torsdag den 27. februar 2014

Historiske datoer og boglige begivenheder

 photo litteraeligrkalender1.png
Jeg har købt en ny bog, og dermed fået en ny morgenrutine. I stedet for at stirre søvndrukkent ud i den tomme luft over en kop morgente, starter jeg nu hver dag med et lille glimt af datoernes litterære værdi. 
"A Reader's Book of Days" er et opslagsværk; men et ganske særligt opslagsværk. Ved at slå op på en dato i bogen, får man en oversigt over litterære begivenheder, der har fundet sted netop den dag. Store forfatteres fødsel og død er nedskrevet sammen med udgivelsesdatoer og pudseløjerlige facts. Både egentlige begivenheder og fiktive begivenheder er at finde. F.eks. er d. 1. februar dagen hvor Charlie træder ind i Chokoladefabrikken med sin gyldne billet, d. 21. juni begiver Pi Patel sig over havet på et skib fyldt med dyr fra zoologisk have, mens d. 31. juli naturligvis er optegnet som Harry Potters fødselsdag.
Bogen er et sandt skattekammer af historie og anekdoter; den fortæller sin læser, at d. 3. december 1929 var dagen, der forseglede Tolkien og C. S. Lewis' venskab over en nattelig snak om mytologi, at H.C. Andersen på d. 12. juli 1857 irriterede Charles Dickens' familie grusomt, og at en helt særlig bamse blev givet til Christopher Robin i fødselsdagsgave d. 21. August 1921. Fra det mærkelige til det interessante bevæger bogen sig mellem finurlige facts og fiktive optegnelser.
Desuden introduceres hver måned også med en lille liste over bøger, der enten er passende til årstiden, eller foregår i den pågældende måned. På den måde kan man slå op under hver måned, for at finde inspiration til sæsonlæsningen.
Jeg nyder at starte hver dag med et lille inspirationsskud af historiske datoer og boglige begivenheder. Der er noget sjovt ved at starte dagen med at læse om, hvilke oplevelser og udtalelser forfattere tillagde præcis denne dato for flere hundrede år siden. Et historisk drys spreder sig dermed over mine morgenstunder.

"A Reader's Book of Days" er skrevet af Tom Nissley, og udgivet i 2013 af W. W. Norton & Company.

40 kommentarer:

  1. Sikke en vidunderlig bog! Og en dejlig morgenrutine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også det er helt fantastisk :D

      Slet
  2. Halli hallo lad lige mig få fingrene i den bog! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæ, du må også hjertens gerne komme forbi og bladre i min, hvis det frister :D

      Slet
  3. Hyggeligt! Jeg er faktisk rigtigt glad for app'en Timehop, der gør lidt a la det samme - bare med ens eget liv og faktisk historie. Man tilkobler sine forskellige sociale medier, fx Facebook, Twitter og lign., og så kan man hver dag se, hvad man har delt på samme dato de foregående år - meget skægt tilbageblik, synes jeg! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor fint! Jeg elsker den slags :D .. Må straks finde den app, tak for tippet :)

      Slet
  4. Åh Rikke.. det er farligt at læse med herinde hos dig. For det ender altid med, at jeg bliver nødt til at bruge penge! Super fin bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh altså! :D Om ikke andet er der da lidt inspiration at tilbyde :D .. Den er virkelig fin!

      Slet
  5. Elsker den her slags "opslagsværker". Supergodt tip! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg virkelig også! Er glad for, du kunne bruge det til noget!

      Slet
  6. Neeeej den bog lyder helt genialt - er kommet fluks øverst på ønskelisten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også SÅ fin!

