tirsdag den 22. juli 2014

Tema-tirsdag #56: Kan man udelukke en hel genre? (Om at være ikke-krimi læser)

Jeg betragter ikke mig selv som en litterær kræsenpind. Der er ikke mange bøger, jeg rynker på næsen af og skubber væk uden at have smagt på deres ord, og ofte tygger jeg min vej gennem hele romaner, bare for at se om deres eftersmag er sødere end den første mundfuld. Jeg er stædig, og jeg er nysgerrig. Og i al almindelighed ynder jeg at sige, at jeg læser det meste. Noget min mor er fuldstændig uenig med mig i. Jeg har nemlig undgået mange af hendes yndlingsforfattere. Jeg har nemlig i lang tid nægtet at læse krimier.
Det er sjovt, hvordan hele Danmark kan være ramt af en så kraftig krimi-feber, hvordan krimi-sektionen er boghandlernes mest fyldte, når jeg samtidig kender så mange, der nægter at læse dem. På mit studie diskuteres det ofte, om krimier overhovedet kan betegnes som god litteratur, men det er ikke af kvalitetsmæssige årsager, at jeg holder mig fra dem. Jeg læser trods alt med glæde chick-lit romaner med yndigt lyserødt dekorerede forsider, som er mindst ligeså kvalitetmæssigt udskældt som krimierne. Grunden til at jeg ikke læser krimier er en mere personlig en; det er ganske enkelt fordi, jeg ikke tror på, at jeg vil kunne lide dem.
Da Dan Brown-feberen rasede og var på sit højeste, begyndte jeg at læse "Da Vinci Mysteriet". Jeg færdiglæste den faktisk, og synes egentligt den var ganske fin – men hvad jeg ikke fortalte andre, var at jeg i min læsning havde sprunget hver andet kapitel over, fordi jeg hurtigt opdagede, at kapitlerne om Opus Dei (i mine øjne) ikke havde andet formål end  spændingsopbygning. Og det synes jeg var noget pjat.
Et par år senere forsøgte jeg mig med "Mænd der hader kvinder". Mange af mine Harry Potter-elskende veninder var forsvundet ind i Stieg Larssons univers, og jeg ville så gerne drage med dem, tage del i deres diskussioner og deres begejstring. Så jeg begyndte at læse, stoppede efter 50 sider og fik aldrig nogensinde taget mig sammen til at læse mere.
For nylig prøvede jeg igen. Jeg læste en krimi, som jeg tænkte ville være et godt bud på et brud af min krimiskeptiske opfattelse. Jeg læste en krimi, som rent faktisk havde potentialet til at interessere mig; "Death Comes to Pemberley" af P. D. James, som blander Austen-elementer med mordopklaring. Det virkede som den perfekte øjenåbner, men det var det slet, slet, slet ikke. Jeg hadede den.

Jeg er efterhånden nået til den konklusion, at jeg ganske enkelt ikke duer til den slags bøger. Jeg har givet lidt op, hvilket er dybt komisk, når jeg kun har læst tre bøger fra genren i løbet af de sidste mange år. Selvom jeg godt kan nyde en novelle om Sherlock Holmes i ny og næ, selvom jeg elsker krimiens forfader Edgar Allan Poe, så synes jeg ikke rigtig, at jeg kan finde en moderne krimi af den slags, som er så oppe i tiden, som tiltaler mig. Så i stedet rynker jeg på næsen, lukker tvært både mund og øjne og skubber bøgerne væk som et trodsigt barn. Jeg har udelukket en hel genre på baggrund af tre læseoplevelser.
Men det er måske ikke ligeså meget mine erfaringer, som spiller ind, som det er en nagende fornemmelse af, at "det bare ikke er mig". Måske er det fordi, jeg er typen, der falder i søvn til mordopklaringer og actionfilm. Måske er det fordi, jeg til enhver tid hellere vil læse om kærlighed end om mord. Måske er det fordi, at jeg er bange for at spilde min tid. Eller måske er det bare en form for læsemæssig intuition, der hvisker i mit øre. Ikke desto mindre er mine arme krydset, og jeg er på tværs. Men samtidig irriterer det mig også en smule grusomt, at det skal være sådan. For jeg nægter at tro på, at en hel genre kan udelukkes så hurtigt og så nemt. Det går imod min idé om, at der altid er en bog for alle i enhver kategori. Og det er en idé, jeg helst ikke vil give slip på.

