torsdag den 30. april 2015

"Mariana" af Monica Dickens

"Mariana" af Monica Dickens, fra forlaget Persephone Books, udgivet i 2009 (org. udgivet i 1940). 4/5 stjerner.

Dickens. Efternavnet bringer minder frem og forventninger om noget stort. Før jeg læste "Mariana", tøvede jeg med at sammenkæde Monica Dickens med Charles Dickens; min logik fortalte mig, at hvis en efterkommer af Dickens havde skrevet bøger, ville det være mere udbredt og mere almen viden. Men en hurtig Google-søgning fortalte mig, at jeg tog fejl, og Monica Dickens viste sig rent faktisk at være Charles Dickens oldebarn. Dén Charles Dickens.
På trods af det rungende forfatterefternavn, er "Mariana" dog ikke en kendt roman. I mange år var den ude af print, og først for nylig er den blevet hevet frem i lyset af et forlag, der specialiserer sig i at finde værker i fortidens mest støvede skuffer. Bogens genudgivelse er en beslutning, jeg er taknemmelig for. For det er en bog, der fortjener bedre end at blive glemt.
"Mariana" er en bittersød dannelsesroman. Bogen introducerer den unge Mary, der ligger og lytter til bombernes larm under Anden Verdenskrig. Hun ligger og venter på, at hendes skæbne bliver afgjort, og fordi ventetiden er smertefuld, lader hun tankerne glide tilbage til en tid, der var mere simpel og mere smuk, end den hun befinder sig i nu. Resten af bogen er et farverigt tilbageblik på ungdom og opvækst i 1920'ernes London. Marys forelskelser, fejltagelser og smertefulde nederlag i forbindelse med karrierevalg genoplives i en nænsom tone, og bogen bevæger sig gradvist frem til det punkt, hvor den startede; med en bekymret pige, alene på en aften hvor bomberne falder.

It was with a shock of pitying surprise that she realized, in later years, that the grown-ups had missed the paradise which the children found so easily.

Det er sjovt, hvordan en fortælling om noget så almindeligt kan føles så stort. "Mariana" er, i sin kerne, en simpel fortælling om en pige, der vokser op. Et drømmende barn med et voksende ungpigehjerte fyldt med drømme, fremtidshåb og farlige forventninger. Forventninger, der hele tiden skal omjusteres og tilpasses. Kompromisser, Mary hele tiden skal indgå for at blive til den, hun skal være. Accepten af den første kærlighed der ikke skulle blive den sidste eller den største; rædslen ved at gifte sig af forkerte årsager; og lykken der så brutalt omvendes til en del af et trøstesløst krigslandskab. Hver et kapitel sliber et stykke af Mary, indtil der næsten ikke er noget tilbage af det barn, bogen startede med at introducere. Det er meget hverdagsligt og meget fint. Og det rørte mig så dybt.
I virkeligheden er det lidt svært at forklare, hvad det er, der gør "Mariana" til sådan en rammende læseoplevelse. For bogen er hverken spændende eller medrivende – og dog er det alligevel sådan en bog, man færdiglæser i løbet af et par timer. Monica Dickens skaber med sine ord en verden, man føler sig hjemme i og introducerer en lang række personer, der minder en om nogle, man kender. Vildledte og uperfekte karakterer fylder bogen og snubler over hinanden og gennem livet, sådan som vi alle gør. Mary vokser op, og mister sit rosenrøde verdenssyn, hendes onkel Geoffrey flyder rundt i tilværelse uden nogen endelig destination, og Marys ungdomskæreste viser sig at være en anden end den helt, hun gjorde ham til. Der er ingen sort/hvide nuancer i Dickens' bog. Der er bare mennesker og deres menneskelige fejl.

If he were to write a book about us, no one would read it. People don't want to read about people in heaven. They like to lick their lips over them in hell.


