Lige siden jeg var barn, har jeg benyttet skraldespanden med varsomhed. Jeg er en håbløs nostalgiker, og smider sjældent ting ud når der er den mindste chance for, de er tilknyttet et minde. I mit forsøg på at fastholde øjeblikke, gemmer jeg ting. Indbydelser, postkort, glatte sten fra stranden, togbilletter, biografbilletter, billeder, noter, gammelt legetøj og glemte smykker. Min kælder er fyldt til randen med gennemsigtige plastickasser, fyldt med minder. Trivielle, simple og dyrebare minder; som kun kan blive kaldt frem fra hukommelsens mørke ved hjælp af en ting. Og derfor har jeg langt flere ting, end jeg har plads.
Det samme gør sig naturligvis gældende for mine bøger. Eftersom jeg gradvist køber flere og flere bøger, svinder pladsen i min bogreol, logisk nok, ind. Det vedvarende spørgsmål er naturligvis, hvad jeg så stiller op med de bøger, jeg ikke længere har plads til. Det er et spørgsmål med mange svar - men ikke ét eneste af dem involverer udsmidning.
Jeg opbevarer mine bøger så længe, som jeg kan. Selv efter deres formål er udløbet, selv efter de er læste, selv efter en lunken opfattelse og en stor skuffelse, så beholder jeg dem. Jeg duer ikke til at rydde op, sælge og smide ud - måske fordi, jeg betragter alle læste bøger som et byggesten i mit livs bibliotek. Min drøm er engang at få mit eget hjemmebibliotek, og have bøger nok til at lade det afspejle alle mine læsefaser. Selvom jeg (ofte) læser bøger, jeg ikke har tænkt mig at læse igen, har jeg stadig læst dem, jeg har investeret mig selv et øjeblik i dem - og det kan jeg ikke smide væk. Det er derimod et minde, jeg gerne vil holde fast. Måske er det også derfor, jeg foretrækker at købe bøger frem for at låne dem; jeg vil have tingen, der kan fastholde mindet.
Men selvfølgelig er min lejlighed lille, og min reolplads er ikke endeløs. Jeg har ikke plads til at have alle mine bøger stående fremme, så jeg gemmer og opbevarer dem i stedet. Hjemme hos min mor er jeg blevet tildelt et blåt skab, som jeg har fyldt med bogrygge. Der står de bøger, jeg har læst, opgivet, hadet, og de bøger jeg ikke har planer om at genlæse. 120 bøger i en uoverskuelig orden, hulter til bulter, er smidt ind på skabets fire hylder, og adskillige barndomsfavoritter fylder i papkasser på loftet og i mit eget kælderrum. I weekenden gennemgik jeg flere af bøgerne for at danne mig et overblik, og det var en sær følelse at blive konfronteret med så mange læseoplevelser, jeg har affærdiget og glemt over tiden. Bøger jeg gemmer for ikke at glemme.
Hvad gør I med bøger I har læst, men ikke har tænkt jer at læse igen? Sælger I dem, smider I dem ud, eller gemmer I dem? Rydder I ofte op i jeres bogreoler - eller opbevarer I bøger i hobetal, uden at ane, hvor mange glemte skatte I egentligt har?
I videobloggen nedenfor fremviser jeg nogle af bøgerne i mit opbevaringsskab.
Hvad gør I med bøger I har læst, men ikke har tænkt jer at læse igen? Sælger I dem, smider I dem ud, eller gemmer I dem? Rydder I ofte op i jeres bogreoler - eller opbevarer I bøger i hobetal, uden at ane, hvor mange glemte skatte I egentligt har?
I videobloggen nedenfor fremviser jeg nogle af bøgerne i mit opbevaringsskab.
Hvor hyggeligt og fint, der er i dit blå skab :)
SvarSletJeg kender så godt følelsen af ikke at kunne rydde ud og smide væk - specielt når det kommer til bøger!
Jeg har nok i løbet af hele mit liv givet 30 skønlitterære og en håndful fag-bøger væk (ofte i bytte for nye hos secondhand-boghandlen), men jeg har aldrig smidt en bog decideret væk, og næsten alle bøger jeg ejer står på mine hylder i dag. Og det er uanset om jeg har elsket eller hadet en bog og alt derimellem, for bogen repræsenterer nemlig en periode eller en oplevelse i mit liv, og det smider man ikke væk... Derfor ejer jeg en skøn sammenblanding af elskede hardbacks, slidte uimponerende paperbacks, barndomsminder og endnu uudforskede eventyr...