Er der genrer som I ikke læser, og som I måske har udelukket helt? Hvis ja, så ud fra hvilket grundlag? Og hvis jeg skulle læse en god moderne krimi, hvilke titler og forfattere skulle jeg så overveje? 

52 kommentarer:

  1. Jeg har først for nyligt lært at læse krimier, de har aldrig sagt mig det helt store. (selvom jeg nu syntes Millenium trilogien var meget god)
    Min "hemmelighed" har været lydbøger. Efter jeg fik arbejde og lang daglig kørsel holder lydbøger mig glad og på opfordring af min krimielskende forældre prøvede jeg et par af ders anbefalinger. Det har så ført til at jeg nu på et halvt år næsten har hørt samtlige Läckberg og Blædel bøger, Hannibal serien m.fl. Har også efterfølgende kastet mig over et par stykker i papirform (kadaverdoktoren og cuckoo's calling bl.a.)
    Summa summarum, jeg var lige så stor modstander af krimi som dig - lige indtil jeg opdagede det bare gjaldt om at finde de rigtige bøger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor lyder det dejligt at finde så mange lydbøger til at fornøje køreturen med! Og skønt du samtidig har fået åbnet op for en helt ny genre. Jeg håber virkelig, at det samme vil ske for mig også :)

      Slet
  2. Hmm, har du prøvet sådan noget helt banalt som Camilla Läckberg? Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror måske du vil kunne lide hende en en del bedre end både Stieg Larsson og Jussi Adler Olsen. Jeg har læst de fleste af hendes bøger, og jeg synes virkelig de er spændende. I hvertfald de fleste af dem, og man behøver slet ikke læse hele serien.

    Jeg har udelukket alt der hedder Non-Fiction. Jeg gider det simpelthen ikke. Biografier er noget af det mest dødsyge jeg kender. Jeg er en smule flov over det, for jeg kan fx rigtig godt lide de film der er baseret på 'rigtige hændelser'. Samtidig er der ikke særlig meget litteraturteori jeg bryder mig om. I hvertfald kun i meget meget små mængder af gangen. (Det må du ikke sige til Benjamin Boysen) ;)

    Kan du måske anbefale noget non-fiction af den ene eller den anden art, som måske kunne åbne mine øjne lidt ? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk ikke prøvet at læse noget af Läckberg endnu, men det lyder som om, det er værd at undersøge! :)

      Lige med non-fiction er det lidt svært, for man bliver nødt til at finde et emne, der interesserer en meget. Der er jo ingen grund til at læse en biografi fx., hvis man ikke har nogen interesse i personen, det handler om.
      Men, åh, der er faktisk meget godt non-fiction at finde. Jeg har læst talrige bøger om Austen og finder dem uendeligt fascinerende, ligesom jeg elsker memoirs om læse-liv og skriveri. Essay-samlingen "Judging a Book by its Lover" af Lauren Leto er enormt humoristisk og gennemført genial, ligesom Stephen Frys selvbiografi "Moab is my Washpot" er noget af det fineste i verden!

      Slet
  3. Jeg nikker så genkendende til alt du skriver om krimier! Jeg har ligesom dig virkelig forsøgt mig med en del forskellige, og kan til tider blive ganske begejstret for hvad jeg vil kalde et mysterie, men den "klassiske" type krimi, som pt stadig går sin sejrsgang, det gider jeg simpelthen ikke...

    Jeg kan godt lide ting, der er mystiske, og er eksempelvis ret glad for noir /gumshoe fortællinger a la Raymond Chandler, men sådan en "scandi-krimi" med en eller anden journalist eller politibetjent, der skal opklare en sag, det gider jeg ikke.

    Jeg tror for mig personligt handler det om, at bogens drivkraft og primære (ofte eneste) fokus /kvalitet er selve opklaringen - whodunit - og jeg er ganske enkelt som oftest helt ligeglad. Det interesserer mig slet ikke nok hvem morderen egentlig er til at jeg gider bruge 350 på at læse om hvordan helten finder frem til det.

    Jeg ville ligesom dig gerne kunne "være med", men det går bare ikke. Så jeg har accepteret, at den type krimier, der er udbredt lige nu bare ikke er for mig.

    Hvis jeg skal anbefale noget, som er derhen af, men lidt mere hvad jeg ville kalde mystery, så er "Shadow of the Wind" af Carlos Ruiz Zafón fantastisk, Raymond Chandlers klassiske noir er helt sikkert et forsøg værd (specielt "The Long Goodbye), og så har hende Agatha altså virkelig også styr på hvad hun laver ;-)

    P. S. Jeg føler spændt med i anbefalinger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Camilla, jeg vil også klart anbefale Shadow of the Wind - ikke rendyrket krimi, men alligevel med et snert. Verdens bedste bog.