Der er ikke meget drama at finde i "Mariana", men der er så megen skønhed at finde i stedet. Dickens' sætninger skinner som polerede perler, og blot ved at kigge på en tilfældig side fandt jeg mindst seks linjer, jeg gerne ville citere som eksempler. Bogen er fyldt med en tilbagelænet ro, og når man læser beskrivelserne af Marys barndomsture på landet, bliver man fuldstændig grebet af den idylliske atmosfære, bogen udånder. Det er næsten så virkeligt som at være der selv.
Og det var i særdeleshed beskrivelserne af Marys barndomsliv, der rørte mig under læsningen. Fyldt med barnlig logik, tidlig forelskelse og familiemæssigt sammenhold, var det nogle smukke sider, der kun blev endnu smukkere det øjeblik, Mary som voksen vendte tilbage til sin barndoms tilflugtssted og fandt det hele øde og uden magi. Det var barskt på en smertefuldt stilfærdig måde.
Første gang jeg hørte om "Mariana", var det i en sammenligning med Dodie Smiths "I Capture the Castle". Fordi Smiths roman er en af mine absolutte favoritter, var det en anbefaling, der hang ved, og jeg læste "Mariana" med et nervøst håb om at finde noget, der mindede mig om Dodie Smiths bittersøde dannelsesroman. Og selvom bøgerne ikke åbenlyst minder om hinanden, så giver sammenligningen alligevel god mening. For den iturevne forbindelse til barndomsfortryllelsen er til stede i begge bøger. Og begge bøger er både vittige og melankolske, fyldt med sødme og ændrede livskurser. Det handler ikke om et plot, men derimod om fornemmelsen af en stemning. Dannelsesromanens magi er, for mit vedkommende, at blive mindet om, at det at vokse op er en gradvis og ustoppelig proces – og med det kriterium for øje er "Mariana" den perfekte dannelsesroman. 

In the prow, a man was playing a violin. The single sound rose up from the water with an unearthly sweetness while the gondola floated away between the silent places like a dying swan.

13 kommentarer:

  1. Haps! Så røg den i indkøbskurven :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt valg! :D Det vil du ikke fortryde!

      Slet
  2. Skøn anmeldelse! Jeg ser frem til at læse bogen på et tidspunkt! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og åh ja, det skal du glæde dig til. Den er virkelig fin.

      Slet
  3. Rigtig fin anmeldelse og flotte flotte billeder. Hvis det ikke er for privat, må jeg så ikke høre hvor du tager alle dine fine natur billeder henne? Jeg synes ikke jeg er stødt på de steder i Odense (der bor jeg selv) :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord :)

      Det er bestemt ikke særlig privat :p Disse billeder er taget i Kongens Have, og ellers knipser jeg også mange billeder i Munke Mose. Der er så fint lige nu :)

      Slet
    2. Tak for svar :-) Bruger du så et stativ til at tage billederne (i så fald, hvilket?) eller får du nogen til at tage billederne for dig? :-)

      Slet
    3. Jeg bruger et stativ, men jeg aner faktisk ikke rigtig hvilket. Det står ikke rigtig nogen steder på det, og det er faktisk bare et, jeg har købt i Bilka engang til nærmest ingen penge! Så det er nok slet ikke så vigtigt, hvilken slags det er :)

      Slet
  4. Sikke en fin fin anmeldelse og flotte billeder:-) Jeg har også skyde mig at bestille den hjem, og venter nu spændt til den kommer.
    Den skønneste læsedag til dig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de varmende ord! :)

      Og dejligt – den er jeg sikker på, du vil blive glad for. Det er simpelthen sådan en skøn, skøn, skøn bog.

      Også en rigtig god læseweekend til dig :)

      Slet
  5. Dejlig anmeldelse af bogen :)
    Jeg har lige fået den hjem i dag og glæder mig meget til at læse den!
    Jeg må også meget snart ind og besøge Politikens boghal igen - bor ikke så langt derfra og du har ret i at det er et inspirerende og dejligt sted at finde alle mulige slags bøger.
    Tak for dit indlæg om denne skønne boghandel.
    God weekend!

    SvarSlet