tirsdag den 3. september 2013

Tema-tirsdag #20: Kan en bog være god, selvom man ikke kan lide den?

I mit indre eksisterer der en veldefineret og dog fuldstændig ulogisk skillelinje. Der er bøger, jeg ved er gode, og der er bøger, jeg synes er gode. Forskellen er hårfin og en anelse sløret. Men den er der.
Jeg har spekuleret på det lige siden, jeg læste "American Psycho" og gav den to stjerner. At bedømme og anmelde den bog var næsten umuligt for mig, fordi jeg blev ved med at vakle hjælpeløst mellem dens værdifulde koncept og min egentlige læseoplevelse. Der hersker ikke et øjebliks tvivl i mit hjerte om, at det er en god bog fyldt med interessante fortællerteknikker, samfundskritik og et regnbuevirvar af diskussions- og tolkningspunkter. Det er en bog, jeg vil kunne analysere i det uendelige og alligevel støde på konstant uforudsete dybder og ideologier. Jeg værdsætter dens pointe, dens samtidsmæssige betydning og dens eksperimenterende form - men jeg bryder mig ikke om den.
For et par år siden forsøgte jeg ligeledes at læse "Ringenes Herre" for første gang; en fantasy-fortælling der nærmest er en legende, dekoreret med alverdens detaljer og finesser. Jeg blev målløs over Tolkiens storslåede skabelse af et så komplet univers med så megen historie og helt unikke regelsæt. Under læsningen gispede jeg over hans forfattermæssige overblik over et myldrende virvar af fiktive karakterer, og deres sammenfiltrede missioner, ideologier og strider. Jeg var imponeret - og dog sprang jeg adskillige kapitler over, og tabte koncentrationen undervejs. Jeg kan ikke selv lide Tolkiens triologi - men jeg kan godt forstå, hvorfor andre kan.
Således fremspirer et læsemæssigt paradoks, der umiddelbart kan lyde som et selvmodsigende ordkløveri. Jeg tror, det er muligt at værdsætte bøger uden nødvendigvis at kunne lide dem; at værdsætte deres vigtighed, deres skrivestil og historiske kontekst uden at nyde selve læsningen. På mit studie oplever jeg det i et cirklende deja-vu; jeg bliver præsenteret for bøger, der både er interessante og intetsigende. Bøger jeg nyder at undersøge; men hader at læse.
Min endelige pointe er kringlet og kryptisk. I mine øjne vil Jane Austens "Emma" altid være en smuk fortælling og en god bog - men jeg holder ikke af den. Hovedpersonen, Emma, forekommer mig usympatisk og hendes tilhørende kærlighedshistorie fremkalder ikke et eneste suk fra mit indre. Men Austens pointe og påvisningen af den ungdommelige gradvise modning er mesterlig. Jeg værdsætter bogen umådelig meget - men uanset hvor mange gange jeg læser den, vil jeg aldrig kunne lide den.
Sommetider er det ganske enkelt muligt at anerkende kvaliteter og værdier i en bog uden at den falder indenfor ens personlige præferencer og smag. Akkurat ligesom når man prøver en mintgrøn kjole i et struttende snit i H&M's prøverum, og indser den vil klæde andre bedre end en selv. Kjolen vil ikke miste sin fejende elegance af den grund; den passede bare ikke til ens egne kropsmål. 

Giver dette indlæg mening for jer? Har I haft lignende oplevelser og læst bøger, hvis genialitet I sagtens kunne værdsætte, uden egentligt at kunne holde af bogen? I så fald - hvilke? Behøver man kunne lide en bog for at kunne kalde den god i jeres mening?

38 kommentarer:

  1. Helt enig! Og den gælder også den anden vej, at man synes en bog er umådelig spændende og god, men man er samtidig opmærksom på, at den ikke er "god litteratur", at det aldrig vil blive en klassiker, og at litterater ville rynke på næsen, hvis man fortalte dem om den. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Harry Potter fx ;)

      Og eller er jeg enig, Rikke.
      Jeg har det på samme måde med Tolkien som dig, jeg kan simpelthen ikke komme igennem de bøger, men jeg kan godt forstå hvorfor andre synes de er gode.
      Man kan godt læse noget uden at bryde sig om det, men stadig værdsætte det, og forstå hvorfor andre synes det er godt.

      Slet
    2. Mette - Lige præcis! Det er lidt en dobbeltvirkning, og bevæger sig lidt i retning af 'guilty pleasure' som også er et skønt koncept!

      Stinna - Ja, Harry Potter er rigtig fint (og omdiskuteret) eksempel! Og jeg er lidt glad for, at jeg ikke er den eneste, der har lidt problemer med Tolkien. Det er lidt en skam, når man sagtens kan se kvaliteterne i en bog - men bare ikke nyde dem.