      Selv har jeg slugt krimier, men orker dem ikke mere. Jeg tænker, at der inden for alle genrer findes skidt og kanel?

      Slet
    2. Jeg læser også meget mystery/mysterie, og kan egentligt godt lide en opklaring af noget, når det bare ikke er et simpelt mord, der er udgangspunktet. Jeg vil have følelser og nuancer; og ligesom dig har jeg brug for en motivation til at finde ud af, hvem der har gjort hvad - og til at det betyder noget.

      Zafon har længe været på min læse-liste, og jeg har hørt så meget godt om "Vindens skygge"! Jeg glæder mig til at læse den, selvom jeg egentligt aldrig ville have tænkt, at den passede ind i krimi-kategorien?

      Tusind tak for dine anbefalinger, søde Camilla!

      Slet
  4. Fifty Shades serien har jeg aldrig haft lyst til at læse, på trods af at stort set hele min omgangskreds har læst bøgerne. Emnet har ganske enkelt ikke min interesse. Men nu har jeg besluttet at jeg vil læse den første bog i serien, for jeg er simpelthen nødt til at finde ud af hvorfor denne serie ofte kritiseres hårdt af anmeldere for måden bøgerne er skrevet på, og alligevel er bøgerne elsket højt af læserne ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gjorde faktisk akkurat det samme som dig; læste den første bog i Fifty-serien bare for at se, hvad al hurlumhejet gik ud på. Jeg brød mig virkelig ikke om bogen eller skrivestilen, men i det mindste kan jeg nu underbygge min mening om den. Og det har bestemt også sine fordele.

      Slet
  5. Selvom jeg klart synes, at du går glip af noget ved ikke at læse krimier, så kan jeg sagtens følge dig.

    Jeg har ikke nogen bog-genre jeg undgår, men til gengæld undgår jeg alt hvad der bare lugter af krigsfilm (havde svært ved alle krigsscenerne i fx. Sonning).

    Jeg har egentlig ikke set så mange af den slags film, men jeg har bare en ide om at jeg synes at de er for voldsomme og ubehagelige, da de ofte er for realistiske og derfor kommer for tæt på.

    Men med bøger læser jeg nok det meste, både young adult, tunge klassikere eller en gode strandkrimi ;)

    Var du forresten ikke ret glad for "Den hemmelige historie"? den har da en del krimielementer i sig, vil jeg mene. Måske du kan finde krimier af denne slags, så du kan komme ind i genren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, altså. Sommetider er bare elementer, man ikke kan holde ud, og så ender man med at holde sig langt fra det. Det kender jeg kun alt for godt!

      Jeg knuselsker "Den hemmelige historie", men jeg synes egentligt mere, den kategoriseres som en psykologisk thriller/karakterstudie end som en egentligt krimi. Eller hvad? Sommetider er genrer-linjerne en smule slørede :)

      Slet
  6. Jeg er, som jeg nævnte på Twitter, heller ikke særlig glad for krimigenren.. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan den genre har overtaget Danmark og vælter frem fra alle hylder. Som del af min bogudfordring for 2014, hvor jeg hver måned læser en bog, som en ven/veninde/familiemedlem har anbefalet mig, skulle jeg læse Jussi Adler-Olsens "Journal 64". Jeg har efterfølgende læst alle andre af hans romaner i afdeling Q-serien og jeg er simpelthen blevet så glad for dem. Ikke for det sproglige, for der er der virkelig ikke noget særligt at komme efter, men fordi hovedpersonerne er så gode. Jeg synes den langsomme udvikling i deres karakter igennem bøgerne er spændende. Jeg synes desværre også, at bøgerne er meget forskellige i kvalitet. Den første "Kvinden i buret" og den fjerde "Journal 64" er uden tvivl de mest spændende plotmæssigt, hvor de andre halter en del..

    Jeg kan desværre ikke rigtig anbefale andet.. Jeg holder mig jo som regel også fra krimigenren..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fantastisk, at en anbefalet bog har været sådan en 'øjenåbner' for dig. Det er jo også netop det, jeg godt kunne tænke mig ville ske; at jeg gav en krimi en chance og endelig fandt en, som jeg kunne lide! Der er jo så mange, der holder af Jussi, så det er helt underligt ikke at kunne tale med. Det kunne jeg godt overveje!