      Slet
  7. Eiih Rikke du er ved at være lige så slem som søde Eey (Katja). For det meste når jeg besøger hendes blog så kommer det til at koste mig penge. Det er vist ikke første og sidste gang jeg overvejer at købet et eller andet som du har skrevet om. Synes at huske der var noget med et par bøger der heddder: Weird things people say in bookshops....Som jeg forøvrigt har fået hjem til bogreolen og har bladret i og grinet af :-)

    Nå men jeg vil sætte mig i tænkeboks og overveje om det er endnu en bog der skal pryde min fine bogvæg, problemet er at jeg snart ikke har mere plads til alle mine skønne nyindkøbte bøger hehe hehe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh altså, det er nu også svært ikke at blive friste ind imellem! Jeg håber, du kan bruge de små tips uden det gør alt for ondt på pengepungen! ;)
      .. Og de der 'Weird Things' er virkelig også sjove og hyggelige! :)

      Slet
  8. Ej hvor lyder det som en hyggelig bog og en skøn morgenrutine! Nogle gange forundres jeg altså over hvordan og hvor du finder al din inspiration og falder over bøger som denne. Jeg er i hvert fald glad for at du deler dine fund på bloggen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det virkelig også! Jeg elsker at tænke over, hvad der har fundet sted på akkurat denne dato for et par hundrede år siden :)

      Denne bog fandt jeg faktisk via Amazons anbefalingssystem. De kender mig alt for godt efterhånden! ;)

      Slet
  9. Hvis bare jeg havde tid til enten, at stirre ud i luften eller læse sjove mærkværdigheder, om morgenen. Men næ nej, her er det fuld fart ud af døren.

    p.s. du er god til, at finde sådanne sjove bøger om bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Det er sjovt, ikke, for jeg har altid uendeligt meget tid om morgenen. Tøffer rundt, hygger og laver ingenting. Og så lige pludselig, har jeg bare kæmpetravlt, farer rundt og skal skynde mig ud af døren. Sådan er det aaaaaltid :p Uanset hvor tidligt jeg så end står op!

      Og tak! Det er også en lille besættelse, jeg har :b

      Slet
  10. Ih, Rikke! Hvor lyder den bog bare hyggelig!

    SvarSlet
  11. Hvor det dog lyder som en fantastisk bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg bestemt også, den er!

      Slet
  12. Sikke en god morgenrutine. Jeg må da vidst også få fat på den bog snart.
    Hav en rigtig god torsdag - og tak for din meget fine blog. Jeg kommenterer sjældent, men har fulgt med helt fra bloggens start :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig hyggeligt, og det er så hurtigt blevet til en uundværlig morgentradition :)

      Og tusind tak! Jeg er meget glad for, du følger med! :)

      Slet
  13. Fantastisk bog! Den bliver jeg nødt til at købe med det samme!! :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig skøn, elsker idéen :D

      Slet
  14. Årh, det lyder som en fantastisk bog! Er faktisk ret sikker på, den lige ville være noget for mig, selvom min viden om store værker og forfattere kan ligge på et meget lille sted :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også finurlig! Jeg er meget begejstret. Elsker også den slags bladre-bøger :)

      Slet
  15. Det lyder til at være en skøn bog! Den må jeg bestemt se, om jeg kan få fingrene i på et tidspunkt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes! Jeg kan hvert fald kun anbefale den :)

      Slet
  16. Eeeej, den lyder helt fantastisk - jeg må have et eksemplar :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også meget begejstret! Den er så fin :)

      Slet
  17. Ej, hvor skægt! Jeg elsker sådan nogle bøger.

    Det er virkelig også en god måde at få inspiration på. Man vil jo nødigt gå glip af nogle gode bøger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også bare den slags. Selvom man ikke læser dem fra ende til anden, så er det bare umådeligt hyggeligt at bladre igennem! :)

      Slet
  18. Du finder bare de fedste bøger...

    SvarSlet
  19. Ej, sikke en fantastisk bog... Seriøst, hvor er det hyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig virkelig fint og hyggeligt!

      Slet
  20. Helt fantastisk :) Den boken på jeg skaffe meg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan varmt anbefale den :)

      Slet