tirsdag den 26. maj 2015

Tema-tirsdag #93: Læser du (selv)biografier?

For et par år siden var det som om, hele Danmark læste biografier. Om alt og om alle. En af mine bekendte betroede mig med begejstret stemme, at hendes yndlingsgenre var biografier og selvbiografier. Hun fortalte mig, at hun elskede at læse om kendte menneskers liv, deres hemmeligheder og deres jordnære betragtninger. "Det var ligesom at blive inviteret helt indenfor," sagde hun. Og jeg forstod det virkelig ikke.
Jeg har aldrig helt forstået, hvordan biografier og selvbiografier kan være en yndlingsgenre. Som udgangspunkt tror jeg ikke, at det er en genre, man kan generalisere; at man højlydt kan proklamere at elske biografier generelt – for er det ikke i de fleste tilfælde kun specifikke biografier, der har interesse? Genren forudsætter, i mine øjne, en interesse i en person eller i et emne, før den er succesfuld – det ville aldrig give mening for mig at læse Linses selvbiografi, og det ville måske virkelig lige så kedeligt for andre at læse Stephen Frys. Jeg har svært ved idéen om, at man kan elske selvbiografier som genre og ikke som interesse. 

Jeg har aldrig selv læst mange biografier – og nærmest ingen selvbiografier. Måske er det fordi, at de mennesker jeg har størst interesse i at læse om for længst er borte uden en efterladt selvbiografi. I stedet har jeg ladet mig nøje med historiske biografier, hovedsageligt bestående af årstal og spekulationer, om Marie Antoinette, Jane Austen, Charles Dickens, Astrid Lindgren og Shakespeare. 
Historiske biografier er selvfølgelig noget helt andet end selvbiografier eller nutidige biografier. Ingen kan vide, hvad Jane Austen tænkte, da hun var tyve – og ingen kan interviewe hende og spørge, og derfor bliver den historiske biografi en mere tør opremsning uden det personlige krydderi. Historiske biografier har gjort mig klogere og udvidet min horisont, men de har sjældent været decideret underholdende. Der er noget ved læsningen af facts og årstal, der føles som en ufrivillig pligt. Hvorfor ved jeg ikke.
Selvbiografier har jeg læst forsvindende få af. Faktisk har jeg kun læst en enkel – nemlig den første i rækken af Stephen Frys selvbiografier, "Moab is My Washpot", og selvom den var god og velskrevet, var den også en besynderlig læseoplevelse. Der er noget sært ved at sidde og læse om et andets menneskes liv og føle, at dele af det er kedeligt. Jeg ved aldrig helt, om man kan kalde andre menneskers liv for underholdning på samme måde som en roman.
Jeg ville ønske, jeg var bedre til at læse biografier og selvbiografier, og at jeg kunne nyde dem på en mere afslappende måde. Faktum er blot, at de oftest ender nederst i min læsestak, og at de sjældent efterlader vedvarende spor. Jeg kan ikke lade være med at kategorisere nonfiktion som noget tungt og pensumlignende. Også selvom det ikke nødvendigvis er det.

Læser du selvbiografier og biografier? I så fald, hvad er den bedste af slagsen, du har læst?

38 kommentarer:

  1. Jeg læser aldrig biografier... ok, næsten ikke. Min bedste biografi-oplevelse var 'Det blå lys', der handler om Marie Curie, den første kvindelige nobelprisvinder (i øvrigt en ganske god bog), men ellers er det begrænset, hvor ofte jeg læser biografier. Det hænger sikkert sammen med, at jeg ikke rigtig dyrker/ser op til kendte mennesker - i hvert fald ikke i en grad, så jeg har brug for at læse om dem i form af en biografi.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på samme måde. Når jeg endelig læser en biografi er det ofte et spørgsmål om historisk viden eller sådan. Ikke så meget kendisser..

      Slet
  2. Jeg forstår virkelig godt, hvordan du har det. Biografier og selvbiografier er ofte noget, der kræver lidt mere af mig - hvertfald inden jeg går i gang. Men hvis interessen for vedkommende, bogen handler om, er der, så synes jeg sjældent, jeg er blevet skuffet.
    Jeg elskede Patti Smiths "Just Kids" fordi jeg ser utrolig meget op til hende som kvinde og som musiker, og det var fantastisk at få en større oplevelse af hvor hun kommer fra, og hvordan hun er blevet den kvinde, hun er i dag. Jeg kunne også utrolig godt lide Alex James' selvbiografi. Udover at det var spændende at lære noget mere om ham, så synes jeg også det var virkelig fedt at høre beretninger om hvordan nogle af mine absolutte yndlingssange opstod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Man skal lige tage det ekstra tilløb. Men ja, det er ofte det værd.