      Slet
  7. Jeg læser de fleste genrer men vælger de bøger, som passer til mit humør. Det kan være ret forskelligt, hvad jeg har lyst til at læse fra dag til dag. Millenium triologien og Läckbergs serie har jeg læst fra ende til anden, og jeg holdt meget af at følge de samme karakterer og det samme univers.

    Hvis du skulle få mod på at begive dig ud i en krimi igen, så kan jeg klart anbefale "Sandheden om Harry Quebet-sagen". Det er både en krimi og en kærlighedsfortælling, og så handler den også lidt om bøger (som jeg ved, du holder af :)).

    SvarSlet
    Svar
    1. En anden ting ved krimier er nok netop, at de så ofte er serier. Det er afgjort en hindring for mig, for jeg kan næsten aldrig få mig selv til at 'binde mig' fuldt ud til en serie. Det er jeg enormt dårlig til.

      Men jeg har bestemt læst din begejstrede anmeldelse af "Harry Quebet", og umiddelbart lyder den også som noget, der kunne have potentiale for mig. Det kunne være interessant at afprøve!

      Slet
  8. Alle jer der ikke læser krimier! Har I prøvet nogle af de utraditionelle der er lavet? Hvor man ikke følger en dødkedelig detektiv og rækken af spor!?
    Jeg læser selv næsten aldrig krimi, men i mit job som boghandler føler jeg, at jeg bør læse lidt af det hele!
    Rosamund Lupton har skrevet nogle rigtig fine krimier, som alligevel ikke er helt krimi😊 den bedste er "Efter Branden" den kan anbefales til alle krimi-kritikere!!
    God sommer☀️

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo netop de utraditionelle krimier, der sommetider er svære at opspore! :) Det tror jeg, er et problem for mange. Men "Efter Branden" lyder bestemt interessant, tusind tak for tippet :)

      Også en god sommer til dig!

      Slet
  9. Det er sjovt, førhen læste jeg mange krimier, men har ikke læst ret meget indenfor den genre de seneste år. Har mistanke om at det kunne være pga. min læseoplevelse med Tana French's "Skoven" - bogen var virkelig god, men jeg blev så sur på slutningen som overhovedet ikke levede op til resten af bogen, at jeg undgik krimier fuldstændig efter det. Så du er ikke den eneste der bliver på tværs :D
    Jeg kan dog også huske at jeg var meget mere begejstret for "Engle og Dæmoner" end jeg var for "Da Vinci Mysteriet", så måske det bare var en uheldig start du havde på krimier :)

    Hvis jeg skal fremhæve en krimi som jeg vil anbefale dig at læse, så skulle det nok være "Dødenkelt" af Peter James, den husker jeg i hvert fald som virkelig god :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg kender godt det med, at man læser en bog så dårlig, at man ikke kan bære at nærme sig genren lige foreløbigt igen. Det er virkelig så irriterende, når det sker!
      Jeg har hørt mange sige, at "Engle og dæmoner" er langt bedre end "Da Vinci Mysteriet", men ironisk nok var det jo netop Da Vinci, som alle læste de år tilbage. Det er lidt uheldigt.

      Og det lyder bestemt interessant. Tak for anbefalingen, jeg vil undersøge Peter James nærmere :)

      Slet
  10. Jeg er også inkarneret "ikke-krimi"læser. For et par måneder siden læste jeg Death Comes to Pemberley, og den efterlod mig skuffet og nærmest rasende. Den eneste krimi, jeg nogensinde har nydt, var Dan Browns Engle og Dæmoner, som jeg læste, da jeg var omtrent 14 år, men jeg må nok indrømme, at jeg ikke har givet genren en ærlig chance. Til gengæld er jeg blevet helt vild med en krimiserie - Criminal Minds - og jeg kan forestille mig, men jeg tror, jeg har forskellige krav til hhv. bøger og tv.

    Derudover gider jeg simpelthen ikke hverken biografier eller essaysamlinger. Sidstnævnte ville jeg dog ønske, jeg gad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hadede virkelig også "Death Comes to Pemberley" af hele mit hjerte. Både som Austen-pastiche og som krimi fejlede den katastrofalt på alle tænkelige måder. Men det er da meget sjovt, at en krimi-serie har fundet vej til dit krimi-skeptiske hjerte! :) Serier er afgjort noget lidt andet end bøger.

