lørdag den 7. februar 2015

The Heirloom Collection

En drømmeæske. En skattekiste. Et dekorativt ordunivers der åbnes ved hjælp af en magnetmekanisme og som afslører en række af seks matchende romaner med det samme påtrykte forfatternavn. Pastelfarver, sarte blomster og farverige illustrationer. Læsebånd og tung indbindning. Massive romaner med massivt indhold og en bedårende indpakning. Seks bøger som jeg vil vogte over, som en drage vogter over sin skat, for de er fyldt med de ord, der er mig allermest dyrebare. De ord der betyder allermest.
Jeg har købt mig noget særligt; en fortryllende eksamensgave fra mig til mig, som en lysende belønning efter lang, mørk, umulig og kedelig januar. Jeg har købt mig en boks med Jane Austens seks romaner i et matchende, ensartet og tidsløst design. Bogboksen er udgivet som en del af en serie, der hedder 'The Heirloom Collection', og kollektionen lever op til sit navn. Bøgerne er vitterligt ligeså smukke som arvestykker.
Egentligt er designet holdt forbavsende simpelt. Blomstertryk på pastelbaggrund er langt fra nyt eller revolutionerende, men bøgernes endelige udtryk er noget helt særligt. Der er noget over de vintage-prægede skrifttyper, de små krummelurer i bøgernes forsidehjørner, titelbanneret og de sammenfiltrede linjer, som tiltaler mig. Og faktisk er dette det første komplette sæt af Jane Austens romaner, som jeg har forelsket mig i. Det er det første sæt, hvor alle bøger har modtaget den samme kærlige opmærksomhed, og hvor der ikke er et eneste designelement på de seks romaner, jeg ville ønske anderledes. 
Jeg ejer mange af Jane Austens bøger i mange udgaver, men som et helstøbt sæt er dette det fineste. Charmen er i overensstemmelsen mellem forsiderne, helhedsindtrykket i den tilhørende æske og farvespillet mellem pastellerne. 

'The Heirloom Collection' er en farlig fristelse. Udover dette Jane Austen-sæt, findes der også et eventyrssæt, et børnebogssæt og et Sherlock Holmes-sæt. De er alle så ubærligt smukke og i videoen nedenfor, viser jeg Jane Austen-sættet frem fra flere leder og kanter.
Jeg har købt Jane Austen-sættet på SAXO lige her til en billigere pris, end jeg har set andre steder.

45 kommentarer:

  1. Hvor er de fantastisk smukke! Hold da op! :)

    SvarSlet
  2. Åh, hvor fint at du også har fået den! Det er sådan nogle smukke udgaver, og jeg knuselsker dem simpelthen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig vidunderlig. Nu drømmer jeg også om de andre bokssæt – suk. Men de bøger ejer jeg også i forvejen i mange udgaver, og jeg kan ikke rigtig argumentere ordentligt for det, synes jeg. Men så smukke sæt, altså.

      Slet
  3. Den boks er da fantastisk og lige dig :D den kan jeg godt forstå du skyndte dig at klikke hjem!
    Vil du ikke lave en opdateret udgave af bogreols-Tour? Der er sket så meget på den synes jeg :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også så lykkelig for den!

      Og jo – meget gerne! Det må jeg gøre snart :)

      Slet
  4. Åhhh, hvor er den smuk! Jeg bliver jo helt tryllebundet!
    Har du tænkt dig at tage bøgerne ud og stille dem på hylden eller lader du dem blive i den yndige boks? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig henrivende.

      Lige pt. står bøgerne slet ikke i min bogreol (pladsmangel), så de står pænt i boksen på mit sengebord :)

      Slet
  5. Ej hvor er de flotte! Dem må jeg simpelthen også eje :-D .. Har du så tænkt dig at have dem stående i din bogreol i kassen de er samlet i eller uden? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig SÅ fine.

      Jeg har ikke plads i min bogreol i øjeblikket, så de står på mit natbord i æsken :)

      Slet
  6. Skøn, skøn selvforkælelse, Rikke - og sikke en dejlig video!

    SvarSlet
  7. Wauw! Tror aldrig jeg har spærret øjnene så voldsomt op over en række bøger. Hold nu kaje, hvor er det smukt. Av, jeg er tæt på at sælge min sjæl i bytte for hvert af disse fire sæt. S.M.U.K.T!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig yndigt. Og jeg vil så gerne eje alle sættene også. Men, av, har hverken penge eller plads. Men derfor kan man vel godt drømme?

      Slet
  8. Åh, hvor er den dog gennemført smuk - sikke en god eksamensgave! :D Og helt sikkert meget velfortjent. Men hvor blegner min nyligt indkøbte udgave af 'Fornuft og Følelse' fra antikvariat i forhold til, hahaha! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker den virkelig også! Og antikvariatiske udgaver har nu også stor charme, synes jeg. Dem gad jeg godt blive lidt bedre til at samle på :)

      Slet
  9. Jeg tror, at mit hjerte stod stille i et øjeblik.. Hold da op, hvor er det nogle pokkers lækre bøger! Og de andre sæt er også absolut skønne... Og fristende! :o

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig så smukt! Man bliver fattig bare af at se på de smukke bokssæt :0

      Slet
  10. Ihhh.. ja den er så fin, den har jeg også haft kig på rigtig mange gange, men jeg har flere gange haft svært ved helt at overbevise mig selv om at købe endnu en udgave af Jane Austens samlede værker. Hvilket jo bare er for dumt ikke? :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg ved nu ikke ... Det begynder også at blive fjollet for mit vedkommende at eje så mange udgaver af "de samme bøger" – og dog ikke. For det er jo ikke det samme alligevel.

