    o Hvilke bøger står højest på din ønskeseddel lige nu?
    o Hvis du skulle skrive en bog, hvad ville den så handle om?
    o Ud over læsning og bøger, er der så andre hobbyer, der optager din interesse lige så meget? For eksempel madlavning, politik eller fotografering?
    o Har du nogle yndlings bogcovers?
    o Jeg har for meget få uger siden fundet ud af, hvad booktube er. Er der nogle kontoer, du kan anbefale at følge?
    o Kan du også anbefale nogle gode Instagram profiler? Det kunne være rart at følge flere bogelskende personer!

    Endnu en gang stort tillykke! Jeg glæder mig til at følge med herinde. :D

    SvarSlet
  24. Også et kæmpestort tillykke herfra, søde søde Rikke :)
    Jeg er enormt imponeret over dit gåpåmod, dine sproglige talenter og rummelige verdenssyn. du er et skønt menneske at snakke med, diskutere med, drømme med og ikke mindst læse tanker, anmeldelser og overvejelser fra. Tusind tak for din blog som inspirerer så mange af os bag skærmen, og tusind tak for at genetablere læsning som en smuk, dannende og vigtig disciplin.

    Spørgsmål har jeg faktisk ikke (!) nogen af, jeg ville bare benytte muligheden for at sige tak for alt det du gør. Selvom de kloge siger, at det kun er et fattigt ord, glemmer vi ikke desto mindre ofte at sige det og derved glæde andre uden forbehold - så TAK.

    KH Stine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dog den fineste perlekommentar i verden. Tusind tak til dig, Stine for din evige finhed og al denne ros! <3 Du er en darling, og jeg nyder at dele hverdag/blogunivers med dig.

      Slet
  25. Hej Rikke, jeg vil lige sige jeg virkelig elsker din blog, du er skyld i jeg er blevet så vild med at læse bøger.
    okay spørgsmål.. jeg vil rigtig gerne have købt en masse bøger og synes de er billige på amazon.co.uk
    men hvis man køber en bog fra den side skal man så betale for told og moms og sådan noget? vil jeg så gerne vide! Synes nemlig det er enormt svært at selv finde ud af.

    SvarSlet
  26. Som så mange andre: Stort TILLYKKE med bloggens fødselsdag.
    Da jeg fandt frem til din blog og lærte den af kende, blev den hurtig blandt "Toppen af Poppen af Blogs" hos mig.
    Jeg har altid elsket bøger og ord, men har aldrig rigtig fået læst mere end 1-2 bøger om året. Jeg kunne måske komme op på 3, hvis der var en bog i skolen som skulle læses :D Men efter jeg fandt din blog er jeg blevet meget mere inspireret til at læse flere bøger. Jeg har allerede nu læst 3 bøger i 2014, og er i gang med den næste. STORE FREMSKRIDT! :-)

    Endnu engang tillykke med fødselsdagen, og tak for inspirationen. Jeg ønsker dig mange flere år med bloggen!
    Et par spørgsmål...

    1) Bogen på første billede i dette indlæg, er der et sted man kan købe den?
    2) Det fine citat som dit blog navn af hentet fra, hvor komme det fra?
    2) Hvis du skulle spise middag med 7 kendte mennesker, døde som levende, hvem ville du så vælge, og hvor skulle de sidde i forhold til dig? :)

    Rigtig dejlig dag/aften
    Louise :)

    SvarSlet
  27. Stort tillykke med bloggens fødselsdag!

    Jeg nyder virkelig at følge med og synes altid du formår at lave anmeldelserne rigtig gode og spændende, men elsker især også dine små debatter om f.eks. heltinder og dine tema-tirsdage! Jeg ser frem til og håber på mange års læsning af din blog fremover :') :D

    Knus Kristine

    SvarSlet
  28. TILLYKKE med bloggen! Jeg nyder at følge med! :D

    Jeg har også fundet nogle spørgsmål, jeg håber, du har lyst til at svare på:
    Hvilket fabeldyr fascinerer dig mest?
    Hvilken filmatisering af en bog ser du mest frem til i år?
    Hvis du skulle vælge én superkræft, hvilken skulle den så være?
    Hvilken første sætning fra en bog er din favorit?