      'Just Kids' er virkelig også en af de helt store anbefalinger, jeg får, når det kommer til selvbiografier. Den skulle være fantastisk!

      Slet
  3. Jeg har aldrig været stor fan af "genren" heller. Jo, jeg kan have en interesse i at lære mere om en udvalgt persons liv, men primært vil jeg hellere læse fiktion. Hvis jeg endelig skal læse om ægte personer vil jeg hellere læse en historisk roman, hvor jeg føler forfatteren har researchet sig klog men også tager sig lidt friheder til at gøre det til en god historie.
    (jeg blev dog voldsomt positivt overrasket da jeg læste komikeren Geo's selvbiografi om hans kemoterapi, og Stephen Kings Om at skrive er også en virkelig god bog)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også svært, det der med underholdningsværdien af et liv. Jeg synes virkelig ikke, det er til at bedømme. Eller forklare, for den sags skyld.

      Og dejligt med positive overraskelser. Dem kan man godt trænge til ind imellem!

      Slet
  4. Jeg læser også forsvindende få biografier. Dels tror jeg det skyldes samme tanker som dine - at det er lidt tørt non-fiction - , men allermest tror jeg netop, at det handler om, at der i virkeligheden er ret få mennesker som interesserer mig nok til, at jeg gider at læse om dem! :)

    Jeg har desuden svært ved at arbejde med tanken om, at der skulle være noget "virkeligt" over en sådan fortælling, for en objektiv fortælling eksisterer ikke, og dermed bliver biografier (specielt dem skrevet af vedkommende selv) i mine øjne bare en anden form for fiction - den man selv fortæller. Og som sagt, så er decideret fiktive personers liv ofte mere interessante for mig :)

    Jeg har dog læst et par enkelte selv/biografier, som jeg var ret glad for. Særligt var jeg glad for Andre Agassis "Open", som jeg læste for et par år siden - og det til trods for, at jeg faktisk interesserer mig ganske lidt for tennis, men den var fortalt med hjerte og gav en indsigt i en ret "hemmelig" verden bestående af meget specielle folk, og specielt indsigten i hvad sådanne vidunderbørn i virkeligheden ofrer for deres niveau og karriere.

    Og selvom det måske er at snyde lidt, så bliver jeg nødt til at anbefale Isabel Allendes "Paula". Det er en bog, som Allende skrev om sin datter, da hun lå flere år i koma, og som er hendes fortælling om sin opvækst i Argentina. Hun fortæller simpelthen sin datter hele hendes livhistorie mens hun sidder ved hendes hospitalsseng. Den er så fantastisk skrevet og rørende og
    virkelig interessant, da Allende jo er i familie med Argentina's tidligere præsident, så hun var midt i verdenshistorien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, præcis! Det er lidt meget at 'committe' sig selv til at fordybe sig sådan i en anden persons liv. Det føles i hvert fald overvældende. Og du har helt ret i, at det er meget selviscenesættende. Performativt, om man vil. 1:1 virkelighed eksisterer vel nærmest ikke.

      Og det lyder simpelthen som nogle skønne anbefalinger. 'Paula' tror jeg måske, du har nævnt før, og præmisset lyder virkelig interessant og helt anderledes. Og så er Allende jo bare en mageløs fortæller!

      Slet
  5. Jeg læser stort set aldrig selvbiografier og biografier, da det bliver en smule for kedeligt. Min mor derimod læser mange selvbiografier, og er helt opslugt af dem, da de givere et andet billede end det der ses i medierne .

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på akkurat samme måde. Kender dog også mange, der er meget fascineret af det.

      Slet
  6. Det er sådan en ting jeg nørder. Nogle gange bliver jeg fanget og så læser jeg alt af forfatteren og tilsidst om forfatteren. Jeg har blandt andet gjort det med Tolkien. Selvbiografi not so mush.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor fantastisk! Så må du vide en masse ;-)

      Slet
  7. Jeg har intet imod at læse biografier. Det er ikke så tit, jeg læser dem, men af og til falder jeg over en biografi om en interessant person, hvor jeg godt kunne tænke mig at høre lidt om mennesket bag den bedrift, de nu har bedrevet.

    Biografien om Eske Willerslev har jeg lige læst med stor i interesse, men må indrømme at hans videnskab var mere interessant end selve manden. At læse Tom Buk-Swientys bog om Kaptajn Dinesen var også interessant, da man langsomt får mennesket med den enorme eventyrlængsel og uro bredt ud foran sig.

