onsdag den 14. januar 2015

"Jane of Lantern Hill" af L. M. Montgomery

"Jane of Lantern Hill" af L. M. Montgomery, fra forlaget Virago, udgivet i 2014 (org. udgivet i 1937). 3/5 stjerner

Jane Stuart er en ensom pige. Sammen med sin bor bor hun hos sin bedstemor i et trøsteløst  byhus i Toronto. Bedstemoderen er en dominerende skikkelse, der strengt bestemmer over Jane og moderens liv. Jane føler sig alene, efterladt i en verden uden håb.
Men en dag dukker håbet op alligevel. Jane får et brev fra sin far, som hun hidtil har troet var død. Janes far bor på Prince Edward Island og beder om, at få sin datter på besøg for en sommer. Jane begiver sig afsted og bliver forandret for evigt. De smukke omgivelser, de frie tøjler og faderens venlige smil giver hende det håb, hun aldrig har kendt.
På sommerens sidste dag inden hun atter skal bytte sin nye tilværelse ud med den gamle, ligger hun i sin seng og drømmer, håber og ønsker af hele sit hjerte. En brændende drøm om at høre til et sted med både sin mor og sin far, tager form i Janes indre. 

Life, deal gently with her ... Love, never desert her.” 

Den lille finurlige fortælling og hovedpersonen i den overraskede mig. For Jane Stuart er et pudsigt lille væsen helt ulig Montgomerys andre heltinder. Hun er ikke en drømmer og ej heller en skribent. Ingen stjerner funkler i hendes øjne, og ingen fremtidsambitioner fylder i hendes ønsker. I stedet er Jane Stuart noget helt andet og langt mere uforståeligt; hun er praktisk, hjemlig og hjælpsom. Hendes største ønske er det simpleste ønske; hun vil blot være til gavn for sine omgivelser, og der er ingen, der vil lade hende.
Janes tragedie er en hjerteskærende en af slagsen, for der er ingen, der har brug for hende. Hun vokser op i et overdådigt byhus fyldt med tjenestepiger, barnepiger, kokke og sygeplejersker. Bedstemoderen forlanger korrekt opførsel og opsætter ubøjelige regler. Janes mor bliver styret af bedstemoderen, og Jane er kun i vejen og til overs, hvilket hun ofte får af vide. Igen og igen udpensler bedstemoderen hvor ligegyldig og ubetydelig Janes eksistens er i verden. Jane hjerte knuses hver eneste dag, fordi hun dagligt bliver fortalt, at hun betyder intet for alle. 
Stemningen i denne tilsyneladende bedårende børnebog, har derfor karakter af noget ondere end blot almindelige barndomsproblemer. Jane bliver undertrykt af en hustyran og svigtet af en svag mor, der ikke tør løsrive sig. Og selvom Janes far rækker en hjælpende hånd ud til Jane, har han ladet hende tro, at han var død i adskillige år. Jane Stuart er kun et lille barn og lever allerede med en knækket sjæl.

Let me remind you that the measure of anyone's freedom is what he can do without.

Men heldigvis forandres Janes situation og bogen med. Montgomery er kendt for at skabe håbefulde historier, og alle de bøger jeg har læst af hende har omhandlet chancer og forandringer; Montgomery skriver om liv, der bliver forandret af død, tab og kærlighed og ofte akkompagneret af nye omgivelser.
I "Jane of Lantern Hill" er de nye omgivelser essentielle. Da Jane tilbringer sommeren på Prince Edward Island med sin far, kommer hun til live. Den undertrykte pige opdager sin egen stemme og sin egen selvtillid, når hun fjernes fra det giftige kongerige, som hendes bedstemor regerer. Jane opdager endelig, hvad det betyder at være elsket – og at få lov til at elske igen.
Montgomery maler rørende ordbilleder af det forsømte barns længsel efter kærlighed, den dominerende bedstemors altoverskyggende tilstedeværelse og om retten til at vælge det liv, man gerne vil leve. "Jane of Lantern Hill" er næsten for melankolsk til at være en børnebog, for personlig til at være fiktion og for sørgmodig til at blive læst. Historien argumenterer med en næsten desperat barnestemme for nye chancer, hverdagslige mirakler og håb når alt håb er ude. 
Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om denne lille bog. Den stakkels Jane Stuart kravlede aldrig ind under huden på mig, og historiens lykkelige slutning var ikke lykkelig nok til at fungere som den skulle. Efter at have tilbragt de sidste par dage i selskab med en biografi om L. M. Montgomery, er det dog ved at gå op for mig, præcis hvor meget, bogen egentligt fortæller om forfatteren bag. Det er hjerteskærende. Og det er bogen også. 

4 kommentarer:

  1. Nu glæder jeg mig endnu mere til at rive den ned fra min hylde!:D Jeg afventer også posten som kommer med biografien om L.M.M. Det bliver så fantastisk at læse noget om forfatteren bag så mange af mine mest elskede bøger!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har afgjort også noget at glæde dig til. Den er både hjerteskærende og vidunderligt sød på samme tid. En rigtig Montgomery bog <3.

      Slet
  2. Pyh, det lyder jo næsten som om Askepot skal stoppe med at pive over sin onde stedfamilie, for det virker næsten som om, den stakkels Jane her har det værre! Ikke desto mindre, så var det den elskede Askepot, der som det første dukkede op i mit hoved, under beskrivelsen af bogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ondeste i Janes tilfælde er næsten, at det ikke er en stedfamilie, der behandler hende dårligt – det er hendes rigtige familie, som burde være der for hende, men som vender ryggen til hende. Av mit hjerte.

      Slet