      Slet
  2. Jeg kan kun give dig ret. Jeg anmelder altid bøger med målgruppen for øje, dvs. hvis jeg ikke helt kan lige bogen kan jeg godt vurdere dens værd og det er altid det jeg giver min rating efter. Og ikke efter om jeg kedede mig eller ej. Men det er klart at min personlige begejstring spiller meget ind på om bogen vil få topkarakterer. Jeg forsøger bare altid på at finde en forklaring over min begejstring så jeg kan "forklare mig ud af" at give en bog topkarakter. Men det er klart det er direkte umuligt for mig at kunne se objektivt på bøger jeg bare ikke bryder mig om. (Derfor forsøger jeg altid så vidt muligt at undgå at læse/anmelde gysere og krimier.) Det er i hvert fald sværere. Så jeg tror altid at ens anmeldelser vil blive påvirket af hvad man synes om dem.
    Så ja jeg gør det nok lidt omvendt, jeg anmelder efter hvordan jeg vurdere bogen rammer målgruppen og bliver derefter nok meget påvirket af hvad jeg selv synes om den. Jeg forsøger altid så vidt muligt at gøre det klart i mine anmeldelser. Men det er svært. Det er frygtelig svært. F.eks. der med Emma, vil jeg nok give den en 4-5 stjerner men skrive at jeg finder Emma irriterende naiv. Så min rating er den så objektive holdning og teksten viser min egen mening og selvfølgeligt også hvorfor den er god til målgruppen. Det synes jeg også du gør i dine tekster, så man ikke er i tvivl.
    Hmm... måske jeg skulle skrive det et eller andet sted på min blog hvordan jeg gør, det er jo egentligt ret relevant for en læser hvis de ikke umiddelbart kan se det. Du har virkelig givet mig noget at tænke over her! :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er enormt svært at stræbe efter objektivitet. Man vil vel altid have en mening om det man læser - og er anmeldelsens formål ikke også at lade det skinne lidt igennem? Det tror jeg, selvom emnet er en smule kryptisk og kringlet.

      Det er fint, du både indfører det objektive element i din rating og det subjektive og uddybende i din tekst. På den måde får man en fornemmelse af begge vinkler.

      Jeg er glad for at sætte lidt tanker i gang! Emnet er jo enormt interessant (og problematisk).

      Slet
  3. Sådan har jeg det med Twilight - Jeg bryder mig ikke selv om den og har aldrig haft behovet for at læse resten af serien, men jeg værdsætter dens evne til at få så utrolig mange mennesker til at læse. Og det samme med 50 Shades of Grey. Selvom det er bøger, jeg personligt synes er elendige, har de alligevel formået at imponere så mange mennesker og det imponerer mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en meget god pointe, du fremhæver her. De meget læste bestsellere falder ikke altid i min smag; men det er jo beundringsværdigt, at de kan få så mange mennesker til at læse.

      Slet
  4. Ja, det giver bestemt mening! Og lige som Mette vil jeg sige, at der er bøger, der er dejlige at læse, men som ikke er "god litteratur", og litterater ville rynke på næsen, hvis man fortalte om dem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det virker begge veje, og det er egentligt enormt interessant at spekulere over.

      Slet
  5. Rigtig spændende emne. Jeg kan ikke lige komme på noget, jeg selv har læst, som er god litteratur, men jeg ikke har brudt mig om...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, du synes! Og sommetider kan det være svært at definere den slags! :)

      Slet
  6. Det er egentligt ret problematisk, men også utrolig banalt. Det kræver ikke overdrevet meget træning at kunne se bogens kvaliteter med de litterære briller over næseryggen, men jeg synes da også at det smukke ved bøger er vores opfattelser og oplevelser af dem. Skelnen, vekselvirkeningen og evnen til at nedfatte det på papiret er straks et område, hvor denne problematik bliver problematiseret for mig personligt. Jeg synes det er umådeligt svært at formulere at en bog godt kunne være god for andre læsere, selvom jeg ikke brød mig om den - og vice versa. Og nu tabte jeg tråden, forvirring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Man har oftest en god mavefornemmelse af, hvorvidt man læser 'god litteratur' eller ej. Det ændrer dog ikke på, at man jo netop aldrig læser objektivt, og derfor heller ikke altid kan være enig i det objektive synspunkt.
      Bøgers charme ligger afgjort i måden, de påvirker os på - og det ville også være forfærdeligt at ignorere det aspekt af det hele. Det er dog svært at få formuleret begge dele, og jeg kan godt forstå, hvis det hurtigt bliver en anelse kludret.

      Slet
  7. Sikke et godt indlæg, du har skrevet! Jeg er helt enig med dig, og jeg står også tit i samme situation.

