tirsdag den 28. maj 2013

Tema-tirsdag #6: Klassikere

Jeg læser mange klassikere. Gamle, moderne, gode og dårlige. Og jeg bliver ofte spurgt om, "hvordan jeg kan holde det ud". Hertil ligner jeg et stort, lysende spørgsmålstegn, og mumler noget om, "det jo bare er læsning, ligesom så meget andet". Men det er tilsyneladende ikke alle, der betragter det på dén måde.
Nogle folk får det til at lyde som en storslået bedrift. Som om det at læse en såkaldt 'klassiker' er anspændt kraftanstrengelse, der kræver et langt tilløb og et kontrolleret åndedræt. Som om det er noget, der spænder sig over oceaner af tid og uanede mængders koncentration. Som om det ikke er noget, man bare 'lige gør'. Sommetider lyder det som om, det at læse en klassiker består af langt mere end blot at vandre hen til bogreolen, udvælge en bog, lave en kop og sætte sig til rette. Jeg har endnu ikke forstået hvorfor. Klassikere er blot bøger - akkurat ligesom krimier, ungdomsromaner og børnefortællinger. Klassikere kan endda være krimier, ungdomsromaner og børnefortællinger. "Klassikere" er ikke en genre i sig selv; det er bare en betegnelse for en bog, der har udholdt tidens test og stadig har en pointe og noget at sige. 
Endvidere vil jeg gerne understrege, at klassikere ikke 'bare er gamle bøger'. Der findes mange af fortidens bøger, der er gået i glemmebogen og ikke har optjent titlen som klassiker. Klassikere er de bøger, som vi forsøger at huske på. De bøger som vi ønsker at bevare. 
Den udprægede ærefrygt for klassikere er i virkeligheden helt unødvendig. Naturligvis  favner Dickens, Dostojevskij og Tolstoj hundredevis af sider, talrige karakterer og præsenterer et virvar af politik, religion og samfundskritik - men det gør Salman Rushdie også. Klassikerlisten rummer desuden fine børnehistorier, kuldegysfremkaldende mysterier og letlæst science-fiction; "Watership Down", "Frankenstein" og "Rejsen til jordens indre". Kompleksitet er hverken en forudsætning eller et kriterium. Det er fuldstændig muligt at læse en klassiker og nyde den - uden dybdegående analyse eller prætentiøse og pralende motiver men blot af simpel og rendyrket fornøjelse.

Jeg møder ofte folk, der påstår, de ikke "bryder sig om klassikere, for de er så kedelige og langtrukne". Jeg finder sådanne udtalelser dybt problematiske, for man kan ikke kategorisere klassikere på den måde. Sherlock Holmes-mysterierne, "Pride and Prejudice, Peter Plys bøgerne og "The Great Gatsby" er milevidt fra hinanden, og har kun den løse titel "klassikere" til fælles. Bryder man sig ikke om kærlighedshistorier, vil man naturligvis ikke bryde sig om Jane Austens romaner - men det betyder jo ikke, at man ikke kan finde glæde i historierne om den lille gule plysbjørn. Klassikere breder sig over mange genrer, tidsaldre, livsfilosofier og fortællerformer. Og som med ganske almindelige, nyligt udgivne bøger gælder det blot om at finde den rigtige. 
Det er uvurderligt vigtigt at læse klassikere; for de åbner forgyldte porte til alverdens film, musik og litterære genrer. Deres indflydelse gemmer sig i tusinde referencer - som først forstås efter en afsluttet læsning. Sommetider kan der skabes måbende åbenbaringer og banes en vej for opdagelse  og forståelse af  hidtil kryptiske hentydninger. Klassisk litteratur er naturligvis byggestenen for nutidig litteratur; og der findes glitrende juveler af sand inspiration i fortidens gemmer. 
Men vigtigst af alt bør man forstå, at én klassiker ikke definerer en anden - og at man ikke kan affærdige en hel tidslinje af litteratur ud fra fem langtrukne læseoplevelser. Jeg tror på, der findes en klassiker for alle. Det kræver bare, man ved, hvad det er, man leder efter.

