onsdag den 13. april 2016

Jane Austen i Bollywood; Bride and Prejudice


For nylig lå jeg på sofaen med mavepine og tunge øjenlåg. Jeg havde brug for at slappe af, og jeg havde brug for noget let underholdning at slappe af med. Og pludselig fandt jeg den. Den helt perfekte film, midt i den gentagende filmkaroussel på Netflix. En farverig, fjollet og helt usandsynlig Bollywood-filmatisering af Jane Austens mesterværk "Pride and Prejudice"– omdøbt med et rim til 'Bride and Prejudice'. Jeg kunne ikke modstå 'play'-knappen, så i stedet satte jeg mig til rette og begyndte at se film. En film der både var sjovere og sødere, end jeg troede. Jane Austens klassiker flytter til Indien med en intakt bagage. 
For selvom 'Bride and Prejudice' starter med en prangende dansescene, dalende konfetti og en Elizabeth Bennet-karakter iført pink, selvom der er sungne monologer, og selvom Mr. Bingley pludselig hedder Balraj og Elizabeth Bennet er omdøbt til Lalita Bakshi, er grundkernen stadig den samme. Det er en kærlighedshistorie, en (lidt kulørt) samfundsskildring og en alenlang satire. 
Og netop satire-delen fanger 'Bride and Prejudice' i virkeligheden bedre end så mange andre Austen-film. Selvom de mange dansescener og sange tilsætter noget melodramatisk, tilføjer de også noget uhøjtideligt. Noget sjovt. Og noget der ikke er helt så sukkersødt som senere Austen-filmatiseringer. 

Jeg holdte meget mere af 'Bride and Prejudice', end jeg troede, jeg ville. Og jeg kan varmt anbefale filmen til enhver, der har en dårlig dag – eller som spekulerer på, hvordan Jane Austen vil tage sig ud i Bollywood. Det er nemlig et ganske hæderligt bud. 

8 kommentarer:

  1. Den har jeg også set, og ligesom dig også positivt overrasket😊 Man skal lige vænne sig til alle sangene. Et lille tip, har man ikke investeret i Netflix så ligger den også på bibliotekernes filmtilbud, filmstriben.dk
    God onsdag😊
    // Natascha
    Gastroequation.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kræver lidt tilvænning. Men det er ret fint og sjovt :)

      Slet
  2. Ser ud som den helt rigtige film, til en sygedag:)

    SvarSlet
  3. Jeg så den for nogle år siden, lige inden at jeg skulle besøge jobbets Mumbai kontor - den ændrede mit syn på Bollywood film og fik mig til at beundre de farverige dragter endnu mere - så med i kufferten var selvfølgelig Jane Austens klassiker på bog 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor herligt! Det er nemlig sådan en sjov film :)

      Slet
  4. Åh det minder mig om dengang i folkeskolen, hvor vi havde Bollywood-tema og skulle opføre et stykke komplet med dans og sang - jeg mindes at spille prinsesse... *emoji-abe der holder sig for øjnene*

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahahha :'D Åh, hvad jeg ikke ville give for at se et billede :'''D

      Slet