torsdag den 14. maj 2015

“There are books so alive that you’re always afraid that while you weren’t reading, the book has gone and changed, has shifted like a river; while you went on living, it went on living too, and like a river moved on and moved away. No one has stepped twice into the same river. But did anyone ever step twice into the same book?”

Jeg er løbet tør for læsetid. Jeg skriver og læser på en daglig basis, men jeg skriver og læser kun ting, der berører mit speciale. Jeg låner bøger på biblioteket, men ikke en eneste bog har forladt min egen bogreol. Mine ulæste bøger forbliver ulæste, for jeg har ikke tiden til dem. I stedet venter de (og jeg) utålmodigt på, at min læsetid vender tilbage.
Jeg har tilføjet nye bøger til min samling, som der vil gå flere måneder, inden jeg vil læse. Lokkende, ventende, kaldende eventyr, som jeg må vente med at begive mig ud på, og karakterer som jeg må vente med at stifte bekendtskab med. Jeg skriver derimod side efter side i mit speciale, og betragter min ventende bogstak som lyset ude i horisonten, som jeg langsomt bevæger mig henimod, ord for ord.
Men selvom mine øjne ikke kan læse, kan de godt beundre. Så det gør jeg, og jeg nyder synet af de smukt indbundne bøger, jeg har tilføjet til min overfyldte bogreol; bøger der snarere er bogkunst end bogskønhed. Jeg har endelig opsporet mine drømmeudgaver af bøgerne om min yndlingsbjørn – bøger, der føles som uundværlige byggesten i mit drømmebibliotek. Peter Plys bøgerne betyder noget særligt for mig, og jeg har en urimelig samling af forskellige udgaver. Nu har jeg endelig fundet det perfekte bokssæt, der fuldender min samling.
Min nyindkøbte bogstak byder også på folkeeventyr, fantasiverdener, glemte historier fra 1800-tallets Rusland, Neil Gaiman-magi og en udgave af "Watership Down", der skal erstatte min danske udgave, der er blevet læst til laser. Mit hjemmebibliotek vokser med, hvad der føles som, garanterede læseeventyr, og jeg venter længselsfuldt på at kunne læse bøgerne. Jeg håber også, at de venter på mig.

I videoen nedenfor fremviser jeg de bøger, jeg har købt på det seneste. Hvad med jer? Har I tilføjet nogle bøger til jeres hjemmebibliotek på det seneste? I så fald hvilke?

33 kommentarer:

  1. Åh, hvor er udgaverne af Winnie-the-pooh dog smukke! Jeg må og skal eje dem. Jeg har sådan ledt efter en flot udgave, og den her er enestående smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de nemlig! Noget så yndige <3 Jeg har ønsket mig dem & ledt efter dem i flere år, så jeg var så lykkelig, da postmanden bankede på!

      Slet
  2. Hold da op, hvor fik jeg tårer i øjnene da du viste din Watership Down! Det er en af mine yndlingsbøger, og jeg ved ikke om du kan huske at jeg i sin tid skrev til dig at jeg lige som dig havde meget svært ved at finde en udgave der var smuk nok. Jeg fandt en udgivet af Puffin, men det viste sig at det kun er forsiden der er pæn - bogryggen er desværre lidt kedelig, og jeg går ret meget op i bogrygge hvad der angår bøger der her helt særlige for mig. Den her ser fantastisk ud, så den må jeg anskaffe mig! TAK Rikke :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt huske det! Og jeg har faktisk ledt efter en smuk udgave lige siden – og hvor er det svært at finde en! Denne er dog helt perfekt, og bogryggen er så smuk. Jeg elsker også, at den er illustreret :D

      Slet
  3. Wow, hvor er det fine og smukke bøger du har fået købt! Kender det alt for godt med at købe mange bøger, som må vente med at blive læst, men så har du lykkelige og eventyrlige timer, der ventet lige om hjørnet:-)
    Håber at det går frem af med specialet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Og bøger forsvinder jo ingen steder hen, så det går nok med det. Jeg glæder mig til at finde tiden til dem :)

      Slet
  4. Den der udgave af Watership Down må jeg simpeltehn have! Er du tosset den er pæn <3 Jeg har aldrig læst den på engelsk, men det er en af de bøger, som jeg har genlæst mange gange siden jeg ved en fejl kom til at låne den på biblioteket som 12-årig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig SÅ fantastisk! Og åh historien er fantastisk. Sådan en man aldrig glemmer.