Jeg er blevet bedt om, at anbefale lidt klassikere til folk, der ikke helt ved, hvor de skal starte eller slutte. Hør mine forslag i videoen nedenfor. 

Jeg vil også meget gerne høre, om I læser klassikere - og hvordan I betragter dem? Har en bogs alder nogen indflydelse på jeres læsevalg? 

35 kommentarer:

  1. jeg elsker Watership Down. Jeg tror jeg har læst den 3 gange nu :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre! Jeg knuselsker den også bare så inderligt!

      Slet
  2. Jeg læser både populær litteratur pg klassikere, dog klart mest af første nævnte. Jeg kan godt lidt forstå folk der siger "at klassikere er så kedelige" for jeg skal selv bruge længere tid på at sætte mig selv op til at gå igang med sådan en.
    "Kedsomheden" tror jeg findes i det faktum at rigtigt mange af bøgerne er gamle, og sproget ligeså. Jeg finder hvert fald tit mig selv siddende og døse hen når der er den ene lange lyriske beskrivelse efter den anden. Og hvis man vægter sproget højere end historien så er det nok lettere, at finde glæde i de klassiske bøger.

    Og nå ja, nogle gange synes jeg sgu også det kan blive lige højtravende og kultursnobbet nok, at bare fordi noget bliver betegnet som en klassiker så er det pr definition godt og man derfor er "korrekt belæst".
    Nogle gange vil jeg altså bare hellere se Gossip Girl end et afsnit af Debatten på DR2...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på præcis samme måde!

      Slet
    2. Jeg siger bestemt heller ikke, man kun skal læse klassikere. Det er mindst ligeså vigtigt at følge med i den nutidige litteratur som den tidligere litteratur. Ligesom med alt andet skal der naturligvis være balance.

      Det kan godt være, det er sproget, der er den største hindring. Men det er nu langt fra et generaliserende holdepunkt; i Orwell og Bradburys bøger er det jo netop handlingen der vægtes over sproget. Men det kommer selvfølgelig også an på hvilke afgreninger, man bevæger sig ud i.
      Ikke alle klassikere er gode for alle; og man bør aldrig betragte ordet 'klassiker' som en garanti for, at en bog er god. Individuel smag spiller altid ind.

      Slet
  3. Jeg takker og bukker, det var lige netop sådan en video jeg havde brug for :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre! :) Skønt at du kan bruge det til noget!

      Slet
  4. Jeg har altid tænkt på klassikere som noget tungt og besværligt, nok mest fordi mange af dem er så store og tykke.. Derfor er jeg vildt begejrtert for det her indlæg, du har fået mig til at tænke over, hvor meget der er at vælge imellem! Jeg har aldrig tænkt på børnebøger som klassikere men det er selvfølgelig rigtigt nok :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, du kunne lide indlægget :)
      Og børnebøger er bestemt klassikere! I høj grad endda. Den slags kommer (heldigvis) hverken an på sidetal eller sværhedsgrad :)

      Slet
  5. Jeg elsker at læse klassikere. Ikke altid på grund af læseprocessen, som til tider kan være lidt træg, men fordi jeg ved endt læsning føler, jeg har gjort noget rigtig godt for mig selv. Moll Flanders er et eksempel på en bog, jeg havde rigtig svært ved at komme igennem, men den fortæller så meget om sin tid og sin litterære periode, at jeg nu tænker med glæde på den - selvom jeg under læsningen sagde nogle grimme ord til den.
    Jeg læser faktisk sjældent populærlitteratur. Jeg får altid lidt dårlig samvittighed over at den tid, jeg ellers kunne have brugt på netop klassikere, men det vil jeg til at arbejde på, for det kan godt blive lidt tungt altid at læse noget fra en anden tid :) Selvom det er selve charmen ved det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Klassikere har tit en fantastisk bagudvirkende effekt. Jeg nærmest kæmpede mig igennem "A Tale of Two Cities", og da jeg var færdig, blev jeg efterladt måbende med mange rumsterende følelser. Det er horisontudvidning på det højeste plan.
      Jeg forsøger at veksle mellem nutidig litteratur/populærlitteratur og klassisk litteratur. Men mine bedste læseoplevelser kommer ofte fra klassikerne; de har bare så meget at sige.

