Tema-tirsdag #115: En bogreols udvikling

Grynede billeder af en halvtom bogreol. Tag med mig på en billedrejse tilbage til der, hvor det hele startede og min bogsamling begyndte; en rundtur i kamerakvalitet og i bogreolsplads. Fra bøger på en enkelt hylde til en kæmpemæssig samling, min bogreols udvikling i billeder og i ord.

Den bog jeg har ejet længst er "Peter Plys bogen" af A. A. Milne. Den har fulgt mig fra Kolding til Esbjerg og fra Esbjerg til Odense. Jeg har ejet den lige så længe, som jeg kan huske, og den har altid haft en plads på min reol – selvom den i mange år ikke var omgivet af andre bøger.

For i mange år ejede jeg ikke mange bøger. Jeg lånte og læste bøger fra biblioteket, og jeg havde ikke brug for at købe eller eje nogle selv. Når jeg havde brug for at genlæse, genlånte jeg blot og tog bogen med mig hjem for en stund. Min interesse i bøger var udelukkende tekstbaseeret, og selvom jeg sommetider dømte en bog på dens cover, faldt det mig aldrig ind, at en bog kunne være smuk eller pæn. En bog var mest af alt bare en bog.

I årevis var de eneste bøger, jeg ejede min Peter Plys-bog og mine slidte og højt elskede Harry Potter-bøger. Jeg havde ikke rigtigt brug for andet – indtil jeg en dag blev foræret en bogreol og ikke rigtig havde nogle bøger at stille i den. Ud over min beskedne samling af genbrugsfund, studiebøger og enkelte barndomsfortællinger. I dag ejer jeg over 700 bøger, og når jeg ser tilbage, er min samling vokset meget pludseligt. Måske startede det netop med min første bogreol i 2009. Eller måske startede det, da jeg startede på litteraturvidenskab i 2010. Eller måske startede det, da jeg i 2011 bestilte mine første Barnes and Noble Leatherbound Classics hjem fra internettet og indså, at bøger kunne være mere end historier – at de også kunne være smukke objekter, man kunne samle på og have stående som fysiske manifestioner af de historier, man elskede. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg ved bare, min bogsamling voksede hurtigt. Og pludseligt. Fra 50 bøger til 700 på syv år.

Da jeg i september måned flyttede ind i min og Nicos nye lejlighed, smed jeg min gamle bogreol ud og købte tre nye. Og på sin vis var det en smule vemodigt. For min gamle bogreol var også min første rigtige bogreol – før da havde mine bøger stået på hylder eller blandt andre smånips. Da jeg i 2009 fik min egen reol, udelukkende dedikeret til bøger, var det på en eller anden måde epokegørende.

Og det andet billede i dette indlæg er netop et billede af min bogreol, som den så ud i 2009. Den stod på mit værelse hjemme hos min mor og spærrede den ene af mine døre af, fordi jeg hellere ville have en bogreol end en funktionel dør. Fire ud af ni kvadratiske reolrum var fyldt med bøger og resten bestod af dvd'er og upraktisk nips. Jeg besluttede mig faktisk for at eje en bogreol, efter jeg havde købt den smukke læderindbundne udgave af Jane Austens syv romaner, den lysende pinke udgave af "Alice's Adventures in Wonderland" og de to dystre og fyldestgørende bøger med Charles Dickens' fem romaner og Edgar Allan Poes samlede værker. Sådanne bøger fortjente en bogreol – og således gik mit bogsamleri i gang. Tror jeg nok.

For selvfølgelig kan jeg ikke finde et facit. Der var mange faktorer indblandet – studiestart på litteraturvidenskab, et større dagligt arbejde med bøger og glæden over at kunne vende tilbage til bøger uden at bestille dem hjem først. Bogblogs, BookTubere og flittigt klikkeri på Tumblr inspirerede mig, og min bogsamling begyndte at tage form på en helt anderledes måde, end den startede. Jeg blev mindet om min drøm om at have mit eget bibliotek, og jeg gik i gang med at samle det.

Ovenstående billeder dokumenterer min bogreols udvikling. Billede nummer to er, som sagt, fra 2009, billede nummer tre er fra 2011 (hvor jeg netop var flyttet i min første lejlighed i Odense med Nico), billede nummer fire er fra 2013 (hvor jeg netop var blevet bidt af Goodreads og havde startet Paperback Castles), billede nummer fem er fra 2014, og billede nummer seks er min nye reol i 2016. Fra overflod af hyldeplads til mangel på samme. På blot syv år.

Jeg bilder ofte mig selv ind, at jeg har samlet på bøger i længere tid, end jeg egentligt har. For Rom blev bestemt ikke bygget på en dag, og bøger har fyldt meget i mit liv i mange år. Men jeg har altid i højere grad være læser, end jeg har været samler – hvilket betyder, at jeg har påbegyndt en årelang skattejagt for at finde de bøger, jeg elskede så højt som barn. En skattejagt der endnu ikke er slut endnu. Men er det ikke også skønheden ved at sammensætte sit eget hjemmebibliotek? Altid at tilføje en bog til sin samling, aldrig at sætte punktummer og kalde samlingen komplet? Den ting der slår mig mest, når jeg ser tilbage på ovenstående billeder er, at jeg ikke aner, hvordan min bogreol ser ud om et år. For slet ikke at tale om syv.

Er du bogsamler – og i så fald, hvordan er din bogsamling begyndt? Har du ligesom mig også startet med en forsigtig samling, som du langsomt har bygget videre på? Hvordan så din bogreol ud for fem år siden, og hvordan tror du, den ser ud om endnu fem år?