tirsdag den 16. juli 2013

Tema-tirsdag #13: Historisk fascination

Dette er et planlagt indlæg. Jeg er i feriehi, og er derfor lidt langsommere om at udgive og besvare kommentarer. Men jeg skal nok få det gjort efterhånden.


Jeg har altid været en håbløs drømmer, og jeg har altid drømt mig tilbage til fortidens pompøse kjoler og overdådige balsale. Min romantiserede udgave af 1800tallet er den tid, jeg allerhelst vil befinde mig i - i en verden af galanteri, pomp og pragt. Naturligvis var virkeligheden en anden; langt mere barsk, snavset og kvindefornedrende, men ikke desto mindre har jeg dannet mig mit helt eget ignorante billede af datidens storhed og elegance. 
Måske startede det allerede med mit slidte VHS-bånd af Askepot og hendes glitrende kjoleherlighed, eller også var det alverdens eventyrsfortællinger om guldkronede prinsesser, der plantede længslen i mit hjerte. Den har nærmest altid været der.
Da jeg ved et lykkeligt tilfælde en dag befandt mig overfor bibliotekshylderne proppet med Herta J. Enevoldsens historie-fortællinger, var jeg tabt for altid. Caroline Mathilde, Leonora Christina og særligt Marie Antoinette udgjorde mit historiske verdensbillede.
Sidenhen har jeg ofte flygtet ind i en royal verden af silkekjoler og kunstfærdigt broderi. Overdrevne dramatiseringer, historiske redegørelser og rent gætteri; jeg har læst og elsket en bred vifte af bøger om fortidens kongelige kvindeskæbner. Det er en helt speciel form for historisk fascination, der både er gruopvækkende og fuldstændig romantisk. Jeg fortaber mig hovedløst i indgående beskrivelser af tunge diademer, guldbelagte kareter og brusende balkjoler. Jeg forsvinder i et yndefuldt sprog med kunstfærdige sætningsopbygninger og tiltaleformer. Jeg forarges over uretfærdighed og komplot; og jeg frydes over enkelte glimt af (formodet) ægte eventyrskærlighed.
Sommetider betegner jeg de fiktive fortællinger om virkelige skæbner som en slags 'guilty pleasure'. Og dog finder jeg så megen fornøjelse i dem, at jeg ikke helt kan føle mig skyldig over det alligevel. 

Læser I også om fortidens kongehuse? Eller har I måske en helt anden historisk fascination? 

22 kommentarer:

  1. dine lyserøde bøger om Caroline Mathilde - hvor har du fundet dem?
    er kun stødt på sådan nogle kedelige nogle :s

    jeg synes det er enormt spændende at læse om visse historiske begivenheder, mens andre keder mig ufatteligt meget. Caroline Mathilde og Struensee er dog noget der interesserer mig - så jeg var også ellevild da vi havde om enevælde i historie :p

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nyudgivelser fra Gyldendal, og de kan købes i de fleste bogbutikker samt på SAXO :) De er nemlig rigtig, rigtig fine.

      Historien om Caroline Mathilde er virkelig også interessant; tilpas fascinerende og skandaløs.

      Slet
  2. Jeg har det helt på samme måde, som du.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så fint, vi deler den interesse!

      Slet
  3. Det er ikke meget af den slags, jeg har læst. Til gengæld har jeg en svaghed for litteratur om indianerne, det være sig fiktion eller faktisk historie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk også, kunne være enormt spændende - selvom jeg ikke helt er dykket så dybt ned i det historiske aspekt, endnu.

      Slet
  4. Jeg har også en stor svaghed for den type bøger, og ikke kun om kongehuse, men bare generelt historisk fiktion. Især fra 1800-tallet, som på mange måder var en fortryllende tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1800-tallet er også min store kærlighed. Og det gælder også indenfor den almene litteratur; mange af mine yndlingsbøger er skrevet i det årstal. Jeg er så fascineret af den tidsalder.

      Slet
  5. jeg elsker Phillipa Gregorys bøger om det engelske kongerige :D

    SvarSlet
    Svar
    1. De er virkelig også hyggelig læsning! :)

      Slet
  6. Jeg er helt betaget af gamle kærlighedshistorier fra 1800-tallet. Har dog aldrig turdet give mig i kast med en bog, da jeg hurtigt kører træt i bøger, hvis de er svære at læse - og det kunne jeg godt forestille mig, at denne slags bøger er. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er faktisk mange bøger i den lidt 'lettere' og hurtigt læste ende. Ikke alle er nødvendigvis historiske korrekte værker og den slags, og jeg kan varmt anbefale dig at hoppe ud i det - det er slet ikke så tungt, som man skulle tro :)

      Slet
  7. Jeg har perioder, hvor jeg kaster mig over historisk-inspirerede romaner. Der skal helst ikke være så meget glitter og store balkjoler over det. Jeg er mere til dramaet og de intriger, der ofte er i bøgerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådanne perioder er så rare. Og udvalget af den slags bøger er så stort og uoverskueligt! Drama-vinklen er bestemt også enormt interessant :)

      Slet
  8. Åh Gud, hvor er dine Herta Enevoldsen-bøger fine! Jeg har altid elsket hendes bøger, især dem om Marie Antoinette! Mit liv lå i ruiner da jeg vendte den sidste side..

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig virkelig fine! De er netop blevet genudgivet af Gyldendal efter mange års udgåede forespørgsler, og jeg er så lykkelig for dem! Kan slet ikke vente med at kaste mig over bøgerne om Leonora Christina også.
      Det var også Herta J. Enevoldsen, som introducerede mig til Marie Antoinette! Jeg ville ønske, det stadig var muligt at købe netop den bog, for jeg elskede den så højt, og læste den igen og igen og igen.

      Slet
  9. Du skriver simpelthen så vidunderligt, og selv om at jeg personligt ikke deler den samme fascination for specielt fantasy, børnelitteratur og romantik, nyder jeg at læse din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde, rosende ord. <3 Mange, mange, mange tak.

      Slet
  10. Da jeg var yngre, fandt jeg en meget pludselig fascination i Leonora Christina, men den døde ret hurtigt igen. Nåede dog at skrive en opgave om hende til skolen og efterfølgende har det uden tvivl været sjovere at tage med familien i Hammershus. Meget skandalepræget historie og bestemt spændende - har kigget på den nye bog, du også har i stablen og overvejet om den skulle læses.

    Mere nutidige historiefascinationer er 2. Verdenskrig og dens grusomheder. Øjs, hvor har jeg ejet meget litteratur om den periode, som jeg aldrig fik læst og nu har foræret min morfar. Men det er jo spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret; Leonora Christinas historie er evigt interessant og forbløffende - chokerende og spændende. Jeg forsvandt også helt ind i hendes tragiske skæbne-beretning, da jeg var yngre.

      Det holder i øvrigt aldrig op med at være relevant eller spændende at læse om 2. Verdenskrig; der er også meget ulæst litteratur på den front, som jeg virkelig gerne ville have bladret igennem. Suk.

      Slet
  11. Åhh, jeg har lige fået en helt vild stor lyst til at læse Marie Antoinette. Vi fik den læst højt i historieundervisningen i 7. klasse (tror jeg, det var), og lige fra første kapitel var jeg solgt. Jeg synes simpelthen, den er så god :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også virkelig god - hendes historie er så dybt fascinerende.

      Slet