3x Little Black Classics #1

Kan I huske dengang, jeg købte 80 sorte bøger i en hvid samleboks? Jeg har ejet mine 80 Penguin Black Classics i et års tid nu, og jeg nyder stadig godt af dem. Det er især i travle perioder med minimalt læseoverskud, at jeg snupper en af dem og læser den på en eftermiddag. Det er så dejligt overskueligt med 50 siders klassikerlæsning – og undervejs i mit læseprojekt er det gået op for mig, hvor meget historie man kan få klemt ind på 50 sider. 

Jeg har i et stykke tid haft lidt svært ved, hvorvidt jeg skulle anmelde de her bøger på bloggen. Jeg kunne så hurtigt komme til at drukne jer i sorte klassikere og korte bøger, så i stedet har jeg udtænkt et lille koncept, hvor jeg én gang månedligt vil anmelde tre Penguin Black Classics i et samlet indlæg. På den måde kan jeg måske også minde mig selv om at få dem læst.

I dag begynder første afsnit af min planlagte føljeton – denne gang med en bog, jeg holdte af, en bog som kedede mig, og en bog jeg elskede. Allesammen klassikere, allesammen på 50 sider og allesammen en hurtig læseoplevelse i en tidspresset periode.

"Lord Arthur's Savile's Crime" af Oscar Wilde

Da jeg for nylig kastede et blik på min samling af Penguin Black Classics, var det denne, der først tiltrak mit øje. "Hvorfor ikke?" tænkte jeg, da jeg samlede den op. Med Oscar Wilde kan det aldrig gå galt – og det gjorde det heller ikke med denne lille novella. Tværtimod viste det sig at være lige, hvad jeg var i humør til.

"Lord Arthur's Savile's Crime" er en vaskeægte efterårshistorie. Den starter som en dunkel fortælling om et middagsselskab, hvor en mand bliver spået en sort fremtid. Den ædle og retskafne Lord Arthur Savile får sig et alvorligt chok, da en synsk mand gransker hans håndflade og udbryder, at han inden længe vil begå et mord. Et brutalt og følelseskoldt mord.

Lord Arthur Savile ønsker ikke at være morder – han skal giftes, og han vil ikke indgå et ægteskab med en viden om, at han venter sig en så grum skæbne. Derfor tager han en rask beslutning, udsætter ægteskabet og sætter sig for at få mordet overstået så hurtigt som muligt, så han kan komme videre i teksten. Og på ægte Oscar Wilde-facon forvandles bogen pludselig fra gotik til en decideret farce.

Resultatet er noget meget fint og absurd komisk. Jeg morede mig sådan over denne lille bog, imens jeg vendte side efter side. Wilde gør tykt grin med den overdramatiserede gotiske fortællerstil og idéen om en uundgåelig skæbne. Bogen snyder sin læser med dens pludselige vending, og slutningen er så vidunderligt grotesk, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. Det er sort humor, det er karikeret, og det virker. Fejlfrit. Jeg kan varmt anbefale denne lille perle til alle, der er i humør til galgenhumor og dunkle efterårsfortællinger. 

"Lord Arthur's Savile's Crime" af Oscar Wilde fra Penguin Classics. Udgivet i 2015 (org. udgivet i 1891). 4/5 stjerner.

"The Figure in the Carpet" af Henry James

Mit forhold til Henry James er det omvendte af mit forhold til Oscar Wilde. Hvor Wilde for mit vedkommende er en sikker succes, tøver jeg altid med Henry James. Jeg vil gerne kunne elske hans værker, men det lykkedes aldrig helt. Derfor virkede det oplagt at prøve kræfter med ham i kortere form – men det endte ikke med at forbedre mit forhold til ham. Snarere tværtimod. 

"The Figure in the Carpet" er en sær fortælling. Det er en fortælling om at skrive og om at tolke tekster. Om at være læser, forfatter og anmelder. Og, mest af alt, er det en fortælling om intention og udbytte. Får læseren det ud af teksten, som forfatteren har til hensigt? Og hvis ikke, hvem har så skylden?

