mandag den 12. august 2013

"Fødselsdagshistorier" af Haruki Murakami

"Fødselsdagshistorier" af Haruki Murakami, fra forlaget Klim, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2002). Læst på dansk - originalsproget er japansk/engelsk. 4/5 stjerner

"Fødselsdagshistorier" er en antologi bestående af tolv noveller, der alle er opbygget omkring en fødselsdagstematik. Murakami har udvalgt elleve nyere noveller og skrevet en selv, og både Claire Keegan, David Foster Wallace og Raymond Carver er repræsenteret i samlingen. 
På trods af titlens tilsyneladende munterhed, er bogens atmosfære overraskende dyster, og fokuserer i særdeleshed på dysfunktionelle forhold og inderlig fortrydelse. 

... lige meget, hvad man ønsker sig, lige meget hvor langt man går, kan man ikke blive nogen anden end sig selv. Det er det hele.” - Haruki Murakami

Fødselsdagstemaet binder disse noveller sammen på tværs af deres kontrastfyldte mangfoldigheder - og resultatet er overvejende sørgmodigt. Mange af fortællingerne er dyppet i melankoli, og udgangspunktet synes at hvile i associationen med fødselsdage som en slags tidsmarkører, der opfordrer til forundring og tankevirksomhed om det liv og de muligheder, der er forbipasseret eller påbegyndt. Mange af hovedpersonerne i novellerne rækker nytteløst ud efter det udefinerbare 'noget', de aldrig fik eller mistede undervejs.
I Andrea Lees "Fødselsdagsgaven" udspilles et magtspil og en tavs konflikt mellem et ægtepar, og en kvinde bygger en ægteskabelig bro ved hjælp af en udsædvanlig fødselsdagsgave bestående af to prostituerede. I Raymond Carvers "Badet" går det ubekymrede fødselsdagsbarn Scotty et tragisk sammenstød i møde, og ender i en komadøs på hospitalet med bekymrede og fortvivlede forældre. Slutningen efterlader en dirrende atmosfære og løse tråde hvirvler trøstesløst i luften. "Timothys fødselsdag" af William Trevor er en fascinerende beretning, om hvordan fødselsdage tvinger anstrengte familieforhold til at maskere sig bag vaner og traditioner. Murakamis egen novelle, "Birthday Girl", er en symbolsk historie om livets rejse og den uforanderlighed, der for evigt hviler i sindets kroge. 
Novellerne breder sig over aldersgrupper, verdenshjørner og livssituationer; men de behandler alle fødselsdagens filosofiske magi med en virkelighedstro nænsomhed. Der er ingen glitrende balloner eller spidse festhatte at finde; der er derimod tale om distancerede hverdagsbetragtninger om bitterhed, forhåbning og erindring.

Hun var bare en kvinde i en lejlighed, og det var bare en fugl, der var fløjet ind i lejligheden. Det var ærgerligt, at de ikke kunne tale sammen. Hun ville gerne have vidst, hvor gammel fuglen var, og hvordan det var at have boet oppe i himlen.” - Ethan Canin.

Udover den bindende fødselsdagstematik, forenes novellerne også i deres minimalistiske udtryk og simple sprog; selvom hver forfatter har sin egen stemme, føles sproget overvejende genkendeligt - måske med undtagelse af Murakami selv, som skriver i sine sædvanligt naive vendinger. 
Antologien er sammensat i et fint og kunstfærdigt arrangement af sammenligninger og modsætninger. Nogle af novellerne danner tankevækkende kontraster, som Murakami selv opfordrer læseren til at sammenligne, mens andre falder ind i en harmonisk overensstemmelse. Genrerne springer mellem det fantastiske og det realistiske, mens det overordnede helhedsindtryk udleder værdifulde pointer og skildringer af alment-menneskelige situationer - i form af ensomhed, identitet, kuldsejlede forhold og simpel spekulation. Altsammen indpakket i fødselsdagens forventningsfulde gavebånd. 
Sommetider kan jeg forglemme mig selv i en rus af romaner og lyrik; sommetider glemmer jeg, hvad det præcis er, novellen kan og gør så elegant og let. Sommetider undervurderer jeg, hvor meget mening tyve siders tekst egentligt kan indeholde; og hvor præcist de kan udtrykke en hel tankerække. Blandt de tolv noveller i denne bog, var der nogle, der blev hængende i luften lang tid efter, jeg havde færdiglæst dem. De føltes som brudstykker af en større helhed, som jeg selv var tvunget til at danne. Og de efterlod mig med en trang til yderligere novellelæsning. 

10 kommentarer:

  1. Spændende at læse, Rikke!
    Murakami har jeg til gode - nu har jeg hørt og læst så meget om hans forfatterskab, at jeg må se at komme i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :)

      Murakami er netop også den slags forfatter, som alle taler om, og som alle har læst. Jeg har ikke selv læst specielt meget af ham, og jeg har egentligt ikke været specielt begejstret før nu.

      Slet
  2. Jeg er ikke den store novelle- eller Murakami-læser, men din anmeldelse giver mig nu lyst til at give bogen en chance alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er egentligt heller ikke ubetinget beundrer af Murakami - men denne ramte mig alligevel. Måske er det også fordi, den indeholder sådan en høj og fin grad af afveksling.

      Slet
  3. Den kommer lige på læselisten. Synes den lyder som en spændende bog og tror godt snart jeg kunne bruge lidt novelle-læsning, som jeg ikke har gjort så meget i...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er netop også spændende og enormt tankevækkende. Jeg er heller ikke den store novelle-læser, men jeg har efterhånden lyst til at blive det. Det er sådan nogle rare små afbræk - og det er sådan en overset genre.

      Slet
  4. Hvor er spisestellet fra? Det blev jeg lige helt forelsket i ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk bare fra Marie Sohl! Men jeg er også meget glad for det ;)

      Slet
  5. Sounds like a great book! I am loving your blog - only just discovered it now! Louise xo

    SvarSlet
    Svar
    1. It sure is!

      And thank you so much. I really appreciate your kind words! Your blog is among my favorites.

      Slet