      Slet
  6. For mig kan klassikere godt være begge dele. Lidt for finkulturel er nogle bøger, mens andre bøger virkelig har betydet meget for mig. Klassikere er nok der man finder mest mening og flest perler i litteraturen det er helt klart. Men omvendt er det nok også der man investere mest tid og følelser. Så hvis man er vandt til kun at læse lette bøger, ja så kan det godt være svært. Men det er meget individuelt. F.eks. så synes jeg overhovedet ikke Stolthed og fordomme var svær at læse. Jeg synes der skete en masse. :0) Jeg elsker den. Det er en af de bøger hvor der ikke er en masse symbolik der skal tolkes. Og mange klassikkere er kendt for at have rigtig meget på hjertet. Og det er jo klart at det også er de bøger vi bør bevare.

    Jeg synes det er nogle utrolig gode eksempler du har fundet frem. Det er virkelig et godt sted at starte for nybegyndere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har evigt ret; det er enormt individuelt. Og af samme grund finder jeg det enormt interessant. Jeg er enig med dig ift. "Stolthed og fordom" - men jeg kender så mange, der har et anstrengt forhold til den. Det er skørt, man kan være så uenig om den samme bog.
      Klassikere er netop en sand guldmine af vidundere. Og det er vigtigt ikke bare at affærdige dem ud fra en enkel generalisering.

      Og tak! :)

      Slet
  7. Hvor er det altså bare et genialt indlæg. Jeg er nemlig en af dem, som har en eller anden dum fordom om, at klassikere er kedelige at læse - og jeg ved ikke rigtig hvorfor, for det ved jeg jo godt ikke passer. Alligevel synes jeg det er så uendeligt svært, at gå i gang med en klassiker, idet jeg altid føler at det er et lidt længere projekt, end hvis jeg bare begynder på en "ny" bog. Derfor har jeg desværre heller ikke rigtig læst nogle klassikere endnu. Jeg vil dog rigtig gerne, og specielt efter at have set din video, den gav mig i hvert fald lidt mere blod på tanden! Så mon ikke at i år, bliver året hvor jeg rent faktisk får læst en klassiker? Det håber jeg i hvert fald - også selvom det måske bare er nogle af de lidt lettere. Det er jo altid en begyndelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! :)
      Hvis man ikke er vant til at læse klassikere, kan det vist godt virke som lidt af en jungle; især fordi udvalget er så stort og omtalen som regel altid er lovprisende. Men der er virkelig nogle guldklumper imellem, som man ikke bør gå glip af! Bøger der strækker sig over tid, sted og rum, og stadig er ligeså relevante den dag i dag, som dengang de blev skrevet.
      Jeg håber, du finder en god klassiker, som afgjort er værd at læse :)

      Slet
  8. sikke fint. men gud hvor jeg savner din gamle fortryllende blog med hverdag, poesi og hygge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak.
      Jeg savner også den gamle skrivning til tider. Især når mit sind og hjerte tynger en smule. Men den tid er desværre bare passeret. Jeg kan slet ikke give så meget af mig selv længere..

      Slet
  9. Skønt indlæg!

    Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, hvad angår klassikere. Desuden kan jeg heller ikke undgå at blive lidt ærgerlig over at høre, når folk opgiver dem på forhånd, da der - som du selv siger - er en klassiker for alle.

