onsdag den 20. november 2013

"Bogtyven" af Markus Zusak

"Bogtyven" (org. titel "The Book Thief") af Markus Zusak, fra Forlaget Sesam, udgivet i 2013 (org. udgivet i 2007). Læst på dansk - originalsproget er australsk. 3/5 stjerner.

Med en omhyggelig sammenblanding af historie og fiktion udspiller "Bogtyven" sig i Tyskland under Anden Verdenskrig, hvor hovedpersonen Liesel netop er blevet sendt til en plejefamilie. På trods af Liesel ikke kan læse, har hun stjålet en bog, og hendes højeste ønske er endelig at kunne læse den. Hendes nye plejefar tilbyder at hjælpe, og i takt med at hendes læseevner forbedres knyttes et venskab langsomt.
Midt i de trøstesløse omgivelser og dystre udsigter forsøger Liesel at leve sit liv, omgås med sine venner og læse sine bøger. Bogen fokuserer på det utænkelige - at have en hverdag og en grad af normalitet midt i al krigens kaos.

Et sted i al sneen kunne hun se sit knuste hjerte, i to stykker. Begge halvdele glødede og bankede under alt det hvide. 

Med "Bogtyven" har Zusak foretaget sig et fuldstændig usædvanligt eksperiment. Rent kompositionsmæssigt er det som om, bogen fortælles bagfra og ethvert plottwist, enhver død og endda slutningens omfang er næsten givet fra start. Der er ikke det fjerneste forsøg på en spændingskurve eller opbyggende mysterier. Zusak spiller med fuldstændig åbne kort, og han gør det bevidst.
Historien fortælles med skrøbelig og oldgammel stemme, plaget af udmattelse, krigens destruktion og menneskets dumhed, en stemme der ingen interesse har for spænding eller undren - snarere tværtimod. Fortælleren er nemlig Døden selv, og han er uendelig træt af menneskets krig og det arbejde, den generer for ham. Hans fortællerstemme er højlydt og afbrydende, og historien er først og fremmest præget af hans distancering og vedvarende undren overfor mennesket. Halvvejs inde i bogen afslører han hele slutningen og former således hele bogen med hans idé om, at det ikke er resultatet men snarere vejen dertil, der er det væsentlige i enhver historie.
Zusaks personificering af Døden er både interessant, formbrydende og mærkværdig. Den trætte stemme og de slæbende skridt, der konstant må bære svage menneskesjæle fra liv til død, den nagende medlidenhed og de mange blik på himlen i et forsøg på at afkode dens farve, føltes som en rørende blanding af kølighed og melankoli. Ifølge Zusak er Døden ganske enkelt livstræt - en kendsgerning der både leger med ord og tanker.
Desværre brød jeg mig aldrig om forsøget på at mimikere Dødens (antagede) fortællerstil. Zusak benytter sig næsten udelukkende af korte sætninger i et håbløst forsøg på at skabe små staccato-stød af poesi. Alt for ofte føles det som små gisp efter luft, og rytmens elektricitet forsvinder. Skrivestilen virker for konstrueret og alt for påtaget, som et konstant forsøg på at øge tempo og danne dramatik. De korte sætninger bliver trættende i længden, og i stedet for at skabe indlevelse og intensitet sænker de tværtimod læselysten og nysgerrigheden. Jeg ved dog ikke, om oversættelsen har noget at sige i den sammenhæng.

Hun var bogtyven uden ord. Men tro mig, ordene var på vej, og da de nåede frem, kom Liesel til at holde dem i hænderne som skyer og vride vand af dem som regn. 

Den egentlige plotlinje følger Liesel, som fungerer som den typiske barndomsheltinde. Hovedfokus hviler ikke på den bragende krig; men snarere på Liesels opvækst under krigen, og bogen er essentielt en form for dannelsesroman, der følger hendes gradvise modning og dilemmaer.
De understøttende karakterer, der omgiver Liesel, var for mig ofte langt mere interessante og heltstøbte end Liesel selv. Særligt Liesels elskede plejefar, Hans Hubermann, og hans spekulative sølvgrå øjne vandt mit hjerte og mine tårer gennem bogens snørkler og drejninger. Mit hjerte blødte for ham flere gange, altimens Liesels eventyr og bogtyveri fremkaldte gaben og koncentrationsproblemer. Bogen er stærkest, når den beskæftiger sig med mennesker og forholdet mellem dem. Dens handlingsprægede øjeblikke halter, men de følelsesprægede skinner. 
Min oplevelse af bogen er svær at formulere eller præcisere. Efter at have hørt den omtalt så mange gange, efter at have set den inddragende film-trailer med de lovende skuespillere, og efter at have ventet over en måned på bibliotekets venteliste, havde jeg regnet med noget mere. Jeg havde forberedt mig på at elske den eller endda at hade den. Jeg havde forberedt mig på passion, og nu er jeg efterladt med en følelse af ligegyldighed i stedet. Det er altid de neutrale følelser, der er de sværeste at beskrive.

