tirsdag den 31. januar 2017

Årligt spørgeskema: Læseåret 2016

Jeg har tradition for et årligt spørgeskema her på bloggen – og nu er det atter blevet tid til at grave det frem. Det lader til, jeg liiiige kan nå at presse det ind i januars sidste tikkende timer. Det må afgjort være årets længste måned.
Ikke desto mindre nyder jeg min årlige tradition. Der er noget dejligt overskueligt ved at udfylde skemaer og skrive lister; bøgerne i det forgangne år står tydeligere frem på den måde. Og der er så mange, der er værd at huske.

Hvor mange bøger læste du i 2016? Ifølge Goodreads læste jeg 115 bøger i 2016. Jeg er ikke helt sikker på, hvor nøjagtigt det er, for der er et par genlæsninger imellem, som Goodreads ikke tæller med. 
Hvad var den korteste og den længste bog, du læste? Den korteste bog jeg læste i 2016 var knap nok en bog. Det er snarere en lille pamflet; et sammenhæftet essay. Ikke desto mindre er "The Unknown Unknown" af Mark Forsyth en fantastisk refleksion over boghandlere og deres gemte skatte på blot 23 sider. Den længste bog jeg læste i 2016 står i slående kontrast dertil med sine 1.058 sider. Det var nemlig "Dombey and Son" af den evigt overstrømske Dickens. 
Hvad var den bedste bog, du læste i 2016? "Daughter of Smoke and Bone" af Laini Taylor som er en medrivende fantasyroman, hvis lige jeg aldrig har kendt. Den er atmosfærisk, lyrisk, gribende og så anderledes. Så altopslugende.
Hvad var den værste bog, du læste i 2016? Jeg bliver stadig frustreret, når jeg tænker tilbage på "Harry Potter and the Cursed Child" af J. K. Rowling m.fl. Det er en bog, som for alvor deler vandene  mellem fans og ivrige Harry Potter-nostalgikere. For mit eget vedkommende, var den bare unødvendig. Håblødt unødvendig. 
Hvilken bog i år 2016 overraskede dig positivt? "The Underneath" af Kathi Appelt overraskede mig med sin dramatik og hev mig ud af en lang læsedvale. Selvom bogen på papiret ikke lyder voldsomt nervepirrende, læste jeg den med hamrende hjerte. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig, og det havde jeg ikke regnet med.
Hvilken bog i år 2016 overraskede dig negativt? Jeg føler mig næsten hjerteløs ved at skrive det her, men "Dewey: Bibliotekskatten, der ændrede verden" af Vicki Myron som virkede så perfekt ved første øjekast, endte med at blive den mest irriterende bog, jeg længe har læst. Jeg tænker tilbage på den og får myrekryb. Også selvom det burde være en hjertevarm læseoplevelser med katte, bibliotekarer og bøger.
Hvilken bogserie opdagede du i 2016? Laini Taylors "Daughter of Smoke and Bone"-serie tog mig med storm. Jeg læste den første i de tidlige januardage, og det tog mig et par uger at få bestilt de næste bøger i serien hjem. Ventetiden var nærmest ulidelig.
Hvilken bog fra en tidligere læst forfatter var din favorit? Leigh Bardugo overraskede mig med "Crooked Kingdom". Den var langt bedre end noget andet, jeg havde læst fra hendes hånd. 
Hvilke bøger som du læste i år 2016, vil du højst sandsynligt genlæse i år 2017? Jeg vil sandsynligvis vende tilbage til enkelte essays i Neil Gaimans "The View from the Cheap Seats" på dårlige dage. Ingen kan indgyde optimisme som Neil Gaiman kan. Jeg tror også, Laini Taylors fantasy-serie står højt på min genlæsningsliste – om ikke andet, så de særligt poetiske passager i den.
Hvem var den mest mindeværdige karakter i 2016? Jeg tænker stadig meget på hovedpersonen i Gustave Flauberts novelle "A Simple Heart". Og egentligt burde jeg slet ikke tænke på hende, for Felicité er i høj grad designet til at være let at overse. Og meget let at glemme. Men noget ved hende mindede mig om Kathrine Mansfields "Miss Brill", og hendes stille, tragiske og indadvendte eksistens er så velskrevet, at hun alligevel er ganske uforglemmelig.
Hvad er dit favoritforhold fra en bog i 2016? Forholdet mellem Jude og Willem i "Et lille liv" er uforglemmeligt. Og sommetider urealistisk. Men ofte smukt, barskt og fantastisk ambivalent. Det er en kærlighed – eller forestillingen om en – som er fuldstændig betingelsesløs og næsten klaustrofobisk i sin nærhed. Det er virkelig godt skrevet. 
Hvad var den smukkeste bog, du læste i 2016? Smukkeste i forhold til bogdesignet eller indholdet?   Det fineste bogdesign jeg stødte på i 2016 var "First Love" af Ivan Turgenev fra Folio Society med dens snirkler og roser. Den smukkeste bog jeg læste var måske "Love Letters of the Great War" redigeret og indsamlet af Mandy Kirkby. Det var i hvert fald den mest rørende; måske fordi den stammede fra virkeligheden.
Hvilken bog var så spændende, du ikke kunne lægge den fra dig? "Crooked Kingdom" af Leigh Bardugo var afsindigt spændende. Action er en af dens hovedingredienser.
Hvilken bog du læste i år 2016 havde en scene, som du var ved at dø for at få lov til at diskutere med andre? Slutningen på Neil Gaimans Sandman-tegneserie! Jeg har endnu ikke mødt nogen, som har læst tegneserien til ende, og det krible-krabler i mig for at spoile og diskutere, hver gang jeg møder en, som blot har påbegyndt serien. Slutningen er så uventet og så genial. 
Hvilken bog kan du ikke begribe, du ventede med at læse indtil 2016? "Eugene Onegin" af Alexander Pushkin. Det er sådan en letlæselig historie på trods af dens avancerede rim og komplicerede oversættelseshistorie. Sproget i den er så smukt og historien så tidsløs. 
Hvad er din favorit passage eller citat fra en bog læst i 2016? Her må jeg atter gribe til Neil Gaiman og et helt særligt essay fra "The View from the Cheap Seats". Han skriver så smukt: We all—adults and children, writers and readers—have an obligation to daydream. We have an obligation to imagine. It is easy to pretend that nobody can change anything, that we are in a world in which society is huge and the individual is less than nothing: an atom in a wall, a grain of rice in a rice field. But the truth is, individuals change their world over and over, individuals make the future, and they do it by imagining that things can be different.
Hvilke blogindlæg var de bedste, du skrev i 2016? Jeg holder meget af dette indlæg med rejseminder fra Edinburgh og tanker om at gå i en bogs fodspor. Min blog er i høj grad en bogblog, men det er også en måde for mig at se tilbage i tiden og huske bestemte følelser, tanker og øjeblikke. Derfor er jeg glad for, jeg fik skrevet dette indlæg efter en yderst ambivalent specialeproces. Det var så rart at få sat ord på.
Desuden nyder jeg at se tilbage på denne gennemgang af mit hjemmebibliotek, og jeg er glad for, jeg fik skrevet dette indlæg om bogbloggerverdenen og dens værdi.
Hvad vil du huske læseåret 2016 for? 
Hvad står på din litterære to-do-liste for læseåret 2017? Helt ærligt? Ikke så meget. Mit største bog- og blogønske må være at læse gode bøger og at nyde dem. At slukke telefonen, nyde et øjebliks fordybelse og koncentration, og at bladre i bøger som jeg er i humør til at læse. Måske bliver år 2017 året, hvor jeg endelig lærer at lade være med at færdiglæse bøger, som ikke interesserer mig eller beriger mig. Det håber jeg, for min tid er næsten for sparsom til andet.
Hvad bloggen angår, drømmer jeg om at finde en optimal rytme. Jeg kan ikke længere love faste indlæg på bestemte dage – men jeg kan love mig selv, at jeg indretter mit paperbackslot lige som jeg vil. Med det som optager mig i det øjeblik jeg skriver – og ikke det planlagte indlæg fra et Excel-ark, som jeg har lovet mig selv at skrive. 