      Jeg er også enormt dårlig til biografier, åh. Men essays er jeg ved at læse lidt op på efterhånden. Det kan faktisk godt være en fantastisk ting :)

      Slet
  11. Jeg har under alle omstændigheder udelukket en del af krimigenren - nemlig den overvældende bølge af femi-krimier, som jeg synes er virkelig under lavpunktet af, hvad man kan tillade sig at spilde kostbart papir på. Jeg synes til gengæld, at norske Jo Nesbø og franske Jean-Christophe Grangé formår at holde mig fangen. Adler-Olsen synes jeg heller ikke er sprogligt på et niveau, der retfærdiggør den enorme succes. Til gengæld kan man vist roligt sige, at denne bølge af krimiforfattere har fået danskerne til at læse en del mere, end de gjorde før.

    Men det er bestemt ikke min yndlingsgenre; nok snarere noget, jeg tager fat i, når jeg har været lidt for begravet i historier fra middelalderen eller tungere faglitterære værker. Men chick-lit bliver aldrig min genre - jeg læste nogle Marian Keyes for snart mange år siden, men syntes, at de alle lignede hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret; krimierne får et stort publikum til at læse, og det er jo ønskværdigt i sig selv. Jeg ville dog bare ønske, at jeg også kunne tage del i hurlumhejet.

      Chick-lit er jeg til gengæld ellevild med! Jeg tager dem netop som et afbræk fra klassikere og store litterære værker, og jeg elsker det. "Bridget Jones" af Helen Fielding er en særlig favorit.

      Slet
  12. Super godt indlæg Rikke :) Jeg læser heller ikke krimier, og jeg får nærmest knopper, når alle snakker om Jussi mig her og Jussi mig der. Dog kunne jeg godt lide Da Vinci Mysteriet og Engle og Dæmoner, jeg syntes at de var spændende, da jeg var "lille". Jeg holder af både Doyle og Poe, fordi de er så utroligt velskrevne. De eneste moderne krimier jeg har læst siden Dan Brown "æraen" er J.K. Rowlings krimier skrevet under pseudonym, disse nyder jeg at læse, men mest fordi at selvom det er krimi, kan man stadig fornemme den skrivestil, som jeg kom til at holde af, da jeg forelskede mig i Harry Potter universet. Krimigenren bliver jeg aldrig fortrolig med, og jeg går langt uden om boghandlerens krimihylder! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Mette! Det lyder som om, vi har gjort os de samme erfaringer og oplevelser med krimien - og det er på en eller anden måde lidt en skam, at man ikke kan se det geniale i den moderne gigant-genre. Jeg undres i hvert fald og irriteres lidt over ikke at kunne "være med" i det, som alle de andre snakker om. Men åh, det er virkelig bare ikke mig, indtil videre.
      Jeg tror faktisk ikke, jeg har lyst til at læse Rowlings krimier; jeg ved ikke hvorfor, men jeg forholder mig meget skeptisk overfor hele hendes krimi-eksperiment, og jeg synes ikke, at hendes plot lyder som noget, jeg vil holde af. Men det er selvfølgelig bare et forudindtaget indtryk, og det ved jeg udmærket godt :p

      Slet
  13. Jeg læste lidt krimier, da de peakede for hvad.... Fem år (?) siden og jeg kan egentlig meget godt lide den i små mængder. Jeg skal bare huske at læse dem på genrens eget præmis of ikke regne med den helt store mindblowing oplevelse. I 'min' boghandel fylder de også mindre og mindre, ser man bort fra bestsellerne, men det er vist meget forskelligt alt efter hvor i landet man er :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert meget forskelligt! Jeg har været i mange boghandlere, hvor krimierne udgør størstedelen af hylderne - og de norske krimiforfattere fyldte afgjort også halvdelen af programmet til BogForum sidste år, hvilket desværre gjorde, at jeg følte mig lidt udenfor det hele :p
      Selvfølgelig skal genren læses på sit eget præmis; det skal alle genrer. Men jeg er lidt i tvivl om, om jeg overhovedet kan læse fra det præmis - og for nogle er krimien jo netop en mindblowing oplevelse. Bare ikke lige for mig..

      Slet
  14. For nogle år tilbage var krimier stort set det eneste, jeg læste - jeg slugte Camilla Läckberg, Jussi Adler-Olsen, Jo Nesbø og Stieg Larsson, men på et eller andet tidspunkt tabte jeg simpelthen interessen. I starten af dette år prøvede jeg at læse "Møgkællinger" af Gretelise Holm - og det var overhovedet ikke mig. De "moderne", populære krimier er slet ikke mig længere, selvom jeg gerne vil prøve at genlæse Millenium-trilogien på et tidspunkt - det var mine yndlingsbøger og jeg håber sådan, jeg stadig kan lide den (og det bliver nok lidt farligt at genlæse dem, for jeg er bange for at blive skuffet).