På plotniveau handler "The Figure in the Carpet" om en forfatter og en anmelder. Forfatteren kritiserer anmelderen for, ligesom alle andre anmeldere, at have overset et vigtigt hint i sin tekst. Samtidig nægter forfatteren at afsløre denne skjulte mening, denne usynlige "figure in the carpet", og anmelderen ender med at spilde hele sit liv på at jagte den. Forgæves, selvfølgelig.

"The Figure in the Carpet" falder ikke ud til anmelderens fordel. I stedet falder den ud til forfatterens. James gør grin med anmeldere, der ikke er i stand til at tage højde for forfatteres intentioner og argumenterer for, at boganmeldelser er umulige, når man ikke har forfatterens insiderviden. Jeg kan ikke lade være med at sidde og have ondt af historiens stakkels anmelder – for i mine øjne, er det forfatteren der er til grin, når hans læsere ikke kan se, hvor han vil hen. 

På den anden side kan historien også handle om, at forfatteren blot driller anmelderen med et ikke-eksisterende budskab, og anmelderen ikke kan slippe lysten til at være den, der opdager hemmeligheden og løber med rampelyset. I så fald falder bogen stadig ikke ud til anmelderens fordel.

Henry James giver ikke endelig løsning på sit mysterie, og det har jeg det som sådan fint med. Jeg kan bare ikke lade være med at føle, det hele er ligegyldigt. Henry James er ikke sjov. Hans sprog er mærkværdigt kluntet, og i mine øjne lykkedes han aldrig med hverken at gøre grin med anmelder eller forfatter. Eller overhovedet formå at klargøre, hvem det er, han gør grin med. 

"The Figure in the Carpet" af Henry James fra Penguin Classics. Udgivet i 2015 (org. udgivet i 1896). 2/5 stjerner.

"A Simple Heart" af Gustave Flaubert

"A Simple Heart" hedder Gustave Flauberts mest berømte fortælling, og det er en ganske passende titel. For den lille novella er simpel. Det er en fortælling om en kvinde, der tidligt i sit liv bliver skuffet, og som derfor spilder sit voksenliv med at sygne hen som stuepige hos en familie, der ikke værdsætter hende. Det er en fortælling om isolation, skuffelse og om være så følelsesmæssigt underernæret, at man kaster sin kærlighed på den eneste ting i nærheden, som vil godtage den. I dette tilfælde en papegøje.

Gustave Flaubert er realismens mester, og i "A Simple Heart" skildrer han det tragiske skel mellem stuepigen og den familie, som hun bor ved og praktisk talt er en del af, men som hun aldrig indvies i. Han sætter fokus på den kunstige mur, der bygges mellem over- og underklassen, på trods af de deler en hverdag og et liv sammen.

"A Simple Heart" kunne så let være blevet til en bitter historie om en overset stuepige, der hadede sit job og sit liv, men i stedet tager Flaubert en anden rute og skildrer en kvinde, der trods sin simpelhed har et rigere følelsesliv end den uddannede overklasse, som ser ned på hende. På den måde er det også en stærk fortælling om den rigdom, der ikke kan købes for penge. Hvor irriterende lommefilosofisk det end lyder.

Flaubert skriver helt ligetil. Jeg bliver altid forbløffet over, hvor tydeligt hans budskaber kommer frem, og hvor let han er at læse. Selvom hans bøger udkom i 1800-tallet, står de stadig knivskarpt i dag. Jeg ville blot ønske, jeg kunne læse ham på originalsproget, så jeg for alvor kunne lure hans fortælleteknik. Han siger så meget med så lidt.

"A Simple Heart" er en fortælling, jeg ikke ville være foruden. Det er en skarp kritik af 1800-tallets overklasse og et indgående karakterportræt. Flauberts psykologiske indsigt er altid imponerende. Selv et århundrede senere. 

"A Simple Heart" (org. titel "Un cœur simple") af Gustave Flaubert fra Penguin Classics. Udgivet i 2015 (org. udgivet i 1877). Læst på engelsk – originalsproget er fransk. 5/5 stjerner.