Hvad står på din litterære to-do-liste for 2017? 







6 kommentarer:

  1. Juhuuu! Der kom det! Har sådan gået og glædet mig til at læse dit årlige spørgeskema :) "Daughter of Smoke and Bone" ryger fluks på TBR-listen! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah, hvor er du sød! Og ved du hvad, jeg tror også, du vil elske Laini Taylor!

      Slet
  2. Sjovt mht. Sandman - jeg har læst til og med 9. hæfte og skal selvfølgelig færdiggøre serien. Men jeg må dog indrømme, at det 9. hæfte irriterede mig så meget, at det ikke ligefrem kribler i fingrene på mig mht. at læse slutningen.

    På min liste over læsegøremål for i år står blandt andet 'Krig og fred' (farvel sommerferie :D) samt få flere bøger i følgende kategorier: Historiske romaner, eventyr, sci-fi og horror.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja. Det er lidt op og ned med den serie. Men afslutningen er fænomenal, synes jeg.

      Og sejt med 'Krig og fred'. Det er en mursten, men den er også meget givende læsning!

      Slet
  3. Åh jeg elsker Sandman, men selvom jeg vil erkende at dens mange mange historier har en varierende kvalitet så elskede jeg vol. 9, som jeg synes bandt på fænomenal vis ret mange af seriens mange løse tråde, og karakterer, sammen til en rigtig fin slutning. Plus den har en af mine absolut yndlingscitater, selvom den har en lettere negativ tone, fra Gaiman:

    "Have you ever been in love? Horrible, isn't it? It makes you so vulnerable. It opens your chest and it opens up your heart and it means that someone can get inside you and mess you up. You build up all these defenses. You build up this whole armor, for years, so nothing can hurt you, then one stupid person, no different from any other stupid person, wanders into your stupid life… You give them a piece of you. They don't ask for it. They do something dumb one day like kiss you, or smile at you, and then your life isn't your own anymore. Love takes hostages. It gets inside you. It eats you out and leaves you crying in the darkness, so a simple phrase like "maybe we should just be friends" or "how very perceptive" turns into a glass splinter working its way into your heart. It hurts. Not just in the imagination. Not just in the mind. It's a soul-hurt, a body-hurt, a real gets-inside-you-and-rips-you-apart pain. Nothing should be able to do that. Especially not love. I hate love."

    SvarSlet
  4. Åh. Sådan et smukt citat. Dem der er der vildt mange af i 'Sandman', synes jeg. Det er så mærkeligt poetisk og stemningsfuldt.

    SvarSlet