    Min første klassiker var "Stolthed og Fordom", og jeg læste den vistnok som 14-15 årig. Hvilken glæde er det ikke at tænke tilbage på den første gang, jeg bladrede igennem Austens realistiske og dog fortryllende univers. Sidenhen har jeg ikke kunnet få nok af ældre litteratur hvad enten, der er tale om klassikere eller ej. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!

      "Stolthed og fordom" er et fantastisk sted at begynde; den er så fin, humoristisk og fuldstændig fantastisk. Min første klassiske bog (udover Peter Plys og dets lige) var "Little Women", og lige siden har mit hjerte banket for 1800tallets smukke litteratur. Sommetider føler jeg måske også, jeg er født i den forkerte tidsalder. Jeg elsker datidens litteratur (især Austen), og nyder at give mig fuldstændig hen til den.

      Jeg er overbevist om, at man går glip af meget ved konsekvent at udelukke klassikere.

      Slet
  10. Som du siger det er klassikere en meeeeget mangfoldig paraply. Jeg selv vil rigtig gerne igennem så mange som muligt, fordi de ligesom åbner en horisont til en verden, der ikke længere er til - en verden, som vores udspringer af. Da jeg læste Anna Karénina synes jeg nogle gange det var (røv)kedeligt at få skåret ud i pap, hvordan landbruget i Rusland i 1700grønlangkål fungerede - men på den anden side ville bogen ikke have været et tidstypisk tegn uden. Sammen med en smuk oplevelse kan man rent faktisk også lære lidt om, hvor verden i dag er kommet fra.
    Men klassikere behøver jo hverken være gamle eller slidte. Nutidens klassikere er bare en lille smule sværere at få defineret og blive enige om, fordi vi stadig er i nuet - vi ved ikke helt, om bøgerne vi læser i dag stadig er relevante og sigende om 10, 20 eller 30 år. Men i '1001 bøger du skal læse før du dør' er der mange bud, på nutidige klassikere, og de er altså også værd at læse, når man snakker klassikere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en meget, meget, meget bred paraplybetegnelse, og det er så vigtigt at forstå, at en klassiker langt fra definerer en anden. Og du har helt ret i, at de er en magisk portal til fortidens mysterier. Det er ganske enkelt fantastisk.
      Tolstoj er afgjort også en af de lidt "tungere herrer", men hans romaner indeholder så detaljeret en indsigt i datidens kultur og filosofi. Jeg sprang let henover nogle af passagerne i "Anna Karenina", og også i Victor Hugos "Les Misérables", men helhedsoplevelsen er simpelthen fantastisk. Det er både fantastisk fiktion og belærende historie. Og det er fantastisk, synes jeg.

      Jeg har lidt svært ved at se mig ud af de 'nutidige klassikere', men omvendt findes der også så mange perler i den nyere litteratur, at nogle af dem nærmest er selvsagte. Jeg har også "1001 books you must read before you die", og den er simpelthen fantastisk inspiration!

      Slet
  11. Med de gamle klassikere, er jeg nok nået dertil, at jeg skal have en revideret udgave, for at komme gennem dem. Dvs. dem, hvor sproget er gammelt, der skal jeg have en omskrevet version. Jeg føler ofte, at der bruges uendeligt meget plads, på noget der kunne være skrevet på to linjer. Beskrivelser er bare ikke mig. Jeg har ikke læst så mange, men den eneste af lidt ældre karakter, som jeg lige kan komme i tanke om at have læst og været glad for, det må være The Great Gatsby. Og udelukkende pga. de sjove passager. Jeg har prøvet Austen og Mitchell og det siger mig desværre bare ikke noget :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan have ret i, der lægges en del vægt på beskrivelser i nogle af klassikerne. Dog synes f.eks. Mitchells Borte med blæsten er en af de bøger, der har enormt meget handling. Man skal bare lige ind i den først. Ellers er der netop bøger som Rebecca af Daphne du Marier, klassisk science-fiction af H.G. Wells eller måske Gullivers Rejser af Jonathan Swift. Krigs-klassikerne er også noget mere actionprægede.
      Og du har helt ret, the Great Gatsby er så humoristisk og fin. Den forstår jeg godt, du er er glad for!

