"The Salmon Who Dared to Leap Higher" (org. titel "Yeon eo") af Ahn Do-hyun, fra forlaget Pan Macmillan, udgivet i 2015 (org. udgivet i 1988). Læst på engelsk – originalsproget er koreansk. 3/5 stjerner.
Ahn Do-hyun er en anerkendt koreansk digter, og "The Salmon Who Dared to Leap Higher" er hans første bog, der er blevet oversat til engelsk. Bogen har solgt millioner af eksemplarer i sit hjemland siden dens udgivelse i 1988 – og nu er den endelig tilgængelig for den vestlige læseverden i engelsk oversættelse.
"The Salmon Who Dared to Leap Higher" er fortællingen om en laks, der skiller sig ud fra stimen, den svømmer med. Laksen har nemlig sølvskinnende skæl og et undrende væsen. Selvom den svømmer som en del af en gruppe, vandrer dens tanke i andre retninger, og i dens indre lever livlige drømme. Om natten svømmer den op mod vandoverfladen og kigger på stjerner og regnbuer – og undrer sig over den store verden, som den selv er en lille del af.
Ahn Do-hyun er en anerkendt koreansk digter, og "The Salmon Who Dared to Leap Higher" er hans første bog, der er blevet oversat til engelsk. Bogen har solgt millioner af eksemplarer i sit hjemland siden dens udgivelse i 1988 – og nu er den endelig tilgængelig for den vestlige læseverden i engelsk oversættelse.
"The Salmon Who Dared to Leap Higher" er fortællingen om en laks, der skiller sig ud fra stimen, den svømmer med. Laksen har nemlig sølvskinnende skæl og et undrende væsen. Selvom den svømmer som en del af en gruppe, vandrer dens tanke i andre retninger, og i dens indre lever livlige drømme. Om natten svømmer den op mod vandoverfladen og kigger på stjerner og regnbuer – og undrer sig over den store verden, som den selv er en lille del af.
“He wanted to grasp the distant clouds and fleeting rainbows, but now he is content to be what he is – a single salmon.”
Før jeg læste denne bog, havde jeg ingen idé om, hvor smukt og hvor tragisk et livsforløb laks har. Men Ahn Do-hyun såede med sine poetiske ord en lille nysgerrighed i mit indre, og jeg blev nødt til at google absurde sætninger som "skifter laks farve?" og "laksens død" for at finde svar.
Sagen er nemlig, at laks fødes i ferskvand for derefter at svømme ud mod havet, efterhånden som de vokser sig større. Undervejs tilpasses deres kroppe til saltvand, og på trods af deres oprindelse lever de i havet uden besvær. Når de derefter skal yngle og lægge æg, svømmer de i samlet flok tilbage til deres fødested (som de i øvrigt kan huske) i ferskvandet, hvor de lægger æg, og som regel dør laksene derefter af udmattelsen. Af en eller anden grund fascinerer denne komplicerede frem-og-tilbage proces mig. De små fisk svømmer ud for blot at svømme tilbage igen. Det er en fuldendt cirkel.
Havde jeg vidst en smule om laks, inden jeg begyndte at læse Ahn Do-hyuns rørende fabel, kunne jeg have forudset, hvad det hele ville ende med. Men jeg anede intet, og derfor blev jeg overrasket over, hvad jeg fandt.
"The Salmon Who Dared to Leap Higher" en en allegorisk fortælling om en laks, der begiver sig ud på en rejse. Det er en fortælling om gruppeidentitet og selvstændig tankegang; én laks der modsiger en hel stime, og det er en fortælling om kærlighed, liv, død, natur og kultur. Laksen drømmer om storslåede ting, men det mest storslåede viser sig i sidste ende at være dens eget liv, præcis som det så ofte er.
Før jeg læste denne bog, havde jeg ingen idé om, hvor smukt og hvor tragisk et livsforløb laks har. Men Ahn Do-hyun såede med sine poetiske ord en lille nysgerrighed i mit indre, og jeg blev nødt til at google absurde sætninger som "skifter laks farve?" og "laksens død" for at finde svar.
Sagen er nemlig, at laks fødes i ferskvand for derefter at svømme ud mod havet, efterhånden som de vokser sig større. Undervejs tilpasses deres kroppe til saltvand, og på trods af deres oprindelse lever de i havet uden besvær. Når de derefter skal yngle og lægge æg, svømmer de i samlet flok tilbage til deres fødested (som de i øvrigt kan huske) i ferskvandet, hvor de lægger æg, og som regel dør laksene derefter af udmattelsen. Af en eller anden grund fascinerer denne komplicerede frem-og-tilbage proces mig. De små fisk svømmer ud for blot at svømme tilbage igen. Det er en fuldendt cirkel.
Havde jeg vidst en smule om laks, inden jeg begyndte at læse Ahn Do-hyuns rørende fabel, kunne jeg have forudset, hvad det hele ville ende med. Men jeg anede intet, og derfor blev jeg overrasket over, hvad jeg fandt.