    Der er selvfølgelig en hel del kedelige og opremsende biografier/selvbiografier. Dem styrer jeg udenom, men de gode er der bestemt også, og dem napper jeg med glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja. Jeg har bestemt heller ikke noget imod biografier eller selvbiografier – det er netop bare så svært at finde den helt rigtige. Det øver jeg mig stadig på :)

      Slet
  8. Måske en lidt atypisk en indenfor genre, men Stephen Kings On Writing er utrolig velskrevet. Den er delt op i to dele, først en selvbiografisk del og dernæst en del om at skrive.

    Patti Smiths Just Kids er også en oplevelse for sig, og jeg kan uden tøven sige, at man sagtens kan læse den (og det med stor fornøjelse) uden at have kendskab til Patti Smith og hendes musik. Det havde jeg nemlig ikke. Bogen var bare blevet så rosende omtalt, at jeg fattede interesse for den. Så da jeg stod med den i hånden i NY, så købte jeg den og begyndte at læse den - en ret fin krølle, at læse den, når man er i New York - men mindre kan altså også gøre det. Hun skriver poetisk smukt, og jeg har en idé om, du ville kunne li' den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor fint! Jeg troede faktisk 'kun' den handlede om at skrive. Men det andet er helt sikkert også et interessant lag!

      Og hvor er det altså en fin anbefaling, du kommer med. Jeg har ikke den store viden om Patti Smith, men 'Just Kids' er netop blevet omtalt så mange gange og så rosende, at man bliver nysgerrig. Helt sikkert.

      Slet
  9. Har læst nogle enkelte rigtig gode biografier. Enkekejserinden, der bygger på historiske kilder og er skrevet i et forhold ca. 60-40 mellem historisk korrekt og fiktion. Den var voldsomt interessant. Af regulære biografier læste jeg for nogle år tilbage en om Audrey Hepburn, der fik mig til at græde, da de sidste sider skulle vendes. Stakkels kæreste, der pludselig opdagede mig sidde med tårene trillende ned af kinderne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Enkekejserinden' har jeg faktisk også hørt meget godt om. Dén må jeg lige huske på.

      Og vildt, at en biografi kunne røre dig så meget! Den må have ramt lige i hjertet.

      Slet
  10. I've never read many biographies either, they can be really hard to get in to. Like you said, historical biographies tend to be rather dry, just like reading a history textbook in school...That being said, I am currently reading a biography about Charles II, but it's not exciting at all.

    That being said, I quite enjoy autobiographies. My favourite's include "Wonderful Today" by Pattie Boyd (George Harrison's first wife), "A Twist of Lennon" by the recently deceased Cynthia Lennon (John Lennon's first wife...I really like the Beatles if that wasn't clear :3), and "A Testament of Youth" by Vera Brittain, which looks back at her time as a war nurse in France in WWI. Autobiographies are so much more personal that I find them very interesting to read. There's a couple I really want to read, one by the infamous Casanova, and one by the heroic Emmeline Pankhurst. xxx

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes! Historical biographies can feel like a burden, but I often find them very informative and rewarding in the end. Just not exactly entertaining.

      And how great is it, that you as a Beatles-fan are able to read something about them by reliable sources? That's really the best part about autobiographies: when it allows you to come closer to someone you admire.

      Slet
  11. Det er sjældent, at jeg læser biografier. Der er dog visse personer og tidsperioder, som tiltaler meget meget, som som gør det lettere at sætte mig ned med en biografi, men ligesom dig, ligger de bøger nok i bunden af læsestakken, og de forsvinder også hurtigt igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er som om, man skal tage meget 'tilløb' til alle de facts. Jeg ved det ikke, men det føles altid lidt tungere.

      Slet
  12. Jeg har læst meget få biografier, men lidt flere selvbiografier.. Jeg havde en periode, hvor jeg var obsessed med Marilyn Monroe og læste *alt*, hvad der var skrevet om hende - alle andre havde helt sikkert syntes, at det var drønkedeligt, men når det bunder i en interesse/hobby, så er det jo anderledes.

    Selvbiografier synes jeg kan være ret sjove og underholdende - fx Yes Please af Amy Poehler, men det er jo også kun fordi jeg synes hun er super nice som menneske, hvis man ikke kender hende/kan lide hende, så er det nok spild af tid..

