Tema-tirsdag #109: Julelæsning

Det er snart jul. De første snefnug har allerede begivet sig ned fra himlen, og novembers dage forsvinder én for én. Om lidt siger kalenderen December, og ingen måned er mig så kær som den kommende måned. For mig varer julen nemlig ikke en enkelt dag – den strækker sig fra den første søndag i advent til nytårsdag og indhyller både hverdage og juledage i et magisk skær. Jeg er en juleentusiast af dimensioner, og selvom jeg ofte ryster på hovedet af butikkernes tidlige pynteri, ville jeg selv pynte op i oktober, hvis jeg kunne slippe af sted med det.

Jeg tror, det er en hyggeting. Mere end noget andet forbinder jeg julen med hjemlig hygge; stille dage iført nattøj med tændte stearinlys, fjollede komediefilm på fjernsynet og kærlighed i alles øjne. Og tanken gør mig så inderligt glad.

Selvfølgelig smitter min juleglæde også af på min læsning. Som altid er jeg en uforbederlig humørlæser og sæsonlæser, og i december har jeg gjort det til en tradition kun at læse julebøger – eller bøger, hvor jul og vinter indgår i. Hver jul støder jeg på nye julebøger, og hvert år genlæser jeg mine gamle yndlinge. "Little Women" af Louisa May Alcott er en lige så nødvendig del af min jul, som TV'ets julekalender er for andre. Jeg genlæser den hvert år, når temperaturerne daler, og dagene forsvinder i et tidligt mørke. Og den lyser mine dage så smukt op.

Det er også en tradition, at jeg genlæser Charles Dickens' "A Christmas Carol" i de sidste og mest langsommeste dage op til jul. Jeg trækker altid læsningen så langt ud, som jeg overhovedet kan og gemmer bogen, til den absolut ikke kan gemmes mere. Mest af alt fordi bogen med dens hverdagslige julemirakler og overnaturlige syner altid minder mig om, hvad julen egentligt handler om.

Der er så mange bøger, jeg gerne vil læse og genlæse i juletiden og i de dovne familiedage, der omgiver juleaften. Jeg drømmer om atter at betræde Pullmans snedækkede Oxford i "His Dark Materials", det kildrer i mine fingre efter at genåbne C. S. Lewis' garderobeskab og læse samtlige Narnia-bøger, og jeg har et utal af kortere noveller og vintereventyr stående på mine hylder. Julen er en perfekt anledning til så mange ting, og hjertevarm læsning er afgjort en af dem.

Anbefalinger til vinterkold læsning og juleglæde;

• "What Christmas Is as We Grow Older" af Charles Dickens. Dickens er ophavsmanden til mange smukke julehistorier og grundlæggeren af mange af vores nutidige juleværdier. Selvfølgelig er "A Christmas Carol" mest kendt og selvfølgelig er den talrige læsningen værd, men jeg vil gerne fremhæve en af hans smukkeste brudstykker i stedet. "What Christmas Is as We Grow Older" er en bittersød refleksion over, hvordan julen forandrer sig år for år, og om de tommer pladser der sommetider opstår ved julebordet. Det er smukt, velskrevet og kortfattet og efterlader meget stof til eftertanke.
• "The Gift of the Magi" af O. Henry. En kort novelle om et fattigt ægtepar, der hver især bytter noget værdifuldt for at få råd til at give den anden en gave – og en kort fortælling om, hvordan kærligheden altid er den største gave af alle. "The Gift of the Magi" er så simpel og alligevel er den korte novelle noget af det fineste, jeg nogensinde har læst. 
• "Letters to Father Christmas" af J. R. R. Tolkien. Jeg er ikke en udpræget Tolkien-fan, men jeg elsker denne samling af julebreve, som Tolkien rent faktisk skrev og sendte til sine egne børn. Bogen er fyldt med søde eventyr beregnet til børneøjne; fortællinger om en forvirret isbjørn og en frustreret julemand på nordpolen. Og så er den også en virkelig historie om en mand, der udformede kreative julebreve til sine børn.
• "The Night Before Christmas" af Nikolai Gogol. Russiske eventyr er altid interessante. Og så anderledes. Nikolai Gogols eventyr er et lille komisk mesterværk om hekse, kærlighed, misundelse og frostklare nætter. Og så udspiller den sig lige op til jul.
• "The Tale of the Nutcracker" af Alexandre Dumas. Eventyret om Maria der drager på eventyr i et sukkerglaseret landskab sammen med en nøddeknækker er udødeligt. Og i Dumas' version forvandles det kendte eventyr til en sand sanseleg.
• "Little Women" af Louisa May Alcott. Selvom "Little Women" starter med en julescene, er det ikke en julefortælling. Snarere tværtimod, er det en roman, der strækker sig over hele året og både beskriver varme midsommerdage og sene efterårsaftener. Det er en roman om skovture, forårsdans og pigeliv – og alligevel minder den mig sådan om jul. Den besidder nemlig alle julens tematikker og handler om familieliv, tryghed og kærlighed. Den er fyldt med en særlig hjemlighed og bliver leveret med en sludrende fortællerstemme, der gør, at den for mig føles som en julefortælling. 
• "His Dark Materials" af Philip Pullman. Jeg tror, det er TV'ets skyld, at Narnia-serien, den første Harry Potter-bog og Philip Pullmans trilogi efterhånden betegnes som julebøger. De familievenlige filmatiseringer genudsendes altid i juletiden, og derfor associeres de altid med julen. "His Dark Materials" er som sådan ikke en juletrilogi – men jeg har altid læst den i de dovne juledage. Med dens livlige snelandskab, talende isbjørne og mange stjernebilleder er den et passende vintervalg.

I videobloggen nedenfor fremviser jeg de julebøger, jeg har indkøbt på det seneste. Hvad med jer? Skal I også læse hjertevarme julebøger i år? I så fald, hvilke?