      Men, faktum er, at jeg ikke køber flere Austen-udgaver lige foreløbig. Eller, det var i hvert fald det, jeg sagde til mig selv, inden jeg opdagede, at Folio udgiver en smuk udgave af "Emma", der matcher til den tidligere udgave af "Pride and Prejudice" ... Jeg er fortabt i en cirkel uden ende.

      Slet
  11. Wow! That's a wonderful collection! The box, covers and illustrations... Amazing! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I adore it as well. It is absolutely stunning <3

      Slet
  12. En eneståendeog virkelig bedårende skat du har fundet der!!😍 hold da op hvor er de smukke! Jeg stemmer altså også for en bookshelf tour😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også helt vild med det sæt. Så yndigt <3

      Og ja – jeg må snart have kameraet i sving igen :D

      Slet
  13. Beuautiful I always admire how many copies you own of the books you love, out of curiosity do your friends especially the ones who don't read find it surprising that you own several copies of one book? I can imagine they wouldn't understand it...

    Would you consider doing an updated bookshelf tour?
    Good luck with everything, Aleks

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you! I do own quite a few copies of my favorite books by now ... Some people may find it weird, but then again I'm known among friends as unable to resist a beautifully crafted book. I do not think my non-reading friends pay that much attention to my bookshelf to notice my multiple editions, actually.

      And sure, I'm considering it and will do one when I find the time. Perhaps in a few months!

      Slet
  14. Du har bare de smukkeste bøger, Rikke. Hvor finder du inspirationen henne? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg finder inspiration mange steder – på YouTube, Tumblr, Instagram og i de mails, som forhandlere sender mig, hvor de diskret foreslår bøger, "jeg godt ville kunne lide" ;)

      Slet
  15. Wauw, hvor er den virkelig smuk og fuldstændig gennemført :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt. Jeg så ellevild med den :) – Og de andre bokssæt i serien, som jeg nu drømmer om. Suk :)

      Slet
  16. så fiiin en på!
    jeg tænkte på følgende: har du læst noget af tennessee williams?? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med den :)

      Ja, det har jeg. Jeg har læst "Cat on a Hot Tin Roof", og jeg synes, den var fabelagtig!

      Slet
  17. Ej hvor elsker jeg det!!! Dette er den fineste lille boks af Austen. Ren lykke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Sand Austenlykke! :')

      Slet
  18. I don't like classics but that set is pretty.

    SvarSlet
    Svar
    1. It truly is. The collection has a few other boxsets as well. They're all beautiful.

      Slet
  19. Det er sådan en utrolig smuk samling af bøger, jeg er virkelig misundelig på den fineste samling af Austen bøger, der er bare et eller andet helt specielt ved at eje sine yndlingsbøger i smukke udgaver <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der virkelig! Og selvom jeg ejer mange udgaver af Austens bøger, er de bare det værd. Jeg elsker dem <3

      Slet
  20. This blog is the only book-related place on the internet where every single book is pretty! You should open and curate bookstore! Amazing selection!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you! I do have a love for beautiful bookdesign. I would love to have my own bookstore which only sold beautiful editions, but sadly I don't think there's a market for that in Denmark. One can always dream ...

      Slet
  21. Hej Rikke, jeg har et spørgsmål som jeg håber at du kan hjælpe mig med. Jeg ville høre om du foretrækker disse udgaver af Jane Austen fremfor "the penguin classics clothbound"-udgaverne? Jeg ved godt at det i bund og grund er en smagssag, men da jeg snart har fødselsdag, havde jeg tænkt mig at ønske mig nogle af Jane Austens bøger, så jeg kan komme igang med at læse hendes fantastiske værker. Hvilke bøger mener du er "bedst" at læse med (ift. vægt, skriftstørrelse osv.)? Undskyld ulejligheden, og mange tak på forhånd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej! Ingen grund til at undskylde – Austen-udgaver er en jungle, for der er så mange, der er værd at eje.

      Jeg kan, som udgangspunkt, anbefale begge udgaver, i hvert fald designmæssigt. Begge sæt er stilrene, tidsløse og enkle. Clothbound-sættet irriterer mig dog som en helhed, da "Mansfield Park" og "Emma" er designet i akkurat samme farver, hvilket giver en lidt kedelig effekt, når de står ved siden af hinanden.

      Hvad angår læsbarheden, så kommer det helt an på, hvad du vægter højest. Skrifttypen i Clothbound er lidt mindre end i Heirloom-serien, men ikke så meget mindre at det bliver ubehageligt at læse. Heirloom-serien er illustreret, hvilket afgjort giver mere til historien – men (!) Clothbound har et godt, udførligt noteapparat og gode introduktioner/appendix'er, der virkelig tilføjer en fantastisk viden til læsningen.
      Jeg vil også mene, at Clothbound er bedre at sidde med end Heirloom – netop fordi Heirloom er meget massive i det. Det er en lækker kvalitet, men ikke nødvendigvis egnet til at ligge og læse i sengen.

      Problemet er bare, at Clothbound er meget sarte. Det er motiver trykt på lærredsagtigt stof, og når man holder bøgerne i hånden, kan motiverne godt smitte af. Man kan altså risikere at have bøger, der delvist mister deres motiv i plettede områder – det er ikke pænt, og det er ikke særlig læsevenligt, for man skal hele tiden passe på ikke at røre dem for meget. Giver det mening?

      Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg selv foretrækker, for at være helt ærlig. Det er nok i virkeligheden derfor, jeg har et par stykker. For teksten pålidelighed og noter vil jeg klart anbefale Clothbound, men for holdbarhed vil jeg nok hellere anbefale Heirloom.

      Slet
  22. Smukke bøger - men jeg er altså også heeeelt vild med din bluse! Hvor er den fin - og jeg har en svaghed for blå! :-)

    SvarSlet