    Kan du så anbefale nogle gode biografier omkring Marie Antoinette? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sejt. Jeg var også engang fuldstændig væk i Gia Marie Carangi og læste 3-4 biografier om hende. Tragedien fangede mig, tror jeg. Og ja, det er netop meget interessebaseret.

      'Yes Please' har fået så meget positiv omtale, så det kan jeg godt forstå, du synes! Personligt har jeg ikke rigtig noget forhold til hende, som sådan en selvbiografi nok kræver. Det er lidt svært.

      Og ja – det kan jeg bestemt. 'Marie Antoinette: The Journer' af Antonia Fraser er den, som Sofia Coppola har baseret sin film på. Den er ret god. Desuden er 'Marie Antoinette' af Sena Jeter Naslund også helt fantastisk. Og så er den oversat til dansk, hvilket altid er et plus med sådanne historiske skriblerier, synes jeg ;D

      Slet
  13. Jeg læser meget sjældent biografier - kun hvis jeg virkelig er fan og vil vide ALT! Jeg har dog hørt, at jo ældre man bliver, des flere biografier får man lyst til at læse. Men ved ikke, om det passer ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Og det var da en sjov ting. Vi må vente og se ;-)

      Slet
  14. Det er VIRKELIG også sjældent, at man kan finde mig med en biografi i hånden! Jeg knus-elsker Maria Hirses biografier, meninger er fordi, de handler om spiseforstyrrelser, som jeg selv har haft meget inde på livet.
    Jeg tror, at hvis jeg skal læse en biografi, hvilket til tider sker, så skal den handle om noget, der også har rørt mit liv. Fx spiseforstyrrelser eller psykiske lidelser.
    Men nej. Ellers er det bestemt ikke en genre, jeg tyr til særlig tit!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Det skal være noget, der berører en. Noget man interesserer sig for eller har en grund til at læse. Ellers bliver det hurtigt hult, synes jeg.

      Slet
  15. Jeg er helt enig med dig, Rikke. Biografier er kun interessante, hvis man er interesseret i personen i forvejen – ellers bliver det hurtig en tom opremsning.

    En af de bedste biografier, jeg har læst er faktisk Denne dag, et liv, som du også fremviser i indlægget her. Har du læst den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert! Og nej, jeg har endnu ikke læst den. Men jeg drømmer om at læse den. Snart.

      Slet
  16. Jeg læser virkelig sjældent biografier. Så skal personen eller emnet i hvert fald interressere mig enormt meget. Generelt er jeg nok bare meget mere til fiktion :)

    SvarSlet
  17. Jeg læser ikke ret mange, det kan jeg vidst ikke lyve om. Men jeg kan huske, at den allerførste jeg læste var en, jeg havde lånt ved en veninde. Og jeg husker endnu forsiden, som var det i går jeg læste den - det var nemlig om Peter Lundin. Den var simpelthen så spændende og bygget op på en rigtig god måde. Utroligt nok, var den faktisk ret god :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en kontroversiel biografi at læse som sin første! Men det lyder da til, det var en spændende oplevelse :)

      Slet
  18. Jeg læser af og til biografier, primært selvbiografier, når jeg kaster mig ud i genren. Jeg læser om personer, jeg holder af, ofte skuespillere eller komikere. Jeg elsker Stephen Frys biografier, og har læst bl.a. Michael J. Foxs bog om hans liv med sygdommen parkinsons, jeg har læst om komikeren David Mitchells liv (og rygsmerter) og fulgt Jesper Langbergs liv i film og på teater. Jeg har altid elsket "ekstramateriale" til film og tv-serier, elsket at se interviews. Og på samme måde elsker jeg at læse om de skuespillere og kendte personer, som jeg beundrer, man kan få mere at vide om dem, og jeg synes bare, at det er hyggelig og skøn læsning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja! Du er også en af de ukronede biografidronninger i min verden – på den bedst tænkelige måde, ofc! :') Og ja, det er vel næsten en slags ekstramateriale til en bog. Den tanke kan jeg meget godt lide!

      Slet
  19. Jeg læser sjældent (selv)biografier, mest fordi der er få mennesker, jeg interesserer mig for, der har skrevet nogen, og fordi biografier oftest er skildrende fremfor selvreflekterende. Jeg kan bedre lide essays, der giver et indblik i hvad en persons forhold er til et bestemt emne, fremfor værende en gennemgang af deres liv. — Det er selvfølgelig svært med personer der ikke skrev essays da de levede, og så kan man ikke gøre så meget andet end at hive fat i en biografi. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i forhold til skildring og refleksion – det er nok biografiens svageste punkt :)

      Slet