fredag den 11. oktober 2013

"Warm Bodies" (Warm Bodies #1) af Isaac Marion

"Warm Bodies" af Isaac Marion, fra forlaget Vintaget, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2010). 3/5 stjerner

"Warm Bodies" præsenterer en verden, der er blevet overbefolket af zombier. Bogen fortælles ud fra R's synspunkt - en hankønszombie, som har mistet sine minder og sit navn. Han vandrer rundt i en hvileløs tilstand, og mærker tankerne rumstere i hans indre. Han har ikke ordene til at udtrykke hans spekulationer, og er dermed ude af stand til at finde ud af, hvad de andre zombier føler - eller om de føler noget overhovedet.
Zombierne opsøger regelmæssigt mennesker for at spise deres hjerner - og på en af disse jagte, falder R's blik på en ung kvinde ved navn Julie. Ukendte impulser får ham til at beskytte hende og undlade at spise hende. R gemmer Julie fra de andre zombier, og gør klodsede forsøg på at udvise hende glimt af venlighed. I hendes selskab forandrer han sig; han udtaler længere sætninger, udtænker større mål og sammensætter dybere tanker. Julie får ham til at ønske, verden var anderledes - og sammen kan de forsøge at ændre den.

You should always be taking pictures, if not with a camera then with your mind. Memories you capture on purpose are always more vivid than the ones you pick up by accident.” 

"Warm Bodies" er ikke blot endnu en paranormal romance; den indeholder stumper og glimt af noget langt større, noget langt mere omfattende. Midt i en velkendt kærlighedshistorie om R(omeo) og Julie(t), sniger der sig skarpe elementer af samfundskritik og filosofisk særpræg ind. Bogen fungerer som en kombination af den populære dystopi-genre og den velkendte ungdomsromance med et let drys af samfundskritik. 
Marion skaber en verden, hvor mennesket enten vandrer rundt i en dvælende zombie-tilstand, eller er på flugt for sit liv. Livets eneste alternativ fra en levende død, er en paranoid og livstruet eksistens. Og ingen af parterne er i stand til at trække vejret frit.
Bogens zombier er fanger i deres egne kroppe; R's hoved er fyldt til bristepunktet med intelligens og velformulerede tanker, som på mest tragikomiske vis sidder fast i hans hals, når han forsøger at udtale dem. I den enorme afgrøft mellem indre liv og ydre artikulation fanges et virvar af følelser - der netop visner før de bliver til bevidste betragtninger. 
Gennem zombierne foretager Marion en undersøgelse af, hvad det egentligt vil sige at være menneske og at være i live; en manglende identitetsfornemmelse gnaver i R og fokuserede tanker og mål, sexuelle drifter, adrenalin og kommunikation eksisterer ikke i zombiernes skyggesamfund. Som små kønsløse børn står kvinder og mænd nøgne overfor hinanden, uden at ane hvad de egentligt skal stille op; med akkurat nok erindring til at føle fortvivlelsen over deres uvidenhed.
Zombierne spiser hjerner for at absorbere liv og følelser. Spisningen af menneskehjerner tillader dem at føle et lille vindpust af liv igen; de oplever andres minder gennem dem, og kan for et splitsekund føle menneskehedens fulde omfang. I "Warm Bodies" associeres liv ofte med minder og hukommelse; identitet og formål. R's største fortrydelse er hans fortabte navn og sortmalede fortid.

Everything dies eventually. We all know that. People, cities, whole civilizations. Nothing lasts. So if existence was just binary, dead or alive, here or not here, what would be the fucking point in anything? My mom used to say that's why we have memory. And the opposite of memory - hope. So things that are gone can still matter. So we can build off our pasts and make futures.

Alle disse filosofiske understrømme er båret og støttet af det overordnede plot, som er fyldt med action og kærlighed. Hvor første halvdel af bogen fungerer som en stille vandring i R's hoved, fyldes anden del af begivenheder og aktiv søgen efter det liv, der er gået tabt. R og Julie søger at genetablere den lille gnist af liv, der gemmer sig i zombiernes hule indre.
Forholdet mellem R og Julie er udgjort af en massiv Shakespeare-inspiration, og mange læser derfor "Warm Bodies" som en decideret nyfortolkning af "Romeo and Juliet". Bogen indeholder naturligvis også en balkon-scene, ordene: "What's in a name?" og adskillige navne-ligheder, men handlingen diverterer så meget fra Shakespeares originale værk, at det føles mere som en parodi end som en gengivelse. I mine øjne indarbejder Marion Shakespeare som en slags mytisk undertone. At sammenligne en zombie med Romeo er at gøre ham ubenægteligt menneskelig.
Jeg finder dog selve romance-kernen en anelse usammenhængende og smuldrende i forhold til bogens blændende første halvdel. Julie er en langt mere substantiel karakterer end genrens arketype Bella, men hun lider ligeledes af samme mangel på logisk tankegang. R og Julies kærlighedshistorie føles generelt for letkøbt, for konstrueret og for simpel. 
"Warm Bodies" er med sine 240 sider en kort bog - men dens sideomfang fortæller dog alligevel en helstøbt historie. Marion økonomiserer beundringsværdigt med hans sider, og formår at så spørgsmålstegn over hele menneskets eksistensgrundlag og at påvise en enorm karakterudvikling i løbet af få kapitler. Selvom bogens anden halvdel foretager et brat skift fra refleksion til action, føles handlingen aldrig komprimeret eller forhastet. "Warm Bodies" er en ungdomsbog med anstrøg af velkendte klichéer - men den har også potentialet til tankeprovokation og fordybelse. Og for det fortjener den tre stjerner.

Tusind tak til søde Heidi, som lånte mig hendes bog. I kan læse hendes anmeldelse af den lige her.

6 kommentarer:

  1. Jeg må indrømme, at det ikke er en historie, der ville kunne fange mig - men spændende alligevel at læse, hvad du skriver, så jeg ved, hvad der rører sig i ungdomslitteraturen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ligger også en anelse udenfor mit normale læsefelt - men indimellem er det netop rart at opdage, hvad der sker i andre genrer også! :)

      Slet
  2. Hvor dejligt, at du synes om den. Jeg læste selv bogen lige da den blev udgivet, og jeg havde i første omgang slet ikke set lighederne mellem bogens personer og Shakespeares. Jeg holdte derfor af den, men blev svært skuffet, da jeg sidenhen opdagede, at personerne netop bygger på Romeo og Julie. I mine øjne virkede det som om, at forfatteren ike rigtig forsøgte at gøre det til sit eget ved navngivningen af personerne, og det irriterede mig grænseløst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Det er lidt voldsomt med navnelegen og citatmosaikken, men jeg ved ikke.. For mig virkede det ikke som en rekonstruktion, snarere bare en refleksion. Det er dog en smagssag - og måske havde jeg også helst været foruden. Generelt klang hele kærligheds-plotlinjen en anelse hult hos mig. Men alle tankerne udenom holdt jeg meget af at se i en ungdomsbog!

      Slet
  3. I originally thought this book was going to be like one of those same old teen/supernatural romance novels, and indeed, whenever I recommend it to anyone and tell them the plot they look at me in an unconvinced way saying "so it's the zombie twilight?"

    but NO this book is MUCH better than Twilight, and it is much more intellectual as you say. I wouldn't say it's an incredible book; but it is definitely one of the better of the genre

    SvarSlet
    Svar
    1. I completely agree! It definitely has more layers, more substance to it, and I love that about it. It is by no means a revolutionary book, but it certainly is nice to see a YA-novel, that breaks with the familiar stereotypes.

      Slet