"The Salmon Who Dared to Leap Higher" en en allegorisk fortælling om en laks, der begiver sig ud på en rejse. Det er en fortælling om gruppeidentitet og selvstændig tankegang; én laks der modsiger en hel stime, og det er en fortælling om kærlighed, liv, død, natur og kultur. Laksen drømmer om storslåede ting, men det mest storslåede viser sig i sidste ende at være dens eget liv, præcis som det så ofte er.
“There was no space left for anything but her. The past was rendered entirely meaningless, not even a shadow of the gloriously meaningful present that was life with Clear-Eyed Salmon.”
Den lille historie føles meget naiv. Måske på grund af den lyriske måde den er skrevet på, eller måske på grund af dens hovedperson der er en fisk, for hvem alting er nyt. Hele bogen er baseret på et naturligt mirakel, der tilvejebringer en ærefrygtindgydende undren over, hvorfor vi overhovedet er til.
Ahn Do-hyun tackler de store spørgsmål gennem et lillebitte væsen, og han gør det med inderlig følelse. Måske er det sommetider en lettelse at se de komplicerede spørgsmål gennem et simpelt filter; en stor stime af laks, der vender hjem for at formere sig, bringe nyt liv og opgive deres eget. De lever for at videregiver, og de lever for kærlighed.
Jeg blev rørt af Ahn Do-hyun naturalistiske og beroligende fortælling, men under læsningen sad jeg også med en fornemmelse af, at al optimismen snart ville skvulpe over. Den lille laks der finder meningen med sin egen eksistens, gør det så let. Bogen stiller meget ambitiøse spørgsmål og tilbyder kun åbenlyse svar. Indimellem sad jeg tilbage med den følelse, man får, når man tror, man færdes på dybe vande for derefter at indse, man kun befinder sig i et soppebassin – denne følelse overvældende mig især, da laksen forelskede sig i en anden laks, fordi den var i stand til at "bruge sit hjerte som øjne". For er det ikke bare en omskrivning af en velkendt kærlighedsdefinition?
På trods af bogens lommefilosofi, er "The Salmon Who Dared to Leap Higher" dog en yndigt læseværdig fortælling. Den er skrevet af en koreansk lyriker, og selv i en oversættelse er lyrikken bevaret; ordene har en rytme, en underfundig lyd af bølgebrus og vuggende godnathistorier. Historien er livsbekræftende og letlæselig – på ingen måde revolutionerende, men ganske behagelig alligevel.
Den lille historie føles meget naiv. Måske på grund af den lyriske måde den er skrevet på, eller måske på grund af dens hovedperson der er en fisk, for hvem alting er nyt. Hele bogen er baseret på et naturligt mirakel, der tilvejebringer en ærefrygtindgydende undren over, hvorfor vi overhovedet er til.
Ahn Do-hyun tackler de store spørgsmål gennem et lillebitte væsen, og han gør det med inderlig følelse. Måske er det sommetider en lettelse at se de komplicerede spørgsmål gennem et simpelt filter; en stor stime af laks, der vender hjem for at formere sig, bringe nyt liv og opgive deres eget. De lever for at videregiver, og de lever for kærlighed.
Jeg blev rørt af Ahn Do-hyun naturalistiske og beroligende fortælling, men under læsningen sad jeg også med en fornemmelse af, at al optimismen snart ville skvulpe over. Den lille laks der finder meningen med sin egen eksistens, gør det så let. Bogen stiller meget ambitiøse spørgsmål og tilbyder kun åbenlyse svar. Indimellem sad jeg tilbage med den følelse, man får, når man tror, man færdes på dybe vande for derefter at indse, man kun befinder sig i et soppebassin – denne følelse overvældende mig især, da laksen forelskede sig i en anden laks, fordi den var i stand til at "bruge sit hjerte som øjne". For er det ikke bare en omskrivning af en velkendt kærlighedsdefinition?
På trods af bogens lommefilosofi, er "The Salmon Who Dared to Leap Higher" dog en yndigt læseværdig fortælling. Den er skrevet af en koreansk lyriker, og selv i en oversættelse er lyrikken bevaret; ordene har en rytme, en underfundig lyd af bølgebrus og vuggende godnathistorier. Historien er livsbekræftende og letlæselig – på ingen måde revolutionerende, men ganske behagelig alligevel.
Din beskrivelse, får mig til at tænke på Jonathan Livingston Seagull af Richard Bach. Historien om mågen, der skiller sig ud fra flokken, der vil noget mere, der har en lidenskab og passion for at flyve - modsat de andre måger, der primært tænker på mad og "flokken". Det kunne være interessant at læse om din sammenligning af de to bøger, hvis du ellers skulle få lyst til at læse om Jonathan. Jeg læste den sidste sommer, det er en hurtigt læst bog med smukke fotografier, der illustrer teksten flot. Der ligger en anmeldelse på min blog, hvor du kan se lidt mere om den :-)
SvarSletDet lyder helt bestemt meget á la det! Jeg har ikke læst Richard Bachs fortælling, men du giver mig virkelig lyst til at undersøge det nærmere :)
SletDen bog ser simpelthen så skøn ud! Kan godt lide idéen om at svømme mod strømmen!
SvarSletJa, den er simpelthen så fin :D Og alle burde svømme mod strømmen engang imellem ;)
Slet