    En bog med krimielementer, jeg kan anbefale dig, er "Gone Girl" af Gillian Flynn! Den er sindssygt spændende, har nogle interessante twists og jeg synes ikke, man sidder og kan regne det hele ud, som jeg synes, der er en tendens til i de krimier, der er meget populære lige nu. Jeg vil også meget gerne læse noget Agatha Christie på et tidspunkt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid lidt farligt at genlæse, men omvendt er det også så ufatteligt interessant at vende tilbage til noget, man engang har elsket! Jeg håber, det vil være en positiv oplevelse for dig!

      Jeg har hørt flere anbefale Gillian Flynn, og hendes krimier skulle vist være mere thriller-agtige end egentlige krimier (så vidt jeg har forstået?). Det lyder enormt spændende, og det kunne meget vel tænkes, at det var hende, jeg ville stifte bekendtskab med i mit krimi-eksperiment. Agatha Christie kunne afgjort også være interessant! Tak for dine anbefalinger :)

      Slet
  15. Jeg er heller ikke stor fan af krimi-bøger. Det er egentligt mærkeligt, når nu resten af min familie og tydeligvis også danmark, falder i svime over dem. Jeg kan til nød nyde Jussi Adlers bøger og Sherlock Holmes, men så heller ikke mere end det. Næh jeg foretrækker bøger, som "Pige med Perleørering", en bog jeg aldrig bliver træt af :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig sært, når de nu er så populære. Man føler sig næsten helt "udenfor", som om man går glip af noget. Og det er lidt en mærkelig fornemmelse :)

      Slet
  16. Jeg læser ikke bøger af Danske forfattere for kan ikke forstille mig at de kan skrive en god krimi.
    Jeg elsker krimier og vil helst læse det. Er ikke så meget for alt det fatacy. Jojo har da læst Harry Potter, Twilight, Beautiful Creatures og elskede dem.
    Men vil heller læse Pretty Little Liars, Private, silent harmony, og videre. Selvfølgelig er der til tider nogle jeg gerne vil læse.

    Amerikanske og svensk / Norske bøger er favoritterne.

    Min favorit er douglas preston og Lincoln Child det er krimi med en tvist af overnaturlig/mystik til tider men der er næsten altid en forklaring på det. Tror det måske var noget for dig. The relic / forbandelsen er den første i serien om den mystiske rige agent Pendergast...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk aldrig hørt om Douglas Preston eller Lincoln Child, men det lyder bestemt som noget, jeg skal undersøge! Overnaturlige elementer gør ofte tingene lidt mere spændende og letfordøjelige. Tusind tak for anbefalingerne!

      Slet
  17. Jeg har det på samme måde som dig - krimier er "bare ikke mig".
    Jeg tror ikke jeg har læst så meget i den dur, men jeg har virkelig heller ikke den der trang til det. Som i at "DEN BOG MÅ JEG BARE LÆSE". Jeg har dog tænkt mig at give J. K. Rowlings 'Cormoran Strike'-serie en chance..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tvivler lidt på, om jeg har lyst til at læse Rowlings krimier. Selvom det er Rowling, lyder det ikke umiddelbart som en serie, jeg ville kunne nyde..

      Slet
  18. Der bliver foreslået carlos ruiz zafon, og det vil jeg gerne støtte op om. Han skriver ikke som sådan krimier, men der er enkelte elementer af det. Jeg har læst vindens skygge og englens spil, som begge er meget smukke bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har bestemt allerede Zafon på min læseliste, og jeg vil rigtig gerne læse "Vindens skygge". Men jeg har aldrig, sådan rigtigt, tænkt på det som en egentligt krimi?

      Slet
  19. Jeg kan egentlig godt forstå, du ikke er så vild med krimier. Ind imellem undrer jeg mig også over, hvorfor den genre er blevet så populær i Danmark, når mange af dem virker så ens og føles, som om de er bygget over samme skabelon.

    Selv læste jeg en del krimier som teenager, men har ikke læst så vanvittig mange krimier de senere år. Jeg kunne ikke fordrage femi-krimierne, men til gengæld elskede jeg Stieg Larssons bøger. Tidligere på året dedikerede jeg faktisk en hel måned til nordiske krimier for at 'læse' lidt op på dette område, for der var en del af de populære nordiske forfattere, som jeg ikke havde læst noget af endnu.