Hos min mor har jeg et par hylder, som ikke er kommet med mig videre (endnu), men ligesom dig har jeg en drøm om en dag at have plads til et helt bibliotek, og så nytter det jo ikke noget ikke at have bøger til at fylde det med, vel? :)
Ja, jeg nyder også at komme hjem og kigge lidt på min gemte skatte. Der er noget fint og støvet over det :)
SletJeg er helt enig med dig. Det er netop sammenblandingen af det forhadte og det elskede; oplevelsen og mindet i sig selv, jeg søger at bevare. Det er nemlig ikke noget, man kan give slip på uden videre, synes jeg. Bøger indeholder ikke kun historier - de fortæller dem også.
Og det er akkurat samme pointe, jeg har benyttet mig af gentagne gange - haha. Det kan gøre det ulogiske lidt mere logisk ;)
Jeg er også en rigtig samler! Hvor smide minder væk? Min kæreste er dog af en helt anden opfattelse - men sådan er vi jo så forskellige, og ja, det er primært mig der fylder i garagen!!
SvarSletJeg smider heller ikke bøger væk. Jeg har fornyligt ryddet lidt op i min bogreol, hvor de "ligegyldige" bøger, de fortrudte køb, bøger der ikke passer ind i samlingen - hvor jeg heller vil købe nye udgaver og de gaver, der ikke lige ramte plet kom i en pose (og ud i garagen - haha) - jeg sælger dem for småpenge eller forærer dem væk - de skal ikke smides ud bare fordi de ikke længere er velkomne på mine boghylder.
Haha - tilfældet er akkurat det samme her! Jeg er håbløs på det punkt.
SletGod idé med en sortering! Det kan virkelig være tiltrængt sommetider, og det kan hurtigt optage alt for meget plads. Desværre kan jeg ikke rigtig nænne at gøre det.
Ih hvor elsker jeg altså bare dine videoer, der er noget så afslappende og inspirerende ved dem. Og hvor er det bare fint med dit blå skab, det er sådan en god idé :) Jeg føler jeg er ved at blive lidt overvældet af mine egne bøger herhjemme.
SvarSletTusind tak! Jeg er så glad for, du kunne lide den :)
SletDet samme gør jeg - alle mine gamle bøger, som jeg netop heller ikke har tænkt mig at genlæse lige nu (eller nogensinde), står hjemme ved mine forældre, på mit gamle værelse. Den ene væg er én stor bogreol; den ene halvdel er et "børnebibliotek", som Noah og jeg ofte begiver os op i og finder nogle stykker som vi gerne vil låne med hjem. Den anden halvdel er de andre. Jeg kan bare ikke få mig selv til at smide dem ud!
SvarSletDet lyder som om, vi er rørende enige! Det kan virke helt umuligt at skille sig af med bøger, man har investeret tid i.
SletKunne aldrig drømme om at smide en bog ud! Lige som dig, er drømmen en dag at kunne fylde et helt rum med bøger. Og så skal der altså være nok at tage af. Mange af dem kommer jeg næppe til at åbne igen lige foreløbigt, men det er skønt at de kan stå der, og minde dig om den oplevelse I engang havde sammen. I min verden skal de gerne udstilles hver og en til evigt skue, tak (:
SvarSletLige præcis - god pointe! For mig er et bibliotek netop en livsrejse - og hver bog er en billet til en verden, man engang har været i. God eller dårlig - det er stadig et minde.
SletNu ender jeg med kun at læse langt de fleste bøger én gang - med undtagelse af Harry Potter og His Dark Materials - selvom jeg syntes vældig godt om dem. Selv de, der ikke gav de helt store indtryk har stadig ret til deres plads i bogreolen, så jeg kæmper en kamp for at holde alle mine samlet, selvom jeg nu stadig mener, at mine børnebøger "bor" i mit gamle børneværelse. Lige nu ligger stort set alle mine bøger dog i en masse flyttekasser og venter på, at jeg flytter tilbage til Danmark... Og så skal jeg nok kæmpe den hårdeste bogkamp nogensinde: Sammenflytning med Kæreste.
SvarSletPuha, sikke en bogkamp der venter forude. Jeg håber, dine flyttekasser slipper helskindet igennem!
SletHov, hvorfor hader du On the road? Har hørt så meget godt om den?
SvarSletGenerelt har jeg meget modstridende følelser overfor hele beat-generationen. Det bliver i virkeligheden nok lidt for nytteløst og alt for amerikansk til min smag.
SletI "On the Road" har jeg særligt set mig sur på skrivestilen - den er ligeså skødesløs som bogens emne. Hovedpersonen er patetisk, plottet er præget af en mærkelig form for laissez-faire og mange af holdninger der fremsættes i bogen er håbløst ignorante. ("Gid jeg var en neger. De lever sådan et smukt og fredfyldt liv.")
Det er selvfølgelig ikke kun bogens skyld, det er også tiden, den er skrevet i. Og det er jo en vigtig bog, der har inspireret mange kunstnere. Jeg kunne bare ikke holde ud af læse den - tanken kan gøre mig helt arrig!