    Jeg tror, det har noget at gøre med, at man har en forståelse for, hvornår litteratur er "godt" eller "skidt" på et rent teoretiske plan. Men sagen er bare den, at vi alle er forskellige og sætter pris på forskellige ting. Og derfor kan der være litteratur, som man ved er "godt", men som man bare ikke bryder sig om - eller omvendt.

    Desuden fortæller min erfaring mig, at læseoplevelser også har noget at gøre med det tidspunkt, man læser fortællingen på. Læs mere i mit blogindlæg om emnet her: http://detfiktiveunivers.blogspot.dk/2013/09/den-personlige-lseoplevelse.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak!

      Du har helt ret. Der er en paradoksal vekslen mellem teori og praksis, og sommetider spiller tingene bare ikke sammen i en større harmoni. Læseoplevelserne bliver farvet af den man er, det man har oplevet, og det man tænker. De er præget af situationer, tidspunkter og udefrakommmende omstændigheder; og det er vel netop det, der gør det interessant i sidste ende.

      Jeg kigger straks forbi dit blogindlæg :)

      Slet
  8. Jeg forstår godt, hvad du mener, og det er ret pudsigt, at du netop udgiver dette indlæg i dag, for jeg har selv tænkt meget over det de sidste par dage. Jeg tror, det kommer an på, hvilken person man er, når man læser en bestemt bog. Nogle gange er jeg et sted i mit liv, hvor jeg bare ikke kan sætte pris på en bestemte fortælling, selvom jeg godt kan se dens værdier. Derfor genlæser jeg også ofte mine bøger, for nogle gange får jeg en meget bedre læseoplevelse anden gang, hvor jeg føler noget helt nyt omkring en historie. Det er vel stort set også derfor mennesker holder af at læse; vi bliver underholdt samtidig med, at vi ser en forandring i os selv.
    Nogle gange har jeg det dog også helt modsat, hvor jeg godt kan se, at det ikke er et skelsættende værk, jeg sidder med i hånden, men hvor jeg nyder fortællingen så meget, at jeg ikke kan andet end at elske den.

    Til sidst vil jeg lige skrive nogle rosende ord til dig. Jeg synes din blog er umådelig fin og anderledes med mange interessante indlæg, og jeg nyder at læse med. Tak fordi du har lyst til at dele dine smukke beskrivelser og vendinger med os, det værdsætter jeg meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fat i en meget smuk og værdifuld pointe; man vil altid læse et stykke af sig selv ind i de bøger, man er omgivet af, og en bog vil derfor aldrig blive læst på den samme måde to gange. Nogle bøger skal man vokse med - andre bøger står man stille med. En læsning er præget af timing mere end noget andet.
      Andre gange er nogle bøger bare ikke noget for en alligevel. Jeg har læst Jane Austens 'Emma' tre-fire gange efterhånden i et desperat forsøg på at finde noget fornøjeligt i den. Det er ikke sket endnu, og måske sker det aldrig. Men man kan vel altid håbe.

      Jeg har bestemt også oplevet det modsatte. Sommetider behøver en bog ikke være enestående, for at kunne underholde. Og det er jo også en fin ting, i sig selv.

      Tusind tak for de søde ord. De varmer langt mere, end jeg er i stand til at udtrykke. Hvor er jeg glad for, at have læsere som dig.

      Slet
  9. Nu har vi talt kort om det, men jeg mener bestemt at en bog kan være god i sit præmis, men stadig ikke være en ydelse at læse. En lang række bøger rummer stort potentiele, hvor idéen er god, men hvor udførelsen ikke nødvendigvis følger derefter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i. Det er ikke altid, tingene rammer alle lige skarpt.

      Slet
  10. Godt indlæg. Du er altid så skarp og velformuleret, og det er en fornøjelse at følge med herinde. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om dit studie, hvis det er muligt? Hvilke bøger i læser osv. :)

    Hav en god tirsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord! Jeg er glad for, du følger med :)

      Og jeg vil meget gerne skrive mere om mit studie - jeg har et indlæg i støbeskeen til om to ugers tid!

      Slet
  11. Jeg eeeelsker dine billeder, Rikke <3 Og selv om jeg ikke er den store boglæser, så er jeg nødt til at kigge forbi din blog i ny og næ og se på de smukke billeder du tager :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tusind tak! Det er så hyggeligt, at du kigger forbi!

      Slet
  12. Ja, jeg har ikke så meget nyt at tilføje, synes I alle har nogle rigtigt gode pointer :)

    Jeg har det på helt samme måde: der er nogle bøger, som man godt kan se er et godt stykke "arbejde" eller hvordan det kan tiltale nogle mennesker, men som man slet ikke selv bryder sig om.