    Nu er jeg mere til de 'hårde' krimier (jeg elskede 'The Crucifix Killer', som jeg læste for nylig, men den vil jeg ikke anbefale dig - den er nok for voldelig og blodig til din smag), men måske vil du synes om 'Gøgens kalden'? Den er i hvert fald ikke særlig actionfyldt og er meget rolig og stemningsfuld.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også noget af en jungle med alle de krimier, der er poppet op i løbet af de sidste par år. Det er jo blevet en gigant-genre uden lige, og jeg kan virkelig ikke finde hoved og hale i det. Spændende at du havde en hel måned til at fordybe dig i universet. Gjorde du dig nogle spændende erfaringer i den forbindelse?

      Jeg er faktisk meget skeptisk overfor Rowlings krimi. Umiddelbart virker den til at være en kende 'flad' i mine øjne. Men det er den måske ikke alligevel? :)

      Slet
    2. Det er faktisk meget godt, du spørger mht. erfaringer fra den måned, for jeg kommer til at tænke på, om følgende to bøger måske vil være noget for dig:
      'Roseanna': http://denlillebogblog.blogspot.dk/2014/02/roseanna.html
      'Hedebølge': http://denlillebogblog.blogspot.dk/2014/02/hedeblge.html

      Førstnævnte er skrevet af Sjöwall og Wahlöö - et af de mest berømte krimipar. Den er skrevet i 1960'erne og er ikke særlig actionramt. Anden bog er mere moderne og lidt mere chick-lit stil (men også mere barsk). Her er det en kvindelig journalist, der har hovedrollen.

      Mvh.
      Den lille Bogblog

      Slet
  20. Hvis du har opgivet krimier, kan jeg anbefale 'Kvinden der forsvandt' af Gillian Flynn. Nøj, hvor har jeg været glad for at læse den. Det er bogen, alle taler om i USA, og den røg direkte ind på New York Times' bestsellerliste ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hørt MEGET godt om Gillian Flynn, også fra folk der ikke som sådan læser krimier. Den står bestemt højt på min læse-liste, og jeg vil kraftigt overveje at få den læst :)

      Slet
  21. Jeg kan heller ikke lide at læse krimier, eller jo nogle få men alt blodigt og grotekst siger mig intet. Min opfattelse er at sådan er alle moderne krimier.

    Oftest hvis jeg kan lide sådan en er det fordi den er andre elementer som opfanger mig. Som Da Vince, med gåder, myter, historier og lign. der fangede mig.
    Men jeg læser heller ikke gyser (udover de to jeg har fået i gave som jeg mente der skulle læses, og som medfødte masser af nætter med mareridt).

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kan godt blive lidt makabert for min smag også! Men der må vel også være krimier, der netop indeholder elementer af noget andet, og derfor kan være interessante fra en lidt anden vinkel, ligesom du havde det med Da Vinci :)

      Slet
  22. Da jeg var yngre læste jeg en del børnekrimi, men den moderne voksenkrimi har aldrig rigtig fanget mig, og jeg foretrækker klart de mere klassiske værker. Det eneste jeg kan komme på af bøger, der er stemplet 'krimi', som jeg har læst de seneste år er 'The Cuckoo's Calling' af J.K. Rowling, som jeg ikke syntes var spændende, men mest brød mig om fordi den har et klassisk-feel og er skrevet i et nuanceret sprog.

    Af andre genrer bryder jeg mig ikke om erotik. For mig er det mest af alt intetsigende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke umiddelbart trang til at læse Rowlings krimi. Selvom det er Rowling, lyder plottet ikke umiddelbart som noget, der vil interessere mig, selvom det så afgjort er et interessant eksperiment.

      Og jeg læser heller ikke særlig meget erotik. Vil dog gerne læse noget af det lidt mere klassiske af slagsen, som f.eks. Anaïs Nin- det tror jeg kunne være enormt interessant!

      Slet
  23. Jeg læser også ALT - undtagen krimier. Ret sjovt, eftersom jeg eeeelsker detective shows i store mængder. Bare ikke lige når det komer til bøgerne. Og jeg ved faktisk også godt hvorfor. Jeg er Stephen King fan. Jeg er horror fan i dén grad. Og jeg mangler bare lige det sidste twist hvor det går fra "normalt" til overnaturligt i de der krimier. Som om der mangler noget, selvom bogen måske har været fin nok i sig selv. Gav det mening?