Åh, hvor er det en skøn video med skønne Sigur Rós som stemningsmusik! Fortryllende!
SvarSletHvor er det rart at se, at du stadig beholder dine bøger, selvom de måske ikke længere har den samme værdi for dig. Jeg har også meget svært ved at skille mig af med mine bøger. Det er kun sket én gang, men der flyttede bogen dog kun hjem til min veninde, hvor jeg vidste, at den nok skulle blive behandlet godt og læst flittigt. :)
Har du egentlig altid læst så mange klassikere, som du gør nu? Eller er det noget, du for alvor først begyndte med, efter du startede på dit studie? Jeg er meget imponeret over alle dem, du får læst! :)
Tusind tak - al din ros varmer! Og så giver jeg dig helt ret, Sigur Rós er den mest fortryllende musik i verden. Det fungerer altid, evigt.
SletJeg skiller mig kun af med bøger, jeg har to eksemplarer af - det er måske alligevel lidt for fjollet ;) Men så sender jeg dem hjem til veninder og læsere, jeg ved vil værdsætte dem. Den tanke er nemlig fin.
Mht. klassikere er det lidt en blandet sag. Jeg er vokset op med børneklassikere såsom "Peter Plys", "Little Women", "Emily på Månegården/Anne fra Grønnebakken", "Gullivers rejser", "Oliver Twist" osv - så jeg har nok altid haft en forkærlighed for det. Jeg læste faktisk ikke særligt meget fantasy før Harry Potter, og har måske altid haft mere tendens til det klassiske.
Men, efter Harry Potter havde jeg en periode, hvor jeg ikke fik læst særligt meget, og derfor faldt valget på meget af det "nemmere" litteratur. Stephenie Meyer, Sophie Kinsella, Helen Fielding og div. kærlighedsfortællinger optog min opmærksomhed i stedet. Og det var også fint i den travle gymnasietid - men så begyndte jeg på litteraturvidenskab, og blev atter mindet om min tidlige passion for det klassiske :)
Men altså, jo - jeg har helt klart udviklet mig i bøgernes sværhedsgrad klassikermæssigt. Det har været en meget spændende rejse :)
Det var et rigtig interessant kig ind i skabet - og ikke mindst spændende at høre dine reflektioner :-)
SvarSletSelv gennemgår jeg ofte boghylderne (og såmænd også cdhylderne, dvdhylderne og tøjskabet) for at luge ud i ting, jeg ikke længere har brug for. Vi har ellers god plads, men jeg vil ikke have ting stående, som ikke fremkalder glæde hos mig, når jeg ser dem (for sådan har jeg det med de bøger, jeg vælger at have stående i min bogreol - det er magiske billetter til gode historier og fantastiske eventyr).
Bøgerne bliver enten solgt eller givet til venner eller genbrugsbutikker. Jeg har også sendt en række ungdomsbøger til en institution for forældreløse børn. Andre kan jo lige så godt have glæde af dem, når nu jeg ikke har.
Mvh.
www.denlillebogblog.blogspot.com
Tusind tak - det er jeg glad for, du synes!
SletDu har en meget fin og rationel tilgangsvinkel til det hele. Det er en smuk tanke at forære dem væk til andres glæde og nytte! Jeg er nok bare en udpræget samler med en håbløs forkærlighed for ophobning af minder og bogrygge :b
Jeg er virkelig heller ikke god til at smide ud - er så bange for, at jeg for brug for tingene igen på et tidspunkt! Og jeg kunne virkelig aldrig finde på at smide en bog ud, tror jeg heller aldrig nogensinde, jeg har gjort faktisk ;)
SvarSletAk ja, det lyder som om vi har det på akkurat samme måde. At skille sig af med ting kan være ret hårdt!
SletHar også svært ved at smide bøger ud. Herhjemme hos mine forældre, er der bøger i stort set hvert rum, og de står bare til pynt for det meste. Jeg, som sagt tidligere, er i gang med at rydde op i min egen bogreol, men nogle ting er svære at give slip på - jeg har en helt serie af bøger, som var nogle af de første, jeg læste da jeg lærte at læse på egen hånd - hvordan skulle jeg kunne give slip på dem? Så er der gaver og foræringer, der nager, for at smide dem væk ville kun efterlade mig med en omgang skyldfølelse og dårlig smag i munden. Så hellere beholde dem.