      Slet
  5. Sikke en vidunderlig bunke du (endnu engang) har fået anskaffet! Der er jo ikke en eneste bog man ikke straks får kriblen i fingerne til at eje selv :)

    Jeg læste jo "Odd and the Frost Giants" til readathon, og det er netop en rigtig fin lille, typisk Gaiman børnefortælling om nordiske guder og "selvom man er lille kan man godt være stor" tanker :)

    Jeg læste også Gaimans anmeldelse af Garners eventyr, og glæder mig meget til at høre hvad du synes om den, for jeg har selv gået og haft den i baghovedet i længere tid. Jeg er ret glad for Garners skrivestil generelt og hans idéer, så det kunne være virkelig interessant at se hvad han har formået med den slags overleverede "ukendte" eventyr.

    Leskov bogen ser virkelig interessant ud, og er SÅ fin! Det bliver dejligt at høre hvad du synes når du endelig er ude på den anden side af specialeskriveriet.

    Og åh, jeg husker da Mette fremviste den udgave af Watership Down var jeg også helt solgt! Jeg har allerede en meget ældre men fin hardcoverudgave, men det kunne jo være man en dag kom til at anskaffe sig en ekstra udgave ;)

    Personligt synes jeg jo, at der er få ting så vidunderligt som at have masser af ulæste bøger omkring mig, og alle de ventende eventyr, men jeg kan virkelig godt følge, at det er så hårdt at skulle bruge al sin læsetid på studielæsning! Jeg håber dine fine, fine nyanskaffelser kan opildne dig til at være endnu mere effektiv, og at du snart kan dykke ned i deres verdener :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, altså. Jeg er også helt lykkeramt, og nu kribler det bare i mine fingre for at læse. Gid jeg havde tiden.

      Jeg glæder mig meget til endnu en lille Gaiman-historie. Det får man jo bare aldrig nok af – og åh, hvor jeg ikke kan vente med at læse i den. Den virker også meget munter, synes jeg? Og dét kan man altid trænge til.

      Garners eventyr ligger også pænt og venter med Gaimans anbefaling i baghovedet. Det er en smuk bog, og jeg elsker eventyr – så det er et læsevalg fyldt med potentiale. Jeg glæder mig helt vildt.
      Leskov-bogen er også noget, jeg glæder mig helt vildt til! Russiske historier har altid et særpræg, man ikke finder andetsteds, og jeg elsker at opdage mere af den slags.
      Udgaven af 'Watership Down' er virkelig bogskønhed. Det er virkelig fantastisk.

      Jeg har faktisk heller ikke, som sådan, noget imod at have ulæste bøger. Det er jo fantastisk med ventende eventyr. Det der irriterer mig er bare, ikke at kunne læse dem nu, med det samme, når jeg har lysten til det. Suk. Men sådan er der jo så meget – og specialet er nu også smadderspændende. Jeg skal bare lige 'in the zone' og glemme alt det lokkende læsemateriale omkring mig først ;-)

      Slet
  6. Det kunne være super cool hvis du lavede et indlæg med dine Marie Antoinette bøger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Orv, ja! Det vil jeg gerne skrive på min to-do liste :)

      Slet
  7. Ih, hvor er du sød! Tak for de pæne ord. Jeg bliver så ofte inspireret af dine bogkøb, så jeg er glad for, at mine Instagram-billeder også har kunnet inspirere dig :D

    Jeg har længe ventet på, at der skulle komme en flot udgave af ’Watership Down’, så derfor blev jeg også ellevild, da jeg opdagede denne. Som barn elskede jeg TV-serien, og selvom bogen sikkert afviger derfra, så glæder jeg mig stadig meget til at få kendskab til historien i sin skrevne form.

    Det er virkelig en skøn bunke bøger, du har købt i denne omgang – jeg har allerede tilføjet flere af titlerne til min to-read-liste – og jeg tror også snart, at jeg må foretage mit første køb fra Folio Society; jeg forelsker mig gang på gang, når du fremviser dine udgaver! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam det mindste. Jeg knuselsker virkelig din Instagram-konto. Det er så herligt at følge dine lykkefund :)

      Udgaven af 'Watership Down' er intet mindre end fortryllende. Jeg er så glad for, at du tippede om den. Historien der venter dig er i øvrigt helt fantastisk. Bogen er noget af det mest skelsættende, jeg nogensinde har læst.