    Men hey, når jeg engang kommer igennem mine millioner af ulæste bøger på hylderne kan det være jeg skal give det en chance igen... så skriv lige hvis du finder noget, der er værd af læse ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver udemærket mening! Jeg synes også sjældent, at en opklarings-historie er stor nok til at stå på egne ben. Der skal helst være elementer af noget andet også, noget mere og noget anderledes, før det fanger mig. Men det er nok bare smag og behag :)

      Jeg skal nok undersøge krimi-landet nærmere og vende tilbage til dig ;)

      Slet
  24. Jeg har faktisk hørt utroligt meget godt om "Svalens Graf". Den må jeg overveje - og så vil jeg straks læse din anmeldelse :)

    SvarSlet
  25. Hej Rikke!
    Først og fremmest vil jeg lige takke dig for al den inspirerende læseglæde, som din blog emmer af! Jeg er først for nyligt faldet over den, men har virkelig nydt at læse med her henover sommeren.

    Angående krimi, så er det en af mine absolut yndlingsgenrer. Og så alligevel ikke... For de krimier, som du primært nævner, altså de krimier, som hylderne i boghandleren bugner af, og som har fået så stor succes for tiden, har aldrig tiltalt mig det mindste. For mig er god krimi derimod Conan Doyles begavede mysterier og ikke mindst Agatha Christies mange kriminalromaner, der altid formår at overraske mig, og som jeg aldrig bliver træt af. For mig at se er krimigenren blevet en noget misforstået sag for tiden. I de nyere krimier (som fx Stieg Larssons Mænd der hader kvinder) og i de utallige krimiserier i tv'et er morderen ofte ondsindet, ondskabsfuld, ja nærmest et uhyre, som man umuligt kan relatere til som læser/seer. Omvendt er morderen i Christies romaner ofte lige så menneskelig som du og jeg, men med et motiv eller en lille brist i fornuften, der har ledt vedkommende i uføre. Christie er ikke bange for at gøre sine 'skurke' relaterbare, og det er netop noget af det, som jeg synes gør hendes kriminalgåder så spændende. Morderen kan være hvem som helst; ikke 'bare' en mentalt ustabil seriemorder.

    Hvis jeg skal anbefale dig en krimi, som, jeg husker, fangede og fascinerede mig (udover min guilty pleasure, Agatha Christie, selvfølgelig), er det Umberto Ecos historiske roman Rosens navn. I den har du den typiske hovedperson, der sammen med sin hjælper (på bedste Sherlock Holmes manér) skal opklare en række mord begået i et italiensk munkekloster. Jeg synes virkelig, at romanens plot er gennemtænkt og interessant samtidig med, at den rigtig fint skildrer den historiske samtid, hvilket jeg også altid har holdt meget af. Jeg håber, at den falder i din smag, hvis du bestemmer dig for at læse den! :-)

    Så vil jeg ellers slutte min kommentar af med håbet om, at den har bidraget til at huske folk på, at krimigenren er mindst ligeså bred som mange andre genrer, og at der derfor helt sikkert findes en krimi derude for alle og enhver. :-)

    SvarSlet
  26. der er vel bare nogle genrer, der falder bedre i ens smag end andre - det er en prioritering?! For mig, i hvert fald, jeg gider ikke "spilde" min tid med krimier, når der er så mange andre litterære lækkerier, der venter på mig. Måske er det bogsnobberi, jeg ved det ikke, men krimier, er generelt ikke noget, jeg gider. Sådan er det bare... som udgangspunkt anyhoodles, for jeg har læst Stieg Larsson - ja, jeg slugte dem faktisk. Jeg kan heller ikke sige mig fri for at have læst både Da Vinci og Engle & Dæmoner, men ikke de øvrige Dan Brown-bøger, for det er lige netop der min fordom om krimier spiller ind. Det er bare lidt den samme historie, det samme spin off hver gang - og det keder mig :-)

    SvarSlet
  27. Jeg har det ligesom dig; den moderne femi-skandinaviske-krimi fanger mig overhovedet ikke. Jeg var overraskende positivt stillet overfor Engle og dæmoner af Brown, men ikke så meget, at jeg blev 'omvendt' :D Var umanerligt skuffet og irriteret over Gøgens kalden; det er bare slet ikke min stil, ikke mig - jeg er ligeglad med en fedladen soon to be divorced fyr som får en ny assistent, som han synes er lidt fin - og nå ja, så opklarer han et mord.
    Men synes det er så farligt at sige, man ikke kan lide krimier, for man bliver dælme hurtigt stemplet som snob. Men det er altså bare ikke mig!

    SvarSlet