    Hilsen Sandra :)

    SvarSlet
  29. Hvor mange penge har du råd til at bruge (cirka) på bøger i måneden? Sådan budgetmæssigt mht. at være studerende på SU og sådan, hvor du også skal købe bøger til dit studie (og betale husleje osv osv.) :D

    SvarSlet
  30. Måske et lidt mærkeligt spørgsmål - men alle de fine billeder, hvor du selv er med i mere eller mindre fuld figur - hvem tager de billeder af dig? En person eller selvudløser måske? :-)

    SvarSlet
  31. Ih altså tillykke. Og selv tak, du er en kæmpe(!) inspiration for mig og helt sikkert rigtig mange andre. Det er godt nok et flot stykke arbejde du laver. Mange, mange gange tillykke. Jeg håber kun at du opnår endnu mere succes med Paperback Castles fremover.

    SvarSlet
  32. Tillykke med bloggen, det er virkelig flot, at du er nået så langt på bare ét år! Jeg håber, at din blog varer i mange år! :-D
    Mit spørgsmål er, om du nogensinde oplever "reading slumps"? Hvis du gør, hvordan får du så dig selv ud af dem igen? :-) Jeg synes tit, jeg oplever en manglende læselyst i starten af hvert år, og jeg ved endnu ikke hvorfor. Det er meget frustrerende! :-b

    SvarSlet
  33. Stort tillykke med bloggen, som jeg nyder at følge! Du er sådan en stor inspiration og du har fået mig til at overveje selv at starte en blog. Derfor vil jeg gerne spørge om, hvad dine gode råd til nye bloggere er? Hvordan har du fået så stor succes? Og hvorfor valgte du at starte en bogblog? :-)

    SvarSlet
  34. Nu hvor du havde valgt at bruge Sigur Rós som stemningsmusik i en af dine videoer, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke bands der er dine favoritter, og hvilke sange der betyder meget for dig :D

    SvarSlet
  35. Hej Rikke.
    Superskøn blog du har dig her - jeg finder altid inspiration til ny læsning herinde :)
    Jeg tænkte på, hvad inspirerer dig? Hvorfor skriver du kun på dansk herinde og følger du blogs, som ikke er danske? Hvis ja, hvilke?
    Mange hilsener, Ann-Kristine

    SvarSlet
  36. Først og fremmest tillykke med blogfødselsdagen!! Jeg nyder at klikke ind på din lille blog og se alle de nye fine indslag, og beundrer virkelig din måde at kunne formulere sætninger på og generelt din skrivestil. Dette leder så til mig spørgsmål...
    Har du nogensinde selv overvejet at blive forfatter og skrive din egen bog? :)

    Christina

    SvarSlet
  37. Camilla Nielsen9. maj 2014 kl. 13.36

    Stort stort tillykke med blogfødselsdagen - bedre sent end aldrig :-)
    Jeg vil gerne takke Emily Salomon for, at have ført mig til din blog! Dig og din blog har fået mig tilbage i læsesadlen. Jeg har ikke kunne finde lyst, tid og ikke mindst overskud de seneste par år, men nu har jeg atter fået blod på tanden. Takket være dine fine anmeldelser og de søde og inspirerende billeder du lægger op, har jeg fået genskabt min læselyst og sluger bøger som aldrig før. Jeg er sågar i fuld sving med at etablere et godt læsehjørne, på en særlig plet i mit lille hus, hvor jeg kan forsvinde ind i min boble og en masse bøgers spændende universer - Glæder mig til det er helt færdigt og jeg kan hænge "vil ikke forstyrres"-skiltet op :-)
    Tak <3

    //Camilla

    SvarSlet