SvarSletPå den ene side ville det også være befriende at skille sig af med alt det dårlige, ulæselige og kedelige, men jeg vælger at holde fast, til trods for kontrasten på min bogreol - slidte paperback bøger med æselører, post-its mellem siderne og knækkede rygge kontra de blankpolerede bøger med urørte sider og forsider, der ikke er præget af fingeraftryk. De elskede bøger, jeg læser gang på gang kontra dem, jeg ikke engang har lyst til at røre. En dag får jeg taget mig ordentligt sammen, men for nu tror jeg ikke, jeg kan omrokere noget.
Det var en rigtig fortryllende video. Elskede musikken, og selvfølgelig emnet (på til dels urelateret plan, hvilken program bruger du til redigering?). Er dog interesseret i at høre, hvorfor du hader On The Road? Har hørt alverdens godt om den, så det ville være sjovt med en modsat holdning. :-)
Jeg er rørende enig. Måske bliver en oprydning nødvendig en dag - men jeg udskyder det og venter i stedet på en anden løsning. Jeg er så sentimental når det kommer til minder - uanset om det er bøger eller gammelt legetøj.
SletOg mange tak! Jeg redigerer bare i iMovie - simpel som jeg er ;)
"On the Road" er en bog, jeg har et meget anstrengt forhold til. Generelt bryder jeg mig ikke om beat-generationen med al den omflakken og mærkeligt passive oplevelsesfilosofi. Det virker formålsløst på mig, og desuden kan jeg slet ikke udstå Kerouacs formuleringer. Det er nok bare en smagssag - bogen har jo påvirket mange og haft stor indflydelse. Jeg kan bare virkelig ikke lide den.
Jeg har mange, mange bøger og har frygtelig svært ved at skile mig af med dem. Men ind imellem må man jo gå dem igennem og se, om nogle af dem bør skifte ejer :-)
SvarSletAh ja - hvis jeg ender med to udgaver af en bog, sender jeg også altid den ene videre :)
SletJeg sorterer ofte i mine bøger. Jeg har ikke lyst til at have bøger, jeg synes var decideret dårlige, stående og fylde. Så synes jeg det er langt bedre at give dem til en genbrugsbutik eller lignende, så der er andre der kan få glæde af dem. Men det at sortere dem fra, kan godt være en svær proces, og er jeg det mindste i tvivl, så bliver de stående i min reol :) Jeg har også en drøm om et hjemmebibliotek, men min drøm er et hjemmebibliotek, udelukkende med bøger jeg synes er gode, eller som har en særlig betydning for mig :)
SvarSletDet er bestemt også mest rationelt at sortere i ens bøger - og på et eller andet tidspunkt, bliver jeg nok også nødt til at få det gjort, for at få pladsen til at gå op. Men det er svært. Meget svært.
SletJeg smider aldrig bøger ud. Jeg gemmer hade bøgerne side om side med mine yndlingsbøger, og jeg sad nærmest og nikkede hele vejen igennem din video. Jeg giver dig fuldstændig ret. Hver bog har en betydning og en form for plads i ens liv, og jeg vil aldrig skille mig af med mine bøger, selvom der er nogen jeg aldrig læser igen.
SvarSletInteressant at høre at der er nogle bøger du ligefrem hader. Det kan du godt lave en video med engang. :0)
Det lyder som om, vi er helt enige! Alle bøger har netop betydning - for alle bøger er noget, man har investeret sig selv i, engang. Det er ret fint at tænke på.
SletOrk jo - der er bøger, jeg decideret hader. Måske langt mere end en. Nogle bøger kan gøre mig så sur, at jeg får lyst til at skrige. Jeg vil have dit indlægsforslag i baghovedet :)
Jeg elsker dine videoer Rikke, de er bare så magiske! Gerne flere af dem :)
SvarSletDet sætter jeg virkelig pris på! Tak! :)
SletJeg smider bøger ikke væk, men beholder kun dem med gode minder. Bøger, som jeg ikke synes om, giver jeg væk. Sådan skaber jeg plads til flere gode minder :)
SvarSletSmuk tanke, som bestemt giver meget mening. Det bliver jo til et helt bibliotek bygget af ren kærlighed :)
SletJeg har det nogenlunde på samme måde. Kan ikke altid få mig til at skille mig af med dem, men for noget tid siden gik der forårsrengøring i mig (aka Monica Geller overtog min krop for en stund) og jeg sorterede ud i vores øverste tøjskab hvor der også lå nogle bøger inde bag og samlede støv. Der var jeg hård og kontant og gik ned til antikvariatet og byttede dem over til et par nye bøger. Det syntes jeg nemlig er en god måde at 'udnytte' sine gamle bøger, så man kan dele dem videre til andre og selv få nogle nye med hjem.
SvarSletKerouac er middelmådig, nuvel... Det kan muligvis blive svært at argumentere imod. Men hvorfor i al verden har du pakket koryfæer som Cervantes, Dante og Diderot og genier som Beckett og Joyce væk?
SvarSlet