mandag den 17. marts 2014

"Halvkode" (Half Bad #1) af Sally Green

"Halvkode" (org. titel "Half Bad") af Sally Green, fra forlaget Carlsen, udgivet i 2014. Læst på dansk - originalsproget er engelsk. Promotionudgave fra Lindhardt & Ringhof. 3/5 stjerner.

Det er sjovt, hvordan en bog allerede kan opnå en sitrende hype inden dens udgivelse. "Halvkode" er allerede blevet oversat og udgivet i 42 lande, filmrettighederne er blevet solgt, og Goodreads vrimler med lovprisende anmeldelser. Sally Greens debutroman udkom d. 3. marts, og den har modtaget flodbølger af opmærksomhed.
"Halvkode" er en fantasyfortælling om hekse, der lever skjult i vores verden. Heksene er delt i to; hvide hekse og sorte hekse, og mellem dem spirer et brutalt had. Bogens hovedperson Nathan er derfor en usædvanlig dreng, da hans mor var en hvid heks og hans far en sort heks. Nathan er en halvkode, en  sammenblanding af hvidt og sort hekseblod. 

Ofte er der næsten ingen vind i den stille time lige før daggry, og af en eller anden grund føles luften varmere, når det begynder at lysne. Nu kan du slå øjnene op og ligge i et par minutter og nyde solopgangen, som i dag er en tynd, lyserød stribe langs toppen af en smal skystrimmel hen over dunkelgrønne bakker. Og du har stadig et minuts tid, måske endda to, til at få samling på dig selv, før hun kommer.

Fortællingen om Nathan og hans problematiske afstamning, føles som en ny drejning i den oldgamle forestilling om hvid og sort magi. I "Halvkode" færdes hekse blandt de uvidende mennesker, og udkæmper en indbyrdes kamp mellem hvide og sorte hekse. Greens fantasyunivers er utrolig dystert og fremmedhadsk; et Råd styrer det hvide heksesamfund med hård hand og opsporer sorte hekse for systematisk at udslette dem. 
Fantasyuniverset er som et frisk pust, altimens bogens plot føles velkendt. Idéen om en ung protagonist der er en del af en altafgørende profeti, og som samtidig er sønnen af en frygtet morder, er ikke ny. "Halvkode" er hverken mystisk eller uforudsigelig; lige fra den selvfølgeligt fatale forelskelse i pigen fra den mest hadske nabofamilie til den evigt tilbagevendende fader-problematik, er plottet en sammenkobling af velkendte elementer.
Sally Green starter fortællingen ved at citere Shakespeares berømte skuespil om Hamlet; et drama der netop omhandler pligten overfor faderskikkelsen. Hamlet føler sig pålagt en pligt om at hævne den, der dræbte hans far - og Nathan er tynget af akkurat samme pligtfølelse af retfærdiggørelse, hævn og blodbånd. Burde Nathan hade de hvide hekse, der forfølger hans far? Eller skal han hade sin far, der har ødelagt så mange liv med sin brutale magt? Hvor skal han placere sin loyalitet, og hvordan skal han lade sig definere?
Hvor gammel denne diskussion end måtte være, fangede den alligevel min opmærksomhed under læsningen. Green gør et stort nummer ud af at splitte Nathan mellem de to sider af hvid og sort. Tingene omvendes, og de hvide hekse ligner til forveksling de mørke sjæle med deres metoder af forfølgelse, tortur og hæmningsløst drab. Og det er naturligvis også meningen - for intet er sort/hvidt, når det kommer til stykket.

Han svarer ikke, men lægger sig på knæ og omfavner mig. Sådan sidder vi længe. Han omfavner mig, og jeg er helt stiv af vrede og har lyst til at såre ham. Efter en lang tid omfavner jeg også ham, bare en lille smule.

Greens skrivestil er en pudsig læseoplevelse. Enkelte kapitler er skrevet i en adresserende tone, og der fortælles om et "du" i stedet for et "jeg". Jeg går ud fra, tiltaleformen er et forsøg på at inddrage læseren i hovedpersonens krop, men det fungerede aldrig rigtigt for mig. Faktisk var resultatet akkurat det modsatte.
Langt størstedelen af bogen er dog fortalt fra Nathans perspektiv, i enkle og næsten barnlige vendinger. Korte sætninger, konstanterende ord og et gennemgående fravær af følelser. Teksten er støvsuget for lange spekulationer, ornamenterede beskrivelser og omfattende baggrundsviden. Green holder på sin information, og som konsekvens kommer hendes univers til at fremstå en smule hult.
"Halvkode" har efterladt mig en smule ambivalent og tøvende. Bogen er uden tvivl en pageturner, og på trods af dens over 400 sider, færdiglæste jeg den i løbet af få timer. Det er en bog, man kan sluge, og det er en bog, der kan underholde. På trods af en vaklende skrivestil, en gennemgående forudsigelighed og en sparsom baggrundsviden, er jeg sikker på, jeg ville have elsket den for ti år siden. I dag nøjes jeg dog med blot at kalde den et letlæst eftermiddagsafbræk. Hverken mere eller mindre.


15 kommentarer:

  1. Dejlig anmeldelse og ikke mindst dejlige billeder af Rasmus! Jeg har det på samme måde som du har det med bogen; jeg ville uden tvivl også have kunne lide den langt bedre for ti år siden, men jeg synes også at sproget i højere grad appellere til yngre læsere trods bogens dysterhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Rasmus er simpelthen verdens fineste model :') .. Og du har helt ret. Det er sommetider ret svært at læse en bog der så tydeligt er rettet til en yngre målgruppe.

