torsdag den 17. november 2016

Mød mig i Fredericia til blog- og bogsnak

At bogblogge har ændret mit liv. Det lyder så pompøst, men det er faktisk sandt. Min bogblog blev startet som et nyt fritidsprojekt og udviklede sig hurtigt til mit eget lille onlineunivers. Det var bloggen, som i sin tid banede vejen til min praktikplads hos Lindhardt og Ringhof. Det var bloggen, som gav mig en anledning til at opstarte verdens bedste læseklub. Det var bloggen, som introducerede mig til andre bogbloggere, hvoraf flere af dem i dag tæller blandt mine nære venner. Og det var bloggen, der gav mig et lille ånderum, et sted at dyrke min passion for bøgerne – en passion, der til tider kan føles så isoleret. Bloggen gjorde min læsning til noget socialt.
Jeg har meget, jeg kan takke bloggen for – og til alle, der selv overvejer at starte en bogblog, kan jeg kun sige: gør det. Alt efter ambitionsniveauet kan det være hårdt arbejde, men det er også det værd. Jeg har fået så mange positive oplevelser gennem min blog.

Hvis du selv drømmer om at starte en bogblog – eller bare gerne vil vide mere – vil jeg gerne invitere dig til et lille arrangement, jeg afholder i samarbejde med Fredericia Bibliotek. De har nemlig booket mig til en boglig hyggeaften, hvor jeg vil tale om bogblogging, dele tips, tricks og historier, og hvor jeg desuden tager en stor stak boganbefalinger med. Jeg glæder mig helt vildt til en aften i bøgernes tegn og til at møde flere ligesindede læseheste.

Kunne du tænke dig at komme med? Arrangementet finder sted mandag den 21. november fra kl. 19 til kl. 21, og du kan læse mere om det samt bestille (gratis) billetter lige her.

14 kommentarer:

  1. Det lyder godt nok spændende!
    God fornøjelse med aftenen. Hvis ikke jeg boede på den forkerte side af Fyn, så havde jeg helt sikkert overvejet at deltage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Janni! Jeg glæder mig også, det bliver helt sikkert hyggeligt ;D

      Slet
  2. Det lyder som et godt arrangement - elsker blogsnak :-) Hver gang nogen fortæller mig, at de overvejer at starte en blog af den ene eller den anden slags, siger jeg også altid 'gør det!'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Samme her! Det kan bare give så meget!

      Slet
  3. Rigtig god fornøjelse med arrangementet! Det kan kun blive en sand fornøjelse, når det er med dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, yndling! Jeg glæder mig!

      Slet
  4. Lyder rigtig spændende. Det burde du turnere rundt i landet med ;) Møder op når destinationen bliver Aarhus :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, I'd love to! Læg endelig en request hos dit lokale bibliotek :'p

      Slet
  5. Rigtig god fornøjelse. Kan desværre ikke deltage, selv om det kunne have været dejligt at opleve det :) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Lone! Jeg glæder mig rigtig meget :)

      Slet
  6. Jeg var dér - og det var et super arrangement ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så hyggeligt, at du var der! Tak fordi du kom!

      Slet
  7. Hej Rikke - Tusind tak for et inspirerende foredrag i aftes - jeg har skrevet om det i min blog i dag - Hvis du har lyst at kigge er adr. ingeliseheilmann.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ingelise! Selv tak! Det var herligt at møde dig :)

      Slet