      Slet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Du har så ret! Og endnu engang, SÅ smukke bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for enigheden! Og ja, de bøger er en fryd for øjet. Jeg knuselsker dem!

      Slet
  14. Jeg har lige et spørgsmål: Jeg elsker klassikere og har læst ret mange af dem. Jeg elsker virkelige dine smukke udgaver af nogle af mine yndlingsbøger. Dog kan jeg aldrig finde sådanne flotte udgaver af klassikere, på dansk. Kun af Peter Plys, haha. Jeg efterlyser dog mere smukke udgaver af Little Women, Jane Eyre og bøger af Jane Austen. osv. Kender du et sted man kan købe de skønne klassikere på dansk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår udmærket din frustration. Det er bl.a. på grund af den manglende skønhed i de danske udgaver, at jeg søger over til de engelske bøger i stedet. Danmark er desværre håbløst bagefter med bogdesign, og jeg må indrømme, at jeg er dybt frustreret over den lave grad af æstetik, der knyttes til bøgerne.
      Jeg har ikke selv set nogle pæne udgaver af Little Women (tror faktisk den er udgået fra dansk oversættelse?) eller Jane Eyre. Til gengæld har jeg for nylig opdaget en smuk udgave af Austens Emma fra Lindhardt & Ringhof.

      Slet
  15. Jeg har faktisk ikke læst ret mange stand-alone bøger, men jeg holder af at historien fortsætter. Bryder jeg mig ikke om den første bog, behøver man jo ikke læse videre, og jeg har derfor også rigtigt mange serie som er påbegyndt og aldrig er blevet gjort færdige. Det kan både være pga. en dårlig 1'er eller fordi der er gået så lang tid mellem udgivelserne at jeg har "glemt" bogen igen.

    Men det er jo godt at vi er forskellige, så der er læsere til alle de forskellige bøger der skrives.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt - men selv hvis jeg bryder mig om bøgerne, kan jeg få helt stress ved tanken om, der venter endnu flere i rækken. Det er skørt, og jeg kan ikke rigtig forklare det. Men jeg bryder mig virkelig ikke om følelsen.

      Det er netop godt; mangfoldighed er det, der gør bogverdenen så spændende :)

      Slet
  16. Peter Pan og The Secret Garden, hvilken udgave af bøger er det og hvilket forlag? De er virkelig fine!!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er fra 'Barnes & Noble Leatherbound Classics"-serien. Og de er nemlig enormt fine. De kan købes på Amazon :)

      Slet
  17. Hej, gennem hele videoen har jeg siddet og beundret bøgernes smukke udseende, og jeg er nødt til at spørge dig: Hvor søren køber du dine bøger? Det er jo en fryd for øjet!! Og så var videoen forresten også til stor hjælp, jeg har virkelig fået lyst til at læse en klassiker! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker virkelig også smukke bøger! Jeg er vist en håbløs samler på dét punkt. Oftest køber jeg mine bøger på engelske hjemmesider, såsom Amazon.co.uk :)
      Og skønt du kunne bruge videoen til noget :)

      Slet
  18. Jeg har netop læst min allerførste Jane Austen bog "Stolthed og fordom", og jeg indrømmer gerne at bogens rolige tempo modarbejdede mig en smule i starten. Men da jeg så kom over det, kunne jeg pludselig ikke lægge bogen fra mig særlig længe af gangen, indtil jeg nåede til det sidste punktum.
    Det var en helt fortryllende bog. I mine øjne, var det en perle som jeg ville ønske, at jeg havde fået læst noget tidligere. :) Og jeg begynder virkelig at forstå din begejstring for hendes forfatterskab. :-)

    SvarSlet