      Og jeg er også smadderglad for mine bogfund i denne omgang! Det er en ren herlighedskavalkade. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Folios bøger. Ikke alene er de endeløst smukke, de er også i meget høj kvalitet og så gennemførte. Designet til evig holdbarhed.

      Slet
  8. Denne book haul er jo virkelig ren bogskønhed. Hvor er det virkelig nogle fantastisk smukke bøger, du viser frem denne gang. Jeg er selv lige blevet totalt forelsket i den udgave af Peter Plys - hvor er den bare super fin! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig ren boglykke <3 Og udgaverne af Peter Plys er simpelthen det skønneste!

      Slet
  9. Hvor er Peter Plys bøgerne fantastiske!

    SvarSlet
  10. What a wonderful book haul! :) I am still deciding on what books to buy this month but I think that Deathless by Catherynne M. Valente will be one of them :) However, I was very pleased with my last months book haul: Pearl by John Steinbeck, The Gracekeepers by Kirsty Logan and a bunch of books by Jane Austen, among others, two cute flipbacks (Persuasion and Sense and Sensibility) as well as my very first book from our beautiful Slovak edition of books by Jane Austen: Persuasion. If you'd like to have a look at this edition, you can find it here:) http://www.martinus.sk/seria/jane-austen/

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you!

      'Deathless' by Valente is a wonderful choice. Oh my, I love that book – it is filled with dread and quiet wonder. One of the best books I've read in a long time.

      I really need to read 'The Gracekeepers' as well. It looks and sounds amazing, and I do have a soft spot for stories about circuses. 'The Pearl' is mesmerizing. I hope you'll enjoy it!

      What lovely editions of Austen's novels. One can never own too many pretty editions of Austen's works.

      Slet
  11. I am drooling over the beautiful books. I am in love with that edition of Watership down, such a beautiful and moving tale :D

    SvarSlet
    Svar
    1. It is really stunning! I adore the story inside as well and I've read it multiple times before, but only in Danish. I look forward to experiencing its full glory in its original language :)

      Slet
  12. Aaaaaiiiijjjj.. Jeg skulle jo have brugt den fine udgave af Watership Down da jeg købte den for et lille halvt års tid siden. Hvor var den henne der :O

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk, den først udkom i oktober/november 2014, så du har sikkert lige misset den! Æv og typisk.

      Slet
  13. Hej Rikke!

    Har kigget lidt i gemmerne på din blog, og kan se at du har kørt nogle spørgerunder - er det måske noget, du kunne finde på at gøre igen? I så fald brænder jeg inde med nogle spørgsmål til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej! :) Og jo, det kan du tro, jeg kunne finde på! Jeg har faktisk tænkt over det på det seneste, da det er sådan en fin måde at få produceret hurtige indlæg på i en travl tid. Det kommer straks på min blog-huskeliste ;D

      Slet
  14. Åh så smukke bøger! Jeg er helt forelsket i den fine A.A. Milne samling, hvor er den bare yndigfin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yndigfin er lige ordet! Jeg er også selv forelsket i den til op over begge ører, og jeg er så lykkelig for at have den i min samling :D

      Slet
  15. Jeg glæder mig til at høre mere om de russiske historier og folkeeventyrene. Det lyder så spændende, og du finder altid de mest interessante bøger! Hvor får du mon din inspiration fra søde Rikke? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også til at få dem læst. Især de russiske historier af Nikolai Leskov kalder på mig. Jeg skal bare lige ud på den anden side af al mit eksamensskriveri ...

      Min bogkøbsinspiration kommer mange steder. Jeg elsker generelt at klikke rundt på Instagram, Tumblr og YouTube for at se, hvad andre læser (:

      Slet
  16. Nej hvor er de altså bare skønne dine nye Winnie the Pooh bøger, så flotte :) Jeg elsker Peter Plys, og har selv et eksemplar stående i reolen, der bare venter på at blive læst :) Held og lykke med specialet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fantastisk at have så fine bøger, der står og venter på en! Jeg elsker virkelig også den søde plysbjørn (:

      Og tusind tak!

      Slet
  17. Wauw, jeg elsker den udgave af Winnie the Pooh! :-D Den må jeg også have opsnuset!
    Kan du huske hvilken sælger du handlede med igennem Abebooks? De har nok ikke flere udgaver af Winnie the Pooh, men det er altid rart at vide hvilke sælgere der er pålidelige :-D

    SvarSlet