lørdag den 30. marts 2013

Mere lyrik

I dag sner det. Ikke i en fygende snestormslignende storhed, snarere enkelte snefnug der blæser forvirret omkring og aldrig synes at lande. Hvide prikker i horisonten, der blot hvirvles omkring uden formål eller hensigt. Det er læsevejr
Og når det sner, får jeg altid en uforklarlig trang til at læse lyrik. Det er lidt som om, de to ting hører sammen; stille eftertænksomhed matcher de lyriske brudstykker til perfektion. Et af mine (mange) nytårsfortsæt var også, jeg ville læse mere lyrik. Målet lød på én digtsamling i måneden, og indtil videre går det ganske efter planen. 
Jeg startede året med at læse "Penguin's Poems for Life" og "Penguin's Poems for Love", som er to digtsamlinger fyldt med både nye og gamle digte; fra Shakespeare, til A. A. Milne og Lemn Sissay. Det var et godt sted at starte, for det store udvalg hjalp mig med at vælge, hvilke digtere jeg ville læse mere af og kigge nærmere på. Noget af det sværeste ved at læse lyrik (for mit vedkommende) har nemlig altid været, at jeg aldrig har vidst, hvor jeg skulle begynde. Derfor var det rart med lidt inspiration.
I skrivende stund er jeg i gang med et mindre udvalg af John Keats' digte. Selvom ordene er få, siderne end ikke helt fyldt ud og bogen er af minimal størrelse, tager det mig noget nær en evighed. Det er dét, der er helt særligt med lyrik; det skal ikke fortæres med grådighed, snarere smages med tålmodighed. Et enkelt digt på fem linjer kan tage under et minut at læse, men en evighed at forstå. 
Jeg har længe haft en grim vane med at læse digtsamlingerne for hurtigt; med det resultat at jeg bagefter har siddet tilbage med en opgivende glemsomhed og ingen idé om, hvad det hele egentligt omhandlede. 

Læser I lyrik? Hvis ja, hvilket? Er der noget I varmt kan anbefale mig at skrive på min voksende lyriske drømmeliste?

2 kommentarer:

  1. Det lyder skønt med lidt lyrik-læsning, og jeg kunne ikke være mere enig i, at selvom det kun tager et øjeblik at læse, kan man gå og tænke over det i evigheder. Jeg kan selv anbefale Walt Whitman og Oscar Wilde. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis; man skal holde tungen lige i munden, når man læser lyrik. Ellers kan det hurtigt forsvinde mellem ens fingre.

      Walt Whitman er en af mine yndlingsdigtere, og hans Leaves of Grass er noget af fineste lyrik, jeg nogensinde har læst. Oscar Wildes lyrik har jeg faktisk ikke stiftet dybere bekendtskab med, selvom jeg har en samling stående på bogreolen. Tak for tippet - ham vil jeg kigge nærmere på :)

      Slet