20 kommentarer:

  1. Meget atypisk, god og spændende anmeldelse (: For akkurat som du nævner, er det ofte enten/eller - enten er man imponeret, betaget eller forelsket i en bog, eller også er man ikke fan. Bliver helt nysgerrig, for har selv for nylig, overvejet om jeg skulle læse bogen, hovedsagligt pga. den netop fængende og flotte trailer.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er jeg glad for at høre :)

      Og det er netop så besværligt at befinde sig i gråzonen mellem enten/eller. Jeg hader det lidt, for så ved man aldrig helt, præcist hvad man egentligt synes.
      Jeg synes bestemt, du skal læse bogen. Uanset hvad er den ganske interessant, og filmen vil jeg så gerne se, så det bliver fint at have en særlig vinkel på den der :)

      Slet
  2. Denne bog virkede heller ikke rigtig for mig - måske fordi jeg tog titlen lidt for bogstavelig og derfor havde forventet en helt anden historie :-)
    Jeg kunne dog godt lide, at det var Døden, der fortalte historien (selvom det ikke var alle passager, der var lige gode), for jeg syntes, det var ret interessant at se krigen gennem hans/hendes øjne.

    Jeg har dog stærke planer om at se filmatiseringen, for den tror jeg vil røre mig mere - og så er der flere gode skuespillere med :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah ja! Jeg har også tit hørt folk nævne den som "en bog om bøger", men det er den jo slet ikke rigtigt. Desværre, for det kunne have været en fin ingrediens!
      Jeg synes også, karakteriseringen af Døden er enormt interessant, men jeg må indrømme, at det nok er skrivestilen, der fik det til at falde sammen for mig. Æv.

      Filmatiseringen tror jeg også gerne, jeg vil se! Den ser yndig ud - og så mange fine skuespillernavne, som du også nævner!

      Slet
  3. Da jeg så der stod bogtyven kom jeg til at tænke på 'det store bogtyveri' af Stephanie surrugue. Kan det tænkes at det er noget du har læst? Vil så gerne vide om det er noget man skal kaste sig over, men synes ikke der er nogen der har læst den som kan fortælle lid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den har jeg faktisk aldrig hørt om, desværre! Jeg kender godt det med, man lige mangler en anbefaling før man går i gang. Har du evt. søgt den ud inde på Goodreads? Der kunne måske godt være en behjælpelig anmeldelse eller to :)

      Slet
  4. i love your blog especially your photographs!<3
    xxx
    onegirlonebook

    SvarSlet
  5. Jeg tror, oversættelsen kan have haft en del at sige. Læste den selv på engelsk og ELSKEDE den - fandt sproget helt igennem vidunderligt. Genlæste den på dansk og blev desværre ret skuffet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt en balancegang med oversættelser. Sommetider er det akkurat det samme, og andre gange kan ordene bare ikke helt sammensættes rigtigt. Det er sådan en skam, når man får fingrene i en dårlig oversættelse. Æv.

      Slet
  6. Har ventet med at læse dit indlæg til jeg selv fik skrevet min lille anmeldelse af bogen... Jeg kan se vi har haft helt forskellige oplevelser af bogen - men interessant læsning som sædvanligt her på bloggen :-) Jeg tror også, den kunne være interessant at læse på originalsproget - der ryger ofte lidt i svinget med oversættelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor fint du også lige har læst den! Sjovt at vi har haft så forskellige oplevelser, men det er jo bare dét der er så pudsigt med bøger :)
      Jeg fortryder lidt, jeg ikke læste den på originalsprog, men nu er det nok for sent. Jeg har i hvert fald ikke nogen foreløbige intentioner om at læse den igen.

      Slet
  7. Hej Rikke
    Det har ikke lige noget med det her indlæg at gøre, men jeg har sendt en mail til dig for et par dage siden, for tror du muligvis har kommet til at glemme mig mht. konkurrencen om Madame Hemingway :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen er glemte! :) Jeg har svaret på din mail, og jeg beklager ventetiden! :)

      Slet
  8. Det er sjovt, selvom det ikke umiddelbart er en begejstret anmeldelse du skriver her, så frister den alligevel. Jeg synes konceptet med at slutningen er givet på forhånd lyder vildt spændende! Og døden er bare altid en fascinerende figur, så at opleve verden gennem hans øjne ville jeg helt sikkert gerne prøve (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en spændende bog, der bryder lidt med former og koncepter. Det kan jeg godt lide! Sproget irriterede mig nok bare alt for meget.

      Ikke desto mindre synes jeg bestemt, du skal give den et forsøg, hvis du synes, den lyder spændende! Den har jo haft enorm succes verden over, så mon ikke der er noget om snakken for nogen :)

      Slet
  9. Stort set alle de bøger du skriver om, får jeg lyst til at læse - på trods af, at jeg ikke har meget tid i dagligdagen til at læse. Men wow - den her lyder unik og spændene! Overhovedet ikke den genre jeg normalt beskæftigerer mig med - men jeg tror da helt klart at jeg bør få den læst :)

    Jeg er forresten blevet færdig med Coraline - og den er FANTASTISK! :D <3 Meget bedre end tegnefilmen. Nu går den på rundtur hos mine veninder, da de også meget gerne ville læse den ^_^

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at høre! Så synes jeg bestemt, du skal låne den hjem engang, når tiden bliver lidt mere belejlig for dig! Den har nemlig et enormt spændende koncept.

      Hvor er jeg glad for, du godt kan lide Coraline! Det er sådan en skøn bog! :'D

      Slet
  10. Spændende, Rikke! Da Bogtyven udkom, opdagede jeg en genial nyskabelse, nemlig læseprøver på bøger. Hos boghandleren fik man et kapitel eller to serveret på et sølvfad som en minibog med samme omslag som den rigtige bog. Bogtyven blev sammenlignet med Anne Franks dagbog og havde dengang ligget på New York Times' bestsellerliste i 71 uger.
    Gad vide om læseprøver findes stadigvæk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Læseprøver er helt geniale. Jeg ved ikke, om der gøres så meget i det længere - men det burde der. For det er sådan en god reklame.

      Slet