    Og omvendt kan man holde umådeligt af bøger, som man godt ved ikke ikke sætter det skønne i "skønlitteratur" ;)
    Et eksempel er de mange PNR-serier, som ofte bliver behandlet som "guilty pleasures", netop fordi man godt ved det ikke er store værker, men alligevel ikke helt kan lade være med at læse det :)

    Men som nogle nævner, så tror jeg også det kan være meget afgørende hvad man selv er i humør til - der er mange bøger, som enten slet ikke har været mig, men så alligevel senere har vist sig at være ret fantastiske. Og bøger, som jeg elskede, men hvor jeg ved anden gennemlæsning havde svært ved at finde ud af præcis hvorfor den skulle forestille at være så god :)

    Det er egentlig meget det samme (for mig hvert fald) med musik og kunst - jeg kan ofte se/høre at noget tydeligvis er vellavet og smukt, selvom det ikke er noget, der "taler" til mig og går i hjertet :)

    De bedste bøger/sange/malerier er uden tvivl dem, der rammer dig og er stor kunst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - det går begge veje og i begge retninger. Jeg har også mange af de såkaldte 'guilty pleasures', og det er også en skøn ting i sig selv. Stor litteratur er en smuk ting - men de små, fjerlette underholdsningsbøger er så fantastisk uforpligtigende.

      Sommetider kan den rette timing betyde alverden; og derfor tror jeg også, man bør overveje sine læseøjeblikke grundigt. Det bedste resultat kommer altid af den rette læsning til det rette humør.

      Din sidste sætning er enormt fin. Kunsten opstår jo netop, når noget der er konstrueret af en anden, rammer dig lige i hjertet.

      Slet
  13. Åh, du skriver så utrolig bra! Og setter fingeren på et tema jeg egentlig aldri har tenkt over, men når jeg nå lese det gir det absolutt mening for meg! Jeg har også vært ute for bøker jeg vet både anses som bra, og som er bra, men som ikke treffer meg der de bør. De treffer meg ikke i hjertet, og da gir de meg heller ikke en god leseopplevelse. De bøkene jeg har falt mest for er ofte bøker som er underfundige, med humor og hverdagsmagi. Bøker som for andre ikke er stor litteratur, men for meg har de en helt spesiell plass i lesehjertet mitt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine søde ord!

      Du har helt ret; sommetider er det de små, mere oversete og ubetydelige bøger, der ender med at stjæle ens hjerte. Og selvom det ikke altid er stor litteratur, gør det dog store ting ved en alligevel. Og det er vel også hele magien i sidste ende!

      Slet
  14. Jeg kunne vitterlig ikke have sagt det bedre selv ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er glad for, du er enig :)

      Slet
  15. Jeg er rørende enig - tak, fordi du sætter ord på! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre! :)

      Slet
  16. Jeg har netop færdiglæst 'Fahrenheit 451' og synes at selve bogens historie er fantastisk! Men selve bogen som 'frilæsning' var ikke en af mine favoritter. Jeg ved ikke om jeg holder af bogen, men jeg værdsætter historien og er bestemt glad for at jeg har læst den. Så jeg kan godt fornemme, hvad det er du skriver om i dit indlæg og jeg må se mig enig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et enormt godt eksempel; den hører nemlig heller ikke til blandt mine ubetingede favoritter, men jeg nyder virkelig dens budskab og vigtighed. Det er lidt svært sådan noget.

      Slet
  17. JEg er nu ikke den største boglæser, men hold nu op hvor ser det hyggeligt ud at sidder der i vindueskarmen fordybet i en bog og hvor er det dog et skønt billede! ;)

    Simone Nymann
    simonenymann.wordpress.com

    SvarSlet
  18. Jeg er helt enig med dig! Jeg har det desværre på samme måde med en del ældre klassikere, for jeg kan godt se, at det er virkelig fantastiske og velskrevede historier, de fanger mig bare slet ikke på samme måde, som mere moderne og letlæselige bøger gør, og derfor bliver det bare lidt mere en pligt, at få mig selv til at læse dem. Altså jeg kan godt se, at de er gode, men jeg nyder bare ikke at læse dem. Ærgerligt, for jeg er ikke i tvivl om, at de er gode. Der er bare ikke lige så meget at gøre ved det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig irriterende at have det sådan - men du har jo helt ret, der er intet at gøre ved det. Men så længe man kan ane værdien bag, så har man trods alt også forstået det, som klassikeren har at sige.

      Slet
  19. Jeg er helt enig med dig! Der er nogle boeger jeg virkelig forsoeger at elske, men det sker bare ikke. Jeg har godt nok aldrig laest Ringens Herre, men jeg proevede at se filmene. Imponeret over universet, men virkelig ikke en film der fangede mig, selvom jeg godt kan se hvorfor den fanger andre!

    SvarSlet