      Slet
  2. Dejligt, at du også har læst den! Nu har jeg efterhånden læst mindst 10 forskellige anmeldelser af denne bog både fra danske og udenlandske bloggere, og det er virkelig varierende hvordan den har virket på folk!

    Jeg tror personligt ikke, at en så enorm hype er godt for en debuterende forfatter - for forlaget, der sandsynligvis tjener en del på det større salg, helt sikkert, men generelt forholder det sig jo gerne sådan, at alt for meget hype ender med den modsatte effekt hos læserne...

    Jeg tror "Half Bad" bliver på TBR listen, men det er nok ikke den første jeg får læst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig meget forskelligt, ja! Og den er over det hele. Jeg tror du har helt ret i, at en sådan markedsføringsmæssig hype er en stor salgsfaktor, men en lidt hindrende læsefaktor. Forventningerne ryger op på et helt uretfærdigt niveau for en ungdommelig debutroman. Men det er omvendt også svært ikke at lade sig rive med af hypen. Eksponering er jo sommetider motivation nok i sig selv.

      Jeg tror også, "Half Bad" ville kunne underholde dig ganske fint, men ikke ret meget mere end dét. Den er god nok uden at være decideret god. Giver det mening? :)

      Slet
  3. Jeg kan slet ikke stå for billederne af din dejlige kat, og det var spændende at læse, hvad du skriver. Imponerende at bogen er udgivet i 42 lande, og at rettighederne til en filmudgave allerede er solgt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmus er simpelthen også bare sådan en fin model! Jeg elsker at knipse billeder af hende :)

      Og det synes jeg bestemt også er imponerende. Det er utroligt så hurtigt den slags går i dag.

      Slet
  4. Lille mis :) Tror aldrig den dag kommer, hvor Arnold kan ligge stille mens jeg tager billeder :p
    De der 'du'-afsnit så jeg altså lidt som om, det måske var hans far, der fortalte (med tanke på, at han måske har holdt øje med ham, høg og alt det der), og jeg synes det fungerede ret godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah, åh! Rasmus er nu også en gammel dame, og lægger sig til at sove hvor som helst. Det er hyggeligt og så billedfint :) Til gengæld tror jeg, der er langt mere liv i Arnold :p

      .. Ah, ja okay. Det er bestemt også en interessant tolkning, der gør det hele lidt mere meningsfuldt. Men siger faderen ikke til sidst, at han ikke vidste, hvordan de behandlede ham hos Celia (hedder hun ikke det?)? Starten af du-formen er jo skrevet i den tid, han er der, er den ikke? Eller har jeg kludret det hele sammen i forbifarten? :p

      Slet
    2. Det kan godt være du har ret, det fangede jeg måske ikke - men det er også bare sådan en lille 'det tror jeg måske godt det kunne være'-tanke :D Uanset hvad var det nu ikke noget, der sådan irriterede mig grænseløst i hvert fald :)

      Slet
  5. Hej fine Rikke :)
    Det her har intet med denne anmeldelse at gøre - jeg har bare lyst til at fortælle dig at jeg har læst "Persuasion" efter utallige af dine anbefalinger her på bloggen, og jeg elskede den! Så fin en bog, og for mig med en ikke helt gennemskuelig slutning (på trods af at med fornuftens øjne kunne jeg dog godt regne den ud) - og du har så ret, jeg sad med et "åh"-udtryk og tåre trillende ned af mine kinder i de sidste to kapitler - især da jeg læste brevet!
    Så tusind tak for fortælle om den, og tusind tak for en fantastisk blog :)
    Kh. Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dog den mest fantastiske kommentar at få! Hvor er jeg lykkelig for, at du har læst og elsket "Persuasion". Det er sådan en interessant bog med så mange fine lag og dybde. Den er virkelig noget særligt, og jeg elsker også brevet særligt højt. Jeg har tit tænkt på, at det er bemærkelsesværdigt at det store "klimaks" indeholder så lidt drama, ift. det egentligt bare bliver sagt i et brev. Men Austen gør noget med teksten, så det bliver et åndedrætsfrarøvende højdepunkt. Det er meget imponerende. Og så rørende og smukt. Jeg knuselsker den bog!

      Og tusind tak for dine søde ord. Det er lykken at have så søde læsere :)

      Slet
    2. Jeg er glad for den glæder dig! og du har helt ret mht. "klimakset" - jeg synes egentlig det lidt gælder hele bogen, for jeg tror ikke jeg var helt bevidst om hvor meget den rev mig med og rørte mig før bagefter. Hun er fantastisk hende Austen - jeg må bestemt læse mere!
      Kh.

      Slet
  6. Hej Rikke :-)
    Jeg faldt over dette link og kom til at tænke på dig. Det er både sødt og smukt på samme tid
    http://www.mymodernmet.com/profiles/blogs/house-of-ismay-book-page-brooches

    Mvh. Louise :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig yndigt! Tusind tak for et så fint link, sikke en sød tanke :)

      Slet
    2. Det var så lidt! :)
      Jeg er selv en ret visuel person, og jeg elsker især når bøger indeholder "sjove" og anderledes sider. Bl.a. er jeg helt vild med ideerne som ses her: http://www.visual-editions.com/
      Kender du, og kan du måske anbefale, bøger hvis sider er "bygget" op anderledes eller har små dekorative ting på siderne?
      Rigtig dejlig dag
      Louise

      Slet